Norsk-lulesamisk Ordbok - Anders Kintel: D

Norsk	Lulesamisk
da	1 (på den tid) dalloj; da vi bodde i byen dalloj gå stádan årojma; (da for en tid siden) duolli; nå og da duolloj dálloj; gå; den dagen da han kom dan biejve gå bådij; da ingen hadde noe å si gå avtanik ij lim mige javllat;da jeg var i byen gå lidjiv stádan; 2(likevel, enda, vel, nå, så) ham, det gikk da brabuoragit ham manáj; så ble jeg da endelig ferdig vijmak ham de gærggiv; (konkluderende, forsterkende) de; jeg ble da ferdiggærggiv de; 3(konj. om tid)den dagen da han kom dan biejve gå bådij
dabbe	suojmmot jm, (minke) binnot (n'n) nn; han ~t av etter hvert suojmoj maŋenagi; det ~t av med skrivingen tjállem binnoj
dagarbeid	biejvvebarggo rg
dag	biejvve jv; i løpet av ~en biejve nalluj el. birán; på en ~ biejven el. biejve birán; ~en før biejvvet åvddål; fra ~ til ~ biejves bæjvváj; han kjører 100 mil for ~en sån vuodjá tjuohte mijlav bæjvváj; fra første ~ (stund) vuostasj biejvverájes; (midt på ~en) biejvveguovddela; (~en i går) ævtásjbiejvve jv el. ievtásjbiejvve jv; (~ens) udnásj, (dán) biejve, dálásj; ~ens middag er ferdig udnásj máles le gárves; ~ens tale (dán) biejve hålla; ~ens foreldre dálásj æjgáda; ~ens ungdom dálásj nuora; (i ~) uddni; (til i ~) udnátjij; (fra i ~ av, fra (og med) i ~) udnátjis; ~en i dag udnásj biejvve; ennå på ~en i dag, ennå i dag udnásj ge biejve ájn; ennå i ~, den ~ i ~ uddnik, vil el. vilá uddnik; i gamle ~er dålen, i riktig gamle ~er dålebun, ållu dålen; (den lyseste delen av ~en, om vinteren) bæjvátjamos bæjvátjabmus-; vi arbeidet under den ~este delen av dagen bæjvátjabmusav bargajma; (perioden el. tiden midt på dagen el. den midterste delen av ~en) biejvvetjårgge rg; (tiden midt på ~en) gasskabiejvve jv; (som hører til den el. den ~en, så og så mange ~er gammel, som varer så og så mange ~er) bæjvvásasj ttj; (~ers, om utstrekning av tid) biejve, tre ~ers samling gålmå biejve biedna; (komme opp, fram i ~en) badjunit; (komme for ~en, bli synlig, åpenbare seg) ilmmat lm, bihkusij boahtet; (bringe for ~n) ilmodit, bihkusij buktet
dagbok	biejvvegirjje rj
dagdriver	lájkár
dages	sjuoludit
dagevisadv.	måttijt biejvijt
daggry	(grålysning) sjuoludibme m; (det svake dagslyset tidlig på morgenen) sjuolle l; (gryning) guovsoj guoksu- el. idedisguovsoj -guoksu-; ved ~ idedisguoksun; (lysning) tjuovgudibme m
daghjem	biejvveåroj -årruh- el. biejvveårudahka g
dagkrem	biejvvevuojdas -vuojddas-
daglig	bæjválasj attr., i det ~ liv bæjválasj iellemin; bæjvvásasj ttj, fertbæjvvásasj ttj, det ~e brød bæjvvásasj lájbev; bæjvváj, det går båt tre ganger ~ vanntsa manná gålmmi bæjvváj; adv.bæjválattjat, ~ i bruk bæjválattjat anon
dagligdags	bæjválasj, ~e hendinger bæjválasj dáhpádusá; ~e situasjoner bæjválasj vidjura el. iellem; adv. bæjválattjat
dagligliv	árggaiellem, bæjválasjvuohta d
dagligstue	dåhpe b, ståhpe b
dagligtale	bæjválasjgiella l; adv. bæjválasjgiellaj, bæjválattjat; som vi sier i ~n gåktu bæjválattjat javllap
daglønn	biejvvebálkká lk
dagmamma	biejvveieddne dn
dagpenger	biejvveruhta d; ~ ved arbeidsløshet bargodisvuodaruhta d
dagpleie	biejvvesujtto jt
dagsarbeid	biejve barggo
dagsenter	biejvveguovdásj -guovdátj-, biejvveåroj -årruh- el. biejvveårudahka g
dagslys	biejvvetjuovgga vg, i ~et biejvvetjuovggan; det svake ~et i skumringen og tidlig på morgenen sjuolle l
dagsmarsj	biejveváttsos -vádtsus-
dagsnytt	ådåsa
dagsorden	(sakliste) ássjelissta st (s'sj); (emne for debatt) ássje (s'sj) ssj; stå på ~ liehket ássjen; bli satt på ~ i det offentlige rom almmusij boahtet almulasjvuodan el. ássjen sjaddat almulasjvuodan
dagstur	biejves bæjvvás-; ta en ~ bæjvvásav mannat el. manádit
dagstøtt adv.	juohkka biejve
dagsverk	biejvebarggo rg
dagtid	biejvijt; være på ~ biejvijt barggat
dagtog	biejvvetåhka g
dal	(omgitt av fjell) vágge kk; (dyp og trang fjell~, V-dal) riehppe hp; (liten smal ~gang)råhtje tj; (smal ~gang mellom to jevnløpende bergrygger) skuhtje tj, skuhtjo tj; (lite ~søkk i fjellsiden) loabme m; (lukket ~, jevn ~botn omgitt av fjell på flere sider) måsske sk; (~søkk, ~senkning mellom fjellrygger el. fjelltopp) njoasske sk; (vid ~ med skog) vuobme m; Gjerdalen Jierttavuobme; (~ omgitt av åser, høydedrag) liehke g; Tornedalen Duornnusaliehke; (sammentrengt parti av en ~)råhtje tj; (øverste ende av en ~, øverst oppe i ~en) vággegiera -gierrag-; ~føre vákkudahka g
dalbotn	(innerste del av en dal) vággegiera -gierrag-
dalbunn	vággevuodos -vuodus-
dalføre	vákkudahka g
dalstrøk	læhkálahka g; i ~ene læhkálagájn; (som bor i et dalstrøk) læhkálij læhkálahá-
dalsøkk	vággevuodos -vuodus-; gården lå i et ~ sijdda lij vággevuodusin
dalt	tjånudis ss s; mamma~ iedne tjånudis
damelag	nissunjuogos -juohkus-
dame	nissun; mine ~r og herrer nissuna ja ålmmå; første~ oajvemus nissun
dametoalett	nissunijhivsik -hivsig-
dam	jåppål jåbbål-; (mindre ~, vannpytt) sláddo tt
damp	(fra vann) sviella l
dank	(drive ~) ájdá vádtset el. viessot
dannadv.	~ og vann duolloj dálloj
danne	dahkat g, hábbmit; (skape) sjivnnjedit; (produsere) buvtadit; (grunnlegge) vuododit; ~ et nytt politisk parti belludagáv vuododit
dans	dánssa ns, gærssulibme m
danse	dánssat ns; (~ el. snurre rundt) gærssulit
dansk	dánsska sk; (språk) dánskagiella l; (snakke ~) dánskastit
daske	dåsskåt sk, dåsskålit; (smekke) spæhkkalit
data	(opplysninger) diehto d; frembringe alle ~ buktet divna diedojt; (datateknologi) dáhtá
databank	dáhtábáŋŋka ŋk
database	dáhtábássa s; søk i ~n åtså dáhtábásan
datafil	dáhtáfijlla jl
datamaskin	dáhtámasjijnna jn
dataprogram	dáhtáprográmma (m'm) mm
datateknologi	dáhtáteknologija
datatilsyn	diehtobærrájgæhttjo htj
datere	biejvvit
datering	biejvvim; (tidfesting) ájggemierredibme m
datid	dallusj dallutj-, dallusjájgge jg; ~ens forhold dallusj dille; ~ens foreldre dallusj æjgáda
dato	biejvve jv; (bestemt dato i en måned) galládin; hvilken ~ ble hun født på? galládin riegádij?
datterdatter	(for kvinne) áhkkov, niejdaniejdda jd; (for mann) áddjov, niejdaniejdda jd
datter	niejdda jd; ~en hennes reiste til Bergen i dag niejddas manáj Biergunij uddni; (mor og ~) iednitja; (far og ~) áhtjitja; (~ og mor el. far) niejdatja
datterselskap	vuollásasjvidnudahka g
dattersønn	(for kvinne) áhkkov, niejdabárnne rn; (for mann) áddjov, niejdabárnne rn
dauding	jámigusj ttj; (gjenganger) vánasj vánatj-
daværende	dallusj; den ~ eier dallusj æjgát
debattere	ságastallat l; (bli debattert) ságastaláduvvat v
debattinnlegg	sáhkavuorro r
debatt	ságastallam
debitor	velgulasj ttj
dedem.pron.	da, daha; gen. daj; akk. dajt; ill. dajda; iness. dajn, elat. dajsta; kom. daj; de her dá, dáha; gen. dáj; akk. dájt; ill. dájda; iness. dájn; elat. dájs, dájsta; kom. dáj; de der (lengre bort) duo; gen. duoj; akk. duojt; ill. duojda; iness. duojn; elat. duojs; kom. duoj; de der (lengst borte) då; gen. dåj; akk. dåjt; ill. dåjda; iness. dåjn; elat. dåjs; kom. dåj; slik som de der borte dåkkár el. dåkkir; der er de bøkene du nevnte? dale li da girje majt nammadi?; dem kan du ta , så tar jeg disse dajt då máhtá válldet, mån de váldáv dájt; de der (der borte) vil jeg ikke ha dåjt mån iv lágeda; det blir ingenting av de her dájs ij sjatta mige; det bli ingenting av de der duojs ij sjatta mige; hvor skal du med de der gåsi galga daj
defekt	vihke g; (i stykker) smålen, bæjsstanam
definere	tjielggit, definerit; (avgrense) ráddjit; (bli ~) tjielggiduvvat v
definisjon	tjielggidus ss s, definisjåvnnå vn
deg	akk. duv, ill. dunji, iness. dujna, elat. dujsta; jeg så ~ vuojnniv duv; til ~ fra meg dunji mujsta; jeg fikk den fra ~ oadtjuv dujsta; i ~ dujna; hos ~ duv lunna; sammen med ~ dujna aktan; (~ selv, konstrueres med refl.pron iesj +poss.suff.); (hos ~ selv) ietjat lunna; (til ~ selv) allasit; (fra, av ~ selv) ietjastit; (med ~ selv) ietjajnit
degradere	vuoledit, nuppástit; bli degradert vuoleduvvat v
deig	dájgge jg; (heve seg, om ~) goaŋŋgat ŋg*, jiesit; (la ~en heve seg) gåŋgadit
deilig	(god) njálgge lg attr. njálga; (behagelig) vuogas vuohkas- attr. vuogas, buorre r; (hyggelig) hávsske attr. hávsskes; (herlig) herluk herlug- attr. herlugis; ~ måltid njálga biebbmo; en ~ seng buorre sæŋŋga
deise	1(falle) intr. gahttjat htj, ravggat vg; 2(slå hardt) dåsskålit; (kaste) bálkestit
dekk	1(golv (tak) på skip) dæhkka hk; på ~t dehka nanna; 2(arbeidsplattform på oljeinstallasjon til havs) dæhkka hk; 3(ytterring av gummi på hjul) dæhkka hk*; nye vinter~ ådå dálvvedehka
dekke s.	gåbtjås gåbttjås-; gåbtjåstahka g; (overtrekk) gurjjo rj
dekke v.	(~ over) gåbttjåt btj, gábttjat btj; (skjule) tjiehkat g; (omfatte) loavddet vd; (~, betale) mákset vs; ~ kostnader gålojt mákset; (kle, sette dekke på) loavddet vd; (~ over med jord, snø o.l.) jávvet v, jávestit; (~ over noe som er nedpakket) gurjjit; (~ et bord)láhtjet tj, dekk på bordetlátje bievdev; (legge seg over, om røyk, dis, tåke) lávvat v; (~ med never) biessit (s's); (bli dekt av snø) suovvut (v'v); (bli dekt AV SNØ, som er (nesten) borte i snøen)muohttut; (bli dekt av fokksnø) guolldut; (bli dekt av rim el. et tynt snølag på høsten) guhtsot ts; (bli gjensnødd)jåvggåt vg, joavggut;(bli ~t av rim) sjuhtjot tj, sjuhttjut, marka ble ~t av rim i nattednam sjutjoj iján; (~s med fett under kokning) tjárrot r; dekt med sjøalge sjuodnjon
deklinasjon	(språkv.) såjådibme m
dekningsområde	(for radio, mobil) gulludahka g; ~ for mobiltelefon mobijllagulludahka
dekorasjon	hærvva rv*
dekorativ	hærvvá attr. hærvvás
dekoratør	hiervvididdje
dekorere	hiervvit
dekor	hærvva rv*
del	1 oasse s, bielle l, guovllo vl; i første ~ av programmet prográmma álgon, prográmma vuostasj oasen; verdens~ væráltguovllo; i nordligere ~er av Finland nuorttalap guovlojn Suoman; jeg for min ~ ietjam bieles, ietjam hárráj; man får nå erfare begge ~er goappák dal oadtju åtsådallat; begge ~er er riktig goappátja libá duolla el. riekta; (liten ~) oasásasj oasátj-; villáj pp., for den ~ dan villáj; for min ~ muv villáj; for min ~, med hensyn til meg muv hárráj; en ~ el. noe(n) muhtem; en ~ personer muhtema; (innerste delen av låvdagoahte, avdelingen hvor matvarer og husgeråd tradisjonelt ble oppbevart) boassjo (s'sj) ssj; (mellomste ~en av noe, det som holder sammen noe) tjårgge rg; (midtpartiet el. bredeste ~en av et vatn el. en innjø)jarŋŋa rŋ; (i to ~er) sárrot (r'r) adv.;2(andel) oasse s; hun har fått sin ~ av arven sån la oadtjum ietjas oasev árbes; (~ av noe, delaktighet) oasálasjvuohta d; (ha ~ i) liehket oasálasj; (ta ~ i) oassálasstet st +ill.; tjuovvot v; ta ~ i arbeidet bargguj oassálasstet; (ta del i el. av, tilegne seg) åmastit; bli en ~ av noe, få sin plass i noe sajájduvvat v; få ~ av noe, nyte niektit; få sin ~ av noe åmadit, åmastit; 3(i utttr); en ~ el. noen muhtem; en ~ utsagn muhtem tjuottjodusá; delvis el. til ~s muhtem mærráj el. muhtemærráj; for all ~ diehttelis; (i nektelse) du må for all ~ ikke dra dit alluda ban dåhku vuolggu; i alle ~er (på alle måter) juohkka láhkáj
delaktig	(i noe; ill. el. inf.) oasálasj ttj; (være ~) liehket oasálasj; (bli ~) oasálattjan sjaddat; (bli ~ i, få sin del av noe) åmadit
delaktighet	oasálasjvuohta d
delbar	juogedahtte
dele	1 juohket g; ~ arven árbev juohket; (~ ut, opp)juohket g; i hvor mange deler el. biter ~r du den i? galláj juogá?; (~ seg) juohkusit, juohkásit; (~ i flere deler) juogadit; (~ ut, ~ seg imellom) juogadit, juogatjit; ~ ut til folket álmmugij juogadit; ~ med andre nuppij juogadit; (~s ut) juogeduvvat v; (bli delt, ~s) juogeduvvat v, juogaduvvat v, juohkásit; 2(~ i småe biter el. mindre deler, enheter) smájvvit, smájvváj juohket; (~s opp i mindre deler, biter el. enheter) smájvviduvvat v; (~ el. klyve på langs) luoddit; (~ etter leddene) ladástit; (~ i flere deler, om slakt) båddit, (i hast, som snarest) båddistit; (~ i to, bli til to)guoktánit intr.; (~ seg i to deler, om dyreflokk el. fiskestim som er i sig) boarkkanit; 3(i andre uttr.); jeg ~er ikke ditt syn mujna ij le sæmmi vuojnno; de ~r hybel sunnun le hybel aktan
delegasjon	delegasjåvnnå vn, rájadusá
delegat	rájadus ss s; (medlem) ájras ájrras-
delegere	1(~ myndighet, gi fullmakt) fábmodit; bli delegert til årsmøtet fábmoduvvat jahketjåhkanibmáj; 2(overdra) sirddet rd; ~ makt fámov sirddet; (bli delegert, ~s) sirdeduvvat v
delegering	fábmodibme m, sirddem
deleier	oasseæjgát -æjgád-
delelig	juogedahtte
delfin	låptur (Delphinus delphis)
delikat	1(om mat) ásvas ássvas- attr. ásvas; 2(ømtålig) hielle l attr. hielles
delikatesse	ásvas ássvas-, hærssko rsk
deling	juogadibme m; juohkem; juohko g
delinnstilling	oasseárvvalus ss s
delmål	oasseulmme lm
delstilling	oassevirgge rg
deltakelse	oassálasstem; stor internasjonal ~ stuorra rijkajgasskasasj oassálasstem; (utrykke sin ~, medfølelse) ármestit tr., oassálasstet +ill.
deltakende	oassálasste
deltakeravgift	oassálasstemdivut -divud-, oasseválldedivut -divud-
deltaker	oassálasste, oassevállde; (~ på et kristelig møte) bieddnár; (medlem) sebrulasj ttj; de er aktive ~e i samfunnet sij li dåjmalasj sebrudakoassálasste
deltakerprosent	oassálasstemprosænnta nt*
delta	oassálasstet st +ill.; ~ i ulike konkurranser oassálasstet duon dán gilppusij; vi må utsette møte til 14.00 slik at lærerne kan ~ vierttip tjåhkanimev sjáhtjalit guoktáj vaj åhpadiddje bessi oassálasstet el. tjuovvot; (~ i, slutte seg til) sæbrrat br* (+ill.); ~ i undersøkelsen guoradallamij sæbrrat; (få til å ~ i) sebrudahttet ht
deltid	bielleájgge jg, ij ållesájgge; jeg har en deltidsstilling mujna ij la ållesájgevirgge
delutkast	oasseárvvalus ss s
delvis adv.	muhtem mærráj el. muhtemærráj; beludahkaj; jeg husker ~ beludahkaj mujtáv
demens	demænssa ns*
demme	(~ opp) dulvvadit; ~ opp et vatn jávrev dulvvadit; overf. ~ opp for fremmede ord duostodit vieres bágojt
demning	tjáhtjebuodo
demokrati	demokratija
demokratisk	demokráhtalasj ttj
demonstrant	demonstránnta nt
demonstrasjon	1(visning) vuosádallam, vuosádus ss s; 2(massemøte) demonstrasjåvnnå vn
demonstrativ	demonstratijvva jv; ~ pronomen tsuojggom pronomen, demonstratijva pronomen
demonstrere	(vise) vuosádallat l el. vuosádallat gåktu doajmmá; person som ~r noe vuosádalle (l'l); vuosedit; ~ sin forakt vuosedit álbedimev; demonstrerit; ~ mot Nato Nato vuosstij demonstrerit
demontere	tjoavddalit frekv.
demon	vuollenierra r; (ond ånd) bahás vuojŋŋanis
dempe	(~ smerte, nød etc.) hædodit tr.; (~ sinnsbevegelse, vind, noe som koker etc.) vájddodit tr.; (~ seg, om sinnsbevegelse, vind, noe som koker etc.)vájddot jd; (roe ned) oadjodit; (~ seg, tysne) sjávvunit, (få til å ~ seg, tysne) sjávvunahttet ht tr.; (sette lavere, om lyd) vuoledit tr.; (hysje) duhtot d, tr. dudodit
dem se de
denar	(romersk sølvmynt) denárra r
dendem.pron.	dat; gen. dan; akk.dav, davva;ill. dasi; iness. danna; elat.dassta; kom.dajna; partit.dat; ess.danen; abess. dabdá; (~ her) dát; gen. dán; akk. dáv, dávva; ill. dási; iness. dánna; elat. dássta; kom. dájna; partit. dát; ess. dánen; abess. dábdá; (~ der, litt lengre bort) duot; gen. duon; akk. duov; ill. duosi; iness. duonna; elat. duossta; kom. duojna; partit: duot; (~ der, lengst bort, med lang -å- lyd) dåt; gen, dån; akk. dåv; ill. dåsi; iness. dånna; elat. dåssta; kom. dåjna; partit: dåt; ~ personen liker jeg dav ulmutjav mån lijkkuv; gi ~ til ~ som kommer først vatte dav dasi guhti vuostak boahtá; i morgen ~ dag idet dan biejve; til ~ der dasi; til ~ her dási; ~ her får du ikke dáv i oattjo; med ~ der (litt lengre bort) duojna; slik som ~ der duokkár, slik som ~ der borte dåkkár el. dåkkir; (~ personen) guhti; ~ som gjør det gode guhti buorev dahká; ~ og ~ duon dán; med ~ der klarer du ikke duojna dån i nagáda
denge	(gi juling) tsábbmet bm
denne	dat, gen. dan; akk. dav, davva; ill. dasi; iness. danna; elat. dassta; kom. dajna; partit. dat; ess. danen; abess. dabdá; pl. nom. da, daha; gen. daj; akk. dajt; ill. dajda; iness. dajn, elat. dajsta; kom. daj; denne her dát, gen. dán; akk. dáv, dávva; ill. dási; iness. dánna; elat. dássta; kom. dájna; partit. dát; ess. dánen; abess. dábdá; pl. nom. dá, dáha; gen. dáj; akk. dájt; ill. dájda; iness. dájn; elat. dájs, dájsta; kom. dáj; denne der(litt lengre bort) duot; gen. duon; akk. duov; ill. duosi; iness. duonna; elat. duossta; kom. duojna; partit: duot; denne der(lengst bort, med lang -å- lyd) dåt; gen, dån; akk. dåv; ill. dåsi; iness. dånna; elat. dåssta; kom. dåjna; partit: dåt;duot, denne der lengre bort dåt; la ~ være der dibde dav danna; ~ stolen som står her dát ståvllå dánna; ta ~ kniven válde dáv nijbev; ~ gangen gikk det bra dán bále manáj buoragit; hvem er han, ~ Per? guhti ke sån, dat Piera?; 15. ~ måned 15. dán máno
departement	departemænnta nt*
depers.pron.	1(om to) såj (sådja); akk. sunnuv, ill. sunnuj, iness. sunnun, elat. sunnus, kom. sunnujn; de bor i byen såj årroba stádan; når venter du at de skal komme goassa sunnuv vuordá; jeg traff dem i går iejvvijiv sunnuv iektu; til minne for dem sunnuj mujtton; de har en ny bil sunnun la ådå bijlla; det er ingen hjelp av de to sunnus ælla viehke; 2(om flere) sij (sidja); akk. sijáv; ill. sidjij; iness. siján; elat. sijás; kom. sijájn; gudi (pl. av guhti); de kom i går iektu sij båhtin; jeg møtte dem i går iejvvijiv sijáv iektu; denne er til dem dát la sidjij; til påminnelse for dem sidjijmujttádussan; de hadde masse å gjøre siján lij ållo barggo; jeg fikk fisk fra dem oadtjuv guolijt sijás; sammen med dem aktan sijájn
depot	1(i bank) vuorkudahka g; 2(forråd, forsyning av mat og utstyr) biergas bierggas-, vuorkká rk; ekspedisjonen la ned ~er på ulike steder ekspedisjåvnnå guodij bierggasijt duoggu dággu; mat~ biebbmovuorkká; 3(mil.; arsenal; magasin) ibnno bn
depresjon	(mismot) hæsso s, hådje j
deprimere	(gjøre noen motløs) hæssodit, hæsoduhttet ht, hådjodit
deprimert	hæsodibme m attr. hæsodis; hæson, håjen; (bli ~) hæsoduvvat v; (gjøre ~) hæsoduhttet ht
der	dale; ~ kommer hun dal boahtá; (de ~, disse ~) dale da; duola; (akkurat ~) danna (n'n); (~ i nærheten, like ved, på stedet) dannák el. dannága; (~, litt lengre bort) duonna (n'n); (~ borte, på stedet) dånna n'n, med lang -å- i første stavelse); (~ lengst borte) dåla; (~ borte i området) dåppe; (~ borte et sted, om bevegelse) duojgu, dåjguadv.; (~ borte, i området) duoppe adv.; (~, om bevegelse) daggu, ~ borte duoggu, dåggu, (~, om bevegelse) duoggu adv.; (~ et sted, om bevegelse) dajgu adv.; (~ lengre bort) duoppebun; (~ borte fra) duoppelt adv.; (det ~ lengst borte) dåt (med lang -å- lyd); (de ~, lengst bort) dåjt (akk. av då); (her og ~) duonna (n'n) dánna (n'n); dasi; sett deg ~ tjåhkkida dasi; vuorjját adv.; (fra ~ du el. dere er) dasták
dere	1 (om to) dåj (betont dådja), gen. dunnu; akk. dunnuv; ill. dunnuj; iness. dunnun; elat. dunnus; kom. dunnujn; ~ må komme i dag dåj hæhttubihtte uddni boahtet; ~s (om to) heim dunnu sijdda; jeg så ~ i byen mån vuojnniv dunnuv stádan; denne er til ~ dát la dunnuj; ~ har mange venner dunnun li ållo rádna; jeg fikk den fra ~ dunnus mån dav oadtjuv; det var trivelig å møte ~ hávsske dunnujn æjvvalit; 2(om tre el. flere) dij(betont didja); gen. dijá, dijáj; akk. dijáv, dijájt; ill. didjij, dijájda; iness. diján, dijájn; elat. dijás, dijájs; kom. dijájn, dijáj; ~ jenter dij næjtso; ~s egen sak dijá ietjada ássje; jeg har truffet ~ før mån lav dijáv åvddåla iejvvim; denne er til ~ dát la didjij; til nytte for ~ didjij ávkken; ~ har gode dager diján li buorre biejve; det er ingen hjelp av ~ dijás ij la viehkke; sammen med ~ dijájn aktan
deres	1(gen. form av såj (om to), sij) sunnu, sijá; ~ barn sunnu máná; ~ slektninger sijá berraha; 2(gen. form av dåj (om to), dij) dunnu, dijá; ~ klær dunnu biktasa; ~ klær dijá biktasa
deretter adv.	1(etterpå) dan maŋŋela, dassta maŋŋela, das maŋŋela; først fikk vi middag og ~ kaffe vuostak mállásijt båråjma ja dan maŋŋela káfav jugájma; året ~ jahket maŋŋela; 2(i overenstemmelse med) nav, dan láhkáj; så ble også resultatet ~ boados de sjattaj nav
derfor adv.	danen, dan diehti, dajnas; ~ at danen gå, dan diehti gå, dajna gå; jeg ble syk, og ~ kom jeg ikke skihppájiv, ja danen ittjiv boade; er der ~du ikke kom? dajnas dån ittji boade?; nettop ~ jur danen el. dan diehti
derfra adv.	dassta; (litt lengre bort) duossta, dåssta (lengre bort ennduossta); dasták; dåppelt, dåppet; kom deg vekk ~! maná dassta!; les ~ til dit! lågå dassta duohku!; vi reiste ~ for åtte år siden mij jåhttåjma dåppet gáktsa jage dás åvddåla
deriblantadv.	daj siegen, aktan
derifra se derfra
derimot adv.	vas, gis, bus; men broren ~ var lyshåret valla vielljas lij gis tjuovggisvuoptak
derivasjon	(i språkv.) suorgudibme m
derivere	(i språkv.) suorgudit; 'bæjvádahka' er derivert av'biejvve' 'bæjvádahka' le suorguduvvam bágos 'biejvve'
dermedadv.	nav; hun tok en telefon, og ~ var saken avgjort riŋŋgustij, ja nav lij ássje mierredum; det er ikke ~ sagt ij la javladum
dernest adv.	ja de, ja nav de, dan maŋŋela
derpå adv.	nav de, dan maŋŋela, maŋŋela; dagen ~ biejvvet maŋŋela, maŋep biejve
dersom konj.	jus, gå; ~ dette går bra ... jus dát buoragit manná ...
dertiladv.	1(til det) dasi; ~ egnenede dasi hiebadum; 2(dessuten) duodden; og ~ gamle venner ja duodden ieme rádna
desember	javllamánno n
designe	hábmedit, hábbmit
designer	hábmediddje; ~ av klær bivtashábmediddje
design	hábmedibme m, hábbmim
desiliter	desilihtar -lihttar-
desillusjonere	hæssodit, hæsoduhttet ht
desillusjonert	hæssodibme m attr. hæsodis; bli ~ hæsoduvvat v, hæssot s; gjøre noen ~ hæsoduhttet ht
desillusjon	hæsso s, hæsodisvuohta d
desimal	desimálla l; ~tegn desimállamærkka rk*
dessert	biebbmodædda tt, dædda tt
dessuten adv.	vil, adjáj; (i tillegg til) duodden; det er sent, og ~ er jeg trøtt maŋŋet la, ja vájbbam lav vil
dessverre	dadi bahábut; luodjomláhkáj; det er ~ sant luodjomláhkáj le sádnes; (innledning i en forklaring) mavas, mavvas; jeg kan ~ ikke komme luodjomláhkáj iv máhte boahtet; ~ så visste han ikke hvordan den fungerte mavas galga ittjij diede gåktu doajmmá
destillere	vuossjat (s'sj), bli destillert vuossjut (s'sj)
desto	dadi; jo fortere, ~ bedre madi ruvábut, dadi buorep; ~ verre dadi bahábut (dessverre); ~ fastere ájn nannusappot, ~ mere ienep; ~ større ájn stuoráp
det	1(som formell subjekt og objekt, det formelle subjektet og objektet finnes ikke i samisk); ~ regner rássjot; ~ lysner tjuovgut; ~ gjør vondt bavtjes; ~ går bra buoragit manná; ~ er stoler på dekk ståvlå li dehka nanna; ~ er lov å prøve seg loahpe le gæhttjalit; ~ er viktig å følge instruksene ájnas la bagádusájt tjuovvot; gjøre ~ forbi hæjttalit; 2(som predikativ); hun er ~ sån le; 3(som foranstilt); prøve med ~ gode gæhttjalit buorijn; ikke ~ grann ij åvvånis; med ~ samme dalága
detalj	(del) oasse s, ássje (s'sj) ssj; (bit) biehkke hk; (dele opp i mindre ~er,få fram ~ene) smájvvit; (deles opp i mindre ~er) smájvviduvvat v; uten å gå i ~er vani smájvvik; (i ~)adv. smájvváj; selge i ~ smájvváj vuobddet; forklare i minste ~ smájvváj tjielggit; (i minste ~, omstendelig) dimáj dámaj; (nøyaktig) snivva; fortelle i ~ snivva subtsastit
detaljere	smájvvit, smájvvidit; ~s smájvviduvvat v
detaljert	dárkkel attr. dárkkelis; en ~ beskrivelse dárkkelis gåvvidibme; adv. dárkkelit, notere ~ dárkkelit tjálatjit; (i smått) smájvváj, smájvvat; (nøyaktig og ~) snivva ja smajvváj; (omstendelig) dimáj dámaj, dimoj dámoj; (mere ~) dárkkelabbo pp attr. dárkkelap; adv. dárkkelappot; (mest ~) dárkkelamos dárkkelabmus- attr. dárkkelamos, adv. dárkkelabmusit
detdem.pron.	dat; gen. dan; akk.dav, davva;ill. dasi; iness. danna; elat.dassta; kom.dajna; partit.dat; ess.danen; abess. dabdá; (~ her) dát; gen. dán; akk. dáv, dávva; ill. dási; iness. dánna; elat. dássta; kom. dájna; partit. dát; ess. dánen; abess. dábdá; (~ der, litt lengre bort) duot; gen. duon; akk. duov; ill. duosi; iness. duonna; elat. duossta; kom. duojna; partit: duot; (~ der, lengst bort, med lang -å- lyd) dåt; gen, dån; akk. dåv; ill. dåsi; iness. dånna; elat. dåssta; kom. dåjna; partit: dåt; ~ vet man ikkedav ij diede; til ~ der dasi; til ~ her dási; med ~ der (litt lengre bort) duojna; slik som ~ der duokkár, slik som ~ der borte dåkkár el. dåkkir; ~ og ~ duon dán
dette dem.pron.	dat; gen. dan; akk. dav, davva; ill. dasi; iness. danna; elat. dassta; kom. dajna; partit. dat; ess. danen; abess. dabdá; (~ her) dát, gen. dán; akk. dáv, dávva; ill. dási; iness. dánna; elat. dássta; kom. dájna; partit. dát; hva er ~? mij la dát?; ~ må du forklare nærmere dáv hæhttu lagábut tjielggit; les ~ lågå dáv; vi som bor i ~ landet mij gudi dán rijkan årrot; vi vet ingenting om ~ dassta mij ep majdik diede; det er ingenting å si på ~ dasi ij la mige javllat; du skal gå til rektoren med ~ skrivet dájna tjállagijn galga rektora lusi mannat; ~ og hint dát ja duot
dette v.	jårråt r; ~ på baken jårråt badátjij nali; (~ plutselig) jårrålit; (~ og slå seg) jårådit; (~ fl. ggr. el. om flere) jårådit; (få til å ~) jårrålahttet ht; (falle nedover, ramle) gahttjat htj; ravggat vg; den datt fra hylla gahtjaj hilldos; (~ sammen el. over ende) guoggánit
diagram	diagrámma (m'm) mm
dialekt	giellasuorgge rg, hållåmvuohke g; samiske ~er sáme giellasuorge; man hører det på ~en hållamvuoges dav gullá
dialektologi	dialektologija
dialog	ságastallam, guládallam; (få el. ha en dialog seg imellom) ságastallat l, guládallat l; i ~ med aktan; statlige myndighet vil, i dialog med Sametinget ... stáhta oajválattja aktan Sámedikkijn sjaddi ....
diamant	diamánnta nt
diameter	diamehter
diaré	slåtjos slåhtjus-, tjadádahka g; (plutselig få ~) slåhttjit; (ha ~) slåhtjot tj
dias	tjuovggagåvvå v
didaktikk	didaktihkka hk, åhpadimoahppo hp
didaktisk	didaktalasj ttj
die	(få bryst) njammat m intr.; (gi bryst) njamádit tr.; (barn som får ~) njammemánná n
diebarn	njammemánná n
diett	(kostgodtgjørelse) biebbmoruhta d, biebbmomávsálvis ss s
differanse	sieradus ss s
differensiere	sieradit, tjuolldet ld; (tilpasse) hiebadit
differensiering	sieradibme m, tjuolldem; (tilpasning) hiebadibme m
diffus	(uklar) iehpetjielgas -tjielggas-; uttalelsen var ~ javllamus li iehpetjielgas; (dunkel) gæmos gebmus- attr. gæmos; (bli ~ el. dunkel) gemudit; (gjøre ~ el. dunkel) gæmodit; ~t lys gæmos tjuovgga
diftong	diftoaŋŋa (ŋ'ŋ) ŋŋ*; en ~ består av to vokalerdiftåŋŋan li guokta vokála; ~forenkling diftoaŋŋaoanedibme m
diger	ájmodis stuorra el. stuorre; et ~t vesen ájmodis stuorra viessok; den var virkelig ~ dat lij ájmodis stuorre
digital	digitála; ~e verktøy digitála ræjdo
digitalisere	digitaliserit
dike	tjáhtjebuodo; brudd i en ~ boarkka tjáhtjebuodon
diktat	diktáhtta ht
diktbok	diktagirjje rj
dikt	dikta vt
dikte	diktit
dikter	diktatjálle (l'l) el. tjálle (l'l)
diktning	diktim
diktsamling	diktatjoahkke
dilemma	juorre r; komme i et ~ juorráj boahtet el. sjaddat
dimensjon	dimensjåvnnå vn
dim	gæmos gebmus- attr. gæmos; ~ luft gæmos ilmme
diminutiv	diminutijvva jv; ~t verb diminutijva værbba
dimmes.	gæmos gebmus-
dimmev.	gæmodit; ~s gemudit
din	duv; det er ~ kniv dat la duv nijbbe; det er ~e ord da li duv bágo; det er ditt ansvar dat la duv åvdåsvásstadus; (med poss.suff.); ~ bror vielljat; jeg kom med bror ~ båhtiv vieljat fáron; til ~ bestemor áhkkusit; fra ~ sønn bárnástat; de for med med bestemora di på sykehus mannin áhkujnat skihppijviessuj; (~ egen) ietjat; ~ egen feil ietjat vihke
dingle	libjjot bj, libjudit, libjastit; (henge og ~, om smykke) libjjahit; (henge og ~, om noe som er ferdig til å falle løs) slibárdit; (henge og ~, om f.eks. vide og store klær) loavkkahit; (~nde) libjjot adv.; (hengende, ~nde om f.eks. store vide klær)loavko attr.; loavkkot, loamssje- adv.; (hengende, ~nde, f.eks. om ører) slabro attr.
dip	buonjos buodnjus-
diplom	diploma
direkte	njuolggat njuolggad- attr. njuolgga el. njuolggis; njuolgos njuolggus- attr. njuolgos; adv. njuolgga; (~ el. rett fram, om en persons egenskap, som oftes i negativ betydning) njuolggatjålak -tjålag-; ~ tale njuolggahålla l
direktesending	njuolggasátta -sáddag-
direktiv	njuolgadus ss s
direktorat	direktoráhtta ht; fiskeri~et guolástusdirektoráhtta
direktør	direktørra r
dirigent	dirigænnta nt*
dirre	doargestit, svarrat r; (få til å ~) doargestahttet ht; (skjelve) skielbestit, (~ så smått el. nå og da) doargástallat l
dirring	doargestibme m, svarram
disig	savdas savddas- attr. savdas; (~ vær) savdas savddas- el. savdda vd; (bli ~) savddat vd
disiplin	(lydighet) jæhkogisvuohta d; (selvbeherskelse) mássjelisvuohta d; vise ~ mássjat sj; (fagområde) suorgge rg, fáhkasuorgge; kjerne~ vuodosuorgge
disiplinert	mássjel attr. mássjelis; adv. mássjelit
disippel	åhpadusålmåj -ålmmå-, åhpadisålmåj -ålmmå-
disk	1(tallerken som en tar brødet fra ved altergang) gárre r; ~ og duk gárre ja lijnne; 2(skrankelignende bord) disska sk; 3(for lagring av data) disska sk
diske	(~ opp) biebmojt láhtjet
diske	(diskvalifisere) ålgodit; (bli ~t)ålgoduvvat v; bli ~t for urent trav ålgoduvvat boasto doalvestime diehti
diskett	diskæhtta ht*
diskos	duolbun
diskotek	diskotehkka hk
diskriminere	badjelgæhttjat htj*
diskusjon	dágástibme m, dágástallam; (~ om stridsspørsmål) digguhibme m; (drøfting) ságastallam, árvvaladdam
diskutere	dágástit, dágástallat l; det nytter ikke å ~ med meg ij de mujna lijssi dágástit; (~, krangle) digguhit; (~ høylytt) sjebmat m; (drøfte) ságastallat l, árvvaladdat tt
diskvalifisere	ålgodit; (bli ~t)ålgoduvvat v
dispensasjon	sierraloahpe b, dispensasjåvnnå vn; gi ~ sierraloabev vaddet; gájbbádusáv luojttet; kommunen må gi ~ fra utdanningskravene suohkan hæhttu åhpadusgájbbádusás luojttet
disponere	1(ordne) dåmadit, giehtadallat l; 2(rå over) háldon liehket, adnet n; jeg ~r bilen bijlla muv háldon el. mån anáv bijlav
disponering	dåmadibme m; ~ av midler, penger ruhtadåmadibme m; (forvaring) hálldo ld
disputas	disputássa s
disputas	disputássa s
dis	savdda vd; (legge seg over, om ~)lávvat v
dissedem.pron.	dat, gen. dan; akk. dav, davva; ill. dasi; iness. danna; elat. dassta; kom. dajna; partit. dat; ess. danen; abess. dabdá; pl. nom. da, daha; gen. daj; akk. dajt; ill. dajda; iness. dajn, elat. dajsta; kom. daj; (~ her)dá, dáha; gen. dáj; akk.dájt; ill.dájda; iness. dájn; elat. dájs, dájsta; kom. dáj; (~ der, litt lengre bort) duo; gen. duoj; akk. duojt; ill. duojda; iness. duojn; elat. duojs; kom. duoj; (~ der, lengst borte) då; gen. dåj; akk. dåjt; ill. dåjda; iness. dåjn; elat. dåjs; kom. dåj; (~, mere bestemt) dáha; i ~ dager dáj biejvij; ta ~ brevene válde dájt girjijt; hun er en av ~ demostrantene sån le akta dajs demostrántajs; ~ barna! da máná!; hvor skal du med ~ gåsi galga daj
disse	sillnat ln, sillnadit; (gynge)suvdostit intr.
distanse	1(avstand) gasska sk; 2(strekning å løpe) viegos viehkus-; (strekning å gå) váttsos vádtsus-; (strekning å gå på ski) tjuojgos tjuojggus-
distansere	(legge bak seg) guodet; ~ konkurrentene med 50 m guodet biddnustallijt vidálåk mehtarijn
distanseseier	vuojtto jt; (å vinne en ~) vuojttet jt; det ble en norsk ~ på tremila vuonak vuojtij gålmmålåk mijla
distrahere	hiemssit; (få til å bli distrahert) hiemssiDAHTTET HT; (bli distrahert) hæmssanit, hæmssárasstet st; (~nde) hiemssiDAHTTE
distribuere	juohket g; juogadit; (~s) juogeduvvat v, juogaduvvat v
distribusjon	juogadibme m
distributør	juogadiddje
distriksprogram	guovlloprográmma (m'm) mm
distrikt	guovllo vl (vanlig i bøyde former); (reinbeite~, sameby) tjiellde ld, tjærro r; (plass, sted) bájkke jk, sadje j; (trakt) dáfo
distriktskontor	guovllokontåvrrå vr
distriktsnyheter	guovlloådåsa pl.
distriktspolitikk	guovllopolitihkka hk
dit	dåhku; ~ er det langt dåhku le mælggat; dit (bort) duohku; les herfra til ~ lågå dássta duohku; hit og ~ duohku diehki; ~ el. der dasi; sett den der bieja dasi; (~ bort; nærmere enn dåsi) duosi, (lengre bort enn duosi) dåsi; (til de stedene) duojda (ill. av duo), dåjda (ill. av då)
ditt	(~ og datt)duov dáv
divan	(møbel) divádna n
diverse	(ting, saker) duot dát, duov dáv, muhtem, majduk; jeg fant ~ saker i skapet gávnniv duov dáv gálvov skáhpan
dividend	dividænnda nd*
dividere	juohket g
divisjon	divisjåvnnå vn; (matem. term) juohkem
DJERV	(uredd) jállo l attr. jálos; (freidig)duosstel attr. duosstelis; (barsk, ivrig) buossje sj attr. buosjes; (hardhaus) ruovdagis s ss
DJERVhet	jálosvuohta d, duosstelisvuohta d, buosjesvuohta d
djevel	bærggal; riedas riehtas-
djevelskap	riedasvuohta d
djup adj.	tjiegŋal attr. tjiegŋalis, ~ brønn tjiegŋalis ruddne, vannet er ~t jávrre l tjiegŋal, garnene står ganske ~t vierme li viehka tjiegŋalin; (~ere) tjiegŋalabbo pp attr. tjiegŋalap, ~ere forståelse tjiegŋalap dádjadus; (~est) tjiegŋalamos tjiegŋalabmus- attr. tjiegŋalamos; (~est, med høyest vannstand) dulvemus ss s; (tung) låsså; ~ sorg låsså surggo; adv. ~t låssådit; sukke ~t sjuohkedit låssådit; (~, om snø) gassak gassag- attr. gassa, (~ere, om snø) gasep gasebu- attr. gasep; (~ om båt, sko etc.) vuobmal attr. vuobmalis, ei ~ skål vuobmalis gárre; ~este delen av elv el. vannvávlle vl; (~, om not, garn) vuoppsá attr. vuoppsás; adv. (~t) tjiegŋalit; (bli ~ere) tjiegŋot ŋ; (gjøre ~(ere) tjiegŋodit, tjieŋedit, sette el. senke ~ere, om garn etc.) tjieŋedit; (~ere) tjiegŋalappot
djupfryse	tjihttadittr.;(bli dypfrosset) tjihttat ht; dypfrosset tjihtta attr.
djup s.	tjiegŋalis ss s; fiske på ~et guollit tjiegŋalisán; ~este stedet i en sjø juhta d; stilleflytende vann el. ~t sted i en mindre elv el. å vielmes vælmmá-
djupsnø	gáladakmuohta -muohttag- el. gáladahka g; (djup ~ som er veldig myk og løs, tyngre føre enn gáladak) åbådahka g el. åbåt åbåd-; (snø som er så djup at det når til hasene (bakknærne) på reinen) tjievttjemuohta -muohttag-
djupvannsfisk	tjiegŋalisguolle l
djupål	vávlle vl
dobbel	1(sammensatt)guovtegerdak -gerdag- attr. guovtegerdak; guovtegærddásasj ttj; ~t guovtegærddáj; doble vinduer guovtegerdak vinndega; 2(to ganger så mye); betale ~t guovte gærddáj mákset; fortjene ~ belønning ánssidit bálkáv guovte gærddáj; (se ~t, om øyne når man anstrenger seg for mye) tjuohkanit; 3(i sms.) -gerdak gerdag- attr. -gerdak; seksdobbelt gudágerdak
dobbelkonsonant	guokta konsonánta; skrives med ~ tjáleduvvá guovtijn konsonántajn
dobbeltdør	guovtegerdak uksa
dobbeltsidig	guovtegerdak -gerdag- attr. guovtegerdak; guovtegærddáj; guovtegærddásasj ttj
dobbeltstemme	guokta jiena; forslaget gikk igjennom med ordførerens ~ oajvvadus dåhkkiduváj suohkanoajve guovtijn jienajn
dobbelttime	guokta tijma maŋŋálakkoj
dobbeltvindu	guovtegerdak vinndek
doble	gærdodit, guovtegerdagahttet ht; (i sms.) -gerdagahttet ht; seks~ gudágerdagahttet
dog adv.	huoman
do	hivsik, hivsig-
doktorand	doktoránnda nd
doktor	dåvter dåktår; dåktår
doktorgrad	doktorgráda
dokumentasjon	duodastahttem; ~sprosjekt duodastahttemprosjækta; ~skrav duodastahttemgájbbádus ss s; ~plikt duodastahttemvælggo lg
dokument	dokumænnta nt*, tjála tjállag-
dokumentere	duodastahttet ht, tjårggit; ~ en påstand tjuottjodusáv duodastahttet; (~s) duodastahteduvvat v; kan det ~s? máhttá gus duodastahteduvvat?; udokumentert duodastahtek
dokumentering	duodastahttem
dom	duobbmo bm; lese ~men duobmov låhkåt; felle en ~ duobbmit; på ~mens dag duobbmobiejve
domfelle	duobbmit; bli domfelt duobbmidallat l; den domfelte duobbmidalle (l'l)
dominere	mierredit, ráddit
dominerende	mierrediddje, ráddijiddje
domkirke	oajvvegirkko
dommedag	duobbmobiejvve jv
dommer	1(person som dømmer) duobmár; 2(isralittisk stammehøvding) duobmár; (bok i Det gamle testamente; Dommerne) Duobmárgirjje rj
dommerassistent	viehkkeduobmár
dompap	ruoppsisradde tt (PYRRHULA PYRRHULA)
domsavsigelse	duobbmosárnnom, duobbmotjielggim
domstol	duobbmoståvllå vl, riektá, digge kk
doning	vuoján
dopapir	hivsikpáhper -páhppár-
dorg	(fiskeredskap) duorggo rg
dorge	(fiske med dorg)viesstet st*, duorggit; jeg drar for å ~ sei mån vuolgáv sájdev væstátjit
dorme	addjit
dorsk	(slapp, bl.a. når man har spist for mye) njuotsas njuohtsas- attr. njuotsas; (bli ~) dællot (l'l) ll; (bli sløv) njuohtsat ts; (få til å bli ~) dællodit (l'l)
dose	(av medisiner) dálkasmierre r
dosent	dosænnta nt*
dovne	1refl. (~ seg) lájkástallat l; drive dank ájdá vádtset el. viessot; 2(stivne el. ~, om tunge)dålbbåt lb; (om sene, muskel, arm, fot) viednat n; (få til å ~) viednadit; (i fot, arm)tjiergijdit
dra	1(trekke) giesset s*; gubben drar (opp) garneneboadnjásj viermijt gæssá; (~ så smått el. fl.ggr.) gesatjit; (fort, i hast) giesselit, (~ fort el. litt) giesselasstet st; (la noe bli ~tt hit og dit) gesunahttet ht;(la noen ~, få el. ha til å ~) giesedit; (~ seg opp, bort etc.) gæssádit,han dro seg opp av senga gæssádij sengas; (~s, bli ~tt) gæssut (s's), frekv. gæssudit (s's); (~ etter seg) gesatjit; han dro på en kjelke gesatjij tjielkáv; (~ fl.ggr. el. om fl.) gesudallat l; (sope el. ~ med seg) njámastit; (~, om f.eks et sverd) råhttit, han dro sverdet svierdev råhttij; (~ el. hale inn noe, not, tau etc., ~ i land) njuohpat b; (~ el. hale i land ei not) njuobadit; (~ opp en båt på land) tsiehkkit; (~ opp en båt, et kort stykke) tsiehkkistit; (~ kjensel på) dåbdustallat l, dåbdålussjat sj, dåbddåt (lang -å- i 2. stavelse); (~ nytte av) ávkkit; (~ seg sammen, skrumpe) dårrånit; (~ seg sammen el. skrumpe, om f.eks. et lys som brenner ned) jádnat n; (~ inn, hale) duorrat r; (~ ut i tid) ádjánit; (noe som ~r el. trekker) gæsán; (noe å dra el. å trekke) gæsos gessus-; (sted der en ~r noe over, f.eks. båt) gæsádahka g; (ligge og ~ seg, være uvirksom) rænndahit; 2(reise) mannat n, jeg ~r nå hjem manáv dal sijddaj;men et steds ~r vi nå i alle fall valla juosik gåjt mannap; (~ av sted) vuolgget lg; nå ~r vi! el. la oss ~! vuolggup dal!; (~, den ene etter den andre) vuolgadit; på vei til å ~ vuolggemin, vuolgátjit; vær beredt til å ~ lehkut gárvvásin vuolgátjit; (~ sin vei, stikke av) tjahkkit; (~ opp, stige opp i høyden) badjánit; gjøre seg klar for å ~ russat s; (la ~ av sted) luojttet jt
drage	girdásj girdátj-
dragning	råhtåsibme m; kjenne ~ til noeråhtåsit
dragreim	rájppe jp
dragslede	vedur vehtur-
drake	1(sagndyr) hárjakgermaj -gærmmah-; 2(leketøy) girdásj girdátj-
drakt	bivtas biktas-, gárvvo rv; folke~ álmmukbivtas; natt~ idjabivtas; en hvit ~ vielggis gárvvo; same~ gáppte pt
drama	drámá, tjierggisvuohta d; ~forfatter drámátjálle
dramatikk	(dramatisk begivenhet) tjierggisvuohta d, drámátihkka hk
dramatisere	drámátiserit
dramatisk	tjiergget tjiergged- attr. tjierggedis el. tjierggis; ~e nyheter tjierggedis el. tjierggis sága; ~ økning tjierggedis el. sieldes lassánibme; adv. tjierggedit; gjøre historien ~ tjierggedit subtsastit; øke ~ ednagit el. sælldát lassánit
dram	jugástahka g
dranker	juhkke
drap	gåddem; uaktsomt ~ várrogahtes gåddem; forsettlig ~ mielanækto gåddem;(~ på fl. el. fl.ggr.) gåddålibme m; (begå et ~) gåddet tt
drapssak	gåddemássje (s'sj) ssj
dras	råhtåsit, gæssut (s's)
drasse	gesatjit, gesunahttet ht, (~ fl.ggr. el. om fl.) gesudallat l
draug	rávgga vg
dregg	(liten anker) rægga kk*; kaste ~en rekkav luojttet
dregge	1(kaste ~en) rekkav luojttet; 2(slepe en dregg langs bunnen for å finne en sunket gjenstand) suohkunahttet ht
dreggklo	ræggatjuvdde vd
dreie	1(vri) bådnjåt nj; ~ den hit og dit bådnjåt duok diek; ~ en rundt fingeren bådnjåt tjuvde birra; 2(ta en ny retning) jårgijdit, jårggålit; ~ til venstre jårgijdit gåro bælláj; ~ samtalen jårggålit ságav; 3(gjelde) gullut (l'l), guosskat sk (+ill.),sáhka; det ~r seg om våre oppgaver og plikter dát guosská mijá dahkamusájda ja åvdåsvásstádussaj; her ~r det seg om penger dán ássjen le sáhka biednigijs
drektig	(svanger) tjåjvak tjåjvag- attr. tjåjvak el. tjåjvagis; (bli ~) tjoajvvot jv; (gjøre ~) tjoajvvodit
dreng	svájnas svájnnas-; (tjene som ~) svájnastit
drepe	gåddet tt, sårmmit, soaggit (g'g), håhkkidit; (~ flere el. den ene etter den andre) gåddålit; (bli drept) gåddut, gåtteduvvat v, gåttedallat l; sårmmånit; katta ble overkjørt og drept gáhtto vuoddjuj ja gådduj; (bli drept av noen) gåtteduvvat v; gåddudallat l (+ill.); han ble drept av ranerne gåtteduváj rievvárijs;han ble drept av stállogåddudaláj stálluj;(bli drept, om fl. el. den ene etter den andre) gåddudit, gåttedaláduvvat v; (~ et dyr ved å stikke det i hjertet)imestit; (~ et dyr ved å stikke det i halsen) tsuhkkit; (~ et dyr ved å stikke det i nakken) niskostit; (en som ~r) gådde; (døde, få til å dø) jábmedit
dress	dræssa (s's) ss*; kjøpe en ny ~ ådå dressav oasstet
dressere	dábmat m
drette	(~ opp) biebmadit
drev	(tjæret tauverk av hamp o.l. til å tette med) dájnne jn; (sette dájnne på båt) dájnnit
drift	doajmma jm, jådedibme m el. doajmmajådedibme m; få i ~ doajmmaj oadtjot; stanse ~n dåjmav ganugahttet; (være i ~, fungere) doajmmat jm; få el. ha i ~ dåjmadahttet ht; (~ av virksomhet) dåjmadibme m; (medgått penger til ~) ruhtagållåm
drifte	1(drive fiske på havet) nuorrit (r'r), stebmat m; (drive fiske i et vatn) jávrrit; (~ med garn) viermmit; 2(holde i drift) dåjmadit; dyrt å anskaffe og dyrt å ~ divras ásadit ja divras dåjmadit
driftig	(aktiv) dåjmalasj ttj, (arbeidsom) bargál attr. bargális; ratjik ratjig- attr. ratjigis; (~ person) ratjik ratjig-
driftsfinansiering	doajmmaruhtadibme m
driftsinntekt	doajmmasisboahto d
driftskapital	doajmmaruhtaåbmudahka g
driftskostnad	doajmmagållo l
driftsleder	doajmmajådediddje
driftsmiddel	doajmmaruhta d
driftsoverskudd	doajmmaruhtabáhtso ts
driftsregnskap	doajmmaruhtalåhko g
driftsresultat	doajmmaboados -båhtus-
driftsstøtte	doajmmaruhta d el. doajmmaruhtadoarjja rj*
driftstilskudd	doajmmaruhta d el. doajmmaruhtadoarjja rj*
driftsutgift	doajmmagållo l
driftsår	doajmmajahke g
drikkbar	jugádahtte
drikkegilde	jugálvis ss s
drikke	juhkat g; (ta en slurk, ~ litt el. fort) jugestit,ta seg en kopp kaffe káfas jugestit; (~ i hast) juhkalit; (få til å ~, la ~, gi ~, om flere) jugádit; (~ til stadighet el. i mengder, f.eks. kaffe) slaggat kk; (~ mye) rinntsit; (noe å ~) jugos juhkus-; (sted der én (mennesker og dyr) kan ~) jugáldahka g; sted hvor hester kan ~ hæsstajugáldahka g
drikkelag	jugálvis ss s
drikkepenger	juhkamruhta d
drikkepress	juhkamnággo kk
drikke s.	juhkamus ss s, jugos juhkus-; mat og ~ bårråmus ja juhkamus
drikkestasjon	jugáldahka g
drikkested	jugáldahka g
drikkevann	juhkamtjáhtje tj
drikkevare	juhkamus ss s
drikkfeldig	juhkke attr. juhkkes; juhkalis
drikk	jugos juhkus-; kaffe er en vanlig ~ i Norge káffa le dábálasj jugos Vuonan; (det å misbruke alkohol) juhkalisvuohta d; leve et vilt liv med ~ og svir viessot juhkalisvuodan ja rattukvuodan
drill	(verktøy) boarranábár (r'r)
drill	(øvning) hárjjidallam
drille	hárjjidallat l frekv.
drink	jugástahka g
driste	(~ seg til noe) duosstat st
dristig	(uredd) duosstel attr. duosstelis; adv. duosstelit; (modig, trygg) jállo l attr. jálos; adv. jálot; (herdig) herdulasj ttj; (~ person) duosstelis ulmusj, jálustalle; (~ere) duosstelabbo pp attr. duosstelap, jálop jálobu- attr. jálop; adv. duosstelappot, jálobut; (~st) duosstelamos duosstelabmus- attr. duosstelamos, jálomus ss s; adv. duosstelabmusit, jálomusát; (bli ~ere) duosstelabbon sjaddat, jállot l; (være el. opptre ~) jálustallat l
dristighet	duosstelisvuohta d, jálosvuohta d
drite	bajkket jk, bajkatjit
dritt-	slåhtjå-
drittunge	slåhtjåtjivgga vg
drive	(fram, i vei, på, ut) vuojedit; (~ ut, bort el. i vei) vuodjelit, rádjat j; (~ fram, ~ et foretak) jådedit tr.; (~ på med noe) hállsjedit; (~ fram, dyrke) sjaddadit; (~ i en bestemt retning)duvddet vd; (~ igjennom om vilje, synspunkter o.l.) tjåhttit; (~ inn, f.eks. spiker, kniv) tsieggadit tr.; (~ el. reke) gålggåt lg; (~ avsted, komme på rek) gålgijdit; (~ med strømmen, hit og dit) virddut intr.; (som ~r med strømmen, drivende) gålgge; (~ sak)digguhit; (rangle el. ~ omkring, helst om nettene) birjadit; (en som ~r omkring) ålggobirjadiddje; (~, utrette, utføre) dåjmadit; (~ på) hasodit; (bli drevet av, la seg ~ av) dålvudallat l; som lar seg ~ av all slags begjær gudi gájklágásj himojs dålvudalli; (vei el. sted hvor man ~r fram en dyreflokk) vuojádahka g
drivgarn	gåldå gålldåg-
drivhuseffekt	sjaddadimviessovájkkudus ss s
drivhus	sjaddadimviesso s
drivis	gålggejiegŋa ŋ
drivkraft	jådedimfábmo m
drivstoff	boalldemus ss s
drivtømmer	gålggetjåsskå sk
drivved	gålggemuorra r, fiervvámuorra r
dronning	drådnik drådnig-
droppe	1(la falle) luojttet jt, luojttalit; 2(oppgi) hiejttet jt*, hilggot lg, guodet; ~ en plan guodet plánav; dropp det! (glem det!) vajálduhte!
drosje	droassja (s'sj) ssj*; ringe etter ~ dråssjav riŋŋgut
drosjeholdeplass	droassjaganudahka g (s'sj)
drosjekø	droassjagárges -gárggá- (s'sj); vi sto i ~en droassjagárggán tjuottjojma
drosjesentral	droassjaguovdásj -guovdátj- (s'sj)
drosjesjåfør	droassjavuoddje (s'sj)
drue	vijnnamuorjje rj
drukkenbolt	juhkke
drukkenskap	juhkalisvuohta d
drukken	vuollagin, gárrimin; disse er ikke drukne dá ælla gárrimin
drukne	ferrat r, fællat (l'l) ll
dryge	1(gjøre ~re, ~ ut) rivggodit; 2(trekke ut) vihpat b, vibádit, vihpadit
dryg	rivgas rivggas- attr. rivgas; gjøre ~(ere) rivggodit; (~, om arbeid)nuolle l attr. nuoles
dryppe	goajkkot jk, (én gang) goajkádit, (~ litt, så vidt) goajkádasstet st, (~ av noe) vuohtjot tj +akk., (la ~) vuotjodit +akk.; sted hvor det ~r gåjkudahka g; (noe som har ~t av) vuotjos vuohtjus-
drysse	(strø) bårggålit; ~ melis på kaka bårggålit melisav gáhko nali; (~ litt mel) jáffistit (f'f); (~ pepper) pihperdit, pihperdasstet; (~ litt salt) sálltistit
drøfte	árvvaladdat tt; ~ tekstene árvvaladdat tevstajt; (snakke om) ságastallat l; (rådslå) rádodit, rádudit, rádudallat l; ~ med hverandre el. seg imellom gaskanisá rádudallat; (granske) åtsådallat l
drøfting	árvvaladdam, ságastallam
drømme	niegadit
drøm	niehko g; (bli plaget av el. ha onde ~mer) tjárádallat l el. niegon tjárádallat l; (tanke) ájádus ss s
drønne	jubmat m, dudnat n
drønn	jubma m; (på avstand) dudna n; ~et av sterk torden jubma rámes átjárájdes
drøpel	spadne n
drøvel	spadne n
drøvtygge	smieritjit
drøy	(varig om mat) rivgas rivggas- attr. rivgas
drøye	1(gjøre ~re, dryge ut) rivggodit; 2(trekke ut) vihpat b, vibádit, vihpadit; jeg drøyde lenge der mån vihpiv dåppe mælggadav; ~ med å svare vibádit vásstádusájn; det ~r med betalingen vihpá gåjt máksemijn; (i tid) ádjánit; det å ~ el. å dra ut tiden ádjánibme m
dråpe	gåjkudis ss s
dualis	duálla l, guovtijlåhko g
du	dån(betont dådnå), dujna;når kommer du? goassa dån boadá?; du har nye bukser dujna li ådå båvså
due	duvvo (v'v) vv (columba livia domestica el. columba palumbus); kurre som en ~ skutjerdit degu duvvo
duetrost	vuovdderástes -rásstá- (TURDUS viscivorus)
duft	hádja j; velluktende ~ njálga hádja
duge	dåhkkit
dugelig	dågålasj ttj; adv. dågålattjat
dugelighet	dågålasjvuohta d
dugge	suollnodit; (bli ~t) suollnot ln
dugget	suolnos suollnus- attr. suolnos
dugg	suollne ln; som ~ for solen degu suollne biejve åvdån; (falle ~)suollnot ln
dugnad	væhkádahka g, væhkádakbarggo rg; (gjøre ~) væhkkálakkoj barggat
duk	(bord~) duvkka vk, (telt~) låvda loavddag-
dukke	(bøye seg ned, over) guggŋidit; (trykke ned i vann) dæmssot ms; (gå under vann, dykke) buoktjat vtj; (komme til syne, ~ opp)ihtet d, ilmmat lm, gamle minner ~r fram dålusj mujto ilmmi; (~ opp, fl.ggr. el. nå og da) idatjit, (om flere el. den ene etter en andre) ihtalit; (~ opp plutselig, om f.eks. rovdyr) dalvvat lv
dukke s.	doahkko hk el. dåhkko hk
dulle	(~ med et barn) vuonnadit; (bli ~t med) vuonnaduvvat v
dulte	(mot hverandre el. gang på gang) snihpodit, nårdådit
dumhet	jallasvuohta d, (dårskap) gájvesvuohta d
dum	jalla (l'l) ll attr. jallas; (dåraktig) gájves gájvvás- attr. gájves; jeg var så ~ mån lidjiv nav jalla; et ~t spørsmål jallas gatjálvis; (~mest) jallasamos jallasabmus- attr. jallasamos; (opptre på en ~ el. tåpelig måte) jallastallat l; adv. jallat; læreren spurte ~t åhpadiddje gatjádij jallat
dumming	jalla (l'l) ll
dumpe	(kaste) bálkestit; (fl.ggr. el. fl.ting) bálkkot lk; (bli ~t) bálkestuvvat v; (vrake) hilggot lg, hilgodit
dumrian	jalla (l'l) ll
dumskalle	kuffi (f'f) ff
dun	(det fineste ~et på sjøfugl) ujvva jv; (småhår) muojsse js; (fint hår) návva v; (miste hår, dun) rujvvahit
dunder	jubma m, juhtsa ts
dundre	jubmat m, juhtsat ts; (~, om torden) ruossjket sjk, (en gang) ruosjkedit
dundyne	ujvvatæhppin el. ujvvagåbtjås -gåbttjås-
dunge	hårre r; (avfallshaug) duvnne vn; (en liggende ~)guvnno vn; glohaughillaguvnno; ved~muorraguvnno; (~ el. masse som er sammenpresset) tjastas tjasstas-; (sammenpresset snø~) muohtatjastas -tjasstas-; (snø~ som er skuffet sammen) tjijdas tjijddas-; (stable el. legge i en ~) hårrit (r'r); (i en ~) hårråt (r'r) adv.; ikke lag en altfor stor ~ ij biedjat vuojga hårråt
dunjakke	ujvvajáhkka hk
dunke	1(banke) tsábbmet bm, tjålkådit el. tsålkådit; skoalkkat lk, goalkodit; (~ mot noe med et dumpt lyd) dåskedit
dunkel	gæmos gebmus- attr. gæmos; ~ belysning gæmos tjuovgga; bli ~ gemudit; gjøre ~ gæmodit
dunking	tjålkes tjoalkkas- el. tsålkes tsoalkkas-
duodje	(ivrig el. dyktig i ~) duodjár attr. duodjáris
duodjeutøver	duodjár
duppe	(~ av)sujbedit
dure	jurrat r, jurijdit
dur	jurra r
dus	(bli ~ med noen) siemmdat md; (bli ~ med hverandre) senadit
dusje	sjoavodit
dusj	sjoavoj sjåvvuh-
dusk	diehppe hp
duskregne	navoldit, naveldit; tjádet
duskregn	navol navvul-, navoldahka g
dust	humbos hummbus-
dusør	gávnnambálkká lk
duve	sillnat ln, sillnadit
dvask	njuotsas njuohtsas- attr. njuotsas; bli ~ njuohtsat ts
dvele	(fram og tilbake (om en sak) duohppit tr.; jeg vil nå ikke snakke så mye fram og tilbake om denne sakeniv dal visjá dáv ássjev duohppit duohku diehki
dvergbjørk	skierre (r'r) rr (Betula nana)
dvergfalk	dihttá ht (falco columbarius)
dverggås	várregássa s (anser erythropus)
dverg	nårttseboadnjásj -boadnjátj-
dvergsnipe	unnatjoavtjusj -tjoavtjutj- (calidris minuta)
dvergspett	tjájnásj tjájnátj- (Dendrocopos minor)
dy	(kunne ~ seg) mássjat sj; jeg klarte ikke å dy meg, jeg måtte kikke ittjiv másja, hæhttujiv guovlastit
dybdemåler	tjiegŋudakmihttár
dybde	tjiegŋudahka g
dyd	dáhpe b
dydig	skuornes skuornnás- attr. skuornes; en ~ kvinne skuornes nissun; adv. skuornnásit; leve ~ el. sømmelig skuornnásit viessot
dykkand	buoktjevuojatjis
dykke	buoktjat vtj
dykker	buoktje, buoktjaliddje
dykkerdrakt	tjáhtjegárvvo rv
dyktighet	(ferdighet) tjehpudahka g, tjiehpesvuohta d; hun viste en sjelden ~ sujna lij sierralágásj tjehpudahka; (kompetanse) máhtudahka g
dyktig	tjiehppe hp attr. tjiehpes; (kreativ) oajvvá attr. oajvvás; (bli ~(ere) tjæhppot hp; du blir ~ere etter hvert dån tjæhpo maŋenagi; (~ til å synge) lávllá attr. lávllás; (mere kreativ) oajvváp oajvvábu-
dynamitt	dynamihtta ht
dyne	tæhppin
dynge	hårrit (r'r), tjåbbmit, (~ guhpa) guhppit
dynges.	(avfallshaug) duvnne vn; møkk~ muhkkoduvnne vn; (dunge, haug) hårre r
dynn	dibák dibág-
dyp adj.	tjiegŋal attr. tjiegŋalis; ~t vann tjiegŋal; ~ brønn tjiegŋalis ruddne; vannet er ~t jávrre l tjiegŋal, garnene står ganske ~t vierme li viehka tjiegŋalin; (~ere) tjiegŋalabbo pp attr. tjiegŋalap, ~ere forståelse tjiegŋalap dádjadus; (~est) tjiegŋalamos tjiegŋalabmus- attr. tjiegŋalamos, (~est, med høyest vannstand) dulvemus ss s; (tung) låsså; ~ sorg låsså surggo; adv. ~t låssådit; sukke ~t sjuohkedit låssådit; (~, om snø) gassak gassag- attr. gassa, (~ere, om snø) gasep gasebu- attr. gasep; (~ om båt, sko etc.) vuobmal attr. vuobmalis, ei ~ skål vuobmalis gárre; ~este delen av elv el. vannvávlle vl; (~, om not, garn) vuoppsá attr. vuoppsás; adv. (~t) tjiegŋalit; (bli ~ere) tjiegŋot ŋ; (gjøre ~(ere) tjiegŋodit, tjieŋedit, sette el. senke ~ere, om garn etc.) tjieŋedit; (~ere) tjiegŋalappot
dypfryser	tjihtan
dypfryse	tjihttadittr.;(bli dypfrosset) tjihttat ht; dypfrosset tjihtta attr.
dyppe	(én gang) buonjádit, buonjostit; (fl.ggr.) buonjodit
dyp s.	tjiegŋalis ss s; fiske på ~et guollit tjiegŋalisán; ~este stedet i en sjø juhta d; stilleflytende vann el. ~t sted i en mindre elv el. å vielmes vælmmá-
dypsnø	gáladakmuohta -muohttag- el. gáladahka g; (dyp ~ som er veldig myk og løs, tyngre føre enn gáladak) åbådahka g el. åbåt åbåd-; (snø som er så djup at det når til hasene (bakknærne) på reinen) tjievttjemuohta -muohttag-
dyptgående	(grundig) vuodulasj ttj; adv. vuodulattjat; ~ drøftinger vuodulasj ságastallama
dypttenkende	(være ~) tjiegŋalit ájádallat
dypvannsfisk	tjiegŋalisguolle l
dyr	(kostbar) divras divrras- attr. divras; de var ~e da lidjin divrrasa; der blir for ~t sjaddá ilá divras; (bli ~ere) divrrot vr; (gjøre ~ere) divrrodit; (anse for å være altfor ~t) divralussjat sj; (~ere) divrráp divrrábu- attr. divrráp; divrrasabbo ppattr. divrrasap; (~est) divrrasamos divrrasabmus- attr. divrasamos; divrrámus ss s
dyr	(samlebegrep) judos juhtus-; divrre vr; (hus~) biebbmojudos -juhtus-; (vilt ~, hvilket som helst) luohtok luohtog-; (u~, rov~; ~et i Åp.) urudis; (del av et ~ som er revet i hjel av et rov~) skirro (r'r) rr; (patte~) njammelahá; (~ som har ull) hullun; (~ som har ragg, strihårete ~) sjævsják sjævsjág-
dyreart	judosnálle l; (dø ut, om ~) náliduvvat v
dyrebar	divras divrras- attr. divras; ájnas ájnnas-; (mere ~) divrráp divrrábu- attr. divrráp, ájnnasabbo pp
dyrehage	judosgárdde rd
dyrelege	slidordåktår
dyremishandling	judosbijnedibme m
dyrepark	judosgárdde rd
dyrepasser	tjæhttár
dyreplageri	judosbijnedibme m
dyreriket	rubmálahá pl.
dyrespor	luodda tt; (oversnødd og som knapt synes) dålma doalmmag-
dyrke	1(bearbeide, rydde jord for å få avling) ruoddit; ~ opp nytt land ednamav ruoddit; 2(drive fram, avle) sjaddadit, sjattadahttet ht, sáddjit; ~ skjell skálltjojt sjaddadit; de ~t potet og korn berunav ja gårnev sáddjijin; (sted hvor noe ~s) sjattadahka g; 3(tjene, tilbe) dievnnut, dievnastit, råhkådallat l; ~ avguder boajtojubmelijt dievnastit; ~ hellige steiner giergijda råhkådallat; 4(ære, forgude) guddnedit; ~ helter mihtogijt guddnedit; 5(odle, utvikle); ~ vennskap rádnastallat l; ~ en hobby budáldit
dyrkelse se dyrking
dyrking	1(det å dyrke) ruoddim, sjattadibme m, sáddjim; ny~ ruoddim; skjell~ skálltjosjattadibme m; potet~ berunsáddjim; 2(det å dyrke, 3 og 4); avguds~ boajtojubmeldievnastibme m el. -dievnastus ss s; helte~ (drive helte~) mihtogijt guddnedit
dyrkingsfelt	sjattadahka g
dysse	dieddjit, oaddástallat l
dyster	rájmas rájmmas- attr. rájmas; et ~t landskap rájmas duobddága
dytte	(en gang) nårddådit; (fl.ggr.)nårddåt; ikke dytt! ale nårdå!;(fl.ggr. el. til hverandre) nårdådit
dytte	(stappe) tsåggåt kk
dødbringende	gådde; full av~ gift gådde selgas dievas
døddrukken	jábmavuollagin
dødelighet	jámedahka g
dødelig	jábbmelasj; vårt ~ legeme mijá jábbmelasj rubmahav
døde v.	(få til å dø, forårsake at noe dør) jábmedit, (la dø) jámedit
dødfødt	jábbmot; bli født i en død tilstand jábbmot riegádit; (~ barn) jábmamánná n
død	jábmem; jábmas- attr. jábma; avgå ved ~en jábmet m; være ~en nær liehket jábmema lahka; bli dømt til ~en jábmemij duobbmidallat; en ~ mann jábma ulmusj; kjempe med ~en jábmemijn vájvástuvvat; et ~t vann jábma jávrre; ~e ting jábma oame; helt til sin ~ nav guhkev gå viesoj; ~ens skygge jábmema irkes; i ~sskyggen jábmema irkkán; ~ gjennom ulykke sårmme rm; de ~e, ~t menneske jábbmek jábbmeg-; han stod opp fra de ~e jábbmegij lussta tjuodtjelij; de ~es rike duonanájmmo jm; som fortjener ~en jábmemoasse s; antall ~e jábmemlåhko g; i en ~ tilstand jábbmot adv.; sulte seg til ~e ietjas jámas nælggodit; (ugyldig, unyttig) dåssje (s'sj) ssj; beskyldningene ble kjent ~e og maktesløse guoddalime sárnoduvvin dåssjen ja fámodibmen
dødningebenpl.	jábbmegij dávte
dødsangst	jábmemballo l, hægganieda
dødsannonse	jábmemalmodus ss s
dødsattest	jábmemduodastus ss s
dødsbo	árbbeoabme m
dødsbudskap	jábmemsáhka g
dødsdag	jábmembiejvve jv
dødsdom	jábmemduobbmo bm
dødsdømt	jábmemij duobbmidallam
dødsens	(~ redd) hæggabalon
dødsfall	jábmem; plutselig el. uventet ~ hæhkkajábmem
dødsfare	hægganieda
dødsfelle	hæggavádá
dødsfrykt	jábmemballo l, hægganieda
dødsleie	jábmemláhtjo tj
dødsoffer:	raset krevde tre døds~ ridon gålmås jábmin
dødsrike	duonanájmmo jm, jábbmekájmmo jm, jábmema rijkka; gudinne i ~ jábmemáhkká hk
dødsrisiko	jábmemvádá
dødsskygge	(dødens skygge) jábmema irkes, jábmema sieges (sæhkás-); i ~n jábmema irkkán el. sæhkásin; (~ns dal) sjievnnjis loabme; i ~ns dal sjievnnjis loamen
dødsstund	jábmembåddå tt
dødstall	jábmemlåhko g
dødstrøtt:	bli ~ hæggagæhtjáj vájbbat
dødsøyeblikk	jábmembåddå tt
dødsårsak	jábmemoarre r
døgnflue	biejvvegátjuk -gátjug- (av ordenen Ephemeroptera)
døgn	jánndur jánndur-; (~et rundt) idja-biejvve, idjak-biejvvek; arbeide ~et rundt barggat idjak-biejvvek
dø	jábmet m; dø i krigen doaron jábmet; legge seg ned for å dø viellidit jámátjit; hennes bestefar døde da hun var ganske ung sujsta áddjá jámij gå lij ájn nuorra; (som er skyldig til å dø) jábmemoasse s; (dra sitt siste sukk) hekkav råhttit; (dø, om flere el. den ene etter den andre) jámadit; (dø om dyr el. foraktfullt om menneske) gavttjat vtj; (la dø) jámedit, (få til å dø) jábmedit; (dø ut) jábmet m; (dø, om gress og blomst) buollnat ln, gållnåt ln; (dø, om en grein el. et tre) ássnat sn; (dø ut, om fugle- el. dyreart) náliduvvat v; (dø bort, svinne bort) sågŋåt ŋ; (en som kommer til å dø som ung, en som skal dø snart) vuoledibme m
dømme	duobbmit; (bli dømt) duobbmidallat l (+ill.); etter alt å ~ vuojnunagi el. vuojnunagá
dømmekraft	dájddo jd; (uten ~) dájdodibme m attr. dájdodis
dønning	(båre) jábmabárro r
døpefat	gástadimgárre r
døpefont	gástadimgárre r
døpe	gástadit; (få noen døpt, la el. få til å ~) gástadahttet ht; jeg har lyst å få henne døpt miella lij suv gástadahttet; (~s, bli døpt) gástaduvvat v
døpenavn	gástadimnamma m
døper	gástadiddje; ~en Johannes Johannes gástadiddje
dørgløtt	goavkke vk
dørhåndtak	(uksa)rabástahka g
dørimellomadv.	uksagasska sk; renne ~ viehkat uksagaskajt
dørkarm	uksabellusa pl.; (øvre tverrliggende ~) uksagáblle bl
dørklinke	(uksa)rabástahka g
dørlås	uksalássa s
dørramme	uksabellusa pl.
dørskilt	uksagalbba lb
dørstang	(hver og en av de to stengene på siden av døråpningen i gamme el. lavvo) uksatsagge kk
dørstokk	uksasjielmmá lm, sjielmmá lm; (golvstokk som går på hver sin side fra gamme- el. lavvodøra mot ildstedet, avgrenser plassen nærmest døra) uksabiervvek -biervveg-
dørstolper	uksabellusa pl.
dør	uksa vs; lukk døra! dahpa uvsav!;ut gjennom ~a uksarájge ålgus; (ei lita ~) uvsasj uvsatj-; (~ el. ~stykke i låvdagoahte) uvsuk; (~ med overbygg) uksaguovdde vd; (nærmere ~a) ukselin; (området rundt el. nært ei ~) uksaguorra r el. uvsa guorra; ved ~a, inntil ~a uvsa guoran el. uksaguoran; sette noe inntil ei ~ uvsa guorraj el. uksaguorraj biedjat; (plassen framfor ei ~) uvsa åvddå; sett den framfor el. utafor ~a bieja dav uvsa åvddåj; du finner den frmafor el. utafor ~a dån gávna dav uvsa åvdån
dørvokter	uksagáhttár
dørvrider	(uksa)rabástahka g
døråpner	(uksa)rabástahka g
døråpning	uksagasska sk; hun stod i ~entjuottjoj uksagaskan; (hullet i døra) uksarájgge jg; hvor stor er ~a? man stuorak le uksarájgge?
døse	sujbbot jb; (bli døsig) sujbedit, njuohtsat ts
døv	bieljedibme m attr. bieljedis; s. blinde og ~e tjalmedime ja bieljedime; (bli ~) bieljeduvvat v; vende det ~e øret tilæjttot gulldalit
døvblind	bieljedis tjalmedibme m
døvespråk	sevvamgiella l
døvstum	bieljedis gieladibme
døyve	vájddodit tr.; (~s) vájddot jd; ~ angsten balov vájddodit
dåp	gástadus ss s; (~shandlingen)gástadibme m
dåpsattest	gástadimduodastus ss s
dåpsbarn	gásstamánná n
dåpsbefaling	gástadusgåhttjom
dåpspakt	gástaduslihtto ht
dåraktig	gájves gájvvás- attr. gájves
dåre	gájves gájvvás-; (tåpe) jalla (l'l) ll; bli til en ~ gájvvásin sjaddat
dårlig	nievrre vr attr. nievres; ~ humør nievres miella; tro ~ om folk nievrijt ulmutjij birra jáhkket; (bli ~ere) nævrrat vr*; hun ble ~ere i natt nevraj iján; (~, ubrukelig) hiejvve jv attr. hiejves, ~ kniv hiejves nijbbe; (som 1. ledd i sms.) hiejvve-, ~ lasso hiejvvesjuohpan; (ikke flink) tjuorbbe rb attr. tjuorbes, tjuorbák tjuorbág- attr. tjuorbák; (bli ~ i arbeid, kunnskap) tjuorbbot rb; (ussel) gienes gædnás- attr. gienes; (fattig) hædjo j attr. hæjos; ~ (fattigslig) år hæjos jahke; adv. hæjot; bli utnyttet ~ hæjot ávkástaláduvvat; (~, svak, utvannet; om kaffe. moral etc.) slájvve jv attr. slájves; (bli ~ere, mere utvannet) slájvvot jv; (~ om egenskap) fuonos fuodnus- attr. fuonos; (~ utført håndarbeid) suodar; adv. nievret, tjuorbet; (på en ~ måte) nievresláhkáj; (anse at noe er ~) nevralussjat sj; i det ~e hjørne nievres loamen; (~ere) nievrep nievrebu- attr. nievrep; (gjøre ~ere, forverre) nievredit; adv. nievrebut; (~st) nievremus ss s; adv. nievremusát; (uslest) gædnásamos gædnásabmus-; (om tilstand) hæjop hæjobu- attr. hæjop; (anse som dårligere) nuppástit, nievrebun adnet
dårskap	(uforstand) gájvesvuohta d; (dumhet) jallasvuohta d