Norsk-lulesamisk Ordbok   av   Anders Kintel . . . . . . .  Copyright © 2012 Sámediggi Sametinget

Dersom du har merknader eller forslag på ord som kan suppleres, kan du sende en e-post til denne adressen: lulesamisk.ordbok@samediggi.no

Tips om hvordan søke på ord Først velger du bokstaven du vil søke under og trykk "Ctrl" og "F", og en søkeboks vil komme til syne.

Eksempel Hvis du ønsker å søke hva ordet "ihtet" betyr på norsk: Velg bokstaven "I" og klikk Ctrl og F > skriv deretter søkeordet "ihtet" i boksen, og du får en norsk oversettelse. Du slipper nå å skrolle deg nedover skjermen.

NB: Dette er en foreløpig versjon med inkonsistent formatering. En korrekt formatert versjon kommer senere.


Norsk Lulesamisk
tabbe jallas el. huomajahtes mæddo tt; gjøre en ~ jallat mieddet tt*
tabberefl. ~ seg ut mieddet tt*
tabell tabælla (l'l) ll*; lage en ~ tabellav dahkat
tablett tablæhtta ht*
tabulator tabuláhtor
taffeland russjkisviehtak -viehtag- (aythya ferina)
tagg (på horn) sárgge rg
tak (en som tar i et tak, en hjelper) gágge; ta tunge ~ gággat kk; ta ~ med noen (brytetak) fággadit; ta ~ i, gripe doahppit,han greip øksa doahppij áksjov; gripe ~ i , fort el. plutselig doahppistit; forsøke å få ~ i, få fatt på åttjudit; ta et ~ (om flere som tar et arbeidstak samtidig) njoammot m
tak (utvendig ~) dæhkko; legge ~dekke dæhkkov biedjat, loavddet vd; (innvendig ~flate) ráhpe b, rábevuolle l, dæhkkovuolle l
takke (for noe; med elativ) gijttet jt, ~ for maten gijttet biebmojs; (~ fl.ggr.), ~ hverandre) gijttalit; (~ nå og da el. fl.ggr.) gijtatjit
takkebønn gijtulvis ss s, gijttemråhkalvis ss s; be ~ gijtulvisáv råhkålit
takk gijtto jt; (~sigelse) gijtulvis ss s, gijtulvisvuohta d; ~ for hjelpen gijtto viehke åvdås; mange takk! ållo gijtov!; si ~ for maten gijttet biebmojs; motta med ~ gijtulvisájn el. gijtulvisvuodan duosstot
takknemlig gijttogis, gijttolis, gijtulasj ttj, gijttevasj ttj; vi er takknemlige mij lip gijttevattja
takknemlighet gijttogisvuohta d, gijttolisvuohta d, gijttevasjvuohta d; ~sytring gijtulvis ss s; vi minnes dem med glede og ~ mujtudallap sijáv ávujn ja gijttevasjvuodajn
takkoffer gijtulvisværro r
takksigelse gijtulvis ss s, gijtulvisvuohta d
takrenne ulla l
taksere merustit, merustallat l, mierredit árvov
takstein dæhkkogiergge rg
takstmann merustiddje, árvustiddje
TAKSVALE FÁLFFO LF (DELICHON URBICA)
takt tákta vt
talefeil hållammájnne jn
taleferdighet hållamtjehpudahka g
talefot (på ~) sebmasa pl.; de er på ~såj libá sebmasa
talefør sáhkká attr. sáhkkás
talegave hållamvattás -vaddás-; han/hun har ~r sujna li hållamvaddása
talekunst hållamtjehpudahka g
talemål hållamgiella l, njálmálasj giella
talemåte hållamvuohke g; (uttrykk) moallánahkko el. moallánahka g
talent (medfødt begavelse) vattás vaddás-, tjehpudahka g; (person) vattás váddás-, tjiehppe hp; ski~ tjuojggamtjiehppe
talentfull tjiehppe hp attr. tjiehpes; oajválasj ttj; en ~ elev tjiehpes el. oajválasj oahppe
talentløs (person) tjuorbbe rb
taleorgan jiednadimorgádna n
talerett hållamrievtesvuohta d
taler hoalle (l'l)
talerstol hållåmståvllå vl
talerør sáhkaguodde
tale s. hålla l; dagens ~, ~ for dagen biejve hålla; Hans Majestet Kongens ~ ved åpningen av det 6. sameting 13. oktober 2009 Majestehta Gånågisá hålla gudát sámedikke rabádijn gålgådismáno lågenangoalmát biejve jagen 2009; (holde ~) hållat l; hun skal holde ~ klokken fem sån hoallá kloahkka vidán; (~ som høres på avstand) hoalmme lm
talespråk hållamgiella l
taletid hållamájgge jg, ságastallamájgge jg
tale v. hållat l (3.p.pres. hoallá); presten talte ved graven báhppa hålaj hávde báldan; han ~r klart og tydelig jiednasit hoallá;~ tomme ord dåssjijt hållat; (si, fortelle, framføre) sárnnot rn; ~ med tunger gielaj sárnnot; (snakke, samtale) ságastit; ~ for seg ietjas åvdås ságastit; (~ en til rette el. frarå)biehttot ht; (fl.ggr. el. om fl.) biehtodit
talevanske hållamgássjelisvuohta d, gássjelisvuohta sáhkadit
tallerken tallærkka rk*
tallforståelse tálladádjadus ss s (l'l)
tallinje tállasáhtso ts (l'l)
tallkarakter tállakarakterra r
tall låhko g, tálla (l'l) ll; -låhko g (i sms. som ulmusjlåhko, 1800-lågon el. 1800-jahkelågon); ulike ~, odde~ belaktálla (l'l) ll
tallord tállabáhko g (l'l), låhkobáhko g
tallrekke tállagárges -gárggá-
tallrik lågådihke; ~ som havets sand lågådihke degu mera sáttoj
talløs (som mangler el. er uten tall, som ikke kan tallfestes) lågodibme m attr. lågodis; (som ikke kan telles) lågådihke; ~ som sand lågådihke degu sáttoj
talsmann viehkediddje, sáhkajådediddje, vásstediddje, guládiddje; de undertryktes ~ niejdeduvvamij viehkediddje; en ~ for regjeringen ráddidusá sáhkajådediddje
tam lådje j attr. låjes, dámuk dámug- attr. dámuk, dábma-; (bli ~) lådjot j
tampong tampoaŋŋa (n'ŋ) ŋŋ
tamrein dábmaboatsoj -boahttsu-
tane (fangstredskap) bassta st; reve~ riebijbassta
tang (alge) dágge kk (Fucus);(skjære el. plukke ~) dággit; (drivende ~klump) roavggo vg
tang (redskap) bassta st
tangbelte dággeavádahka g
tangdyr nårdågis ss s
tangent tangænnta nt*
tangkreps dággeråbme m
tanke (fylle noe på en tank) táŋŋkit
tanke ájádus ss s, ussjolmis ss s, ussjolvis ss s; han hadde høye ~r om seg selv sujna lidjin låptos ájádusá ietjas hárráj; (ha ~r om) ájádallat l; hvilke ~r har du om denne saken gåktu dån ájádalá dán ássje hárráj; med tanke på fremtiden jus boahtte ájgev ájádallá
tankegang ájádus ss s, ájádusvuohke g
tankeliv ájádusiellem
tankeløshet huomajahtesvuohta d
tankeløs huomajahtes -ahttá(s)- attr. huomajahtes; adv. ~t, uten å tenke ájádalák
tankemyldring ájáduslådalibme m
tankerekke ájádusgárges -gárggá-
tankestrek ájádussáhtso ts
tankevekker: saken ble en ~ for oss ássje båvtij mijá ájádusájt
tankeverden ájádusilmme lm
tank táŋŋka ŋk; (fylle noe på en ~) táŋŋkit
tann bádne n; trekke ut ei ~ bánev råhttit; (~ i rive, kam etc.) bádne n; (~ i snjissjkom) lávdde vd; uten tenner bánedibme m attr. bánedis; bli fri for tenner báneduvvat v
tannbleking bádnevielguduhttem
tannbørste bádneskuorun
tannfylling bádnedevdadis ss s
tanngard bádnegárges -gárggá-
tannhelse bádnevarresvuohta d; ~tjeneste bádnevarresvuodadievnastus ss s
tannhval bádnesváles -svállá- (Odonticeti); (springer, liten ~) låptur (av slektenDelphinus el. Lagenorhynchus)
tannkjøtt allna ln, bádneoadtje ttj
tannkrem bádnegella l
tannlege bádnedåktår
tannløs bánedibme m attr. bánedis; (bli ~) báneduvvat v
tannpine bádnevárkke rk
tannpirker bádnesålun
tannrot bádneruohttsa hts
tannrygg bádnetjårro r
tannråte bádnemieskas -miesskas-
tanntråd bádnehárppo rp
tannverk bádnevárkke rk
tante (mors eldre søster) goasske sk; (mors yngre søster) muohtá; (fars søster) siessá s; (~, gift med fars el. mors bror) ibme m
tantebarn (søsters barn) muohtal; (brors barn) siessal
tape masset (s's) ss; jeg tapte masse pengermassiv ållo rudáv; (~ for) vuojtádallat l (+ill.); jeg tapte mot ham vuojtádalliv sunji; tap og vinn med samme sinn vuojttet ja vuojtádallat sæmmi mielajn; (~ noe av syne) gáhtot d; (gå tapt, bli borte) soaggot kk, dåssjånit (s'sj); (gi tapt) vuollánit
tapet tapehtta ht
tap massem (s's); vuojtádallam; snu ~ til seier vuojtádallamav vuojtton jårggålit
tappe (la renne)gålgådit, gålgådahttet ht; ~ vann tjátjev gålgådit el. gålgådahttet; (helle fl.ggr., ~ av, fra) gurgodit tr.; ~ vin fra fat vijnav gurgodit fádijs; (~ på el. fylle i, en beholder el. med trakt) liebnnet bn tr.; ~ på flasker båhtålijda liebnnet
tapper gierddis
tare dárra r
taretorsk ruopsokjáddi tt (Gadus morrhua)
tariffavtale tariffasjiehtadus ss s (f'f)
tariff tariffa (f'f) ff
tarm tjoalle l, ta ut ~er (en gang) tjoallit (l'l), (om fl. el. fl. ggr.) tjoallot l
tasse tjåssat s (3.p.sg. tjoassá)
tastatur boallobievdde vd
tast boallo l
tau doahke g; grovt ~ av granens røtter gájnno jn; (~ av lær) lábttje btj; (~ f.eks. til å dra garn med under isen) riessjme sjm; (~ el. band til å binde fast pakning med) gárkas gárkkas-
taushet sjávodisvuohta d; i ~ sjávo el. sjávot; bringe noen til ~ sjávvunahttet ht
taushetsplikt sjávodisvuodavælggo lg; det er ~ om den enkelte elevs besvarelser ájnegis oahppij vásstádusá ælla almulattja
taus sjávodibme m attr. sjávodis; adv. sjávot, sjávo; det ~e flertall sjávodis ieneplåhko; forholde seg el. være ~ sjávot årrot; bli ~ sjávvunit; få til å bli ~ sjávvunahttet ht; den ~e sjávodibme m
ta válldet ld; (ta litt) váldestit; (tas, bli tatt) váldeduvvat v, váldádallat l +ill.; (ha el. ta med seg) buktet vt +ill.; (gripe fl.ggr.)doahpot b, (plukke el. ta i full fart)doahpolit; (tilegne seg) åmastit; et transitivt verb tar objekt transitijva værbba åmas objevtav; (ta på seg, om f.eks. kofte, støvler) tjágŋat ŋ (+ill.), (fort, i hast) tjágŋalit (+ill.);ta på deg støvlene og kom tjáŋa stiebilijda ja boade; (ta på seg, om f.eks. sko, vott) tsåggåt kk, pakke sekken vuossav tsåggåt; (ta på seg, fort, om f.eks. sko, vott) tsåggålit; (ta på seg, om lue) tsieggit; (ta av seg, klær, sko o.l.) nuollat l tr., nuoladit intr.; (ta av seg fort, et klesplagg, sko o.l) nuollalit; (ta meg seg noe og spre omkring) gilvvet lv; (ta seg av, vise omsorg) huksat vs, dåmadit, dåmajdit; (be el. ta til side) hásstet duobbelij, ta til side for en samtale hásstet ságajda; (ta på beltet) gehtsat ts, getsadit, getsastit; (ta opp, om bl.a. poteter, men ikke om bær) doahpot b; når skal vi ta opp potene goassa galggap berunijt doahpot; (ta med el. få plass til alt el. alle (i ett løft el. en omgang) låggŋidit tr.,vi fikk ikke plass til alt el. alle ejma divna låggŋida
tavle tábllo bl
taxi táksi
te (te seg) dahkadit; vite hvordan en skal te seg diehtet gåktu galggá dahkadit; te seg ordentlig, som folk ulmutjahttet ht; te seg som en galning biedat, skadjat j
teater teáhter
tegel digál
tegelstein digálgiergge rg
tegn (merke) mærkka rk*; tidens ~ ájge merka; gjøre korsets ~ ruossit (s's)
tegner tjuorgge
tegneserie gåvvårájddo jd
tegnestift návlásj návlátj-
tegne tjuorggat rg, (~ en linje, en gang el. fort) sátsastit; (signere) mierkkit; ~ med korsets tegn ruossit (s's)
tegning tjuorgas tjuorggas-
tegnspråk sevvamgiella l
teiebær lábttjemuorjje rj (Rubus saxatilis)
teine (fiskeredskap) mierdde rd
teip tæjppa jp
teiste njihka g (cepphus grylle); jeg så en ~ njigáv vuojnniv
tekanne tedjagáddno dn
tekke (legge tak på) dæhkkov biedjat; ~ et hus med torv lavnnjit; (~ med never) biessit (s's); (~ over) gåbttjåt btj, gábttjat btj; loavddet vd; mørket falt på sjievnnjet låvdij
tekkelig vuogas vuohkas- attr. vuogas; adv. vuohkasit; oppføre seg ~ vuohkasit vájaldit, viessot el. gárvvunit
tekkes. (dekke) gåbtjås gåbttjås-
teknikk teknihkka hk
teknisk teknihkalasj ttj
teknologi teknologija
tekstbehandler tækstagiehtadalle (l'l)
tekstbehandlingsverktøy tækstagiehtadallamræjddo jd
tekstbehandling tækstagiehtadallam
tekstbok tækstagirjje rj
tekstdel tækstaoasse s
tekstforfatter tækstatjálle
tekstforståelse tækstadádjadus ss s
teksthefte tækstatjoahkke
tekstil tekstijlla jl
tekstleser tækstalåhkke
tekstlesning tækstalåhkåm, tækstalågos -låhkus-
tekstlig tevstalasj, mij tækstaj gullu; ~e endringer tevstalasj rievddadime el. rievddadime ma tækstaj gulluji
tekstmelding tækstadiedádus ss s
tekstopplevelse tækstamuossádibme m
tekstproduksjon tækstabuvtadibme m
tekstsamling tækstatjoahkke
teksttype tækstatjærdda rd*
tekst tæksta vst*; ~ fra skriften tjáluktæksta; fortellende ~ mujttalibme m; ~gransker guoradalle (l'l)
tele (frosset jordlag) galmma lm, ednamgalmma lm
telefaks telefáksa vs
telefonsentral telefåvnnåguovdásj -guovdátj-
telefonsvarer telefåvnnåduostun
telefon telefåvnnå vn, skuolkan; fasttelefon stuovestelefåvnnå vn
telegraf telegráffa (f'f) ff
telegram telegrámma (m'm) mm
televisjon televisjåvnnå vn
telgje (~ med øks) verrat r, (~ litt el. som snarest) verastit; (~ med kniv) vuollat l, (~ litt el. som snarest) vuolastit; (det man har ~t) veras verras-
tellbar lågådahtte
tellelig lågådahtte
telle låhkåt g, (~s) lågåduvvat v; ~ stemmer jienajt låhkåt; (som ikke kan ~s)lågådihke, en skare som ikke kan ~s el. som ingen kunne ~ lågådihke fuovva
teller (over brøkstrek) vuosediddje
telne (OVER~) bajos badjus-, riessjme sjm; (under~) vuolos vuollus-
teltboplass låvdagoahtesadje j
teltduk (for lavvo) låvda loavddag-; nederste, videste delen av en ~ (låvda) låvdamáttar -máddar-, hielmme lm; (den ene halvdelen av låvda) liehpabielle l; (legge på låvda) loavddet vd; hver og en av de deler en ~ etc. lages av stielas stiellas-
teltdør uksa vs; øverste delen av ei ~ gáblle bl
teltplugg ságge kk el. tælltaságge kk
telt tællta lt*; (lavvo)låvdagoahte d, goahte d; (sove~ som man henger opp i låvdagoahte til beskyttelse for mygg) rákkas rággas-
tema tebmá m, ássje (s'sj) ssj
tematikk temátihkka hk
tematisere temátiserit
tematisk temáhtalasj ttj
temme dábmat m, dámadit
temmeligadv. viehka; ~ sterk (om vind) viehka garras; vi var ~ slitne lijma viehka vájbbam
temmincksnipe vahtatjoavtjoj -tjoaktju- (calidris temminckii)
tempelkiste tiempelgissto st
tempelmur tiempelmuvrra vr
tempel tiempel tiemmpel-
tempeltjeneste tiempeldievnastus ss s
temperamentsfull buortto rt attr. buortos
temperatur bivvo v, temperatuvrra vr; (få opp ~en i kroppen) bivvát (v'v)
tempo moahtta ht*; hun arbeidet etter sitt eget ~ el. på sin egen måte bargadij ietjas moahttáj; (få mindre ~) nuollot l; man har fått mindre ~ ulmusj la nuollum; (i langsom ~) suojmma, nuolet
tendens viggamus ss s; (ha ~ til å, vise ~) viggat kk; bilen har en ~ til å trekke mot høyre bijlla viggá (vuolgget) oalges bælláj
tenke ájádallat l, usjudit; ikke ~ bare på sitt eget beste ij dåssju ietjas buorev ájádallat; (~ etter, over, på) ussjolit, usjudallat l; jegtenkte å dra dit ussjoliv vuolgget dåhku; (begynne å ~) ájádallagoahtet d, usjudallagoahtet d;(~ å gjøre noe)ájggot jg, gehkat g;(plutselig begynne å ~ på el. over noe)huomahit, huomáhit; (få til å huske el. ~ på)mujttádahttet ht; (kan ~s, brukes ofte i ironiserende sammenheng) mak adv.; (uten å ~ seg om) ájádalák; (måte å ~ på) ájádallamvuohke g
tenkelig árvvedahtte
tenkemåte ájádallamvuohke g
tenkning ájádallam; utvikle evnen til kritisk ~ åvddånahttet dájdov lájttális ájádallamijda
tenner gasskam
tenne tsahkkidit tr.; (~ på fl.ggr.) tsahkkidallat l; (~s, opp~s) tsahkkiduvvat v, tsahkkát; (~ en fyrstikk) gaskastit, gasskalit, gasskat sk; rive av en fyrstikkstihkav gasskalit; (sette fyr på)buollidit (l'l) tr.; (~ på fl.ggr.) buollidallat l (l'l); (~ et bål) dålåv dahkat, dålåv buollidit; noe å ~ ild med tsahkkidahka g; tent, oppsatt hoaben el. håben
tentamen tentábma m
tenåring lågenanjagák -jagág-; (halvvoksen)gasskasjattuk -sjattug- attr. -sjattuk
teologisk teologalasj ttj
teologi teologija
teolog teologa
teoretisk teorehtalasj ttj; adv. teorehtalattjat
teori teorija, oahppa hp*; (antakelse) jáhkádis ss s
teppe tæhppin; (golv~) máhtta ht; (dekke) gåbtjås gåbttjås-; (grene) rádno n
terge hárddet rd, návrodit; (hisse el. ~ på seg noen) suhttadit
terminal terminálla l
termin gávdda vd
terminologi terminologija
terminprøve gávddagæhttjalibme m
term tærmma rm*; nydannelse av ~erådåtærmmadahko g
terne tjierrek tjierreg- (sterna hirundo el. sterna paradisaea)
terning tjalman
terrasse terássa (s's) ss; (i fjellside, større enn ladnja) låpptå pt el. låbddå bd; (dalsøkk i fjellside) loabme m
terreng 1(~ med skog) miehttse hts; (~ el. strekning med lite eller ingen skog, der det er lett å ta seg fram, åpent ~) ujtto jt; (~ med åpne, skogløse sletter, i skogslandet) vahtalahka g; (slett om ~) jalggat jalggad- attr. jalggis el. jalgga; (slett ~) jalgga lg, jalgga duobddága; 2(myrlendt ~)jækkástahka g; (myrlendt el. sumpet ~, tungt ~ å gå i) samssa ms, sæmssa ms*; (fuktig, mosebevokst ~) sarmme rm (-ednam); (~ med senkninger el. grop her og der) lægástahka g; (fordypning, senkning, grop i ~et)liehke g (ill. læhkáj); (senkning el. søkk i ~et, rund men ikke vid) gåhpe b;3(ulendt ~, med groper, kratt, steinur m.m) smilltje ltj, smilltjeednam, smilltjás ednam, tjáres tjárrás-; (steinet, ujevn ~) tjábrra br; (ulendt, steinet ~) rápptjo ptj, ráktjo vtj; (ufremkommelig ~) rábev ráhpug-; (~ med mye berg og bergknauser) báktálahka g; (uret, steinet ~) juovastahka g; (steinet ~) gærggálahka g; (~ med (delvis) stein og ur) juovvalahka g; 4(tørr, gressløs ~) tjuorbba rb; (tørt og hardt, gressløst, om ~ til fjells)tjuorbbat tjuorbbad- attr. tjuorbbis; (~ hvor det ikke vokser så mye gress pga. tynt jordsmonn el. som fort blir brent av solen pga. tynt jordlag, manglende væte; karrig ~)tjierre (r'r), tjierreednam (r'r); 5(lavereliggende ~) vuolládahka g; (høyereliggende el. høytliggende ~) badjudis ss s; 6(øde og ukjent trakt el. ~) diedjam
terrengløp miehttseviehkam
territorium ednam; staten Norge er etablert på territoriet til to folk Vuona stáhtta le ásaduvvam guovte álmmuga ednamij nali
terrorisere stálpodit
terrorisering stálpodibme m
terskel 1(dørstokk) sjielmmá lm, uksasjielmmá lm; (hver og en av de stokker (to el. fire) på teltets golv, som skiller ildstedet fra matavdelingen og liggeplasser fra hverandre) biervvek biervveg-; 2(lav ~ el. ås, som ligger tvers foran der man skal gå) sjielmmá lm; 3(naturlig forhøyning under vann) sjielmmá lm
teskje (unna)bastisj (unna)bastitj-
tess heva, bárep; han er ikke noe ~ sån ij la heva; han var heller ikke likere (mere tess) ij lim ga sån bárep
testamente testamennta nt; Det nye ~ Ådå Testamennta; Det gamle ~ Oabme Testamennta
teste gæhttjalit; (fl.ggr. el. gjentatte ggr.) gæhttjaladdat tt; (~s) gæhttjaluvvat v
test gæhttjalibme m
testikkel guolla l
te tedja j; tea; tilsette te ved koking bájnedit
tetne loavddet vd; mørket ~t (til) sjievnnjet låvdij
tetningsmiddel buodustahka g
tet njunjoj njunnjuh-; njunjos njunnjus-, (fornemst) oajvemus ss s; i ~en njunnjuhin
tett (om skog, gress) suohkat suohkad- attr. suohkkis; (~ mengde) suohkadis ss s; (~ere) suohkadabbo pp attr. suohkadap; (~st) suohkadamos suohkadabmus- attr. suohkadamos; (være ~, ikke slippe noe ut EL. INN, om vann, væske, luft etc.) jiehket g*, denne er ikke vann~dát ij tjátjev jiege; (~, med lite mellomrom)lávdda adv., (~ere med mindre mellomrom) lávddáp lávddábu-, adv. lávddábut; (~, ~ inntil, ~ sammen) lávgga adv.; sette ~ sammen lávgga biedjat;tett etter hverandre i en rekke lávggagárggot; (~ sammenklemt) tjáhkkot, sitte ~ sammenklemt tjáhkkot tjåhkkåhit; (~ bak el. ved siden av hverandre) luovdaj, skyte rypene mens de sitter i samme skuddlinje rievsagijt luovdaj vuohtjet, fuglene svømmer ~ ved siden av hverandre låtte luovdaj vuodji; (~ inntil, ved siden av) bálldalin pp., prp. adv.; (bli ~ av seg selv)buodusit; (bli ~av sot o.l) suohttsot hts; (bli ~, om rør) boaktjánit; (gjøre ~, om noe som er hullet, f. eks. slange o.l.) diktet vt; (gå i hop el. bli ~ om sprekker og søm) lávggat vg intr.
tettbygd tjoahkkebájkke jk
tette buodot, ~ et hull rájgev buodot; (~ noe som er hullet, f. eks. slange o.l.)diktet vt; (~ igjen, hastig) buodostit; (~ en båt med "dájnne") dájnnit; (~s, av seg selv, ~ seg) buodusit; (noe å ~ igjen med, propp, tetningsmiddel) buodustahka g
tettegras njavllerásse s (Pinguicula vulgaris)
tettpakket adv. tjáhkkot; stå ~ tjáhkkot tjuodtjot
tettsittende (som strammer) råtjo attr.;råtjek råtjeg- attr. råtjegis; (trang) basske sk attr. baskes el. baska
tettsted tjoahkkebájkke jk
tettvokst (om skog, gress) suohkat suohkad- attr. suohkkis; ~ skog suohkkis vuovdde
ti 1 (grunntallet 10) låhke g; lågev; de ti bud lågev budá; (ti ganger) låhkki, jeg har hørt det minst ti ganger alleredebinnemusát lav juo låhkki gullam; 2(samlingstall, om personer) låges låhkås-, kun seks av tidåssju gudás låhkåsis; (om dyr) låhkegis ss s
tid 1(varighet) ájgge jg; i god ~, i ~e ájge bále; (god ~)assto st; mens det er godt om ~ asto bále; jeg har god ~ mujna le assto; jeg har dårlig ~ mujna ij la assto, mujna ælla asto; (en som har god ~) asstelasj ttj attr. asstelis; med god ~ astos attr.; person med god ~ astos ulmusj; (god) ~ til å gjøre noe)joavddo vd; nå (om ~en) dálásjájgge jg, dálla (l'l); for en kort ~ siden iesski; (for en ~ siden el. her for en ~ tilbake) duolli; (på kort ~) oanegin; på kort ~ hadde det snødd så mye oanegin lij nav ålov muohttám; (til sine ~er) muhttijn; (som var til på den ~en det er tale om, den ~ens, daværende) dallusj; den ~ens mennesker dallusj ulmutja; (til den ~) dallutjij; (fra den ~en, siden da) dallutjis; (~ som har passert) duolásj duolátj-; (fra den ~en (som er en kort stund siden), siden en ~ tilbake) duolátjis; (som hører til en bestemt ~) ájggásasj ttj; (som hører til (el. er fra) en bestemt tid el. gang) bálásj bálátj-; siden forrige gang åvdep bálátjis; (til enhver ~, alltid) agev; (gå, om ~)gållåt l, mannat n intr., ~en går ájgge gållå; en som har dårlig ~ astodibme m attr. astodis; som har bedre el. mere ~ asstelabbo pp attr. asstelap; (som har mest el. best ~) asstelamos asstelabmus- attr. asstelamos; over ~, gjennom ~ennalluj el. alluj, i løpet av årene jagij alluj; (ha el. få ~)asstat st, har du ~ å prate? asta ságastit?; (ta seg ~, få ~, få god ~) astijdit; (gi seg ~) assten dahkat; (ta sin ~, la vente på seg)ádjánit; (hale, dra, trekke ut ~en) ádjánahttet ht; (hale ut ~en med atspredelse) ájidallat l; (hale ut ~en, være sein) nuolástallat l; (drøye, om ~) vihpat b, vibádit; (gi seg god ~, ha god ~ til (noe)joavddet vd; (gi seg god ~, somle) gådnat n; (komme el. være inne, om ~) ållånit; ~en er inne ájgge le ållånam; (periode) gasska sk; jeg var en ~ der avtav gaskav lidjiv dåppe
tid 2(tidspunkt) muddo tt,~ for å legge seg, senge~ oaddámmuddo; (-tiden) bájken, bájkkáj, bájkes, ved fem~en vidá bájken; (ved hvilken ~, om klokkeslett) gallen; (hvilken ~, dato)galládin; (når, om ~) goassa; til samme ~ som før ieme ájggáj; for ~en jur dálla; nå for ~en dálága, dálla (l'l); på den ~en dalloj; fra ~ til annet duolloj dálloj; 3(tidsalder, epoke); (eldre ~) dålusjájgge jg; (den første ~, ~enes morgen) álggoájgge jg; i den første ~ álggoájgen; (som var) før i ~en åvdep åvdebu-; åvdep åvdebu- attr. åvdep; i tidligere ~er åvdep ájgij; åvdusj attr.; (som var tidligere, før i ~en) åvdusjájggásasj ttj; (tidligere ~ers) åvdepájggásasj ttj; som er fra el. var før i ~en dålusj dålutj- attr. dålusj; lengre tilbake i ~en dålebun; i sin ~ ájgenis; vår ~s mijá ájggásasj ttj; nyere ~s ådå ájggásasj ttj; eldre ~s dålusj ájggásasj; 4 (tidsregning; tempus) ájgge jg; sommer~ giesseájgge; verbets ~er verba ájge
tidel lågådis ss s
tidfeste ájgev mierredit
tidfesting ájggemierredibme m
tidkrevende guhkke hk attr. guhkes el. guhka, ~ arbeid guhkes barggo
tidlig árra attr.; ~ sommer árra giesse; allerede ~ på høsten juo árra tjavtja; ~ morgen árra idet; ~ på dagen árrat el. árabut biejven; han flyttet ~ hjemmefra sån árrat sijdas jåhttåj; bli ~ voksen árrat ållessjattugin sjaddat; gå ~ fra arbeidet bargos árrat el. árabut vuolgget; ~ jernalder árap ruovddeájgge; (i god tid) ájge bále; være ~ ute liehket el. boahtet ájge bále; (~ om morgenen) árradis ss s; ~ neste dag árradisán maŋep biejve; (veldig ~ morgen) árrasjiella l; (anse for å være for ~) áralussjat sj; adv. árrat; jeg våknet ~ smarediv árrat
tidligere åvdep åvdebu- attr. åvdep; i ~ tider åvdep ájgij, åvdebut, dålen; åvdusj attr.; (som var ~, før i tiden) åvdusjájggásasj ttj; (~ tiders) åvdepájggásasj ttj; (~, en tid tilbake)duolásj duolátj-; fra den tiden (som er en kort stund siden) duolátjis; litt før el. litt ~ åvdebuttjan; árap árabu- attr. árap; adv. åvdebut, ~ enn åvdebut gå; fra ~ (tilfelle), siden ~ åvdutjis; (~ på dagen el. om tid) árabut adv., (litt ~ om dagen el. om tid) árabuttjat; pp., prp., adv. åvddål, åvddåla, ~ visste vi ikke åvddåla ejma diede
tidligst åvdemus ss s, (om morgenen) áramus ss s; attr. árra; i hennes ~e ungdom suv árra nuorravuodan; adv. åvdemusát,áramusát; vi får svar ~ til uka oadtjop vásstádusáv áramusát boahtte vahko
tidløs ájgedis attr.
tidobbel(t) lågegerdak -gerdag- attr. -gerdak; adv. lågegærddáj
tidoble lågegerdagahttet ht
tidsadverb ájggeadværbba rb*
tidsadverbial ájggeadverbiálla l
tidsaktuell ájggeguovddelisattr.
tidsalder ájgegávdda vd
tidsangivelse ájggemierredibme m
tidsavstand ájggegasska sk
tidsbegrenset ájggeráddjidum; ~ stilling ájggeráddjidum virgge
tidsbegrensning ájggerádje j, ájggeráddjim
tidsbruk ájggeadno n, ájggegållådibme m
tidsfordriv (tidsforbruk) ájggegålådus ss s; fordrive tiden ájgev gållådit; (atspredelse) ájidallam, (tidtrøyte, tidsforkortelse) ájgeoanádis ss s
tidsforkortelse ájgeoanádis ss s
tidsform ájggehábme m
tidsfrist ájggemierre r
tidsintervall ájggegasska sk
tidsperspektiv (med langt ~) guhkesájggásasj ttj; (med kort ~) åniájggásasj ttj
tidsplan ájggepládna n
tidspunkt ájgge jg; et ~ da alle kan møte ájgge goassa divna máhtti boahtet; (bestemt tidspunkt) mierredum ájgge; fra et ~ til et annet mierredum ájges nuppe ájggáj; (omtrentlig ~) muddo tt; i går på dette ~et iektu dáj muttoj; ved femtiden vidá bájken; (når, ved hvilket ~) goassa; til hvilket ~ goassátjij; fra hvilket ~ goassátjis; (når, ved hvilket klokkeslett) gallen; ved hvilket ~ går toget? gallen vuolggá tåhkå?
tidsramme ájggemierre r
tidsregning ájggelåhko g
tidsrom ájgegávdda vd, ájgge jg; i vårt ~ mijá ájgegávdan; Sametinget velges for et ~ av fire år Sámedigge válljiduvvá nielje jahkáj
tidsskrift ájggetjála -tjállag-; bøker og ~er girje ja ájggetjállaga
tidssone ájggeavádahka g
tidsuttrykk ájggemoallánahkko el. -moallánahka g
tidtrøyte ájgeoanádis ss s, ájidallam; som ~ for dere to ájgeoanádissan dunnuj
tidvisadv. duolloj dálloj
tiende 1(avgift til kirken som utgjorde en tidel av årets avling, fangst el. inntekt) divut divud-, lågådis ss s; 2(ordenstall) lågåt lågåd-; ~ gang lågåt bále; ~ gangen, for det ~ lågådis ss s
tiendedel lågådis ss s
tier 1 lågek lågeg-; ta~en (buss el. trikk nummer ti) tjuovo lågegav; skyte tre ~e vuohtjet gålmmå lågega; 2(deltaker som blir nummer ti) lågåt lågåd-; 3(tikrone) lågek lågeg-; kan du låne meg en ~ luojka munji lågegav; 5(gruppe på ti) låges låhkås-
tiertall lågegis
tie årrot el. liehket sjávot/sjávo; få noen til å ~ sjávvunahttet ht
tigge didtjit, ánodit; ~ penger biednigijt ánodit
tigger didtjár, ánodiddje
tigging didtjim, ánodibme; aggresiv ~ nierbagis didtjim
tikke (om klokke) tsivkadit; (~ en gang)tsivkedit
tikronersseddel lågek lågeg-
tikroning lågek lågeg-
tilbake (vende el. reise ~, komme ~) máhttsat hts intr.;(vende tilbake, den ene etter den andre) máhtsadit; (vende tilbake (samme vei) uten å ha nådd fram)moaddot tt; (vende tilbake fort) moaddolit; (fram og ~)máhttse;(som går ~)ruopto-;(spor som leder ~, samme vei ~)ruoptoluodda tt;adv. ruopptot, ruoptus, maŋus, fram og ~åvddån ruopptot, ~føreruopptot fievrrit ; på vei ~ máhttsamin, på ~turen, på veien ~ruoptusmanádijn, máhtsadijn; still programmet ~ bieja prográmmav álggohábmáj; (gå ~ med, bli mindre av) binnot (n'n) nn; etter hvert gikk det ~ med pelshandelen maŋenagi skiddeoasestibme binnoj; bli ~ báhtset ts
tilbakeblikk (kaste et ~ på noe, gjøre et ~) máhttsat hts, maŋus gehtjastit
tilbakefall (få ~ av influensa, virus o.l.) gerdudallat l
tilbakeføre máhtsadit
tilbakeføring máhtsadibme m
tilbakeholden (være ~, holde seg på avstand) skurnnjeluddat tt
tilbakemelding diededibme m, diehto d; (gi ~) diededit, buktet vuojnojt, tsuojggit; (få ~) diedojt oadtjot
tilbakestående (om person) hiebdes hæbddás-; adv. hiebdden
tilbaketrukket (være ~ i ukjente omgivelser) amástallat l
tilbaketur (på ~en) ruoptusmanádijn, máhtsadijn
tilbedelse råhkålibme m råhkådallam
tilbeder (religiøst) råhkådalle (l'l)
tilberede (gjøre i stand) riejddit; ~ mat biebmov riejddit; (~ middagsmat)málestit
tilbe råhkålit; råhkådallat l; ~ Faderen i ånd og sannhet Áhtjev vuojŋŋanisán ja sádnesvuodan råhkådallat; ~ hellige steiner giergijda råhkådallat; ~es råhkåluvvat v; (dyrke) dievnastit, råhkådallat l; ~ avguder boajtojubmelijt dievnastit, boajtojubmelijda råhkådallat
tilbud 1(det en tilbyr) fálaldahka g, fállo l; få ~ om, bli ~t fáladuvvat v; et ~ til ungdommen nuorajda fálaldahkan; 2(tilbudsvare) fállo l; i dag har vi brød på ~ uddni l miján lájbbe fálon; handle på ~ oasstet dav mij la fálon
tilby fállat l
tilbørlig (på en ~ måte) vuogasláhkáj
tilbøyelig (være ~ til) viggat kk; jeg er ~ til å tro at... mån vikkav jáhkket...; ~ til å kritisere el. klandrelájttális attr., pred.; ~, være stemt for mielak mielag- attr. mielak
tilbøyelighet viggamus ss s
tildekt (i ~ tilstand) måskos måsskus- attr. måskos, gåbtjådum
tildele juollodit, juogadit; (gi)vaddet tt
tildeling juollodibme m, juogadibme m
tildragelse dáhpádus ss s, juoga mij dáhpáduvvá
tilegne (~ seg) åmastit; (skaffe seg) háhkuhit; (~ seg, ta etter) ávastit, ~ seg bufolks levemåte ávastit láttij viessomvuogev
tilegnelse åmastibme m, åmastus ss s; ~srett åmastimrievtesvuohta d
tilfeldighet soajtádahka g; jeg møtte henne ved en ~ soajttiv iejvvit suv; ved en ~ oppdaget hun den såjtij ájttsat
tilfeldig soajttemláhkáj, akta makkir el. guhti; soajtádahka g
tilfeldigvisadv. jeg traff henne ~ i går soajttiv iejvvit suv iektu
tilfelle (situasjonen) dille l; det motsatte er ~t nå dille le nuppe guovlluj dálla; i ~ jus; i ~ det begynner å brenne jus soajttá buollát
tilflukt (ly) oagge kk; (fortrøstning) dårvvo rv; (uten ~) dårvodibme m attr. dårvodis; (det å flykte) báhtarit
tilfluktsrom báhtarimladjnja nj
tilfluktssted (tilfluktsrom) báhtarimbájkke jk; (sted hvor en finner ro, fred, fortrøstning) dårvvobájkke jk
tilfreds dudálasj ttj; adv. dudálattjat; (være ~ med)duhtat d (+ill.), liehket dudálasj; vær ~ med det dere har duhtit dasi mij le diján; være ~ med seg selv liehket dudálasj ietjajnis; (gjøre noen ~) duhtadit; (bli ~, roe seg ned) vuoridit, vuorijdit
tilfredshet dudálasjvuohta d; med ~ tjaŋŋgásit adv.; vise sin ~ over el. pga. noesjamudit
tilfredsstille (gjøre fornøyd) duhtadit; (mette; ~ seksuelt) gallidit (l'l), dåhkkålit; få tilfredsstilt trangen til nysgjerrighet gallidit njunjágahttemav; (bli tilfredsstilt) gallánit; (~s) galliduvvat v (l'l); (være tilfredsstilt)dåhkkåhit, gallánit (l'l); (~nde) duhtadahtte, dåhkkidahtte, dågålasj ttj; en ~nde oversettelse dågålasj jårggålibme
tilfredsstillelse duhtadibme m, gallidibme m (l'l)
tilføye duoddit; (~ litt) duoddistit; (~s)duoddiduvvat v; (supplere) lasedit; har du noe å ~ le gus dujna mige duoddit; tilføyd ved lov laseduvvam lága baktu
tilføyelse duoddidus ss s, duodde tt
tilgang (resssurs) luohkko hk; (adgang) få, ha ~ til bessat s, máhttet adnet; ha ~ til å se bessat vuojnnet; de har ikke ~ til (får kke se) sij e besa vuojnnet; (nyttiggjøre seg av) ávkkit; ha ~ til opplysninger diedojt ávkkit
tilgi ándagis el. ándagissaj luojttet; med et ~vende hjerte ándagisluojttem vájmujn
tilgivelse ándagisluojttem; få ~ oadtjot ándagis(saj) luojtedum, be om ~ ándagis råhkålit el. ádnot; bønn om ~, det å be om ~ ándagisádnom
tilgjengelig sajij sadjih-; legge fram, slik at noe blir synlig el. lett ~ for bruksadjihij biedjat; (til hånds, framme, lett ~, på rett plass, tilstede) sadjihin, ligge framme, være lett ~ sadjihin årrot; lett ~ (om plass)báros bárrus- attr. báros; ~ (for gjennomsyn) gehtjadibme m; (som en kan utnytte) ávkkit, ávkástallat l; (åpenbar)bigos bihkus- attr. bigos
tilgodesett (ikke bli ~) gåppsut
tilgrensende lagos lahkus-
tilgrise bádet; (bli ~t) báddut; (bli ~t av gjørme, skitt) stænntjanit
tilhenger 1(av noe el. noen) bællásasj ttj; entusiastiske ~e vájmmelis bællásattja; 2(vogn) gevlas gævllas-, gevlasvoaŋnna ŋn*
tilholdsted viesudahka g; bjørnens ~ bierna viesudahka
tilhold viesudahka g
tilhøre gullut (l'l), liehket; (eie) æjggut; den ~r selskapet dat gullu vidnudahkaj; ham ~r æren sunji lehkus guddne
tilhører gulldaliddje
tilintetgjøre gádodit, dåssjidit (s'sj); (~ gjennom pest, epidemi, farsott, gass) hevadit;(bli tilintetgjort) gádoduvvat v, dåssjånit (s'sj); undersøkelsen blir tilintetgjort guoradallam gádoduváj
tilintetgjørelse gádodibme m, dåssjånibme (s'sj) m; (gjennom pest, epidemi, farsott, gass) hevvanibme m; (fortapelse)håhkkånibme m
tilkalle gåhttjot htj, tjuorvvot rv
tilkalling gåhttjom
tilkallingsvikar gåhttjomsadjásasj ttj
tilknytning tjanos tjadnus-; hvilken ~ har hun til den organisasjonen? makkár tjadnusa li sujna dan organisasjåvnnåj?
tilkommende -sasses -sassá (s's); ~ svigersønn vivvasasses; ~ svigerdatter mannjesasses
tillate (gi lov) loabev vaddet, loabedit, miededit; (la) dibddet bd, bádjat j; (gi) sállit (l'l), suovvat v, suovvit (v'v); om tiden ~rjus ájgge miedet; vi drar om været ~r det vuolggep mij jus dálkke miedet; (tillatt) loahpe b, loabálasj ttj; det er ikke tillatt å skade kulturminner ij la loahpe kulturrmujtojt vahágahttet; røyking ikke tillatt ij la loahpe suovastit; (ikke tillate) buorggot rg; han truet dem og tillot dem ikke å si mere sån sjærggodij sidjij ja buorgoj ienebuv javllamis; det spørs om han gir sin nåde gatjálvis jus ármov sálli
tillatelse loahpe b; være borte uten ~ loabe dagi gáhtot; med ~ fra grunneierne ednamæjgádij låbijn; (~ til å gjøre noe) loahpádus ss s, loahpe b; (gi ~ til) loabedit; (med ~) loabálattjat
tillegg duodde tt, duoddidus ss s; hun jobber raskt, og i ~ er hun grundig sån barggá jåhtelit, ja duodden dárkkelit; ~sskjema duoddesjiebmá m; (om penger) duodderuhta d el. ruhta d; andre ~ ietjá duodderudá; natt~ idjadimruhta; (økning) lasádus ss s, lasedibme m, lasse s; lønns~ bálkkálasádus; ~ av tid ájggelasedibme m; mot et ~ i prisen kan du få denne jus hattev/mávsov laseda de oattjo dáv
tillegge duoddit; jeg har ikke noe å ~ ij la mujna mige duoddit
tilleggsbetaling lassemávsos máksus-
tilleggsbevilgning lasseruhta d, lassejuollodibme m
tilleggsfag lassefáhka g
tilleggskriv duoddetjála -tjállag-
tilleggsoppgave duoddedahkamus ss s
tilleggsopplysning lassediehto d; og andre ~er ja ietjá lassediedo
tilleggsskatt lasseværro r
tilleggsskjema duoddesjiebmá m
tilleggsspørsmål lassegatjálvis ss s
tilleggsstemme (personstemme ved valg) duoddejiedna n
tilleggstid lasseájgge jg
tilleggsutdanning duoddeåhpadus ss s
tillit luohtádus ss s; (tiltro) åssko sk, åskeldus ss s; (trofasthet) åskulasjvuohta d; leve i ~ og kjærlighet åskulasjvuodan ja gieresvuodan aktan viessot; (ha ~ til) luohtedit; (ha tiltro til) åsskot sk; (ha ~ til el. tiltro til) åskudallat l +ill.; (i el. med ~, med trygghet) jálot adv.
tillitsfull åskulasj ttj; adv. åskulattjat
tillitskvinne luohtádusnissun
tillitsmann luohtádusålmåj -ålmmå-
tillitsperson luohtádusulmusj -ulmutj-
tillitsvalgt luohtádusulmusj -ulmutj-, åvdåstiddje
tillitsverv luohtádusdoajmma jm*; mange ~ moadda luohtádusdåjma
tilmåle mierredit; tilmålt tid mierreduvvam ájgge
tilnavn ieredisnamma m
tilnærming lahkanibme m; (~småte) lahkanimvuohke g
tilpasning hiebadibme m, sjiehtadallam, sjiehtadibme m; bruk og ~ av lånord luojkasbágoj adno ja hiebadibme; (avtale)sjiehtadus ss s
tilpasse hiebadit, hiebadahttet ht tr.; ~ de ulike delene hiebadit åsijt aktij; ~t opplæring hiebadahtedum åhpadus; (~ fl.ggr. el. forsøke å ~) hiebadallat l; (~, kunne få noe til å passe i en sammenheng) sjiehtadit; (~, forhandle, justere)sjiehtadallat l; (~s) hiebaduvvat v; (som er lett å ~) hiebadahkes -dahkká- attr. hiebadahkes; refl. (~ seg) hárjjánit; ~ seg nye omgivelser hárjjánit ådå birrasijda; ~ forbruket etter inntektene gållådit sisboadoj milta
tilpassing hiebadibme m, sjiehtadallam, sjiehtadibme m; (avtale)sjiehtadus ss s
til prp. (som preposisjon brukes illativ-formen og postposisjonen lusi, lusá pp.; ~ meg munji; ~ oss midjij; ~ byen stádaj;jeg drar ~ áhkko vuolgáv áhko lusi; (~ og med, om noe uventet el. som om det ikke var nok) tjabu; (~ at) dasik el. desik; (av og ~) duolloj dálloj; (~ et sted)juosik (ill. av juoga); dro et steds (ofte ubestemt) manáj juosik; ~ nå dálátjij
tilregnelig jæros jerrus- attr. jæros
tilreisende (gjester) guosse (s's) ss; vi venter mange ~ vuorddep ållo guossijt; (fremmed) amuk amug-; (utsending) rájadus ss s; ~ predikanter rájadussárnnediddje
tilrettelegge hiebadit, hiebadahttet ht, láhtjet dilev; (~s) hiebaduvvat v, hiebadahteduvvat v; tilrettelagt hiebadahtedum; boka er dramatisert og tilrettelagt for radio girjje le dramatiseriduvvam ja hiebadahteduvvam rádioj; ~ for nye tiltak láhtjet dilev ådå dåjmajda
tilrettelegging hiebadibme m, hiebadahttem
tilrettevise (strengt, med ord) sjierggit, sjærggodit +ill.
tilrive (~ seg) rihpat b, ribádit; (fl. el. gjentatte ggr.)ribádallat l
tilråding árvvalus ss s
tilråing oajvvadus ss s, árvvalus ss s
tilrå oajvvadit, árvvalit
tilsagn loahpádus ss s; ~ om støtte ruhtaloahpádus; (gi ~ om) loabedit, jáhttet ht
til sammen se sammen
tilsatt se tilsette
tilsette 1(blande i, sette til) biedjat j, segadit; (~ kaffe el. te i vann ved koking) bájnedit; (~ med noe el. lage til medisin ) dálkkot lk; 2(ansette) virggáj biedjat j, virgádit; ~ midlertidig gasskabåddåsattjat virggáj biedjat; (~s) virggáj biejaduvvat v; s. bedriften har 40 tilsatte vidnudagán li 40 virgálattja
tilsidesette ålgodit, nuppástit, tjuollit (l'l); (bli tilsidesatt) ålgoduvvat v, gåppsut, gåpsudallat l
tilskjæring vajos vadjus-
tilskudd ruhta d el. ruhtadoarjja rj*; offentlig ~ almulasj ruhtadoarjja; ~sstyre ruhtadoarjjastivrra; han søkte om ~ fra kommunen åtsåj ruhtadårjåv suohkanis; (tillegg) lasádus ss s, lasedibme m
tilskuer gæhttje
tilskuerplass gehtjadahka g
tilskynde alodit, bádtjit
tilskyndelse alodibme m, bádtjim
tilslutning (støtte) doarjja rj*; gi sin ~ til doarjjot rj, få ~ oadtjot dårjav; (oppslutning) oassálasstem; (godkjenning) dåhkkidibme m; gi ~ dåhkkidit
tilslørt (om øyne) savdas savddas- attr. savdas
tilsnakkelse tsuojggidus ss s; (refs) nuktalus; (fraråing) biehtas biehttas-; de hører ikke etter (bryr seg ikke om) når en snakker til dem sij e biehttasijt gulldala
tilsnakke tsuojggit, (advare) várrodit, (formane) vágodit, (refse) nuktalit, (frarå) biehttot ht, (fl.ggr. el. om fl.) biehtodit; ikke ~ndeij la sáhkadahtte, nievres loamen
tilsnakk tsuojggidus ss s, (advarsel) várrodus ss s; (refs) nuktalus; (fraråing) biehtas biehttas-, (få ~) tsuojggidallat; de hører ikke etter (bryr seg ikke om) når en snakker til dem sij e biehttasijt gulldala
tilstand dille l, vijor vidjur-, loabme m; ~en har forverret seg dille le værránam; få en bedre oversikt over ~en oadtjot buorep gåvåv vidjurijs; i vantroens ~ jáhkodisvuoda loamen
tilstede (tillate, gi) suovvit (v'v), sállit (l'l)
tilstrebelse rahtjamus ss s
tilstrebe ratjádit
tilstrekkelig nuoges nuohkás- attr. nuoges; galle (l'l) ll; vi har ~ kjennskap miján li nuoges diedo; (~ mengde)-nárre r (brukes mest som 2. ledd i sms.); ~ til et måltid, nok antall porsjoner bårråmnárre; ~ (mat) for én dag, dagsporsjonbiejvvenárre; ~ mengde for å bli mett gallánimnárre r(l'l); adv. nuohkásit; har man undersøkt dette ~? le gus dát nuohkásit guoradaládum?; anse som ~ nuohkahit
tilstå dåbdåstit
tilståelse dåbdåstibme m, dåbdåstus ss s
tilsvare (svare til) vásstedit (+ill.); (være lik) liehket muodugasj
tilsvarende (som svarer til) vásstediddje; ~ opplysninger vásstediddje diedo; (lignende) muodugasj ttj; ta en pinne eller ~ válde sákkev jali muodugattjav
tilsvar vásstádus ss s; gi ~ vásstedit
tilsynelatendeadv. vuojnnet jn, vuojnunagi
tilsyn gæhttjo htj, bærrájgæhttjo htj, bærrájgæhttje; oahtse ts; (ha ~ med) bærrájgæhttjat htj*, gehtjastit; ~smyndighetenes oppdragsgiver bærrájgæhttje oajválattjaj doajmmavadde; (forvaring) hálldo ld; overlate til foreldrene vaddet æjgádij hállduj; (en som ikke får ~) sujtodibme m attr. sujtodis; (uten ~)viejtto adv., adj., 1. ledd i sms.; (som er uten ~)vejtalis attr. adj., adv.
tilsynsfører oahttse, bærrájgæhttje
tilsynsmann (fornemst) oajvemus ss s
tilsøle (bli tilsølt) báddut
tiltaintr. lassánit, ædnot n
tiltak doajmma jm*, dåjmalasjvuohta d; når ~ene kommer i gang gå dåjma jåhtuj båhti
tiltakshaver doajmmaåvdåsvásstediddje
tiltakslyst ælljo lj
tiltaksløs æljodibme m attr. æljodis; (slapp) delas dellas- attr. delas; (bli ~) æljoduvvat v, dællot (l'l) ll; (få til å bli ~) æljoduhttet ht, dællodit (l'l)
tiltaksplan doajmmapládna n
tiltakstype doajmmatjærdda rd*
tiltale s. guoddalus ss s, guoddalibme m
tiltale v. guoddalit; de tiltalte (anklaget) ham for den saken guoddalin suv riektáj dat ássjes; (bli tiltalt) guoddaluvvat v; han ble tiltalt for tyveri sån guoddaluváj riektáj suolludagás; tiltalt ássjálasj ttj
tiltalt ássjálasj ttj; enhver rimelig tvil skal komme tiltalte til gode gånnå le juorrulibme, de galggá dát ássjálattjaj ávkken boahtet
tiltenke lidjin, ájádaládum, vuorkkidum; blomstene var ~ en annen giedjaga lidjin iehtjádij; denne var tiltenkt henne dát lij ájádaládum/vuorkkidum sunji
tiltre álgget lg
tiltrekke giesset s*; (~s) gæssut (s's), frekv. gæssudit (s's); (kjenne dragning til) råhtåsit; (~nde) buorre, miellagiddis, tjáppa
tiltrekning råhtåsibme m; kjenne ~ til noeråhtåsit
tiltro åssko sk, åskeldibme m, åskeldus ss s; (ha ~ til) åsskot sk; (ha tillit til el. ~ til) åskudallat l +ill.
tiltvinge (~ seg) rihpat b, ribádit, (fl. el. gjentatte ggr.)ribádallat l
tilvalgsfag lassefáhka g
tilvekst lassánibme m
tilvenderefl. (skaffe seg) háhkuhit
tilvenne (venne til) ávddadit, hárjjidit; (bli tilvent) ávddat, hárjjánit; (~s) hárjjiduvvat v
tilvenning ávddadibme m; hárjjidibme m
tilværelse viessom
tilårskommen vuorassiek; en litt mere ~ konevuorassiek áhkká
timefordeling tijmmajuohko g
timelig sahte attr.; bæjválasj ttj
timeliste tijmmalissta st
timelærer tijmmaåhpadiddje
timelønn tijmmabálkká lk, bálkkán tijmmaj
timeplan tijmmapládna n
timetall tijmmalåhko g; ~ i faget fága tijmmalåhko
time tijmma jm; en ~lang, ~rs tijmmasasj
timevisadv. måttijt tijmajt; holde på i ~ gisjkadit måttijt tijmajt
tindebestigning várregibttsom
tind gájsse js, tjåhkkå hk; (i rive, kam etc.) bádne n
tindre (om stjerner) tsehtsat ts; (~ om stjerner og om øyne) jillat l, jillalit
tine suddat tt intr., suddadit tr.; (~, is, snø) sagŋadit; (~, om is, snø når det ennå er issørpe) låssjkåt sjk; (~ litt, om snø som blir halvtinet) sirŋŋit; (~ opp littslik at en kan skjære med kniv) surmmit; (~ litt og siden fryse, om skare) surmmit
ting digge kk; same~ sámedigge
tinge diŋŋgut
ting gávnne vn, diŋŋga ŋg; oabme m; gálvvo lv; (sak) ássje (s'sj) ssj; (eiendom) dávver; (~ som skal komme til syne, oppkomst) ihtanis; det skal skje forferdelige ~ alvos ihtanisá bihkusi; mine egne ~ iehtjam oame; en ømtålig ting el. gjenstand (som må behandles forsiktig) várnajoabme m; ~ og utstyr man behøver f.eks. på en tur dárbbaga pl.; (ubetydelige ~ som man ikke bryr seg om å nevne ved navn, småting i allmennhet) áhta d
tingmøte álmmukdigge kk
tingrett diggeriektá
tining suddadibme m
tinn dadne n
tinning geda el. gehta d; gedasj gedatj-
tinntråd dadne n
tippe (gjette) månnat n; (~, om spill) hisstet st
tipse tsuojggit, tsuojggistit
tips tsuojggim
tirsdag dijstahka g
tiske (tiske og hviske, snakke lavt og ivrig) tsubmat m;de hvisket og ~t i krokene tsubmin tjiegajn
tispe dijkko jk, tjuvddo vd
tisse gådtjåt ttj, gåttjådit; hun ~t i buksa gåttjåj båvsåjda; gå og tiss viega gåttjåda
tissetrengt gådtjådærddagin
tistel tistel; torner og tistler tjiesskislánjátja ja tistela
titall 1(tallet ti) låhke g; lågev; lågetálla (l'l) ll; 2(ca ti) lågev; (om personer) låges låhkås-; det fins et ~ bøker gávnnuji birrusij lågev girje
titalls moaddalågenan, måttijt lågijt; tape ~ millioner kroner masset måttijt lågijt millijåvnåjt
titt (~ og ofte) dájvváj, álu
titte guovllat vl, gæhttjat htj*; (som snarest) guovlastit, gehtjastit; (~ innom) guovlastit
tittel 1(navn) namma n; 2(stilling) virgge rg
tiurleik tjuktjegibme m
tiurspill tjuktjegibme m
tiur tjuktje vtj (tiurhann,tetrao urogallus);goahppel (tiurhunn (røy), terao urogallus)
tivoli tivolija
tiårig (som varer i ti år) lågejahkásasj ttj; (som er ti år gammel) lågejagák -jagág- attr. -jagák; ~ skoleløp lågejahkásasj skåvllåmannulahka
tiåring lågejagák lågejagág-
tiår lågev jage; 1870-årene var et spennede ~ i norsk litteratur 1870-jage lidjin geldulasj lågev jage vuona girjálasjvuodan; i de siste ~ene maŋemus lågij jagijn
tiårs lågejahkásasj ttj
tjeld tsagán (haematopus ostralegus)
tjene 1(~ penger) tjijnnit;2(være tilsatt); ~ som hushjelp dernustit, dievnnut; ~ som dreng svájnastit; 3(~ andre) dievnastit, dievnnut; ~ Hærren Hærráv dievnastit; 4(~ på noe el. dra nytte av) ávkkit
tjener dievnár, dievnastiddje
tjeneste dievnno vn, (~gjøring) dievnastus ss s; (som handlingsnomen) dievnastibme m; (virke) virgge rg; (gjøre ~) dievnnut, dievnastit
tjenestegutt jivnna vn
tjenestemannslov virggeålmmåláhka g
tjenestemann virggeålmåj -ålmmå-, virggeulmusj -ulmutj-; ámmátulmusj -ulmutj-; virgálasj ttj
tjenestepermisjon virggeloahpe b
tjenestepike dærnno rn, jivnna vn
tjenestereise virggemanno n
tjenestested dievnnosadje j, virggesadje j
tjenestetid virggeájgge jg
tjenestetilbud dievnastusfálaldahka g
tjenestevillig dievnastusmielak -mielag-
tjern (et lite vatn) jávrásj jávrátj-; (et ~ med innløps- og utløpsbekk el. elv) luoppal luobbal- el. luoppar luobbar-; (lite ~, med tilsig, og vegetasjon)jårem el. suojnnejårem; (lite ~ uten avløp, iblant tørr)jåppål jåbbål-; (lite ~ i myr) gieva gievvag-
tjore tjuvrrit; ~ oksen vuovsáv tjuvrrit
tjue 1(grunntall) guoktalåhke g; ~fire guoktalåkniellja; ~fire år gammel guoktalåknielje jage vuoras; 2(ordenstall)~nde guoktalågåt el. nuppátlågåt; ~første guoktalåkvuostasj; 2(samlingstall, om personer) guoktalåges; ~åtte personer guoktalåkgávtses -gáktsás-
tjukk (om flate ting, også om tøy, snø) assá (s's) attr. assás (s's); ei ~ lua assás gahper; ei ~ bok assás girjje; (helst om runde ting, tau o.l., mennesker, kroppsdel etc.) gassak gassag- attr. gassa; en ~ gubbe gassa boadnjásj; gasuk gasug-; ~ og rund gasuk ja jårbuk; (om flytende emner, skog, gress, hår) suohkat suohkad- attr. suohkkis; tjukt hår suohkkis vuopta; (om skinn el. lær) skiddá attr. skiddás; (klumpet) bultjas bulltjas- attr. bultjas; (en klosset el. ~ person)bulltje ltj; ~enden av noe mátta máddag-; adv. (om flate ting) assát (s's)
tjukkelse (om flate ting, skare, lær etc.) assudahka g; (om noe som er rundt) gassudahka g
tjukkere (om flate ting, om tøy, snø) assáp assábu- (s's) attr. assáp (s's); (helst om runde ting, tau o.l., mennesker, kroppsdel etc.) gasep gasebu- attr. gasep; (om flytende emner, skog, gress, hår) suohkadabbo pp attr. suohkadap; bli ~ere gassot s; (bli tjukkere, om væske) suohkot g; (gjøre ~, om væske) suohkodit
tjukkest (helst om runde ting, tau o.l., mennesker, kroppsdel etc.) gasemus ss s; (om flate ting, om tøy, snø) assámus (s's) ss s; (om flytende emner, skog, gress, hår) suohkadamos suohkadabmus- attr. suohkadamos
tjukkhåret suohkkisvuoptak -vuoptag- attr. -vuoptak
tjukkjøtt (~et på innersiden av en finger) vájmos vájmmus-; ~et på tommelfingen bielggevájmos
tjukktarm gassatjoalle l, guhkabuojdde jd
tjuvaktig suolasiehke g pred.; ~ person, "langfinger" guhkatjuvdde vd, guhkagadtsa tts, guhkatjuvdák -tjuvdág- attr. -tjuvdák
tjuvegods suoladávver
tjuveri suolludahka g, suolavuohta d; bli beskyldt for ~ suolludagás guoddaluvvat
tjuvfiske suollet guollit
tjuvlytte suollet el. suolev gulldalit; (høre om noen vet noe) gulldaladdat tt
tjuvlytting suollegulldalibme m
tjuvlåne suollet luojkkat, luojkastit
tjuvradd suola suollag-
tjuvslakte suollet njuovvat
tjuv suola suollag-
tjuvtitte suollet guovllat
tjærebre darvvat rv
tjære darvve rv; bli innsatt med ~ darvaduvvat v
toalett hivsik hivsig-; dame~ nissunijhivsik
toalettpapir hivsikpáhper -páhppár-
tobakk dubáhkka hk
tobakkspipe bijppa jp
tobakkspung dubáktjirvvo rv
tobakksrøyk dubáksuovva v
tobeint guovtejuolgak -juolgag- attr. -juolgak
todeling guovddajuohko g
todelt guovteåsak -åsag-, guovtesuorak -suorag- attr. guovtesuoragis
toe (tvette) bassat s; ~ sine hender giejdajdis bassat
toegget guovteájvuk ájvug- attr. guovteájvuk
toene (om to som er alene) guovtu; sitte ~ tjåhkkåhit guovtu
toer 1 guovtek guovteg-; ~en kom først i mål guovtek bådij vuostak mållaj; skyte to ~e og en bom guokta guovtega vuohtjet ja akti bálldala; ~en (buss el. trikk nummer to) går til Sinsen guovtek Sinsenij vuodjá; 2(deltaker som blir nummer to) nuppát nuppád-; den evige ~ ihkeva nuppát; 3(skolekarakter) guokta vt; hun fikk en ~ i fransk oattjoj guokta fránskagielan
tofte (i båt) duoppto pt, bihttá ht
tog 1(følge) gárges gárrgá-, tåhka g; 2(framkomstmiddel) tåhka g
togreinet guovtesuorak -suorag- attr. guovtesuoragis
togreise tåhkamanno n
togrute tåhkarukto vt
togstasjon tåhkastasjåvnnå vn
to guokta vt; for to kroner guovte kråvnnåj; to og to guovtij guovtij;(to år, om alder på barn) guovtejagák -jagág-; (to ganger) guokti; (to par, om ting) guovte (gruppetall);to par votter guovte fáhtsa; jeg tok to par votter válldiv guovtijt guobájt; to tusen guoktatuvsán; (den ene av toi sms. som 2. ledd) bielle l; den ene votten fáhttsabielle; (som nummer to) nuppádin; (i to) guoktáj; (i to på midten)guovddat adv.; dele liktjuohket guovddat; (i to, tvers av) gasskat adv.;2(samlingstall, om personer) guovtes guoktás-; to om gangen, to og to guovtes ájgen; jeg så to personer vuojnniv guoktásav;hvem av disse ~? goabbá dát guoktásis?; (toene, om to som er alene; bare el. kun to) guovtu el. guovtá; sitte toene tjåhkkåhit guovtu; det var bare el. kun oss to hjemme lijma guovtu sijdan; (om dyr) guoktagis ss s
tohjuling guovtejuvlak -juvlag-
tohundre guoktatjuohte d; tohundreogfemtifire guoktatjuohtevihttalåkniellja; (ordenstall)guoktatjuodát; (~ personer) guoktatjuodes -tjuohtás-
tohundrekroneseddel guovtetjuodek -tjuodeg-
tokulturell guovtekultuvralasj ttj; et tokulturelt samfunn guovtekultuvralasj sebrudahka
toleranse gierddisvuohta d; ha ~ liehket gierddis
tolerant gierddis
tolerere gierddat rd
tolk dålkkå lk
tolke 1 (oversette) dålkkut; ~ til samisk sábmáj dålkkut; 2(forklare; oppfatte)tjielggit, dádjadit; ~ dikt divtajt tjielggit; hvordan skal jeg ~ dette? gåktu galgav dáv dádjadit; 3(framføre) åvddånbuktet vt
tolkespråk dålkkumgiella l
tolketjeneste dålkkumdievnastus ss s
tolkeutstyr dålkkumvædtsaga pl.
tolking (det å tolke) dålkkum; (forklaring) tjielgadus ss s
tolkning (det å tolke) dålkkum; (utlegning) tjielgadus ss s, tjielggidus ss s
tollekniv nijbbe jb
tollepinne (i båt) haggŋo gŋ, toallja lj*; jeg har kjøpt nye ~r oasstam lav ådå tåljajt
toll toallja lj* el. tulla (l'l) ll
tolv 1(grunntall) lågenanguokta vt; jeg legger tre til ~lågenanguoktáj biejav gålmmå; klokka er ~ kloahkko l lågenanguovten; 2(samlingstall, om personer) lågenanguovtes -guoktás-
tolvdel lågenanguovtádis ss s
tolvte (ordenstall) lågenannuppát -nuppád-
tolvtedel lågenanguovtádis ss s
tolvåring lågenanguovtejagák -jagág-
tolvårs lågenanguovtejahkásasj ttj
tom 1(som er uten innhold) guoros guorrus- attr. guoros; ~me hyller guoros hilldo; starte med to ~me hender guovtijn guoros giedajn álgget; adv. guoron; (bli ~, tømmes) guorrunit, duobmanit; (gå ~ for, bli fri for) nåhkkut; gå ~ for bensin bensijnas nåhkkut; (fattig) hædjo j attr. hæjos, et ~t liv hæjos iellem; 2(uten inventar; ubebodd, øde) guoros guorrus- attr. guoros, adv. guoron; ávtas ávttas- attr. ávtas; et ~t rom guoros ladnja; huset har stått ~t i over et år goahte l årrum guoron badjelasj jagev; folke~t område ávtas duobddak el. diedjam; 3(vantrivelig) gávkas gávsskas- attr. gávkas; (bli ~t el. vantrivelig) gávkkot vk; det ble ~t etter dem gávkoj gå vuolggin; 4 (verdiløs) dåssje (s'sj) ssj; attr. dåssjes, dåssjedis; tale ~me ord dåssjijt hållat
tomannshånd (på ~)guovtá el. guovtu; vi snakket på ~ ságastijma guovtu
tomat tomáhtta ht
tomhendt guoron adv.
tommel bielgge lg
tommelfinger bielggetjuvdde vd; tjukkkjøttet på ~en bielggevájmos -vájmmus-
tomme tåmmbå mb, goardda rd*; ca. en ~ gårda guhkke, firtomsspikernieljetåmbåk spihkár
tomrom (det store intet) dåssjånibme m (s'sj)
tomsing humbos hummbus-
tomt salljo lj, goahtedajvva jv el. dajvva jv; det gamle huset er revet, og det skal bygges et nytt på samme ~a oabme goahte le gajkodum, ja ådå tsieggiduvvá sæmmi dajvvaj
tonem tonebma m
tone tåvnnå vn, tjuodja j; stemmebands~jiednasnjárttjátjuodja
tonn toanna (n'n) nn*; fem ~ vihtta tånna
topp 1(fjell~) tjåhkkå hk; (liten) spiss ~ på en jevn fjellrygg) nihpuris el. niburis; (~ f.eks. på lue) tjuhppa hp; (~en av et tre) giera gierrag-; (lage en ~) tjåhkåt g; (hode) oajvve jv; fra ~ til tå oajves juolggetjuvddáj; være klar i ~en liehket tjielgos; 2(øverste sjikt) oajvemus ss s, ~ene i næringslivet æládusiellema oajvemusá; (ledende, i spissen) njunnusj; liste~ lisstanjunnjusj -njunnjutj-; (av beste sort) buoremus ss s
toppand vuopptaviehtak -viehtag- (aythya fuligula)
toppdykker diehppebuoktje (podiceps cristatus)
toppet tjåmås tjåbmås- attr. tjåbmå el. tjåmo, en ~ matskjetjåbmå basti dievav; adv. tjåbbmot
toppidrett njunnjusjvalástallam
toppidrettsutøver njunnusjvalástalle
topplag njunnjusjjuogos -juohkus-
topplue tjuhppagahper
toppmeis vuopptabiddjá el. vuopptagattsak -gattsag- (PARUS CRISTATUS)
toppmøte njunnjusjtjåhkanibme m
toppskarv vuopptaskárffa rf (phalacrocorax aristotelis)
toppskatt alemusværro r
toppstilling njunnjusjvirgge rg
toppunkt alátjamos alátjabmus-, alemus ss s
torden átjek átjeg-, átjárájdde jd, áddjá dj; drønnet av sterk ~ jubma rámes átjárájdes
tordenbrak átjárehtja tj, átjá ruossjká
tordenrøst (røst som en torden) átjágiella l, átjájiedna n; (en streng og skarp røst) rámesgiella l
tordenskrall átjárehtja tj
tordentale rámeshålla l
tordenvær átjádálkke lk, ádjádálkke lk
tordivel ruovddegárránis ss s (geotrupes stercorarius)
tordne (brøle) sjærggot rg
tore duosstat st
torg guovddo vd; gå på ~et for å handle vuolgget guovdduj oasestittjat; fiske~ guolleguovddo
tornebuske tjiesskisládnje nj, pl. også tjiesskislánjátja;tjiesskisbiesta -biesstag-; som en blomst blant ~r, slik er min elskede gierugam le degu giedjegasj tjiesskislánátjij gaskan
tornedalsfinsk duornossuobma m
tornekratt tjiesskisládnjeråhto d
tornekrone tjiesskislánjekråvnnå vn; ~ns pigger tjiesskislánjekråvnå tjuokkudagá
tornsanger biestavitsur (SYLVIA COMMUNIS)
torn tjiesskisládnje nj, pl. tjiesskislánjátja; jord som bærer ~er og tistler ednam mij tjiesskislánjátjijt ja tistelijt sjaddat; (skarp spisse) soades soadás-; en ~ i kjødet soades oattjen
torsdag duorastahka g
torskeoppdrett jáddibiebmadibme m
torskerogn miedem
torsk jáddi tt (Gadus morrhua); (mellomstor ~) svájek svájeg-
tortur bijnedibme m
torturere bijnedit
tort vuorrástuhttem; få erstatning for ~ og svie oadtjot buohttidusáv vuorrástuhttema ja vahágahttema åvdås
torv lavnnje vnj; ~tak lavnnjedæhkko; tekke med ~ lavnnjit
torvlegge lavnnjit
torvmose sæmol sebmul- (sphagnum papillosum)
tosidig guovtebelak -belag- attr. guovtebelak; guovtebællásasj ttj; guovtegerdak -gerdag- attr. guovtegerdak; guovtegærddásasj ttj
toskete jalla (l'l) ll attr. jallas; (mest ~) jallasamos jallasabmus- attr. jallasamos; (oppføre seg ~) jallastallat l
tosk jalla (l'l) ll, humbos hummbus-, oajvák oajvág-, kuffi (f'f) ff
tosomhet guovtuvuohta d
tospråklig guovtegielak -gielag- attr. -gielak
tospråklighet guovtegielakvuohta d; funksjonell ~ dåjmalasj guovtegielakvuohta
tospråklighetsmidler guovtegielakvuodaruhta d
tospråklighetsundervisning guovtegielakåhpadus ss s
tostavelses guovtestávval attr. guovtestávvalis; ~ verb guovtestávvalis værbba
totall guovtetálla (l'l) ll; (dualis) guovtelåhko g
totalverdi ållesárvvo rv
total ålles ållås- (l'l) attr. ålles; åbbålasj ttj; ~ solformørkelse ålles biejvvebårrålibme; ~sum ållesruhta d; adv. ~t ållåsit, tjoahkkáj
toverdige guovteárvvusasj ttj; ~ (divalente) verbguovteárvvusasj verba
toårig guovtejahkásasj ttj; (som er to år gammel) guovtejagák -jagág- attr. -jagák
toåring guovtejagák -jagág-
toårs guovtejahkásasj ttj
tradisjon 1(muntlig overlevering) subtsas subttsas-; ifølge muntlig ~ subttsasij milta; 2(sed og skikk) dáhpe b, árbbedáhpe b; for mange er det ~ å gå i kirken juleaften moaddásijda le dáhpe girkkuj vuolgget ruohttaiehkeda; ifølge el. etter ~en dábij el. árbbedábij milta
tradisjonell árbbedábálasj ttj, dábálasj ttj; ~ kunnskap árbbedábálasjdiehto d; adv. árbbedábálattjat, dábálattjat
tradisjonsbærer árbbedáhpeguodde el. dáhpeguodde
tradisjonskunnskap árbbediehto d
trafikkere (reise) maneldit; båtene ~r strekningen Oslo-København vantsa maneldi Oslo-Københavna gaskav; (gå) váttseldit; ungene ~r ut og inn máná váttseldi ålgus sisi; (sted hvor folk går el. ~) váttsáldahka g
trafikkfelle jåhtulakvádá, trafikvádá
trafikk jåhtulahka g, trafihkka hk; (som 1. ledd i sms.) trafik-, trafikklys trafiktjuovgga
trafikklys jåhtulaktjuovgga vg, trafiktjuovgga vg
trafikkåre jåhtulakoalle l
trakassere nálsodit, bijtástit
trakt (område) dáfo, bájkke jk, guovllo vl (vanlig i bøyde former); duobdá el. duobddák duobddág-; hun er fra disse traktene sån la dájs bájkijs; øde og ukjent trakt el. terrengdiedjam; i nordlige ~er nuorttan; på gamle ~er ieme duobddagijn; (~ til å fylle med) rápptá pt
traktat traktáhtta ht
traktere guossodit (s's) tr.; han trakterte gjestene med kaffe og kaker guossodij guossijt káfajn ja gáhkoj
traktering guossodibme m (s's)
trampe (tråkke) duolmmot lm; (~, gå med lange skritt) stævkkot vk; (bli ~t) duolmoduvvat v; (bli ~t på) duolmudallat l
tranebær jieggejågŋå ŋ, jieggemuorjje rj (Vaccinium oxycoccus)
trane guorgga rg (grus grus)
trang 1(om dør, port o.l.) gárttje rtj attr. gártjes; gártjes gárttjas- (vanl. i ill.); døra er altfor ~ uksa le ilá gárttje;(~ere) gártjep gártjebu- attr. gártjep, adv. gártjebut; (~est) gártjemus ss s, adv. gártjemusát; (gjøre noe ~ere) gártjedit, gártjodit, gártjedahttet ht; (bli ~(ere) gárttjot rtj; (~t)adv. gártjet; 2(~ om hull, tappehull, åpning, f.eks. knivslire) rákkes rággas- attr. rákkes; (~, noe som strammer)råtjek råtjeg- attr. råtjegis; råtjo attr.; 3(smal og ~, om avlangt rom, plass) giedtse tts attr. gettsa el. giettses; 4(~, om klesplagg, åpning etc:) basske sk attr. baskes el. baska, denne skjorta var altfor ~ dát skirtto lij ilá basske; gå med slike ~e bukser dakkir baska båvsåj vádtset; ~t nåløye baskes sjalmme; (gjøre noe ~ere, om plagg) baskedit; (bli ~(ere), når det gjelder vidde) basskot sk;5(~t, om plass)nákkes nággás-; det ble altfor ~t i senga seŋgansjattaj ilá nákkes; (~t)adv. nággásit, vi sov ~t nággásit ådijma; 6(~, smal, om landområde) njárre r attr. njáres
trang ulla l; jeg ble nå kvitt den ~en bessiv gåjt dat ullas
tranlampe buojddelámmpo mp ~ likselámmpo mp
tran likse vs
transitiv transitijvva jv; ~t verb transitijva værbba
translatør jårggåliddje
transportere suvddet vd, doalvvot lv, fievrrit, sáhttet ht; (fl.ggr.) suvdatjit; (~s) suvdeduvvat v, fievrriduvvat v, doalvoduvvat v, sáhteduvvat v
transport fievrro vr, sáhtto ht; (det å skysse el. frakte noen el. noe fl.ggr.) suvdatjibme m; båt~ vanntsasuvdatjibme
transportkostnad fievrrimgållo l, suvddemgållo l
transportmiddel fievrro vr, sáhtto ht
transportutgift fievrrimgållo l, suvddemgållo l
trappenedgang tráhppátjáŋaldahka g
trappeoppgang tráhppátjáŋaldahka g
trapp lávkkidahka g, tráhppá hp
trase slimbar slimmbar- el. bivtasslimbar -slimmbar-; lurvvo rv; gå i ~r slimbardit, slimmbarij vádtset
traske (gå tungt og langsomt)lavkadit; (~ og gå) valkadit
trass (opposisjon) vuossteháhko g
trassig narik narig- attr. narigis; vuossteháguk -hágug- attr. -hágugis; (være el. oppføre seg ~) narigahttet ht; stardik stardig- attr. stardigis
trau råptik råptig-
traus stádes stádás- attr. stádes; (bli ~) stádastuvvat v
trav doalvve lv; doalves doalvvás-; doalvestibme m; springe i ~ doalven guohtsat; bli disket for urent ~ ålgoduvvat boasto doalvestime diehti
trave doalvestit, doalvástit, doalvvat lv; (små~, lunte) njålggåt lg, njålgådit, oahkot g
travelhet råhtto ht; (hastverk) gáhttjo htj
travel råhtto ht; hun fikk det ~t sunji sjattaj råhhto; vi har det ikke ~t ij la miján råhtto; hun hadde det ~t i dag råhton lij uddni; råhtos attr., en person som har det ~t råhtos ulmusj;(ha det ~t) råhtodit; (få det ~t) råhtodallat l, vi fikk det ~t med å komme oss på landråhtodalájma gáddáj; uten å ha det ~tadv. astot, astos; (situasjon hvor en har det travelt og må utføre noe så snart som mulig) liehket tjásjgiergen
travløp doalvestibme m
tre 1(grunntall) gålmmå lm; på ~ dager gålmån biejven; for ~ uker siden gålmmå vahko dás åvddåla; ~ om gangen gålmmå ájgen, tallet ~ går igjen i eventyret gålmåtálla boahtá álu åvddån subttsasin; (~ ganger) gålmmi; (~ og ~ (hver gang) gålmåj gålmåj; (~ tusen) gålmmåtuvsán; (~ år, om alder på barn) gålmåjagák gålmåjagág-; 2(samlingstall, om personer) gålmås gålmmås-;~ om gangen, om personer gålmås ájgen; hvem av disse ~? guhtimusj dát gålmmåsis?; (om ~ personer som er alene, sammen, bare el. kun ~ personer) gålmuk; vi ~ ble igjen alene bátsijma gålmuk; det er kun oss ~ hjemme mij lip gålmuk sijdan; (om dyr) gålmmågis ss s
trebutt iepper æbbár-
tredel gålmadis ss s
tredelt gålmååsak -åsag-, guovtesuorak -suorag- attr. guovtesuoragis
tredjedel gålmadis ss s
tredje goalmát goalmád-; ~ gangen goalmát bále, goalmádis, for det ~ goalmádis
tredobbel gålmågerdak -gerdag- attr. gålmågerdak; adv.(~t) gålmågærddáj
tredoble gålmågerdagahttet ht
treenig gålmaktes gålmaktá(s)- attr. gålmaktes
treenighet gålmaktesvuohta d
treer 1 gålmåk gålmåg-; ~en på laget spilte godt gålmåk lij tjiehppe tjievtjatjit; skyte en toer, en ~e og en sekser vuohtjet guovtegav, gålmågav ja gudágav; ta~en (buss el. trikk nummer tre) tjuovo gålmågav; 2(deltaker som blir nummer tre) goalmát goalmád-; 3(skolekarakter) gålmmå lm; få en ~ i norsk oadtjot gålmmå dárogielan
treff (møte) æjvvalibme m, dejvadibme m; sted hvor en ~es æjvvalimsadje j; slekts~ berajæjvvalibme
treffe 1(møte) iejvvit tr., (~s)intr. iejvvidit, æjvvalit;(~ på, møte, støte på tilfeldig) dejvadit intr.; (~s)æjvvalit; (~ tilfeldig) gávnadit +kom.;2(~ et mål ved skyting, kast o.l.; finne veien, komme i rett tid) diejttet jt*; (et mål) dæjvvat jv* tr.; (bli truffet, også fig.) dejvadallat l;(ramme) guoskadit; (føle seg truffet el. rammet) guoskadallat l;3(hende tilfeldig, uventet) soajttet jt; det traff seg slik at han kom såjtij boahtet
treffsikker diejddis attr.;vuohttje attr. vuohttjes
treflis sjábtjas sjábttjas-
trefoldighet gålmaktesvuohta d; ~ssøndag gålmaktesvuoda ájllek
treghet nuolludahka g, nuolesvuohta d, njoahtse ts
treg njoahtse ts attr. njoatses; (sen) nuolle l attr. nuoles; (langsom) suojmok suojmog- attr. suojmogis; (somlete) suobjjá attr. suobjjás; (være ~) liehket nuolle, suobjjit; (~ å åpne, om lås, lokk etc.) rávdes rávddás- pred.;(~, om føre)nammet nammed- attr. nammedis; (~ere)nuolep nuolebu-; (bli ~(ere)njoahtsot ts, nuollot l; adv.(~t) njoatset, nuolet; arbeidet går ~t barggo manná nuolet; (gå ~t el. lett, om føre) jåhtet d
tregrense årddå rd
trehull (hull i et tre) vuovdda vd; reir i et ~ biesse vuovdan
trehundre gålmmåtjuohte d; jeg gav (betalte) ~ for den máksiv gålmmåtjuode dassta; de solgte den for ~ vuobddin dav gålmåtjuohtáj
trekant gålmåtjiegak -tjiegag-; (~et) gålmåtjiegak -tjiegag- attr. -tjiegak
trekavl (på garn) bátsa báhtsag-
trekk (noe som trekker) gæsán; (fradrag)gæsos gessus-; (stoff som dekker) ålgusj ålgutj-, gurjjo rj; (luftstrøm) suojgge jg; (særdrag, form) mærkka rk*, dåbddomærkka rk*;
trekkdyr gæsán
trekke 1 giesset s*;(~ fort, i hast) giesselit, (~, fort el. litt) giesselasstet st; (~ fl.ggr. el. fl.ting) råhtot d; hun trakk ut tennene bánijt rådoj; (~ f.eks. ei tann) råhttit; (~ litt el. så smått fl.ggr.)rådudit; (få til å el. la ~) rådodit;få tennene trukket bánijt rådodit; (~ så smått el. fl.ggr.) gesatjit; (~ fl.ggr. el. om fl.)gesudallat l; (~ ut, om tid) vihpat b, vibádit frekv.; (la ~ ut, om tid) vihpadit; (~ el. kaste lodd, ~ en oppgave til eksamen) vuorbbádit; elevene kan ~s ut til muntlig eksamen oahppe máhtti vuorbbáduvvat njálmálasaj eksábmaj; (~ seg ut, bort, fra, tilbake) gæssádit; han trakk seg fra stillinga sån gæssádij virges;(~ tilbake, få fjernet) gádodahttet ht; (~ seg ut av) ålggunit; (~ SEG unna, PGA. ANGST, FRYKT) GOAVGGAT VG*;(~ ned, om f.eks. karakter) vuoledit; (~s) råhtåsit; (bli trukket, ~s) gæssut (s's), frekv. gæssudit (s's); bli trukket ut, med el. i en viss retning råhtåsit; (noe som ~r el. drar) gæsán; (noe å ~ el. å trekke) gæsos gessus-; 2støvlene ~r vann stiebila lissi; ~ igjennom,være gjennomtrekt av blod (om kjøttet i slaktedyr) lávvat v; 3(~ vestover) alestit; (~ østover) lulestit; 4(~, gi trekk, innendørs)suojgestit; det ~r fra døra uvsas suojges
trekkfugl jåhttelådde tt; jåhttelåttåsj -låttåtj-, bádurlådde tt
trekkhund (til slede) gierisbena -bednag-
trekksoppgave gæsosdiedádus ss s
trekkspill gæsántjuojanis ss s
trekkvei jåhtulahka g
trekloss tjulkko lk
trekning vuorbbádibme m
trekull tjahta d
trelldom oarjjevuohta d, svájnasvuohta d; bli frigjort fra ~men oarjjevuodas tjoavdádallat
trellkvinne oarjjenissun, dærnno rn
trell oarjje rj
treløs muoradibme m attr. muoradis
tremenning maŋeplávve v
tre muorra r; (tørt løv~, om treet hogges og tørkes) gálvva lv; (~ som er kroket i alle retninger) rånntsemuorra r; (~stamme som er så vridd i veden at den ikke kan klyves, det er fibrene som er vridd, ikke selve treet el. stammen) jurek jureg-; (morken ~ el. trestamme, som man kan smule opp med hendene) guovnne vn; (vindfelt ~ som er revet opp med rot) suobde suobddeg-; (slå seg, om tre) gæssut (s's), frekv. gæssudit (s's)
trend ájggedáhpe b
trene hárjjidit, hárjjidallat l; (~ i treningsstudio) lásjmudallat l; (~ opp, mjuke opp) lásjmudahttet ht; (~s) hárjjiduvvat v, en som ~r hárjjidalle; (~s, bli treen,om planter) dáktat vt
trenere vihpadit, gåtsadit
trener hárjjidalle
trenge (behøve) dárbahit; (~ inn i) tsieggat kk, tsiekkadit, når Guds ord ~r inn i hjertet gå Jubmela báhko tsieggá vájmmuj, (~ inn i et emne, om farge, skitt; øks i ved etc.) tsieggat kk, tsiekkadit; (få til å ~ inn i) tsieggadit tr.; (~ seg (inn) i (f.eks. om lukt) tsieggat kk, tsiekkadit; røyklukten trengte seg inn i klærne suovvahappsa tsiekkaj biktasijda; (~ på) gátjestit sub.; (~ seg på el. være påtrengende)nierbbat rb intr., nierbadit tr., frekv.; (~ seg fram el. på, presse på) nårråt r; (~ seg på el. fram) nággit; (en som ~r seg på el. fram)nággár; (~ igjennom)tjadádit; (~ seg sammen)tjáhkot g; (~ seg sammen for at det skal bli bedre plass) tjágedit
trengende dárbulasj ttj
trengsel 1(det å være fylt el. tettpakket av mennesker, ting); (i nom.) gárttjadis ss s; (i ill. el. iness.) garttjadisán, gárttjadissaj el. nággásin, nággásij; gártjes gárttjas-;i den her ~en kommer man ingen vei dán gárttjadisán/nággásin ij gåsik boade; 2(lidelse, nød) gierddamus ss s, vájvve jv, gártjesvuohta d;gártjes gárttjas-; den store ~en stuorra gierddamus; være tålmodig i ~en liehket gierddisa gártjesvuodan; volde ~ vájvedit
trengsle nákkes nággás-
trening hárjjidallam; hárjjidus ss s, hárjjidibme m; legg ikke ut på langtur (på ski) uten ~ ale guhkás tjuojggá jus illa hárjjidallam; (oppmjukning) lásjmudallam; (drive ~) lásjmudallat l
treningskamp (i fotball) hárjjidallamtjiektjam; laget har spilt flere ~er før seriestart juogos le tjiektjam moadda hárjjidallamtjiektjama åvddål rájddotjiektjama álggi
treningslogg hárjjidallamgirjje rj
treningstid hárjjidallamájgge jg
trepiplerke muorraurjjá rj (ANTHUS TRIVIALIS)
tresnitt muorrasárggom
trespile (på teltdør el. lavvo) tsagŋa ŋ
trestamme mátta máddag-; (meterlang, armtjukk ~) tjiergav el. tjiergam tjierggam-; (morken ~ som står på rot)guovnak guovnag-, guovnek guovneg-; (morken ~ som man kan smule opp med hendene) guovnne vn; (~ som har ramlet ned med rota)guottoj guoddu-; (vasstrukken, sur ~; død, sur bjørk) sjallo l el. tjásjsjallo l; (vasstrukken ~ el. stokk (primært furu) som har vært tørr, men har ligget i vann og blitt vasstrukken og tung) vehtak vehtag-;(~ som er så vridd i veden at den ikke kan klyves, det er fibrene som er vridd, ikke selve treet el. ~n) jurek jureg-
tresteg (konkurranse) gålmålávkgilpos -gilppus-
tretall gålmåtálla (l'l) ll; ~et tre går igjen i eventyret gålmåtálla boahtá álu åvddån subttsasin
tretopp muorragiera -gierrag-
trett 1(slapp) vájbas vájbbas- attr. vájbas; gievdas gievddas- attr. gievdas (svakere enn vájbas); (som fort blir ~) vájbadahkes -dahkká(s)-, vájbisj vájbitj- attr. vájbisj; (bli ~ el. gå ~) vájbbat jb, gievddat vd (svakere enn vájbbat), vi ble ~e mij vájbajma; (begynne å bli ~) vájbbagoahtet d; (bli ~, ikke orke mere) nalkijdit; 2(lei, kjed); gå ~ vájbbat jb; 3(søvnig); nager nahkár-; hun så på meg med ~e øyne gehtjaj munji nager tjalmij; (bli ~) nagerduvvat v; (gjøre ~) nagerduhttet ht
trette (~ ut) vájbbadit, gievddadit, (utmatte) sillodit
tretten 1(grunntall) lågenangålmmå lm;2(samlingstall, om personer) lågenangålmås -gålmmås-
trettendagene ræhtádahka g
trettende (ordenstall) lågenangoalmát -goalmád-
trettendedag ræhtádakbiejvve jv
trettenåring lågenangålmåjagák -jagág-
trettenårs lågenangålmåjahkásasj ttj
trettes. rijddalibme m
trettev. rijddalit; slutt å ~hiejttit rijddalimes
tretti 1(grunntall) gålmmålåhke g; telle til ~ låhkåt gålmmålåhkåj; fire av ~ niellja gålmmålåges; det har gått 30 år siden den gang gålmmålåk jage li dat rájes; ~åtte gålmmålåkgáktsa vts;~tre år gammel gålmmålåkgålmå jage vuoras; 2(ordenstall)~ende gålmmålågåt el. goalmátlågåt; ~tredje gålmmålåkgoalmát; 3(samlingstall, om personer) gålmmålåges; fire av ~ nieljes gålmålåhkåsis; ~åtte personer gålmmålåkgávtses -gáktsás-
trettiår gålmmålåkjahke g; en mann midt i ~ene ålmåj gålmmålåkjagij sinna; en kvinne i 30-års~en gålmmålåkjahkásasj nissun
trettiårig gålmmålåkjahkásasj ttj
trettiåring gålmmålåkjage vuoras
trettiårsdag feire sin ~ ávvudallat gålmmålåkjage biejvev; en presang på ~en vattáldahka gålmmålåkjage bæjvváj
tretåspett tjájnne jn (PICOIDES TRIDACTYLUS)
trev. (~ i kraft) doajmmagoahtet g; loven ~r i kraft fra nyttår láhka doajmmagoahtá ådåjage rájes; (~ i tjeneste) virggáj álgget, barggagoahtet d; (~ sammen) tjåhkanit; (~ tilbake, ~ut) guodet, hiejttet jt*; (~ makk el. mark på kroken) mådeldit; (~ tråd gjennom nåløyet) sjalmadit; (~ fram for, ned etc.) låjdåstit, la oss derfor med frimodighet ~ fram for nådens trone (Hebr. 4:16) låjdåstup de jálot ármo tråvnå åvddåj
trevirke (til låvdagoahte) dæhkádahka g
trevle (tråd, tau, sener) sárrat r, (~s) sárrasit
trevlet sárak sárag- attr. sárak; adv. sárrot (r'r)
trevl sáradis ss s
treårig gålmåjahkásasj ttj; (som er tre år gammel) gålmåjagák -jagág- attr. -jagák; ~ avtale gålmåjahkásasj sjiehtadus
treåring gålmåjagák -jagág-
treårs gålmåjahkásasj ttj
tribune (tilskuerplass)gehtjadahka g
triftong triftoaŋŋa (ŋ'ŋ) ŋŋ*; en ~ består av tre vokaler triftåŋŋan li gålmmå vokála
trigge hullit (l'l); (~s) hulliduvvat v (l'l)
trille 1tr. jållerdit, intr.; ~ en tønne dudnov jållerdit; (~ i vei) jållurit (l'l); tønna ~t nedover bakken duddno jållurij dieváv vuolus; 2(renne) gålggåt lg; tårene ~t gadnjala gålggin; 3(synge, nynne) lillardit
trillebår sjáhtjamvuoján
trinn 1(steg) lávkke vk, lávkkistahka g; ~ for ~ lávkev ájgen; 2(avsats) lávkkidahka g; på nederste ~et vuolemus lávkkidagán; stigen har tolv ~ stagánin li lågenanguokta lávkkidagá; (nivå) dásse s, mierre r; på ungdoms~et nuorajdásen
trinse (~ på snálldo) giersse rs
trist gávkas gávkkas- attr. gávkas; ahket ahked- attr. ahkedis; (ha det ~) gávkahit, gávkalussjat sj; (bli ~) gávkkot vk; (bli ~ i sinnet) hådjot j; (gjøre det ~ ) gávkkodit
tristhet gávkas gávkkas-; gávkasvuohta d
trivelig hávsske attr. hávsskes; vi hadde det riktig ~ miján lij riek hávsske; adv. hávssket; (~ere) hávsskep hávsskebu- attr. hávsskep; (~st) hávsskemus ss s; (ha det ~) hávsskudallat l; (gjøre det ~) hávsskudahttet ht; (artig) suohtas suohttas- attr. suohtas; (behagelig) vuollo l attr. vuolos; mårret mårred- attr. mårredis
trives soapptsot pts; (begynne å ~, finne seg tilrette ved at en ~) såptsijdit; (som ~ bra) soapptsel attr. soapptselis; (som blir og ~ på et sted) bissel attr. bisselis
triviell dábálasj ttj
trivsel soapptsom; hávsskudahka g; foreldrenes mening om læring og ~ på skolen æjgádij vuojno oahppama ja soapptsoma hárráj skåvlån
tro (trofast, pålitelig)jáhkkogis ss s, åskåldis, åskulasj; være ~ til døden liehket jáhkkogis gitta jábmemij; en ~ og klok tjener åskåldis ja jiermmás dievnár; du har vært ~ i lite, jeg vil sette deg over mye uhtsen le åskåldis, ednagav duv hállduj vattáv; være ~ mot sin ektefelle liehket åskulasj gállasjguojmmásis el. gállasjguojmes vuosstij; en lang og ~ tjeneste guhka ja åskulasj dievnastus; tradisjonen ~ (etter tradisjonen) dábij milta; (i ~) adv. jáhkkogisát, åskåldisát, åskulattjat
troende jáhkulasj ttj, jáhkkevasj ttj; til alle ~ gájkka jáhkulattjajda; død~ jábma jáhkok
trofasthet jáhkkogisvuohta d, åskulasjvuohta d, jáhkulisvuohta d
trofast jáhkkogis ss s; åskulasj ttj; åskåldis; en ~ arbeider åskulasj bargge; et ~ vitne åskåldis vihtan; adv. jáhkkogisát, åskulattjat, åskåldisát; stå ~ ved hverandres side åskåldisát nubbe nuppe bielen tjuodtjot; ~ bruke ditt ord åskulattjat ávkkit duv bágov
troké trokea
trolig jáhkedahtte, árvvedahtte
troll (rise) ihtja tj; gå ~ i ord guodtjasit
trolldom (sjamanisme, den virksomhet som utøves av en noajdde) noajddudahka g; skieddim; drive med ~ skieddit; utøve ~noajddot, noajdástallat l; gjøre ~skunster koannstedit, skieddit; noe som settes på et menneske gjennom ~ biejadus ss s
trolldomskunst skieddim; drive med ~ skieddit
trollkrem stálogahpa b
trollkyndig attr. noajdes; (kvinne) guobas; guobastahkes guobastahkká attr. guobastahkes; (en aning ~) guobassiehke g
trollmann skæddár
trolove (~ seg)giládit; (~t) giládum
troløs (uten tro) jáhkodibme m attr. jáhkodis; (svikefull) bæhttogis; (upålitelig) åskeldahtes -ahttá(s)- attr. åskeldahtes
troløshet jáhkodisvuohta d
tromme goabdes goabddá-; en som slår på en ~ goabdestsábbme
trommehammer (samisk ~) ballem
trommehinne bielljetsuodtsa tts
trommeslager goabdestsábbme
trommestikke goabdesstihkko hk
trompet trompehtta ht
trone tråvnnå vn
tros. jáhkko hk, åssko sk; sterk ~ nanos jáhkko; (trofast)jáhkkogis ss s, åskåldis; (mosaisk ~) juvdá jáhkko hk; (tiltro) åssko sk; ha god ~ på henne sunji åsskot; (håp) dårvvo; miste ~en på enkeltmenneske masset dårvov ájnegis almatjijda; (i ~) adv. jáhkkogisát, åskulattjat
trosbekjennelse jáhkodåbdåstibme m; apostolisk ~ apostolak jáhkodåbdåstibme
trosbekjenner jáhkodåbdåstiddje
trosfelle jáhkoguojmme jm
trosfrende jáhkoguojmme jm
trosfrihet jáhkofriddjavuohta d
troskap jáhkkogisvuohta d, åskåldisvuohta d, åskulasjvuohta d, jáhkulisvuohta d; løfte om ~ åskulasjvuoda jáhtto; adv. i ~ åskåldisát
troskyldig (moralsk ren, barnlig)májnedibme m attr. májnedis; (uvitende) diehtemahtes -ahttá(s)- attr. diehtemahtes
troskyldighet (barnlighet)májnedisvuohta d; (uvitenhet) diehtemahtesvuohta d
trosretning åsskosuorgge rg
tross (til ~ for, enda) vájku(fork. vájk), ihka; hun kom til ~ for at hun var syk bådij vájku lij skibás; (på ~ av, til ~, i strid med) niedjen; alle vanskelighetene til ~, ble det bra niedjen gájkka gássjelisvuodaj, de sjattaj huoman buorren; de reiste på ~ av advarslene mannin niedjen várrodusáj; alderen til ~ var han sprek álldara niedjen lej sån sjaben
trossamfunn åsskosebrudahka g
trosse (motsette seg) vuosteldit tr.
trossøsken jáhkoguojmme jm
trostereir rásstabiesse s
trosteunge rásstatjivgga vg
trost rástes rásstá-, STUORRÁSTES -RÁSSTÁ- (TURDUS PILARIS)
tro v. jáhkket hk +ill., skal vi ~ på ham galggap gå jáhkket sunji; (håpe) doajvvot jv; (få til å ~) jáhkedit, jáhkedahttet ht; (til å ~ på)jáhkedahtte pred.;(lite på noen el. noe)åsskot sk, åskeldit +ill.; (~ seg å vite) diedástallat l; (mistenke) gáddet tt
troverdighet åskåldisvuohta d
troverdig åskåldis, (til å stole på) åskeldahtte, (til å tro på) jáhkedahtte attr. jáhkedahtes
true ájttet jt; samisk er et ~t språk sámegiella l ájteduvvam giella; (~ verbalt) nihttet ht; (~ fl.ggr. el. gang på gang) nihtodit; (~ strengt, bestraffe med ord) sjærggodit +ill.; han ~t dem og tillot dem ikke å si mere sån sjærggodij sidjij ja buorgoj ienebuv javllamis
truge vierra r
truse truvssa vs
trussel ájtto jt, ájttem; (verbalt) nihtto ht, nihtodibme m; (framsette en trussel, komme med utsagn som oppfattes som trussel) nihttet ht, (fl.ggr.)nihtodit
trutne (om båt ol. av treverk) dågŋåt ŋ
trutt (jevnt og ~) avtatbirges; adv. aktatbirggát
trygde (gi ~) oadjodit
trygdekontor oadjokontåvrrå vr
trygdeytelse oadjomákso vs
trygd oadjo j; gi ~ oadjodit
trygge (gjøre trygg, sikre) oaggit; ~ kårene for de eldre vuorrasijt oaggit
trygghet jasskavuohta d; jasskisvuohta d; (fortrøstning) dårvvo rv, oagge kk; han var en ~ for oss oaggen lij midjij; uten ~ dårvodibme m attr. dårvodis
trygg jasska attr.; jaskuk jaskug- attr. jaskugis; jasskat jasskad- attr. jasskis; (sikker, modig) jállo l attr. jálos; adv. jasska, jaskugit, jálot; du kan stole ~ på ham sunji máhtá jaskugit åskeldit; (være ~) jasskavuodav dåbddåt, liehket jasska; mennesker som er ~e i sin egen identitet ulmutja gudi jasskavuodav dåbddi ietjasa identitehta hárráj; (om dyr, fugler) vuodnje nj attr. vuonjes; (bli ~, om dyr, fugler) vuodnjot nj; vissa adj.;(bli ~) jaskijdit, jasskat sk; (bli ~, roe seg) oadjot j, (roe ned, gjøre ~) oadjodit; (få til å bli ~ere el. mindre reservert) sednadit; (~ere) jaskadabbo pp attr. jasskadap; jasskisabbo pp attr. jasskisap; et ~ere samfunn jasskisap sebrudahka; (~est) jaskadamos jaskadabmus- attr. jaskadamos; (trygt sted el. plassmot vind, strøm, trafikk etc.)oaggá attr. oaggás
trygle ánodit; ~ om nåde ármov ánodit; ~ og be vájnnodit
trykk dæddo tt, dædda tt*; uten ~ dættodis attr.; (~, press, noe som ~er el. presser på) debtjas dæbttjas-; (noe ~ende, mare, om bl.a. drøm) tjáres el. tjárres tjárrás- attr. tjárres el. tjáres; (med ~)guhket (modal bestemmelse til verb);hun snakker langsomt el. med lang avstand mellom ordeneguhket hoallá
trykke dieddet tt*; (fl.ggr. el. gang på gang) dæddalit; (fort el. én gang) dieddelit, ~ på en tast boalov dieddelit; (bli ~et) dæddut; (~ ned i vann) dæmssot ms; (~ ned, kue) niejddet jd*; (~ på så at man vil kaste opp) gággat kk; (~ sammen, fast) diebttjit, (~ på én gang, ~ sammen) debtjastit; (~ sammen fl.ggr.)dæbttjot btj; (~s sammen) dæbttjasit; (trykke fl.ggr. el. så smått) debtjudit; (~, om bl.a. snømengde, kraftig uvær) tjiektet vt*, snøen legger seg på lag etter lag og ~r el. tynger ned muohttagijn tjæktá; (~, om f.eks. en ring som ~r fingeren) båhtjet tj; (~ f.eks. om sko) skuohppit; (~ på, bl.a. om vind og vær) nårråt r; (~ på, fl.ggr. el. til stadighet, bl.a. om vind og vær) nåråldit; (~ seg ned el. sammen for å skjule seg, f.eks om fugl) lubttsat bts; (ligge og ~ mot marka for å skjule seg) lubttsahit; (~ el. presse seg ned, om fugl) lubttsidit; (~ bøker) prienntit; noe som man presser el. ~r pådebtjastahka g
trykkimpregnering dæddatsieggadibme m
trykking dæddalibme m
trykklett dættodis attr.; ~ stavelse dættodis stávval
trykksterk (~ stavelse) dæddostávval attr. dæddostávvalis
trykksvak dættodis attr.; ~ stavelse dættodis stávval
trylle giejddet jd*, tjalmijt giejddet
tryllekunst giejddem
tryllekunstner (tjalmme)giejdde el. (tjalmme)gæjddár; livnære seg som ~ viessot giejddemis
trylleri giejddem
tryllestav giejddemstihkko hk
tryne 1(snute) njunnje nj; stikke ~t i søla tsåggåt njunjev stænntjuj; 2(munn, ansikt, øyne) muohto, njalmme, tjalmme
trynefaktor næhko g
træ sjalmadit; ~ i en nål nálov sjalmadit
trøstefull jaskadahkes, et ~t ord jaskadahkes báhko
trøste jaskadit; (~s) jaskaduvvat v
trøster (en som gir trøst) jaskadiddje
trøst jaskadus ss s; (håp, fortrøstning) dårvvo rv; til ~ jaskadussan; gi ~ jaskadit, få ~ jaskaduvvat v; en som gir ~ jaskadiddje; en fattig ~ hæjos dårvvo; søke ~ i flaska åhtsåt dårvov båhtålis
trøtne vájbbat jb, gievddat vd
trøtt 1(sliten) vájbas vájbbas- attr. vájbas; gievdas gievddas- attr. gievdas (svakere enn vájbas); sove ut etter at en har vært sliten og ~ vájbbasijt oadet; (som fort blir ~) vájbadahkes -dahkká(s)-, vájbisj vájbitj- attr. vájbisj; (bli ~ el. gå ~, bli sliten) vájbbat jb, (svakere enn vájbbat) gievddat vd, vi ble ~e mij vájbajma; (begynne å bli ~) vájbbagoahtet d; (bli ~, ikke orke mere) nalkijdit; bli døds~ hæggagæhtjáj vájbbat; 2(lei, kjed); gå ~ vájbbat jb; 3(søvnig) nager nahkár-; ~e øyne nagertjalme; hun så på meg med ~e øyne gehtjaj munji nagertjalmij; ~ ansikt nagermuohto d; (~ing, en ~ og gretten unge) nagervuossa (s's) ss; (være ~) liehket nahkárij; jeg er så ~ mån lav nav nahkárij; (bli ~) nagerduvvat v; (gjøre ~) nagerduhttet ht
trøtte (~ ut) vájbbadit, gievddadit, (utmatte) sillodit
trøtthet (det å være søvnig) nager nahkár-; (det å være sliten og trøtt) vájbas vájbbas-; sove ut ~a vájbbasijt oadet
trøye træddjo dj
trå (én gang) duolmastit; (~ på, trø en gang) duolmmit; (~ på) duolmmot lm; (bli ~dd el. trødd på) duolmmasit
tråd hárppo rp; (~ i kabel) tjoalle l; (slå på ~en) riŋŋgustit
trådløs hárpodis attr.; ~ telefon hárpodis telefåvnnå
tråkk (fottrampet sti i snøen) jålås jållås-; (~ i snøen, spesielt etter rovdyr) joavnes joavnná-
tråkke (en gang) duolmastit; hun ~t på en orm gærmmahav duolmastij; (~ på, trampe på, trø en gang) duolmmit; (~, ~ ned et område el. mark) duolmmot lm; (bli ~et på, bli trødd på) duolmmasit, duolmoduvvat v, duolmudallat l; (noe å ~ med) duolman; (~ en skibakke, ~ rundt i snøen så at den blir tråkket og hard) budtjit; (~ ned el. sparke opp mark, slik at det blir grusete) tjievrrat vr; (~ ned og beite ned beitemark) malggit; (bli ~t og nedbeitet, om mark) malgganit
tråkle soajrrot jr, njadet; (~ en søm før man syr ordentlig) stággit
trått (om føre pga. at snøen er bløt) njammet njammed- attr. njammedis; njammedis fierdda rd; adv. njammedit
tsar tsárra r
tsjude (samenes fiender i gamle sagn) tjuhte d
tsunami dulvvebárro r, tsunamij
tuberkulose mielggavihke g
tue båvnne vn, (liten ~) båvnåsj båvnåtj-; (hump, større ~) bållne ln; (maur~) gårkkåbiesse s
tuete båvnåk båvnåg- attr. båvnåk el. båvnågis
tuftefolk gubåvnå
tuftekall gubåvnnå vn
tugge duggo kk, suoskudis ss s; ta ei tugga suoskastit
tukle tjuvddit, goahpedit; (berøre) duohtadit, duohtadallat l; (beføle) njábbat pp
tukte nuktalit
tukt nuktalus ss s
tulipan tulipádna n
tulle biedat; (~ og surre omkring) doajsen dájssat; (om barn)gaduhit
tullet ajbik ajbig- attr. ajbigis, bierik bierig- attr. bierigis; (~ el. sprø type) bieriksiehke g; (bli ~e) biedalit; (få noen til bli ~e el. oppkavet) biedaldahttet ht el. biedáldahttet ht
tulling ajbik ajbig-, bierik bierig-
tumor sjattalvis ss s; (~ som vokser) jiesska sk
tundra duottar duoddar-
tundragås duottargássa s (Anser albifrons)
tunell tunælla (l'l) ll*
tungarbeid låssådis ss s, låsså barggo
tungbedt (være ~) nádot
tungeblad njuovtjamsláhpe b
tungemål giella l
tunge njuovtjav el. njuoktjam njuoktjam-; en glatt ~ njalás njuovtjav; ~ tunge njuoktjamav gálggit; tale med ~rgielaj sárnnot
tungerot njuovtjammátta -máddag-
tungerygg njuovtjamtjavelk -tjavelg-
tungespiss njuovtjamgiehtje tj
tunghørt bieljedibme m attr. bieljedis; bli ~ bieljeduvvat v
tung låssåt låssåd- attr. låsså, låssis (s's); låssåk låssåg- attr. låsså, låssis (s's); ~ som bly låssåt degu slidja; ei ~ bør låsså noade; (det el. noe som er tungt) låssådis ss s; mannfolkene tok de ~e tak kárána låssådisáv barggin; (~, om hode) måstos måsstus-,man er ~ i hodetoajvve l måstos; bli ~ i hodetmåsstot st;man er blitt ~ i hodet oajvve l måsstum; gjøre ~ el. tyngre, få til å bli ~ el. tyngre låssodit; bli ~ el tyngre låssot s; børa ble tyngre noade låsoj; adv. låssådit; bære ~t låssådit guoddet; (gå tungt og langsomt)lavkadit; (gå tungt el. langsomt, med fottøy som er altfor store el. tunge, f.eks. støvler) sluppadit
tungtveiende dettalasj ttj
tun salljo lj el. sjalljo lj; på ~et saljon
tupp njunnje nj, giehtje tj; kommag~ gámanjunnje, finger~ tjuvddegiehtje
tur (flaks) vuorbbe rb
tur 1(reise) manno n; utenlands~ ålggorijkkamanno, manno ålggorijkkaj; (ta en ~, med iness.) manádit, mannat n; jeg tok meg en ~ til Musken manádiv Måsken; men vi blir i alle fall å ta oss en ~ et el. annet steds valla juonná gåjt manádip; (~ retur) máhttse; (på tur); stadig på ~ (til fots) vádtsemin; på kjøretur vuodjemin; 2(omgang) vuorro r, fuorvva rv; vente på ~ vuorov vuorddet; hvem sin ~ er det nå? gen vuorro l dálla?; (etter ~, turvis) vuorrulakkoj, vuorrolakkoj adv.; i ~ og orden (i rekkefølge) gárggot adv.
turisme turissma sm
turistfører (guide) oahpestiddje
turiststi gejnudahka g
turist turissta st
turistvei gejnudahka g
turmål mannomåhkke hk
turnering gilpustallam; (fotball~) tjiektjam; fotball~en i La Manga La Manga tjiektjama
turt jierjjá rj, jærjjá rj (Cecerbita alpina el.lactuca alpina)
turvisadv. vuorrulakkoj, vuorrolakkoj
tusenbein duhátjuolgge lg (av klassen Diplopoda)
tusendedel duhádis ss s
tusendel duhádis ss s
tusenfold (i ~) tuvsán gærddáj
tusen tuvsán, duhát duhád-; ~er var samlet tuvsána lidjin tjoahken; i ~er av år tuvsán jagijt; ti ~ lågevtuvsán
tusenvis tuvsán, duhát duhád-; det finnes ~ av dem gávnnuji tuvsána dajs; i ~ av år måttijt tuvsán jagijt; han så ~ vuojnij tuvsánijt
tusj tussja (s'sj) ssj
tusle (gå tassende) tjåssat s (3.p.sg. tjoassá), (rasle, pusle) gåritjit
tussefolk gadniha
tussmørke guolmudahka g
tute (ule) hålvvot lv
tvang nággo kk; (~, noe som er obligatorisk) bággo kk; han for under ~ nákko tjadá vuolgij
tvangsarbeid nággobarggo rg
tvangsauksjon bággovuobddem
tvangsgifte nággovállda ld
tvangstiltak bággodoajmma jm*
tveegget guovteájvuk ájvug- attr. guovteájvuk; ~ sverd guovteájvuk svierdde
tvekjønnet guovtesjervak -sjervag- attr. guovtesjervagis
tverr (vrang og vrien)måttsok måttsog- attr. måttsok; (være ~, om humør)gussjmahit; tverr- doares-
tverrfaglig fágajgasskasasj ttj; adv. fágajgasskasattjat
tverrgate doaresgahttun
tverrligger doaresmuorra r
tverrpomp doarek doareg-
tverrslå doaresmuorra r
tverrstokk doaresmuorra r
tvers (på ~) doarrás (r'r) adv.; på kryss og ~ ruossot ja doarrás; som er el. går på ~ doares-; gå ~ igjennomtjadádit; ~ igjennomtjadá; ~ over, på ~ av (vanligvis om vassdrag, vei, grense) rastá pp., adv.;~ av el. over gasskat; sette av sted på ~ av den opprinnelige retningen doarestit
tversgående doares doarrás (r'r)
tvertadv. (bryte over ~, slutte) hiejttet jt*; (~ om) farra; (~ over, tvers over) gasskat
tvesinnet guoktástalle; (være ~) guoktástallat l
tvette (vaske) bassat s; (rense) rájnnit
tvetydighet iehpetjielgasvuohta d
tvetydig iehpetjielgas -tjielggas-
tvile guoktáladdat tt; han tvilte ikke å løftet ittjij sån jáhto hárráj guoktálatta; (~, være tvesinnet) guoktástallat l; (være i villrede el. usikker) juorrulit, juorruladdat tt; (begynne å ~) guoktáladdagoahtet d; (begynne å ~, bli i villrede el. usikker) juorrulahtjat; (uten å ~) guoktálattak, juorrulattak adv.
tvilende guoktáladde
tviler guoktáladde, guoktástalle
tviler guoktástalle
tvil guoktáladdam, (usikkerhet) juorrulibme m, juorre r; (være i ~) guoktáladdet tt, juorruladdat tt; (dra i ~) iehpedit; (skape ~ el. usikkerhet) juorrulahttet ht; uten ~ (absolutt sikkeret) duodaj; den setningen er uten ~ påvirket av norsk dat gárgadis le duodaj dárogielas bájnnum
tvillingbror juomisjbielle l
tvilling juomisj juomitj-; (den ene av ~ene) juobmebielle l, juomisjbielle l; (stjernebilde) Tvillingene Juomitja
tvillingsøster juomisjbielle l
tvilrådig (være ~) juorredit, (være ~ så smått) juorruladdat tt; (begynne å bli ~) juorrulahtjat tj; (uten å være ~) juorrulahtek
tvilrådighet juorre r
tvilsom (måtelig) biellebálduk -báldug- attr. -bálduk
tvinge nággit intr.; (~ til å) nággidit tr., de tvang meg til å lese nággidin muv låhkåt; (bli tvunget til noe) nággidallat l, nággiduvvat v; (~ el. drive igjennom, om vilje, synspunkter o.l.)tjåhttit;(kunne ~s) nivvasit; (en som ~r seg fram)nággár
tvinne (band, snøre rundt en gjenstand) bárddet rd; (i hast)bárddelit; (~ sammen to lengder) gærddot rd; (~ sammen) gærdodit; (~ sammen el. flere deler sammen) váhtsadit; (~s) bárddásit, gerdudallat l
tvistemål rijddoássje (s'sj) ssj
tvistnemnd rijddonammadus ss s
tvist rijddo jd
tv-program tv-prográmma (m'm) mm
tv tv; farge-tv bájnno-tv; skru av tv-en tv-av jáddit; når kommer den på tv? goassa tv-aj boahtá?; barne-tv mánáj-tv
tvungen (obligatorisk) bákkulasj ttj
ty (ty seg til noen) sebmat m
tydelig adv. tjielgga; tjielggasit; tsuojggusit; (om lyd, stemme) jiednasit; høre ~ jiednasit gullat; (om sikt) sjerrusit, sjerradit; se ~ sjerrusit vuojnnet; det synes ~ sjerradit vuojnnu; (høyt og ~, om lyd, stemme) jieddnát; (klart) girkkásit; (bli ~(ere) tjielggat lg; (~ere) tjielggasappot; (~st) tjielggasabmusijt; skriv ~ tjále vaj álkke le låhkåt
tydeliggjøre tjielgastuhttet ht, tjielggasabbon dahkat
tydeliggjøring tjielgastuhttem
tydelig tjielgas tjielggas- attr. tjielgga; tsuojgos attr.; (~, klar om stemme, lyd) jienalis; (høy og ~, om lyd, stemme, lyd) jieddná attr. jieddnás; (klar og ~, om lyd, stemme; klangfull) tjuodjal attr. tjuodjalis; (klar) girkes girkkás- attr. girkes; adv. (klar, ~, om stemme lyd) jiednasit; snakke ~t og tydelig jiednasit hållat; (klar, ~ om sikt, om det å se) sjerrusit, sjerradit; se klart og ~ sjerrusit vuojnnet; det synes ~ sjerradit vuojnnu; (~ere) tjielggasap tjielggasabbo attr. tjielggasap; (~st) tjielggasamos tjielggasabmus- attr. tjielggasamos
tydeligvis (øyensynlig) vuojnunagá el. vuojnunagi; (etter det som høres) gulunagá el. gulunagi
tyde tjielggit; ~ varsler dijdastallat l
tyggegummi suoskas suosskas-, suoskos suosskus-
tygge suosskat sk, duggit; tygg maten godt el. ordentlig duggi biebmov lirmma; (~ en stund) suoskadit; (~ fort) suosskalit; (~ litt) suoskastit; (noe å ~ på) suoskas suosskas-, suoskos suosskus-; (det en ~r på) suoskudis ss s; (~ drøv) smieritjit
tygging suoskos suosskus-
tykk se tjukk
tykktarm gassatjoalle l, guhkabuojdde jd
tyne (pine) bijnedit; (~s) bijnástuvvat v
tyngde låssudahka g, låsådis ss s, dæddo tt; (~ til å presse ned noe med) detta dæddag-; (som tynger noe)dædda tt*
tynge 1 låsedit, låssodit, dieddet tt*; (~s) låseduvvat v; (~ el. trykke, om bl.a. snømengde, kraftig uvær) tjiektet vt*; (noe som ~r) låsådis ss s; 2(besvære) vájvedit, (bedrøve) hådjodit; ~ samvittigheten oamedåbdov vájvedit
tyngre adj. låsep låsebu- attr. låsep; låssådabbo pp attr. låssådap; adv. låssådappot; låsebut; (litt ~) låsebusj ttj; (gjøre ~) låsedit; (gjøre tung el. ~, få til å bli tung el. ~) låssodit; (bli ~) låssot s; (bli gjort ~) låseduvvat v
tyngsel (besvær) vájvve jv; (byrde) noade; mørketiden lå som en ~ over innbyggerne sjievnnjisájgge lij vájvven almatjijda
tyngstadj. låsemus ss s, låssådamos låssådabmus- attr. låssådamos; adv. låsemusát, låssådabmusit
tynn 1(om menneske) sekkugasj ttj; sekkuk sekkug- attr. sekkugis; (~, oftes om medfødt egenskap) skirvva rv attr. skirvas; (~ person, tråd, pinne, stav o.l.) siegge kk attr. siekkes el. sekka; (~ere, om menneske, tråd, pinne, stav o.l.) siekkep siekkebu- attr. siekkep; (~est, om menneske, tråd, pinne, stav o.l.) siekkemus ss s; (bli ~,om menneske) sæggot kk; 2(om flate ting, også om tøy) asidasj ttj attr. asidis; et tynt klesplagg asidis bivtas;(gjøre noe ~ere, om flate ting) asiduhttet ht; (~ere, om flate ting, tøy) asidabbo pp attr. asidap; (~est, om flate ting, tøy) asidamos asidabmus- attr. asidamos; (~, om bl.a tøy) sjánjas sjádnjas- attr. sjádnja; (bli ~ el. tynnslitt, om klær, tøy) sjádnjot nj; 3(om væske, om hår, pels etc..) njárbbat njárbbad- attr. njárbbis, njárbbe rb attr. njárbes; malingen var altfor ~ mála lij ilá njárbbe; (utvannet) slájvve jv attr. slájves; kaffen var ~ káffa lij slájvve; (gjøre ~ el. ~ere, om væske, skog etc.) njárbbit, njárbbidit, njárbbodit; (bli ~ el. ~ere) njárbbot rb
tynnbrød gárppa rp
tynne (~ ut) njárbbit
tynnkledd (gå ~) skirnjadit, skirnnjahit; adv. skirnnjot
tynnslitt (om tøy, klær etc.) sjánjas sjádnjas- attr. sjádnja; sirŋas sirŋŋas- attr. sirŋas; (bli ~, om tøy, klær) sjádnjot nj, sirŋŋat rŋ
tynntarmfett svierbbebuojdde jd
tynntarm sekkatjoalle l; (~ene som ligger nærmest nyrene) tjoaloj tjålluh-
typebetegnelse tjærddamærkka rk*
type tjærdda rd*, sládja j; en annen ~ ietjálágásj -lágátj- attr. ietjálágásj; samme ~ sæmmilágásj -lágátj- attr. -lágásj
tyrannisere urmagahttet ht, urmeduhttet ht; urmastit
tyrihjelm átjárásse s (Aconitum septentrionále)
tyr vuoksá vs; (stjernebilde) Tyren Vuoksá
tysfjording divtasvuonak -vuonag-
tysk (språk) dujskagiella l
tysse duhtot d; (~ fl.ggr.) dudodit
tyst adv. (bli ~) sjávvunit; sjávot, sjávo, sjáv-sjávo
tystne sjávvunit; fuglesangen ~t låttij vitsárdallam sjávvunij; (få til å ~) sjávvunahttet ht
tyttebær jågŋå ŋ (Vaccinium vitis-idaea)
tyttebærlyng jågŋådaŋás -dagŋas-
tyttebærplukker (person) jåggŋår
tyvegods suoladávver
tyveri suolludahka g, suolavuohta d; bli beskyldt for ~ suolludagás guoddaluvvat
tyve se tjue
tyvfiske suollet guollit
tyvjo suolaskájtti jt (stercorarius parasiticus)
tyvlytte suollet el. suolev gulldalit; (høre om noen vet noe) gulldaladdat tt
tyvlytting suollegulldalibme m
tyvlåne suollet luojkkat, luojkastit
tyvradd suola suollag-
tyvslakte suollet njuovvat
tyv suola suollag-
tyv suola suollag-
tyvtitte suollet guovllat
tæger se tåg
tære (om rust) bårråt r
tøff buossje sj attr. buosjes; (uredd) duosstel attr. duosstelis; (~ere) buosjep buosjebu- attr. buosjep; (~est) buosjemus ss s; (bli ~ere) buossjot sj
tøffe (om motor) tsilkadit
tøffel loabádahka g, tráppsa
tøffhet buosjesvuohta d, duosstelisvuohta d
tøffing buosják buosjág-
tøm (av lær) lábttje btj
tømme (~ et rom etc.) guorrit (r'r) tr.; duobbmit;(~ i el. ut, om væske)gurggalit tr., (fl.ggr.) gurgodit tr.; hun tømte ut kaffen káfav gurggalij; (slå ut) sliebbit, (slå ut fl.ggr. el. fl.kar) slæbbot pp; (~s) guorrunit, duobmanit; (bli tømt) duobbmiduvvat v
tømmer dimbar dimmbar-
tømmerhugger dimbartjuolle (l'l)
tømmerstokk tjåsskå sk
tømre dimbardit
njáhtsot ts
tønneband (sveip) svæjbba jb*
tønne duddno dn; kvart ~ goarddel
tørk 1(det å bli tørr) gåjkko jk; kles~ bivtasgåjkko; henge klærne til tørk gatsostit biktasijt gåjkåtjit; 2(noe å tørke med) sihkun
tørke 1(gjøre tørr) gåjkkit, gåjkkådit tr.;~ håret vuoptajt gåjkkit el. gåjkkådit; ~ klær biktasijt gåjkkådit; (~ som snarest el. litt) gåjkkådasstet st; (~ flere obj. el. over tid) gåjkkådallat l; (~, la ~, om tremateriale) gálvvadit tr.; (~ om fl. subjekt) gåjkådit intr.; (~ litt, om fisk, kjøtt) boahkkot hkintr.; (~ inn, ut, opp) gåjkijdit; (~ bort, visne) buollnat ln; (~ og visne, om gress, blomster; tjære i tre, smurning i sko etc.) tjuornnat rn; (~ inn, ut, om brønn, kilde) råktjåt vtj; (om bein) dáktat vt, (~ og skrumpe) jádnat n; (~ og hardne, om tre) gálvvat lv; (~ og hardne, om blod) ruosstot st; (~t)adj. pf.pt. gåjkke, ~t fisk gåjkkeguolle, ~t kjøtt gåjkkebierggo; 2(fjerne med klut e.l.) sihkkot hk, (~ opp el. av, i hast el. litt) sihkastit; noe å ~ med sihkun; (~ seg i baken) såhtsot ts tr.; ~ over golvet guolbev bassalit; 3(bli tørr) gåjkkåt jk intr.;malingen ~r sent mála nuolet gåjkkå; klærneholder på å ~ biktasa li gåjkkåmin
tørke s. gåjkko jk, høy~ ájvvegåjkko; sterk ~ jaŋádahka g
tørkestativ (for skinn og kjøtt) suoŋer suogŋár-
tørketrommel gåjkkådimmasjijnna jn
tørkle lijnne jn
tørrdrakt tjáhtjegárvvo rv
tørre (gjøre tørr) gåjkkit
tørre duosstat st
tørrfisk gåjkkeguolle l
tørrfuru soarvve rv; (~ som har ramlet ned og blitt vasstrukken) vehtak vehtag-
tørr gåjkes gåjkkås- attr. gåjkke; (~est) gåjkkåsamos gåjkkåsabmus- attr. gåjkkåsamos; (~ og hard mark, jord) tjarggat tjarggad- attr. tjargga el. tjarggis; jakker attr.; (tørt og hardt terreng til fjells) tjuorbbat tjuorbbad- attr. tjuorbbis; (veldig ~) jaŋás jagŋasa attr. jagŋa; (~ og lett, om slievar-snø) slievvo v attr. slievos; (tørt land) gåjkkegádde tt; (bli ~) gåjkkåt jk, den blir fort ~ gåjkkå dat ruvva; (bli ~ el. begynne å bli ~)gåjkijdit; (bli veldig ~, om lav, jord etc.) jagŋat ŋ; (gjøre ~) gåjkkit; (det ~e) gåjkes gåjkkås-
tørrkjøtt gåjkkebierggo rg
tørrlegge gåjkkit; ~ myra jiekkev gåjkkit; (senke vannstanden) tsoahkodit
tørrmat gåjkkebiebbmo bm
tørrmelk gåjkkemielkke lk
tørrskodd gåjkkejuolgij, gåjken
tørrved gåjkkemuorra r; (~ som legges i en råvedild for at den skal brenne bedre) fáddá tt
tørste gåjkkåt jk; jeg ~r mån lav gåjkkåmin
tørst gåjkko jk, gåjkkåmin; være kaffe~ liehket káffagåjkon (f'f); de var både sultne og ~e lidjin nælggomin ja gåjkkåmin
tørstig (gjøre ~) gåjkådit
tøve (vrøvle) samssit; (~ ull, tøy) duohppit tr.
tøvet samssá attr. samssás
tøvprat samssa ms
tøv samssa ms; prate ~ (unyttige ting) dåssjijt hållat
tøvær njáhtso ts; (bli ~) njátsodit
tøye vanádit, (~s ut) vadnat n
tøys (på ~, om å prate) duojáŋaj
tøyse (om barn)gaduhit
tøystykke (~ som skjøtes til et annet ~) vuojvve jv; (kileformet ~ el. del på samelue) årdde rd
TØY TYDDJA dj; (AV SYNTETISK MATERIALE) GÅDO
tåg pl. tæger (rot) dájvve jv, viedde tt
juolggetjuvdde vd
tåkelegge lávvadit
tåke murkko rk, mierkká rk; (lett ~) murkádahka g; (legge seg over, om ~)lávvat v
tåket(e) savdas savddas- attr. savdas
tåle gierddat rd, gillat (l'l) ll; (~ belastning, bære) guoddet tt; (herde) hærddut
tålmodig gierddis, adv. gierddisit
tålmodighet gierddisvuohta d, med ~ gierddisit el. gierddisvuodajn
tålsom gierddis, guhkesmielak -mielag- attr. guhkesmielak; være ~ liehket gierddis(in)
tålsomhet gierddisvuohta d, guhkesmielakvuohta d
tåpe jalla (l'l) ll, gájves gájvvás-
tåpelighet jallasvuohta d; (dårskap) gájvesvuohta d
tåpelig jalla (l'l) ll attr. jallas; (dåraktig) gájves gájvvás- attr. gájves; en ~ person jallas ulmusj; (mest ~e) jallasamos jallasabmus- attr. jallasamos; (opptre på en dum el. ~ måte, oppføre seg ~) jallastallat l; adv. jallat; le ~ jallat tjajmmat
tåre ganjál gadnjal-; ~ne trillet gadnjala gålggin; (felle ~r) ganjáldit, ganjáldallat l
tårekanal ganjálkanálla l
tåret (øye) ganjáltjalmme lm, med ~e øyne ganjáltjalmij; bli blank i øynene tjalme soavllu
tårevåt (øye) ganjáltjalmme lm, med ~e øyne ganjáltjalmij; (kinn)med ~e kinn ganjálnieraj
tårnfalk bieggahábak -hábag- (falco tinnunculus)
tårn toarnna rn*