|
|
|
|---|---|
| nabogutt | ráddnábáhttja htj |
| nabogård | ráddnásijdda jd |
| nabohus | ráddnágoahte d |
| nabojente | ráddnániejdda jd |
| nabokommune | ráddnásuohkan |
| naboland | ráddnárijkka jk |
| nabo | ráddná dn; hun er min ~ sån le muv ráddná; pl. også rádnátja; vi (to) er ~er måj lin rádnátja |
| naboskap | ráddnávuohta d |
| nage | (uroe) muodástuhttet ht |
| nagles. | návlle vl |
| naglev. | návllit |
| nag | nirmme rm |
| naiv | måtsåk måtsåg- attr. måtsåk; (~ person) måtsåk måtsåg- el. måtsåksiehke g; (godtroende person) jáhkkarádas -rádas- |
| naken | rihtso (attr. i sms.); (uten klær) rihtsok rihtsog- attr. rihtso; (~ i overført betydning) buottsos buodtsus- attr. buottsos; (ubeskyttet) suojedis attr.; forblåste og nakne landområder biekkos ja suojedis ednama; (kle av seg ~) rihtsadit; (være el. bli ~) rihtsahit; (gå ~) rihtsudit; (gjøre ~, kle av) rihtsudit; adv. rihttsot; (~ i overført betydning) buodtsot |
| nakkebånd | (hver av de to deler av ~et på grime) rávdde vd |
| nakkegrop | nisskegåhpe b |
| nakke | nisske sk; gripe fast i -n doahppit niskes |
| nakkesene | ginál gidnal- |
| nakkestikk | (stikk i nakken ved avliving av dyr) nisskim |
| napalm | napálmma lm |
| nappe | (hår etc.) gahpet b; snavkkat vk; (~ en gang el. plutselig)gabestit; (~ plutselig) snavkkalit; (om fisk) snoalggat lg; (~ en gang, om fisk) snoalggit; (~ til seg nå og da, en matbit el. annet) snoalledit |
| narhval | sájttesváles -svállá- (l'l) (Monodon momoceros) |
| narkoman | narkomádna n |
| narr | 1(komisk el. narraktig person) hubik hubig-; (opptre som en ~) hubigahttet ht; 2 (gjøre ~ av noe el. noen, håne) bilkkedit, bilkkeda javllat; (gjøre ~ av noe el. noen, erte, plage) givsedit, návrodit; (holde noen for ~, til latter) tjajmon adnet |
| narraktig | hubik hubig- attr. hubigis |
| narre | nárrit (r'r); (bedra) biehttet ht*; (bløffe) hubestit; (bli ~t) nárridallat l (r'r), bæhtádallat l |
| nasal | nasálla l, njunnjejiedna n |
| nasjonaldag | álmmukbiejvve jv; samenes ~ sámij álmmukbiejvve jv |
| nasjonaldrakt | álmmukbivtas -biktas- |
| nasjonalitet | nasjonálitehtta ht |
| nasjonal | nasjåvnålasj ttj el. nasjonálalasj ttj |
| nasjonalpark | álmmukmiehttse hts, nasjonálpárkka rk |
| nasjonalsang | nasjonállávlla vl, álmmuklávla -lávllag- el. álmmuklávlla vl; samenes ~ sámij álmmuklávla -lávllag- el. álmmuklávlla vl |
| nasjon | nasjåvnnå vn; (folk) álmmuk álmmug- |
| naske | nisskot sk, niskudit; som ofte ~r niskudahkes -ahkká(sa) attr. -ahkes |
| naskeri | niskudahka g |
| nattarbeid | idjabarggo rg |
| nattbord | idjabievdde vd |
| nattbordslampe | idjalámmpo mp |
| nattdrakt | idjabivtas -biktas- |
| nattdyr | idjajudos -juhtus- |
| nattegjest | idjaguosse (s's) ss |
| natteleie | idjaláhtjo tj |
| nattelosji | idjadimsadje j, gårdal goarddal- |
| nattely | idjadimsadje j |
| natterangler | idjabirjadiddje |
| natteravn | idjajullo l |
| nattero | idjaráfe |
| nattestund | idjabåddå tt |
| nattesøvn | idjaoados -ådus-; bli berøvet ~en ij oadet oadtjot el. bállit |
| nattetid | idjaguovddel, gasskaidja j; ved ~ idjaguovddela, iján |
| nattevakt | idjavákta vt, idjagåhtsemvuorro r |
| nattevåker | idjajullo l |
| nattevåk | idjagåtsos -gåhtsus- |
| nattevåking | idjagåtsos -gåhtsus- |
| natt | idja j; (i ~)iján; (i ~, i denne dags ~) udnásj ijá; være oppe om ~a ijájt gåhtset; (perioden el. tiden midt på ~a el. den midterste delen av ~a) idjatjårgge rg; (den mørkeste delen av ~a) sjævnjásj sjævnjátj-, sjævnjátjamos sjævnjátjabmus-; vi satt under helleren over den mørkeste delen av ~a sjævnjátjabmusav tjåhkkåhijma slabá vuolen;(midt på ~a) idjaguovddela; ~ og dag el. ~ som dag idjak-biejvvek; arbeide ~ og dag barggat idjak-biejvvek; (~ før midnatt) iehkedisidja j; (~ etter midnatt) idedisidja j; (overraskes av ~a) idjaduvvat v; overf: forslaget var bort i natta oajvvadus lij tjævto boasstot el. mæhttsáj |
| nattillegg | idjadimruhta d, idjadimlasádus ss s; legitimert ~ duodastuvvam idjadimruhta |
| nattkjole | idjavuolppo lp |
| nattkrem | idjavuojdas -vuojddas- |
| nattlektyre | idjalåhkåmus ss s |
| nattlys | idjatjuovgga vg, idjalámmpo mp |
| nattmat | idjabiebbmo bm |
| nattog | idjatåhka g |
| nattskjorte | idjaskirtto rt |
| nattverdsgjest | iehkedismálesguosse (s's) ss |
| nattverdsgudstjeneste | skallomæsso (s's) ss |
| nattverd | skallo l; iehkedismáles -mállás-; (gi el. dele ut ~) skallit (l'l); skriftemål med ~ skallo l |
| nattverdsmåltid | iehkedismáles -mállás- |
| nattøy | idjabivtas -biktas- |
| natural | naturálla l |
| naturalytelse | naturálavattos -vaddus- |
| naturbarn | luondománná n |
| naturelsker | luondoiehttse |
| naturfag | luonndofáhka g |
| naturfenomen | luondodáhpádus ss s |
| naturfilosofi | luonndofilosofija |
| naturfolk | luondoulmutja pl. |
| naturforvaltning | luondoháldadibme m |
| naturgass | luondogássa (s's) ss |
| naturkunnskap | luonndodiehto d; (fag) luonndooahppo hp |
| naturlig | luondulasj ttj, luonduk luondug- attr. luondugis; adv. luondulattjat, (~ere) luondulabbo pp attr. luondulap; adv. (på en ~ måte) luondugit; (mere ~, på en mere ~ måte) luondulappot; (~st) luondulamos luondulabmus- attr. luondulamos, adv. luondulabmusit |
| naturligvis | diedon, han motsatte seg ~ diedon vuosstálastij; det går an ~ dåhkki dat, viertti má |
| naturliv | luonndoiellem |
| naturlov | luondoláhka g |
| natur | luonndo nd, vuohke g; fra ~ens side luondo bieles; språkets ~ giela vuohke; menneskelig ~ almasjvuohke; (av den el. den ~) -luonduk -luondug- attr. -luonduk; god av ~ buorreluoduk -luondug- attr. buorreluonduk; ifølge el. etter ~en luondugit adv.; (av den og den ~en) -nálán; vennligsinnet, godmodig buorrenálán;(skog og mark) miehttse hts, luonndo nd |
| naturmedisin | luondodálkas -dálkkas- |
| naturmetode | luondovuohke g |
| naturprodukt | luondobuvta -buktag- |
| naturreservat | luonndoreserváhtta ht |
| naturskade | luonndovahágahttem |
| naturverner | luondosuodjaliddje |
| naturvern | luondosuodjalibme m, luondosuoddjim |
| naturvernområde | luondosuodjalimguovllo vl |
| naturvett | luonndodájddo jd |
| naturvitenskapelig | luonndodiedalasj ttj; adv. luonndodiedalattjat |
| naturvitenskap | luonndodieda -diehtag- |
| naust | fiervváskiedja j, návsste |
| NAV | (fork. for Norsk arbeids- og velferdsforvaltning) VBÁ (Vuona barggo- ja álkkádusháldadibme) |
| navle | náhpe b |
| navlestreng | náhpetjoalle l; (kutte ~en ved fødsel) náhppit |
| navne | (person med samme navn som en annen) nábnni; (to personer med samme navn, innbyrdes) nábnitja |
| navnebror | gájmme jm; min ~ muv gájmme; navnebrødre gájmitja; de to er navnebrødre såj libá gájmitja |
| navnedag | nammabiejvve jv |
| navnekonkurranse | nammagilpos -gilppus- |
| navneopprop | nammatjuorvvom; stemme ved ~ jienastit nammatjuorvvoma baktu; ha ~ namás tjuorvvot |
| navneskikk | nammadáhpe b |
| navneskilt | nammagalbba lb |
| navnesøster | gájmme jm; min ~ muv gájmme; navnesøstre gájmitja; de to er navnesøstre såj libá gájmitja |
| navnetradisjon | nammadáhpe b |
| navngi | nammadit namáv, namás nammadit; en ~tt person namás nammadum ulmusj |
| navnkundig | attr. giehtos; (berømt) mihtos |
| navnløs | namádibme m attr. namádis |
| navn | namma m; skriv ~et ditt nederst tjále namát vuolemussaj; nevne ved ~ namás nammadit; (gi ~) nabddet bd; (opprinnelig ~) oalle namma m; (som har et godt navn, dvs. pålitelig) åskåldis; (uten ~) namádibme m attr. namádis; (for~) åvdepnamma m; (etter~) maŋepnamma m; (familie~) berajnamma m; (slekts~) berajnamma m, máddonamma m |
| nazisme | nasissma sm |
| nazist | nasissta st |
| ne | (nemåne) nåhkke mánno; månen er i ne dálla le nåhkke mánno; i ny og ne (nå og da) duolloj dálloj, duolla (l'l) dálla (l'l) |
| nebb | njunnje nj; (~et på en ørn) goabbme bm; (munn) njálmme lm |
| ned | 1(fra høyere til lavere grad, nivå e.l.) vuolus adv.; (gå ~ i en dal, kløft o.l.) tjágŋat ŋ; (gå ~ fra en høyde, fjell; fare ~) luojttádit; (gå ~ til en lavere høyde) vuollánit; (gå ~ om solen) vidodit; huke seg ~ labmat m; sette ~ prisen hattev vuoledit; trekke ~ giesset vuolus; adv.lenger ~ (enn)vuollelin iness.; (til et sted) lenger ~, lenger ~ (enn) vuollelij ill.; den går ikke lenger ~ enn ij maná vuollelij gå; sett den lengre ~ bieja vuolebuj; litt lengre ~ enn vuollelattjan; lengst ~ vuolemussaj, sett den lengst ~ bieja vuolemussaj; lengre ~ adv. vuolebut; (~ fra et sted, plass) nalta pp., adv.; den datt ~ fra bordet gahtjaj bievde nalta; 2(i uttr. som)skrive ~ noe tjálestit; bli kjørt ~ vuoddjut; laste ~, hente viedtjat ttj; slakte ~ budskapen njuovadit slihturijt; huset brant ~ goahte buolij |
| nedbeitet | (nedtråkket og ~, om tilstand på beitemark) malgge lg; marken er ~ednam la malggen |
| nedbetale | mákset vs |
| nedbør | dálkke lk; (sur ~) nuoskes dálkke; (kraftig ~ i form av regn) stæbádahka g, sjoavádahka g; (~ i form av snø) muohta muohttag- |
| nedbøyd | guvnjo; adv.guvnnjot; sitte med ~ hodeguvnnjahit el. guvnnjot tjåhkkåhit; sitte med ~ hode og sture gumssjahit el gumssahit |
| nede | (i bygda, på marka etc.) vuollen (l'l) adv.; adv.lenger ~ vuolebun, vuollelin iness.; se lenger ~ på den sida gehtja vuolebun dan bielen;lengst ~ vuolemusán |
| nedenfor pp., adv. | vuollel el. vuollela; vuollelin iness., vuollelij ill.; stien går ~ huset bálges manná goade vuollela; hun bor ~ stasjonen sån årru stasjåvnå vuollelin; se ~ gehtja vuollelin; den stanset ~ huset goade vuollelij ganugij; (litt ~) vuollelattjan |
| nedenfra pp., adv. | vuollelis, vuollet (l'l);stikke noe ~ tsåggåt vuollelis; den kom ~ bådij vuollet |
| nedenunder pp., adv. | vuolen, vuollelin; de som bor ~ sij gudi dánna vuolen årru |
| nederlag | vuojtádallam; (lide ~) vuojtádallat l; hæren led ~ doarrofuovva vuojtádaláj; hvem teller ~ på seierens dag guhti låhkå vuojtádallamijt vuojto biejve |
| nederst | vuolemus ss s; du finner den ~vuolemusán gávna; sett den ~ bieja vuolemussaj; fra øverst til ~ bajemusás vuolemussaj |
| nedertelne | (på garn) vuolos vuollus- |
| nedfallstre | guottoj guoddu-; guokkek muorra; (nedfallstrær, krokete grener etc. som er til hinder når man går i terrenget el. som fester seg i garn under fiske, brukes vanligvis i plur.)gárek gáreg- |
| nedgang | 1(sol~)vidodibme m; ved sol~en biejve vidodimen; 2(det å synke, om priser o.l.) vuollánit, vuollánibme m; en viss ~ i prisene hatte vuolláni muhtem mærráj; 3(sted der en går ned) tjáŋadahka g, tjáŋaldahka g; trappe~ tráhppátjánaldahka |
| nedhuket | (med hodet ned) labbmot adv. |
| nediset | jieggŋum; (bli ~)jieggŋut |
| nedkjempe | oajttet jt; bli ~t oajtádallat l |
| nedkjøle | (kjøle ned noe) tjoasskodit; bli nedkjølt tjoasskot sk; maten er nedkjølt biebbmo le tjoasskum; bli nedkjølt (om kroppstemperatur) goallut (l'l); være nedkjølt goallomin |
| nedkjøling | tjoasskodibme m; drive med ~ tjoasskodit |
| nedlegge | hiejttet jt*, guodet; bli nedlagt hiejteduvvat v; ~ forbud mot noe buorggot rg |
| nedleggelse | (avvikling) hiejtedibme m |
| nedlesset | (fullastet) ládas ládas- attr. ládas |
| nedoverbakke | miehtebuollda ld, miedoj miehtuh- el. miehttu-; (~ for å renne på ski) tjerasmiedoj -miehtuh- |
| nedover | vuolus adv. |
| nedpå | jeg traff henne ~ på butikken iejvvijiv suv vuollen oassásin; (legge seg ~)viellidit (l'l), hun gikk for å legge seg ~ manáj viellidittjat;legge seg ~ littviellidasstet st (l'l) |
| nedre | vuolásj attr.; vuolep vuolebu- attr. vuolep; vuolle-; på ~ siden av husetgoade vuolásj bielen; på ~ nivå vuolep dásen; ~ ende vuollegiehtje tj; ta ~ veien maná vuollebálggáv |
| nedsette | 1(sette ned, redusere) vuoledit, sterkt nedsatte priser vuoleduvvam hatte; få nedsatt hørsel bieljeduvvat; 2(oppnevne) nammadit |
| nedsettende | (~ omtale) lájtto jt; omtale ~ lájttet jt |
| nedskrive | árvov vuoledit |
| nedskrivning | árvvovuoledibme m; ~ av dollaren dolláris árvov vuoledit |
| nedsnødd | (som er (nesten) borte i ~) muohttum, (som er dekt av snø) suovvum; (bli ~)muohttut, suovvut (v'v) |
| nedstemthet | hådje j, håjesvuohta d |
| nedstemt | håjen; (gjøre ~) hådjodit; (bli ~) hådjot j, hådjånit |
| nedstigning | (vei, rute) luojttádahka g, (sted hvor en kan komme ned) tjáŋaldahka g; ~en fra toppen er bratt og ulendt luojttádahka tjåhkås le rádes ja smilltjá |
| nedtone | uhtsedit |
| nedtrappe | binnedit; (~s) binneduvvat v; støtten til virksomheten skal ~s doarjja doajmmaj galggá binneduvvat |
| nedtrykt | håjen; være ~ etter det dårliger resultatet liehket håjen dan nievres båhtusa diehti el. maŋŋela; stemningen var ~ ulmutja lidjin håjen |
| nedtråkket | (~ og nedbeitet, om tilstand på beitemark) malgge lg; marken er ~ednam la malggen |
| nedverdige | iebdedit |
| nedverdigelse | iebdedibme m |
| nedvurdere | vaddet el. oadtjot binnep árvov |
| negasjon | (gramm. term) vuornnom, vuornádus ss s |
| negasjonsverb | vuornnomværbba rb* |
| negativ | negatijvva jv; (~ innstilling) vuosstemiella l; (~t innstilt) vuosstemielak -mielag- attr. -mielak, -mielagis |
| negerarbeid | niedalattjaj barggo |
| neglebitt | bihtsaguvvam; (få ~)bihtsaguvvat v |
| neglelakk | gadtsaláhkka hk |
| negl | gadtsa tts |
| nek | gårnnebilggá lg |
| nektelsesform | vuornnomhábme m |
| nektelsesverb | vuornnomværbba rb* |
| nektelse | vuornnom, vuornádus ss s, vuornádibme m |
| nekte | vuornnot rn (med verbalsubst. i elat.);vuornádit; nádot; han ~t å dravuornoj vuolggemis |
| nekting | vuornnom, vuornádus ss s |
| nemlig | vuojn, namálattjat; han har ~ vært der sån le vuojn danna læhkám; hun er ~ hennes datter sån le vuojn suv niejdda; |
| nemnd | nammadus ss s |
| nepe | návraj návrrah-, nábrre br (Brassica rapa) |
| nerve | nærvva rv* |
| nervøs | balon; asidasj ttj attr. asidis; man er litt ~ ulmusj la hálvva asidasj; bli ~ ballát (l'l); være ~ballat; være ~ el. stresset (over noe) surrat r |
| nervøsitet | ballo l |
| nesebeinet | njunnjedákte vt |
| neseblod | (blø ~) njunjes varddet |
| nesebor | njunnjerájgge jg |
| nesebrusk | njunnjenjuorges -njuorggá- |
| nesehule | njunnjerájgge jg |
| nesehår | njunnjeguolgga lg |
| neselyd | njunnjejiedna n |
| nese | njunnje nj; oppstopper~gavvarisnjunnje nj; ørne~ goabbmenjunnje; stikke ~n opp i noe njunjágahttet ht |
| neserot | njunnjemátta -máddag- |
| nesetipp | njunnjegiehte tj |
| neshorn | tjoarvvenjunnje nj (av familien rhinocerotidae) |
| neslitt | nåhkåm; bli ~ nåhkåt; dekkene er ~ dehka li nåhkåm |
| nes | njárgga rg; nássje (s'sj) ssj; (neset,området mellom to elver som flyter sammen) skájdde jd |
| nestadv. | (~ etter) maŋŋela; hun gikk ~ etter meg sån vádtsáj muv maŋŋela; (som bestemmelse til superlativ) nubbe; ~ lengst nubbe guhkemus; ~ størst nubbe stuorámus |
| neste | guojmme jm; du skal elske din ~ som deg selv dån galga guojmát iehttset degu ietjat |
| nestekjærlighet | guojmmegieresvuohta d |
| nesten adv. | vargga; hun er ~ like stor som du sån la vargga duv madák; (litt mindre bestemt el. bindende) hálvva; jeg tror ~ det hálvvá jáhkáv |
| neste | tjuodtjelij, boahtte, maŋep maŋebu- attr. maŋep; ~ uke tjuodtjelij vahko; ~ år boahtte jage; ~ søndag maŋep sådnåbiejve; (andre) nubbe pp; ~ gang nuppádis, ietjá bále; fra en samtale til den ~ avtat ságastallamis nubbáj |
| nettavis | næhttaavijssa js |
| nettbank | næhttabáŋŋka ŋk |
| nettbasert: | ~ utdanning næhttaåhpadus ss s, åhpadus nehta baktu |
| nettbokhandel | næhttagirjjeoases -oassás- |
| netthandel | (nettbutikk) næhttaoases -oassás-; (det å handle via nett) næhttaoasestibme m; har du handlet på nett? le gus nehtan oasestam? |
| netthendt | giehtatjiehppe hp attr. -tjiehpes |
| nettlærer | næhttaåhpadiddje |
| nettmage | (~n hos drøvtyggere) tjalmas tjalmmas-; (åpning mellom vom og ~) tjalmasnjálmme lm |
| nett | næhtta ht*; viermme rm |
| nettoinntekt | nettosisboahto d, nettoboahto d |
| nettopp | áttjak; áttjas; de som ~ er kommet sij gudi li áttjak boahtám; et menneske som ~ er ankommet áttjas ulmusj; adv. jur; det er ~ slik jeg tenkte jur nav ájádalliv; nå først, då først esski |
| nettprat | næhttaságastallam |
| nettsamfunn | næhttasebrudahka g |
| nettside | næhttabielle l; på vår ~ mijá næhttabielen |
| nettsted | næhttabájkke jk |
| nettstudium | næhttaåhpadus ss s |
| nettverk | værmádahka g; internasjonalt ~ rijkajgasskasasj værmádahka |
| never | biesse (s's) ss; det innerste laget av ~, nærmest barken (tynn som en hinne) nuobrre br el. nuobrrebiesse (s's) ss; (krøll~; løshengende ~frynser på bjørk) goabrrebiesse (s's) ss; løype og samle ~ biessit (s's); (samle never, dekke med never) biessit (s's); (flette med ~) liktit |
| neverkorg | boartte rt |
| neve | tjårmmå rm; en ~ full av stein tjårmådievva giergijs; knytte ~n tjårmmit |
| nevnelse | nammadibme m; ved navns ~ namáv nammadijn |
| nevne | nammadit; bæggodit tr.; (fl. el. gjentatte ggr.)bækkodit; (en gang) bæggalit; (~ i forbifarten) nammadasstet st; (si noe i forbifarten)javlastit; (en gang, vanligvis brukt i nekt.) giehtádit; ingen som ~r noeaktak ij giehtáda majdik; (bli nevnt) nammaduvvat v; (~s) javladuvvat v |
| nevner | (under brøkstrek) bekkadiddje |
| nevning | nammadus ss s |
| nevø | (~ for muohtá, søstersønn) muohtal, niehpe b; (~ for siessá, brorsønn) siessal; (~ for ænoj, søstersønn) niehpe b, æddnul, ~n min næhpát, ~n din næhpát; (~ for tjiehtje, brorsønn) tjiehtjev |
| ni | 1(grunntall) aktse vts; (ni ganger) aktsi; 2(samlingstall, om personer) avtses aktsás-; (om dyr) aktsegis ss s |
| nidel | avtsádis ss s |
| nidkjærhet | sávresvuohta d; (med el. i nidkjærhet) sávret adv. |
| nidkjær | sávrre vr attr. sávres; (bli ~) sávrrot vr; adv. sávret |
| nidobbel(t) | avtsegerdak -gerdag- attr. -gerdak; adv. avtsegærddáj |
| nidoble | avtsegerdagahttet ht |
| niende | avtsát avtsád-; ~ gang avtsát bále; (~ gang, for det ~) avtsádis ss s |
| niendedel | avtsádis ss s |
| nier | 1 avtsák avtság-; ta~en (buss el. trikk nummer ni) tjuovo avtságav; ~en var banens beste spiller avtsák lij buoremus tjiektje; skyte en åtter og to ~e vuohtjet gátságav ja guokta avtsága; 2(deltaker som blir nummer ni) avtsát avtsád-; 3(gruppe på ni) avtses aktsás- |
| niese | (~ for muohtá, søsterdatter) muohtal, niehpe b; (~ for siessá, brordatter)siessal; (~ for ænoj, søsterdatter) niehpe b, æddnul, ~n min næhpám, ~n din næhpát; (~ for tjiehtje, brordatter) tjiehtjev |
| nihundre | aktsetjuohte d; jeg gav (betalte) ~ for den máksiv aktsetjuode dassta; de solgte den for ~ vuobddin dav avtsetjuohtáj |
| nikke | nivkkot vk; nivkkalit, nivkedit mom. |
| nip | (bergspiss) nibba pp |
| nipp | (være på ~en) vargga; jeg var på ~en til å sovne vargga oaddáv; han var på ~et til å gråte vargga tjierru |
| nise | nisso (s's) (Phocoena phocoena) |
| niste | niesste st |
| nitall | avtsetálla (l'l) ll |
| nitten | 1(grunntall) lågenanaktse vts; klokken n~ lågenanavtsen; 2(samlingstall, om personer) lågenangavtses -aktsás-; de ~ som kom lågenanavtses gudi båhtin |
| nittende | (ordenstall) lågenanavtsát -avtsád- |
| nittenåring | lågenanavtse jage vuoras |
| nitti | 1(grunntall) aktselåhke g; (~fem) aktselåkvihtta; ~fem år gammel aktselåkvidá jage vuoras; 2(ordenstall) ~ende aktselågåt el. avtsátlågåt; ~åttende aktselåkgávtsát; 3(samlingstall, om personer) aktselåges; ~fem personer aktselåkvidás -vihttas- |
| nivå | dásse s, mierre r; (område)suorgge rg; på et lavere ~ vuolep dásen; på samme ~ avtadásen, sæmmidásen, dássálaháj, dássásasj ttj; lavere ~ vuolepdássásasj ttj; de to er på samme ~ såj libá dássásattja el. avtadásen; som hører til på samme ~dássásasj ttj; som er på et visst ~ dáses dássás- attr. dáses; sette på samme ~ dássedit; komme på det ~et dan mærráj el. dássáj jåvsådit; stige, om ~ låpptånit; ~et stiger dásse l låpptånime |
| nivåsenkning | dássevuoledibme m |
| niårig | (som varer i ni år) ávtsejahkásasj ttj; (som er ni år gammel) ávtsejagák -jagág- attr. -jagák |
| niåring | ávtsejagák ávtsejagág- |
| niårs | ávtsejahkásasj ttj |
| noaord | (erstatningsord som brukes når en ikke vil nevne el. kommer på det rette ordet) áhtabáhko g, sadjásasjbáhko g |
| noe | 1 juoga; det skjedde ~ juoga dáhpáduváj; gen. juoŋga; i forhold til ~ juoŋga gáktuj; akk. juojddá; jeg så ~ vuojnniv juojddá; (av ~) juosstá, den er nå laget av ~ juosstá le gåjt dagádum; (til ~, på ~)juosik; hører til ~gullu juosik;(med ~) juojnak;arbeide med ~ annet enn...barggat juojnak ietján gå...; (som ~, til el. for ~) juonen;bra for ~, til ~ som er bra juonen buorren; (til ~, som ~) juonenik; bra til ~juonenik buorren; gi seg ut for å være ~ ietjas juonenik adnet; (en eller annen, noe slags) juokkirak el. juokkirik; han er ~ i bankvesenet (har en el. annen stilling) sujna l juokkirak báŋŋkavirgge; dette er vakrere enn ~ jeg før har sett dat la tjáppáp gå majt goassak lav vuojnnám; (~ av viss mengde, antall etc., en del av) muhtem; ~ av arbeidet ble igjen (ble ikke utført) muhtem barggo bátsij; 2(i noen forskjellige uttrykk); har du sett ~ til henne? le gus vuojnnám suv?; han er ikke ~ tess ij la sån heva; det hjalp nok ~ viehkedij dat vehik; de bråkte ~ aldeles forferdelig stuojmmijin ållu sælldát; han er ikke blitt til ~ sån ij la manenik sjaddam; 3(ved nektelse og spørsmål) mige;gen.maŋga;akk. majdik, majdak,mavga; ill. masik;iness.mannak; elat.masstak;kom.majnak; ess. mannak, manenik;den ble det ikke ~ av dassta ittjij sjatta mige; jeg mener at jeg ikke står ~ tilbake for disse muv mielas iv le maŋga láhkáj dajs nievrep; det gjør ikke ~ij dagá majdik; forstår dere ~ av dette? dádjadihpit dij majdik dássta?; før han rakk å si ~ åvddål gå háhppidij mavga javllat; vær ikke bekymret for ~ allit masstak måråsta; det duger ikke lenger til ~ ij dasti dåhkki manenik; migek; har du ikke ~ å si som svar? ij gus dujna le migek vásstádussan; nom. pl. mahkka; de hadde ikke ~ å spise siján ællim mahkka bårråt |
| noen | 1(en viss, en el. annen, visse, enkelte) soames soabmás- attr. soames, sudes attr. suhtte el. suhtta; nágin; muhte, muhtem, pl. muhtema; det må nå komme ~ bådisj má soames; jeg traff ~ (av dem) i Kjøpsvik iejvvijiv soabmásav Gásluovtan; ~ hadde allerede reist muhtema lidjin juo vuolggám; det er ~ som ikke bryr seg om noe muhtem ulmusj ij berusta masstak; ~ kom, andre igjen dro muhtema båhtin, iehtjáda vas vuolggin; (~ gang) muhttijn; ~ gang blir man trøtt muhttijn ulmusj vájbbá; (~ gang, ved nekt. og ved spørsmål) goassak (s's) adv.; har du ~ gang vært i Finland? le gus goassak Suoman mannam?; (~ ting) juoga; hvis det skulle skje ~ ting, må du ringe jus juoga dáhpáduvvá, de viertti riŋŋgut; (~ som helst) makkirak; har du ~ som helst grunn til å klage le gus makkirak sivva luodjot; 2(~ få) ájnegasj el. ájnegispred., attr., nágin gallegattja; (~ få, ~ enkelte) gallegasj ttj, gallegis, åt-galla; med ~ få ord gallegasj bágoj; de var kun ~ få samlet lidjin dåssju gallegattja tjoahken; 3(ubestemt mengde, omfang, antall, grad o.l); er 50 år ~ alder? le gus 50 jage makkirak áldar?; i ~ grad muhtem mærráj; det var ~ mennesker til stede soabmása lidjin tjoahken; han er ~ og førti år gammel sån le badjelasj nielljalåk jage vuoras; 4(ved nektelse og ved spørsmål); aktak, gen./akk. avtak, åvtåk, ill. aktasik, iness. avtanik, elat. avtastik, kom. avtajnik; om ~ kommer jus aktak boahtá;så du ~? vuojnni avtak?; jeg har ikke sett ~ iv la avtak vuojnnám; ga du den til ~? vaddi dav aktasik?; er det ~ som har penger? le gus avtanik biedninga?; jeg har ikke hørt noe fra ~ iv la avtastik majdik gullam; (hos noen (om to) goappánik iness.; (fra el. av noen, om to) goappástik elat.; (hos ~, av to) juoppánik, har ~ av dere (to) en penn? le gus juoppánik pænna?; (med ~ av dem, om to)goappájnik kom.; jeg klarte ikke med ~ av dem (om to) ittjiv goappájnik rijbada; dahtak; ~ fikk mat og ~ ikke dahtak oattjoj biebmojt ja dahtak ittjij; (~ gang) goassak (s's) adv.; har du ~ gang hørt ...? le gus goassak gullam ...? |
| noenlunde | adv. (ikke så verst) muttágit, hvordan gikk det? gåktu manáj? jo takk, sånn ~ ná, muttágit |
| noensinneadv. | gudik goassak (s's); goassak (s's); det verste jeg ~ har hørt værámus majt goassak lav gullam |
| noenstedsadv. | 1 (ET ELLER ANNET STED)juonná (n'n), man finner det vel ~ juonna dal dav gávnná; (i retning til) juosik, når man reiser ~ gå juosik vuolggá; (~ ifra) juosstá; 2(med negasjonsverb og i spørsmål) gånnåk (n'n); den finnes ikke ~ ij dat gånnåk gávnnu; har du vært ~? le årrum gånnåk?; (i retning til) gåsik; du må ikke dra ~ alluda gåsik vuolggu; (om bevegelse i et område) gågguk; jeg slapp ikke fram ~ittjiv gågguk besa; (~ ifra) gåsståk, den kommer ikke ~ ifra ij dat gåsståk boade, kommer du ~ ifra? boadá gåsståk? |
| noenting | mige,gen. maŋga,akk.majdik el. majdak, mavga,ill.masik,iness.mannak, elat.masstak,kom.majnak,ess.mannak, manenik; har du ~ å selge? le gus mige vuobddet?; har du fått ~ le gus oadtjum majdik?; anse for ~ adnet manenik; nom. pl. mahkka |
| nok | 1(tilstrekkelig) nuoges nuohkás- attr. nuoges; nå er det ~ nuoges la dal; nå har vi arbeidet ~ for i dag juo lip dal nuohkásav barggam uddni; ta med deg ~ med klær válde maŋen nuohkásav biktasijs; galle (l'l) ll, det er ~ av matgalle l biebmojs;anse som ~ nuohkahit; (om mengde) -nárre r (brukes mest som 2. ledd i sms.),~ til et måltid, ~ antall porsjoner bårråmnárre;~ (mat) for én dag, dagsporsjonbiejvvenárre; (ha fått ~ mat)dåhkkåhit; adv. nuohkásit, jeg har arbeidet ~ man lav nuohkásit barggam;(få ~ av mat, aktivitet o.l.)gallánit (l'l); (få ~ av noe)dievvut (v'v); 2(brukt i forskjellig betydning)jeg må ~ gå hæhttuv dal vádtsát; han er ~ trøtt sån lisj dávk vájbas; det er ~ så nav lisj så de; godt ~ ållåsit (l'l); sant ~ galla, gal; du har ~ spist av smøret dån la gal bårråm vuojas |
| nokadv. | (enda)forsøk ~en gang gæhttjala ájn; ta ~ et glass válde ájn glása dievav |
| nokk | (den ytterste delen av en rundtholt, f.eks. av en rå el. en bom) nuohkke hk |
| nokså | viehka; det var ~ mange på møtet lidjin viehka ålos tjåhkanimen; (~ godt, om karakterer) muhtem mærráj buorre |
| nomade | jåhtåliddje; nomadiserende same jåhttesábme m |
| nomadisme | jåhtteviessom, jåhtålibme m |
| nominal | nominálla l |
| nominasjon | nominasjåvnnå vn |
| nominatdel | nomináhtaoasse s |
| nominativ | nominatijvva jv |
| nominat | nomináhtta ht |
| nominere | nominerit, nammadit; nominert på 2. plass nuppát sadjáj nomineriduvvam |
| nonne | noanna (n'n) nn* |
| nordaforadv. | nuorttan, nuorttalin |
| nordafraadv. | nuorttat, nuorttalis |
| nordavind | nuortto rt, nuorttobiegga kk |
| nordboer | nuorttaboer |
| Norden | Nuorttarijkka jk |
| nordfra | nuorttat, nuorttalis |
| nordisk | nuorttarijkalasj ttj |
| nordlandsstarr | suojnne jn (Carex aquatilis el. Carex vesicaria); tjukk ring av sammenrullet ~ suojnnevierra r; (legge ~ i kommager) dállit (l'l); (skjære ~) suojnnit |
| nordlending | nuorttavuonak -vuonag- |
| nordlig | attr. nuorttalij, nuortasj-; (i ~ retning) nuortas; (~ere) nuortap nuortabu-, nuorttalabbo pp attr. nuorttalap; ~ dialekt nuorttalap giellasuorgge; (~st) nuorttalamos nuorttalabmus- attr. nuorttalamos; nuortamus ss s; (~ vind) nuortto rt; (~ lett bris) nuorttoråda |
| nordlys | guovsagis ss s |
| nordmann | (etnisk ~) dádtja ttj, ládde tt; (person fra Norge) vuonak vuonag-, vuonarijkak -rijkag-; (såvel) same som ~ sábmek láddek; nordmenn og samer dáttja ja sáme; nordmenn og svensker vuonaga ja svenska; det var mange nordmenn i Luleå lidjin ållo vuonaga Julevun |
| nordnorsk | nuortta-vuodna n |
| nord | nuortta rt; attr. nuortasj-; (til ~ om) nuorttalij pp.; (i ~) nuorttan; (mot ~) nuortas; (fra ~) nuorttat; (fra ~ om) nuorttalis pp.; (~ om) nuorttalin pp.; (~ om, om bevegelse) nuorttal(a) pp.; (lengre i ~) nuortap nuortabu-, nuorttalabbo pp attr. nuorttalap; adv.(~ for, om bevegelse) nuorttal(a); adv. (i ~) nuorttalin |
| nordområde | nuorttaguovllo vl, nuorttalijguovllo vl |
| nordområde | nuorttoguovllo vl |
| nordover | nuortas, nuorttalij |
| nordpol | nuorttapåvllå vl |
| nordre | nuortap nuortabu- attr. nuortap, nuorttalap; den ~ veien er kortest nuortap rahte l oanep; (~ side) nuortasjbielle l; langs ~ siden (om bevegelse) nuorttal(a), nuortasjbielev, på ~ siden nuortasjbielen |
| nordsame | nuortak nuortag- |
| nordsamisk | nuorttasámegiella l, nuortak nuortag-; (snakke ~) nuortagahttet ht |
| nordside | nuortasjbielle l; (på ~n av) nuortasjbielen, nuorttalin; (en som bor på ~n) nuortasjbielek; (langs ~n av) nuortasjbielev; (til ~n av) nuortasjbælláj, nuorttalij; (på ~n, om bevegelse) nuorttal(a) pp.; (fra ~n av)nuorttalis pp.; (fra ~n)nuorttalis; (~n el. skyggesiden av et fjell,hus) irkes irkká, irkesbielle l, irkusjbielle l |
| nordvestlig | nuorttaalusj attr.; nuorttaalle l; i ~e områder nuorttaalusj guovlojn; i det ~e Amerika nuorttaalle Amerikin; (i ~ retning) nuorttaalás; (~ vind) nuorttaaládahka g; (~ lett bris) nuorttaaládakråda, nuorttaalátråda |
| nordvest | nuorttaalle l; mot ~ nuorttaalás; fra ~ nuorttaallet (l'l); i ~ nuorttaallen (l'l); (~, om vind) nuorttaaládahka g |
| nordøstlig | nuorttalulusj attr.; nuorttalulle; i ~e områder nuorttalulusj guovlojn; i det ~e Amerika nuorttalulle Amerikin; (~ vind) nuorttaluládahka g;(~ lett bris) nuorttaluládakråda el. nuorttalulátråda; (i ~ retning) nuorttalulás; (~ere) nuorttalulep -lulebu- attr. nuorttalulep; (~st) nuorttalulemus ss s |
| nordøst | nuorttalulle l; mot ~ nuorttalulás; fra ~ nuorttalullet (l'l); i ~ nuorttalullen (l'l); (som er lengre mot ~) nuorttalulep -lulebu- attr. nuorttalulep; (som er lengst mot ~) nuorttalulemus ss s; (~, om vind) nuorttaluládahka g |
| Norge | Vuodna n, Vuonarijkka jk |
| normal | (til det ~e) almajda; komme til seg selv, bli ~almajda boahtet |
| normere | mierredit, njuolggidit; ~ skrivemåten mierredit tjállemvuogev; til el. etter normert tid mierredum ájggáj; normerte prøver mierreduvvam gæhttjalime; ~nde mierrediddje |
| normering | mierredibme m, njuolggidus ss s |
| normgivende | mierrediddje, (følge normen) dábijt tjuovvot |
| norm | njuolgadus ss s, rievtudis ss s, dáhpe b; følge ~en dábijt tjuovvot |
| norsk | 1(språk)dárogiella l, dárro r; faget ~ dárogielfáhka g; (i sms.) dáro-; skrive på ~ dárruj tjállet; oversette til ~ dárruj jårggålit; fra ~til samisk dáros sábmáj; (snakke ~) dárustit, (forsøke å snakke ~) dárustallat l; (~ sidemål) nubbe (vuona)dárogiella l; (ved sammenligninger med svensk og for å presisere at det er snakk om det ~e språket brukes vuona- som forledd, f.eks. til ~ fra svensk vuonadárruj svierigadáros); 2(som gjelder, skriver seg fra, er karakteristisk for Norge og nordmenn); vuona; det ~ flagget vuona slávggá |
| norskspråklig | dárogielak -gielag- attr. -gielak, dárrulasj ttj |
| norsktalende | dárogielak -gielag- attr. -gielak; dárrulasj ttj |
| norvagisere | (om språk) dárojduhttet ht; ~ språket gielav dárojduhttet; (bli språklig norvagisert)dárojduvvat v; (bli norvagisert, kulturelt og språklig) láddáduvvat v, láttájduvvat v |
| nos | njunnje nj |
| notat | tjála tjállag-, notáhtta ht |
| notere | tjállet l, tjálestit |
| note | tjálálvis ss s |
| notfiske | nuohttim; (drive ~) nuohttit |
| notfisker | nuohttár |
| notis | oanes tjálálvis ss s |
| not | nuohtte ht; sette ut ~a nuohtev suohppot; dra ut på ~ (notfiske) nuohttáj vuolgget; (~ uten kil) gåldå gålldåg-; (land~) gáddenuohtte ht; (fiske med ~) nuohttit; (varp el. kast med ~; sted der man drar ~) várppe rp el. nuohttevárppe rp; (sted hvor man drar inn land~a) njuobadahka g; (hver og en av de deler ei ~ lages av) stielas stiellas-; vi binder ~delene sammen mij gednap nuohttestiellasijt aktij |
| notvarp | (kast med not og sted der en fisker med varp) várppe rp el. nuohttevárppe rp |
| novelle | novælla (l'l) ll*; lese en ~ novellav låhkåt; ~samling novællatjoahkke (l'l) |
| november | basádismánno n |
| nov | náhpo b; nusske sk |
| nugle | nuovllo vl |
| nule | nuovllo vl |
| null | nulla (l'l) ll |
| nummer | nummar |
| nummerskilt | nummargalbba lb |
| ny | (månen er i ny) sjadde mánno |
| nyankommen | áttjasboahtte, ådåboahtte |
| nyansatt | ådåbargge, ådåvirgálasj ttj |
| nyanseforskjell | vehi sieradus ss s |
| nyanse | sieradus ss s, vehi sieradus ss s; ha sans for ordenes ~r liehket mielos bágoj sieradusájda |
| nyanskaffelse | ådåásadus ss s, ådåháhkuhibme m |
| nybegynner | álgge el. ådåálgge; áttjasálgge |
| nybrott | 1 ruoddidum ednam; 2 ådådahko g |
| nybrottsarbeid | 1 barggo ednamav ruoddit; 2 ådådahko g |
| nybygger | ådåårro (r'r), ådåboahtte |
| nydannelse | ådådahko g; ~ av termerådåtærmmadahko g |
| nydanning | ådådahko g |
| nydelig | 1(fin) tjábbe pp attr. tjáppa; ~ vær tjáppa dálkke; (~est) tjáppámus ss s, tjáppemus ss s; 2(velsmakende) ásvas ássvas- attr. ásvas; njálgge lg attr. njálga; maten var ~ biebbmo lij ásvas el. njálgge |
| nydyrke | ruoddit |
| nydyrking | ruoddim |
| nyere | ådåsabbo pp attr. ådåsap; ~ bil ådåsap bijlla; (ferskere)varrasabbo pp attr. varrasap; ~ historie dán el. mijá ájggásasj histåvrrå |
| nyeste | ådåsamos ådåsabmus- attr. ådåsamos; ta den ~ válde dav ådåsabmusav; (ferskest) varrasamos varrasabmus- attr. varrasamos |
| nyfødt | (~ om barn) njuorak njuorag- attr. njuorak; (~ barn, den ~e) njuorakmánná n, riegádimmánná n |
| nyhetsmelding | sáhkadiedádus ss s |
| nyhetsredaksjon | ådåsdåjmadus ss s |
| nyhetsredaktør | ådåsdåjmadiddje |
| nyhetssak | ådåsássje (s'sj) ssj |
| nyhetssending | ådåssátta -sáddag- |
| nyhet | ådås ådås-, sáhka g; ~r ådåsa; hyggelige ~r hávsskes sága; god el. gledelig ~ ávvosáhka g; gode ~r buorre sága; ~shungrig sáhkagåjkon |
| nykokt | varás varras- attr. varás; áttjak vuossjadum; ~ kaffe varás káffa |
| nykonstruksjon | ådådahko g |
| nylig | áttjak; áttjas; den er ~ ankommet dat le áttjak boahtám; menneske som ~ er ankommet áttjas ulmusj; siden ~ æskátjis |
| nymalt | áttjak málliduvvam |
| nymfe | (til døgnflue, vårflue og steinflue) gátjukråbme m |
| nymotens | ådåájggásasj ttj |
| nynne | lillardit, (~ el. synge gjentatte ganger på samme strofe)niherdit |
| nynorsk | (vuona)ådådárogiella l |
| nyorddanning | ådåbáhkodahkam |
| nyord | ådåbáhko g |
| nyrefett | nidábuojdde jd |
| nyre | månem; (nyrene og fettet omkring dem) nihta d |
| nyrestein | månemgiergge rg |
| nyretalg | nidábuojdde jd |
| nyrik | áttjasboanndá nd; de ~e áttjasboandá |
| nyse | gassnet sn |
| nys | gasnas gassnas- |
| nysgjerrig | (som stikker nesen opp i noe) njunják njunjág- attr. njunjágis; (vitebegjærlig) diehtemvájnok attr. -vájnogis; (spørresyk) gatjádahkes gatjádahkká- attr. gatjádahkes; adv. njunjágit; (være ~) njunjágahttet ht; (være ~ på om noen vet noe) gulldaladdat tt |
| nysgjerrighet | njunjágahttem; (vitebegjær) diehtemvájnno jn, diehtemvájnogisvuohta d; (interesse) berustibme m |
| nyskapning | ådådahko g |
| nysnø | vahtsa ts; (snø litt på tidligere snølag) vahtsadit; (tynt lag av ~, mindre en vahtsa) vassme sm; (~ som er tørr og fyker med vinden)slievar slievvar- el. slievarmuohta -muohttag-; (første sporsnøen på høsten) vuohtádahka g; (~ el. sporsnø som har falt slik at en kan se spor etter dyr, spesielt om sporsnø i vinterskogen for rein) ájnát ájnád- el. ájnádahka g; (~ som har falt i kaldt vær, medfører tungt føre) sagij sahkih-; (fuktig ~ som fester seg overalt, på ting, klær etc.) dejkarmuohta -muohttag- |
| nyss | (få ~ om) gulástit |
| nytelse | návddahibme m, návdudallam; det var en ~ å høre henne spille návddahiv gulldalit suv gå tjuojadij |
| nyte | návddahit, návdudallat l, niektit; ~ det gode buorijt návddahit; ~ livet dáv iellemav návdudallat; ~ godt av, ha fordel av ávkkit; (fortære) ~ alkohol juhkat g, ~ maten bårådit, biebmojt návdudallat; ~ utsikten várdudallat l |
| nytenking | ådåsis ájádallat, ådå ájádus |
| nytestamentlig | ådå testamenta; de ~e skrifter ådå testamenta tjállaga; i nye ~tid ådå testamenta ájge |
| nytte | 1 ávkke vk; til ~ ávkken; dra ~ av ávkkit; hva ~ har vi av det? mij ávkijt la dassta?; (i nektende utsagn) gánna (n'n) nn; noe som er til ingen ~dåssje (s'sj) ssj;til ingen ~ adv. dåssjåj (s'sj), dåssjen (s'sj), ij masik dåhkkit; anstrenge seg til ingen ~ dåssjijt rahtjat; 2(hjelpe)det ~r ikke ij mávse, ij lijssi |
| nyttegjenstand | adnogávnne vn |
| nytteløs | (fåfengt) dåssjedis; ~t arbeid dåssjedis barggo |
| nyttev. | 1(bruke, utnytte) adnet n, ávkkit; ~ tiden adnet el. ávkkit ájgev; 2(hjelpe, gagne) lijssit, liehket ávkken; det ~r ikke å nekte ij lijssi vuornnot; hva kan det ~? majt lijssi?; dere ser at ingen ting ~ vuojnnebihtit ij mige dahkat |
| nytteverdi | ávkkimárvvo rv |
| nyttig | ávkálasj ttj; ávkká attr. ávkkás; ~e opplysninger ávkálasj diedo; (være ~) ávkken liehket; den er ~ for oss dat le midjij ávkken; (passende, dugelig) gávnas gávnnas- attr. gávnas; (anvendelig) anedahtte |
| nyttiggjøre | (~ seg) ávkkit, ávkástallat l; (bruke) adnet n |
| nyttiggjørelse | ávkkim, ávkástallam |
| nyttårsaften | ådåjakruohtta ht, ådåjakiehket -iehked- |
| nyttårsdag | ådåjakbiejvve jv |
| nyttårsforsett | ådåjakájggomus ss s |
| nyttårshilsen | ådåjaksávadus ss s |
| nyttårstale | ådåjakhålla l; i sin ~ ådåjakhålanis |
| nyttårsønske | ådåjaksávadus ss s |
| nyttår | ådåjahke g; godt ~! vuorbbe ådåjagijn!; fra ~ til påske ådåjagijs bæssátjijda |
| nyutdannet | áttjásåhpadum; ~ lærer áttjásåhpadum åhpadiddje |
| nyvalg | ådåválgga lg |
| nyvinning | ådåihkkun, ådådahko g |
| ny | ådås ådås- attr. ådå; en ny regjering ådå ráddidus; bygge seg et nytt hus ådå goadev tsieggit; er det noe nytt? le gus ådåsa?; spørre nytt ådåsåsijt jæsskot; begynne på ~ ådåsis álgget; (om spor, nyheter etc.) varás varras- attr. varás; ferskt spor varás luodda; (noe el. noen som er ny el. nytt) åduk ådug-; (ny, om tid) ådåájggásasj ttj; (på nytt) ådåsis, (igjen) nuppádis; når du drar på nytt gå nuppádis vuolgá; (bli som ny) ådåstuvvat v; (få på nytt, om influensa, virus o.l.) gerdudallat l; (nylig) áttjas |
| nyårsdag | ådåjakbiejvve jv |
| nyår se nyttår | |
| næravis | lagosavijssa js |
| nærbeslektet | lahkaberulasj ttj |
| nærdemokrati | lagosdemokratija |
| nærgående | (påtrengende) nierbak nierbag- attr. nierbagis |
| nærhet | lahkavuohta d, lagosvuohta d, lagos lahkus-; (~ av noe) bájkke jk, guorra r; i ~enguoran, lahkusin; der i ~en av sjåen danna skiejá guoran;her i ~en dánna lahkusin, dájn lahkusijn; fra ~en av lahkusis;i ~en av hverandreguorralakkoj, lahkalakkoj, bájkkálakkoj adv.; i ~en av rájenpp.; jeg var så langt som til Måskåsjviehkiv Måskåtja rájen;denne er ikke engang i ~en av (å bli ferdig, målet etc.) dát ij la åvvånis maŋga rájen; til ~enbálldajpp. |
| næring | (mat, føde) biebbmo bm; (yrke, levevei) æládus ss s; primær~ vuodoæládus ss s |
| næringsdrivende | æládusdoajmme |
| næringsfond | æládusfoannda nd*; søke penger fra ~et æládusfåndas rudájt åhtsåt |
| næringsgren | æládussuorgge rg; en ~ i sterk vekst æládussuorgge mij åvddån |
| næringsinntekt | æládussisboahto d |
| næringsliv | æládus ss s, æládusiellem |
| næringsmiddel | biebmos biebbmus- |
| næringsoppgave | æládusdiedádus ss s |
| næringspolitikk | æláduspolitihkka hk |
| næringsrik | (om mat) biektel attr. biektelis |
| næringssektor | æládussuorgge rg |
| næringstiltak | æládusdoajmma jm* |
| næringsutvikling | æládusåvddånahttem, æládusåvddånibme m |
| næringsutøvelse | æládusbarggo rg |
| næringsutøver | æládusbargge |
| næringsvei | æládustjærdda rd* |
| næringsvett | æládusdájddo jd |
| næringsvirksomhet | æládusdoajmma jm* |
| nær | lahka, -guoranprp., pp., adv., ~e naboer lahka rádná; ~ huset goade lahka, goahteguoran; aldeles ~t ållu lahka; (mer nær) lagáp lagábu- attr. lagáp; (~, noe som er ~t)lagos lahkus-; nær omgivelse el. omegn lahkabiros lahkabirrus-; i ~e omgivelser lahkabirrusijn; (nær- i sms.) lagos-;~t (ved bevegelse) næjkkapp., adv.; han gikk mot meg (støtte borti meg)muv næjkka váttsij; (nesten) vargga; ~ 60 kr timen vargga 60 kr tijmmaj; på ~e nippen vargga; man blir ikke ferdig i ~ framtid ulmusj ij dáj vargaj gerga; lahkusij pp., prp., adv. (nærmere); báldan pp., adv.; (like ~, i retning til) bálldalij pp., prp., adv.; ~ hverandre guorralakkoj, lahkalakkoj, bájkkálakkoj adv.; til plassen ~ guorraj, den kom ~ huset bådij goade guorraj el. goahteguorraj; guorav; her ~ oss dággu mijá guorav; (~ el. ~t inntil f.eks. land) vuolev, vuolláj, vuolen; (~t land) gáttevuolen; aldeles ~t land ållugáttevuolen; (~t land, om bevegelse) gáttevuolev, gáttevuolláj; han rodde ~t el. langsetter land sugáj gáttevuolev; den kom ~t el. mot land bådij gáttevuolláj |
| nærlese | dárkkelit låhkåt |
| nærlesing | dárkkelis låhkåm |
| nærliggende | lagos lahkus-; lagos-; ~ miljø lagosbirás -birras- |
| nærme | lahkanahttet ht; ~ seg lahkanit, (om fl.) lahkanaddat tt; begynne å ~ seg lahkanahtjat tj, ~ seg land gáddánit; (det å ~ seg) lahkanibme m, tiden ~r seg ájgge l lahkanime |
| nærmere | 1(mer nær) lagáp lagábu- attr. lagáp; (komme ~) lahkanit; (komme ~, om flere) lahkanaddat tt; (føre el. bringe ~) lahkanahttet ht; adv. lagábut; (komme ~ hit) dábbánit, (komme litt ~ hit) dábbánasstet st; (sette (noe) ~ hit) dáppedit; (sette noe litt ~ hit) dáppedasstet st; (~ hit, på den her siden)dábbelin, dábbelij; (~ hit) dáppebuj, dáppebun, dábbelin; (~ inntil) såggelij; (som er ~ land) gáttep gáttebu-; (~ land) gáttebun; (~ land, om retning) gáttebuj; (~ ildstedet i en lavvo) davvelin, (i retning til) davvelij; (komme el. gå ~ land) gáddánit; (~ noe, i retning til)lahkusij pp., prp., adv.; ~ (nesten) tusen kroner lahkusij tuvsán kråvnå; (~, til)lagábuj pp., prp., adv.; kom ~ boade lagábuj; ~ (ved) lagábun pp., prp., adv.; (fra en plass ~ hit)dábbelis; 2(grundigere, mere detaljert) dárkkelabbo pp attr. dárkkelap; adv. dárkkelappot; kongen gir ~ regler om bestemmelsen gånågis vaddá dárkkelap njulgadusájt mærrádusá hárráj; undersøke saken ~ åtsådit ássjev dárkkelappot; 3(bortimot) vargga; båten er ~sju meter lang vanntsa le vargga gietjav mehtara guhkke |
| nærmest | lagámus ss s, lagámusán pp., prp., adv.; lagámusát adv.; (de ~e, pårørende) lagámusá; (plassen ~ veggen)sågge kk; (~ mot veggen) såggelin pp., adv.; (som er ~ land) gáttemus ss s |
| nærmiljø | lahkabirás -birras- |
| nærområde | lagosbájkke jk; (folk i ~) lagosårro (r'r), lahkaårro (r'r); her i ~ dajn lahkusijn, fra nærområde her dájs lahkusijs |
| nærradio | lagosrádio |
| nærsynt | lahkavuojnne |
| nærtrafikk | lagosjåhtulahka g |
| nærvær | (i alles ~)bævrá adv.; i disse vitners ~ dáj vihtanij bále el. guládijn (om et løfte) |
| nøde | nujvvot jv, nággit intr., nággidit tr. |
| nødhjelp | hiehteviehkke hk; (i form av mat etc.) hædodibme m; gi nødhjelp i form av mat hædodit; jeg hadde litt mat i sekken og denne gav jeg som nødhjelp til ham mujna lij binna biebmusj vuossan dajna hædodit suv |
| nødlidende | niedalasj ttj; hjelpe de ~ niedalattjajt viehkedit |
| nødløsning | hiehtetjoavdos -tjoavddus- |
| nød | nieda, hiehte d, vádá; (mangel) vádne n; når ~en er størst el. når det står om liv gå nieda guoddá; om det blir ~ jus nieda guoddá; akutt ~ hæhkkanieda; leve i ~ vánen viessot; (komme i ~)niedastuvvat v; (med ~ og neppe) jurra, derdaj |
| nødrop | hiehtetjuorvas -tjuorvvas- |
| nødsentral | hiehteguovdásj -guovdátj- |
| nødskrik | hiehtetjuorvas -tjuorvvas- |
| nødstedt | niedan, niedalasj ttj |
| nødstilt | niedan, niedalasj ttj |
| nødtelefon | hiehtetelefåvnnå vn |
| nødt | være ~ til vierttit; du er ~ til å komme viertti boahtet; bli ~ til hæhttut; han ble ~ til å dra hæhttuj vuolgget |
| nødutgang | hiehteuksa vs |
| nødvendig | dárbulasj ttj; jeg anser det som ~ mån anáv dav dárbulattjan |
| nødvendighet | dárbbo rb |
| nødverge | hiehtegádjom |
| nødår | nielggejahke g |
| nøkkelhank | tjåvdagimmpo mp |
| nøkkelhull | tjåvdarájgge jg |
| nøkkelknippe | tjåvdagimmpo mp |
| nøkkelord | tjåvdabáhko g |
| nøkkel | tjåvda tjoavddag- |
| nøkkerose | slabbarásse s, stálogáma -gábmag- (Nymphaea) |
| nøle | (drøye) ádjanit; ~ med betalingen ádjánit mávsujn; (vegre seg) skurnnjelit, (bli mindre ivrig) njoahtsot ts |
| nøste | giessat s, giesadit, (i hast) giessalit; (noe som er ~t sammen) giesas giessas- |
| nøtt | niehtte ht; hassel~ hasselniehtte |
| nøyaktigadj. | snivva; dárkkel attr. dárkkelis; snivuk snivug- attr. snivugis, váttuk váttug- attr. váttugis; (pirkete, overdrevent ~) ránndu attr. ránndus; ~ undersøkelser dárkkelis guoradallama; (~ere) dárkkelabbo pp attr. dárkkelap; (~st) dárkkelamos dárkkelabmus- attr. dárkkelamos |
| nøyaktig adv. | (grundig) snivva,dárkkelit, undersøke ~ snivva guoradallat, høre ~ etter, få med seg detaljene dárkkelit gulldalit; (pirkete, overdrevent ~) ránndu; (akkurat, nettopp) jur, det var ~ det jeg mente de lij jur dav majt mån miejnnijiv; mere ~, ~ere snivábut, dárkkelappot; snivugit, váttugit; (~st) dárkkelabmusit, snivámusát |
| nøyaktighet | dárkkelisvuohta d |
| nøye | 1(nær) lahka; språk og tanke står i ~forhold til hverandre giella ja ájádus libá lahka nubbe nubbáj; 2(ordentlig) snivuk snivug- attr. snivugis; adv. snivva, snivugit; jeg har undersøkt dette ~ snivva lav mån dav guoradallam; 3(oppmerksomt, grundig) dárkkel attr. dárkkelis; adv. dárkkelit; høre ~ etter, få med seg detaljene dárkkelit gulldalit; lære seg noe ~ juojddá dárkkelit oahppat;4(påpasselig) váttuk váttug- attr. váttugis; læreren vår er så ~ mijá åhpadiddje le nav vattuk; han var veldig ~ når vi arbeidet sieldes vattuk lij gå bargajma; adv. váttugit, vassma, vassmasit; pass derfor ~ hvordan dere lever gæhttjit vattugit gåktu viessobihtit;dere passer ~ på dager vassmasit ham biejvijt låhkåbihtit; (pirkete, pedantisk) ránndu attr. ránndus; 5(forsiktig, omhyggelig)várnnahit; du skal oppbevare pengene ~ (omhyggelig) slik at du ikke mister disse biednigijt galga várnnahit vuorkudit vaj i láhpe |
| nøyeregnende | váttuk váttug- attr. váttugis; adv. váttugit; hun er så pirkete og ~ sån le ránndu ja váttuk |
| nøye v. | (~ seg med, anse som nok) nuohkahit; (~ seg med, være fornøyd) duhtat d; vi skal ~ oss med det vi har duhtup dajna mij le miján |
| nøysom | (være ~, tilfreds med lite) duhtat d; (som er lite kravstor, beskjeden) tjáhket tjáhked- attr. tjáhkedis; flittige og ~me folk vissjalis ja tjáhkedis ulmutja; adv. ~t tjáhkedit |
| nøytral | bieledibme m attr. bieledis |
| nå | 1(innhente noe, noen) jåksåt vs tr.; du når ikke meg! dån i muv jåvså!; nå bussen bussav jåksåt; (nå fram til en plass, et mål) jåvsådit intr.; når de nådde til Trondheim gå Roandemij jåvsådin; de nådde fram før dem sijá åvddåla dåhku jåvsådin; nyheten kom ham for øre sáhka sunji jåvsådij; 2(nå noe el. nå fram til, når en strekker seg etter noe)åledit; (nå, være lang nok) ållet l |
| nå | dal; kom nå! boade dal!; vi kan slutte nå máhttep dal hiejttet; (akkurat nå, nå for tiden) dálla (l'l); då; du får nå se vuojnitja då; gåjt; jeg drar nå i hvert fall mån gåjt vuolgáv; ban (fremhevende partikkel), kom nå innboade ban sisi; lik,spør nå ikke så altfor mye ale lik ilá jæsko; na el. ná; nå la oss draná, vuolggin; nå, kommer du? ná, boadá gus?;nå og da duolloj dálloj, duolla (l'l) dálla (l'l); til nå dálátjij; til nå har vi ikke kjøpt ved dálátjij ep la muorajt oasstám; fra og med nå av dássta duohku; fra nå, fra og med nå dálátjis; ennå nå dálága |
| nåde | ármmo rm; be om ~ ármov ánodit |
| nådedag | ármobiejvve jv |
| nådegave | ármovattáldahka g |
| nådeløs | ármodibme m attr. ármodis |
| nådemiddel | ármooabme m |
| nådenserkjennelse | ármodåbddo bd |
| nådetid | ármoájgge jg |
| nådetigger | ármoánodiddje |
| nådetyv | ármosuola -suollag- |
| nådig | ármmogis ss s; adv. ármmogisát |
| någjeldende | dálásj; ~ rettskrivning dálásj tjállemvuohke |
| nålehus | (av samisk modell for oppbevaring av nåler) nállogoahte d |
| nålepute | nállosváhppa hp |
| nåletre | goahttsemuorra r |
| nålfutteral | nállobåhttså hts |
| nålis | (om våren, like før innsjøen går opp, tynnere og mere porøs enn suovsakjiegŋa) sájtárisjiegŋa ŋ |
| nål | nállo l; sy~ nállo l, goarromnállo l; knapp~ rievnnanállo l; skjære~, ime ájmme jm; træ i en ~ nálov sjalmadit |
| nåløye | nállosjalmme lm, (nállo)sjalmmerájgge jg |
| når | 1(på hvilket tidspunkt) goassa (s's); jeg vet ikke ~ han kommer iv diede goassa boahta; ~ som helst vájk el. akta goassa; (om tidspunkt) goassásj goassátj-, ~ er den her kaffen kokt goassátjis la dát káffa; fra hvilken dato er den avisen goassásj avijssa l dát; låner du denne lenge (til hvilket tidspunkt)? goassátjij dáv luojka?; (om bestemt dato) galládin; på hvilken dato den måneden? galládin dan máno?; (~, om klokkeslett) gallen;~ går toget? gallen vuolggá tåhka?; ~ la du deg? gallen oaddáji?;2(som konj.) gå; ~ du var så dum gå lidji nav jalla; jeg kommer ~ jeg har spistboadáv mån gå lav bårråm |
| nåtid | dálásj dálátj-; dálásjájgge jg; ~ens foreldre dálásj æjgáda; ~ens mennesker dálásj ulmutja; fra fortid til ~ el. fra gamle dager til i dag dålutjis dálátjij |
| nåværende | dálásj, dán, dálla, udnásj; ~ eier dálásj æjgát; ~ utdanning blir erstattet av to nye linjer dálásj oahpo sadjáj båhti/sjaddi guokta ådå suorge; på det ~ tidspunkt jur dálla |