Norsk-lulesamisk Ordbok   av   Anders Kintel . . . . . . .  Copyright © 2012 Sámediggi Sametinget

Dersom du har merknader eller forslag på ord som kan suppleres, kan du sende en e-post til denne adressen: lulesamisk.ordbok@samediggi.no

Tips om hvordan søke på ord Først velger du bokstaven du vil søke under og trykk "Ctrl" og "F", og en søkeboks vil komme til syne.

Eksempel Hvis du ønsker å søke hva ordet "ihtet" betyr på norsk: Velg bokstaven "I" og klikk Ctrl og F > skriv deretter søkeordet "ihtet" i boksen, og du får en norsk oversettelse. Du slipper nå å skrolle deg nedover skjermen.

NB: Dette er en foreløpig versjon med inkonsistent formatering. En korrekt formatert versjon kommer senere.


Norsk Lulesamisk
rabalder stuojmme jm; lage ~ stuojmmit el. stuojmev dahkat
rabarba rabarbra; ~suppe rabarbrajupptsa pts
rabatt haddevuoledibme m; (gi ~, om pris) hattev vuoledit; gi 10 prosent ~ hattev vuoledit lågev prosentajn
rabbel rånntsetjála -tjállag-
rabies benahævvo v
rable (skrive slurvete) rånntsit
racerbil gilposbijlla jl
racket spettjun
radar rádar
radioaktiv radioaktijvalasj ttj
radioprográmma (m'm) m radioprogram
radio radio
rad rájddo jd, gárgadis ss s; (~ og rekke) gárges gárggá; folk kom i ~ og rekke ulmutja båhtin gárggán; (i, på ~, etter hverandre) maŋŋálakkoj; flere dager på ~ moadda biejve maŋŋálakkoj; (~ el. fure i åker) várro (r'r) rr
ráfefursstá fredsfyrste
ragg (stritt hår på dyr) sjævssja vsj*; (det lange ~et under reinoksens el. geitas hals) njávve v; (dyr med ~) sjævsják sjævsjág-
raggete sjævssjá attr. sjævssjás, (noe(n) som er ~) sjævsják sjævsjág-
raide (overfalle) ládat
raide rájddo jd
rake (høy o.l.) ráhkkut
rakefisk láŋasguolle l
rakett rakæhtta ht*; de skjøt en ~ rakehtav vuohtjin
rakne (om klesplagg, søm o.l.) rahtasit; (~ om forhold, samhold) skuollalit
rak njuolgga; njuolggat njuolggad- attr. njuolgga, njuolggis; njuolgos njuolggus- attr. njuolgos; (om trestamme el. gjenstand av tre) njuorro r attr. njuoros, sárggat sárggad- attr. sárggis; (~ i ryggen) várddá attr. várddás; (gjøre ~)njuolggit; (gå ~e veien) njuolggit; (ligge rakt ut el. være rak) gálggahit
rakrygget (~ og lang)várddá attr. várddás
rakstammet (om tre) sárggat sárggad- attr. sárggis
ramle 1(dette) jårråt r, ravggat vg intr.; (~ plutselig) jårrålit; han ~t på baken ravgaj badátjij nali; (~ og slå seg) jårådit; (~ hodestups)huvnjágit; (få til å ~) ravggit tr., (få til å ~ fl.ggr. el. få flere til å ~)ravggot vg; (~ fl.ggr. el. den ene etter den andre) ravgadit frekv.; (~ ned) gahttjat htj intr., ~t ned fra hylla gahtjaj hilldos; (~ i hop el. på ræv, i overført betydning) guoggánit; (~ i snøen) bållurit; (ferdig å ~ over) stávttjot adv.; (noe som har ~t sammen el. over ende)guokkek attr., tre som har ~t over ende og hengt seg opp i et annet guokkek muorra; 2(skramle) skoalkkat lk, juhtsat ts
rammebetingelse ålgoldisækto vt
rammeplan rámmapládna n (m'm)
ramme rámma (m'm) mm;birástahka g; birám; (omgivelse) birás birras-; biros birrus-; (avgrensning) rádjá j, mierre r
rammev. (sette en ~ for noe) birástit
rammev. (treffe) diejttet jt*, dæjvvat jv*, båsskålit; (bli ~t av noe) boadádallat l +ill.;bli ~t av sykdom skihpudahkaj boadádallat; (bli berørt) guoskadallat l; ~s hardest garrasabmusijt guoskadallat; (~ så det skader) vahágahttet ht
ramp bahágurik bahágurig-; (pakk) báhken
rampestrek skælmmudahka g; (en som gjør ~er) skælmma lm; gjøre ~er skælmmudit; (gjøre ~er) skælmmudit
rams (utenat) ålgolt; kunne noe på ~ ålgolt máhttet
ramse (~ opp) gárggalit; ~ opp utenat ålgolt gárggalit
ramse (báhko)gárges -gárggá-
rand 1(kant) rabdda bd; til ~ av glasset glássarabddaj; på gravens ~ ráhporabdan; 2(stripe) med striper el. renderrájak attr., pred.; bukse med røde render ruoppsisrájak båvså;3(fordypning); ~ på undersiden av en ski goalle l, oalle l; pløyd el. gravd renne bl.a. i åker várro (r'r) rr
rane rievvot v
raner rievvár
rang árvvogisvuohta d; gjestene ble plassert etter ~ guosse tjåhkkåhin árvvogisvuoda milta; du tar ikke hensyn til person eller ~ dån illa belulasj; en folketaler av ~ tjiehpes álmmukhoalle; damene har ~en kujna vuostak
rangere (ordne i rekkefølge) gárggalit; ~s etter resultatene gárggaluvvat båhtusij milta
rangle (rangle el. drive omkring, helst om nettene) birjadit
rangler birjadiddje; natte~ idjabirjadiddje
rangstige dásse s, mierre r
rank (~ og høy) várddá attr. várddás; ~ skikkelse várddás ulmusj; (om stamme) sárggat sárggad- attr. sárggis; en ~ stamme sárggis mátta
rans. rievvom
ransake (fl.ggr. el. om fl.)tr. åtsådallat l, guoradallat l; ransak dere selvåtsådallit ietjada; ~ seg selv (prøve seg innfor noe) ietjas bårdudallat
ransel lávkka vk
ransmann rievvár; kan du beskrive ransmennene máhtá gus rievvárijt gåvådit
rape (hørbar oppstøt) rievgedit, (fl.ggr.) rævggot vg; barnet rapte mánná rievgedij
rape vierrat r, njirrat r intr.
raping (hørbar oppstøt) rævgganis ss s
rapp (slag) rejvadis ss s
rappe (naske) nisskot sk, niskudit
rapport diedádus ss s
rapportere diededit
rap vieradahka g
rar 1(merkelig) imáj ibmah-; det var ikke ~t at vi hadde frosset ij lim imáj gå lijma gållum; (~ person, som gjør el. sier noe etter ~e el. snodige innfall) skullooajvve jv, jieris; (som er uhyggelig) goavsos goaksu(s)- attr. goavsos; (forskjellig) han kan mye ~t sån máhttá duov dáv; 2(i nekt. uttrykk) han fikk ikke ~e hjelpen ittjij sån heva viehkev oattjo
rase 1(~ ned, sammen) vierrat r intr., (fl. el. det ene etter det andre) vieradit; (~, om stein, skred) njirrat r; (~, om grus, småstein og lyden som høres) sjárrat r; (~ sammen, om bygning, tak etc.)lábllat bl, slábmat m; sted el. område hvor noe har rast ut vieradahka g; 2(herje) radjuhit; vinden raste biegga radjuhij; i ~nde fart sieldes fártajn; 3(~ i sinne) darruhit; (~ av sinne (fig.)oassjot sj; (~ i fylla) dájssat js; bli ~nde suhttat, moarádit
rasedyr oalle nállejudos -juhtus-
rasefordom ulmusjgáddo tt
rasehat ulmusjvassje sj; vassje ulmutjij gáktuj
raseopptøyer ulmusjstuojme
rasere gajkudit, småludit; (utslette) muorrodit
raseri rádamoarre r el. moarre r; det opptente ~et båvtij (ráda)moarev; fråde av ~ moares såptåv soalssot
rase s. ulmusjtjærdda rd*, ulmusj ulmutj-, máddo tt; (dyr, fugler) nálle l; (av den el. den ~n) -nálak -nálag- attr. -nálak, hund av god ~ buorrenálak bena; med det og det lynne, med den og den egenskapen -nálán; hund med et godt lynne buorrenálán bena
raseskillepolitikk ulmusjieredimpolitihkka hk
raseskille ulmusjieredibme m, máttoj ieredibme
rasfare ridovádá
rasisme rasissma sm
rasistisk være ~ iebdedit
rasist rasissta st
rasjonere tsuhttset hts
rask 1(hurtig) jåhtel attr. jåhtelis; han/hun var ~ å løpe sån lij jåhtel viegatjit; (~ til å løpe, gå på ski) valle l attr. vales; vuoktjo vtj attr. vuovtjos; (~, men ikke utholdende) tjuodnat tjuodnad- attr. tjuoddnis;(~ til å springe, om en kalv som er to, tre uker gammel og som lett følger moren) tjálgak tjálgag-; (snar i vendingen) háhppel attr. háhppelis; adv. (i en fei) háhppelit; (i en fart) jåhtelit; (på et øyeblikk) aktiga; (~ere)jåhtelabbo pp attr. jåhtelap; adv. jåhtelappot; (~est) jåhtelamos jåhtelabmus-; valemus ss s; adv. jåhtelabmusit; 2(sunn, frisk) lassjes attr.; lassjuk lassjug- attr. lassjugis; (bli frisk og ~) lassjánit; (~ og rørig) hebulasj ttj; (frisk og ~, om en eldre person) sjahpe b attr. sjabes
raske (~ sammen noe i en fart) tjoahkkistit; (samle el. plukke fort) tjoaggelit, doahpolit; (~ sammen rusk og rask) råsskit
raske (skynde seg, skynde på) gáhtjadit, råhtodit
rasks. ruhke g; (rusk og ~) råsskå sk
rasle (om papir, tørt skinn etc.) råhpat b (3.p.sg.pres. roahpá); (røre på seg) gåritjit; noe som ~t under senga juoga mij seŋga vuolen gåritjij; (~ el. pusle med noe, og med det fremkalle en svak lyd) gåssat s (3.p.sg.pres. goassá); (~, klirre) skuollat l; lenkene ~t rikke skuollin
rasling skåhpa b
rasområde ridovieradahka g
ras rido, rihto d; det gikk et ~ rido vieraj
rassted ridovieradahka g
rast (holde ~) ganugit, vuojŋadit; (~ med matpause) svarkka rk; (ta en ~ med matpause) svarkestit
raste ganugit, vuojŋadit; (inklusiv mat) svarkestit
rasteplass ganudahka g
rastløs (urolig) juolodibme m attr. juolodis; (selskapssyk) oahttjá attr. oahttjás
ratifisere tjårggit, dåhkkidit
rattkjelke ráhttatjielkká lk
rattlås ráhttalássa s
ratt ráhtta ht; sitte bak ~et ráhta duogen tjåhkkåhit, vuodjet j
raus adv. (rundhåndet) ráhpadit
raute muhkot g; kua ~r gussa muhku; (~ én gang) mugádit
ravine ruovdásj ruovdátj-; (smal kløft med bratte vegger) gårsså rs
ravn garjjá rj, ruŋŋka ŋk (CORVUS CORAX)
re (re el. reie opp en seng)láhtjet tj; arbeid med å re opp látjos láhtjus-
reagere (Røre på seg) labádit; (~ negativt, knurre) murkestit; uten å ~ negativt murkestahtek
reaksjon reaksjåvnnå vn
real 1(ekte) oalle; (virkelig) almma; ~e verdier almma árvo; 2(redelig) rievtuk rievtug- attr. rievtugis; (ærlig) váhke g attr. váges; hun var alltid ~ sån lij agev rievtuk
realisere jåhtuj biedjat el. oadtjot
realisme almmavuohta d
realistisk almma adj.; en ~ skildring almma gåvvidibme
realitet (sannhet) duohtavuohta d; (virkelighet)almmavuohta d
realkapital almmaruhtaåbmudahka g, almmakapitálla l
realkompetanse almmamáhtudahka g
reallønn almmabálkká lk
realverdi almmaárvvo rv
redaksjon dåjmadus ss s
redaksjonssjef dåjmadusoajvve jv
redaktør dåjmadiddje; ansvarlig ~ oajvvedåjmadiddje
redd (bli ~) ballát (l'l); (bli ~ om flere el. den ene etter den andre) balládit (l'l); (være ~ for noe el. for å) ballat l (+elat); hun var ~ hunden bednagis baláj; jeg er ~ du ikke vil lykkes baláv i vuorbástuvá; (noe som man får være ~ for) baludis ss s; (det å være ~, være i frykt) ballo l; (noe som man har grunn til å være ~ for) baládahtte; (som er lett å skremme) hárgge rg attr. hárges; (late som å være lettskremt el. ~) hárgástallat l; (være så smått ~ for noe, en person, en oppgave) gåvvat v (3.p.sg. pres. goavvá) +elat.
redde gádjot j; ~ liv hekkav gádjot; (bli ~t) gájoduvvat v, gádjusit; (~s) gádjusit; (slippe unna) bessat s; (~ unna ved å flykte, hjelpe på flukt) bádardahttet ht
reddhare hárgesbuojda -buojddag- (eg. reddrøyskatt); njoammelahijtam (eg. baken av en hare); biessegáma -gábmag- (s's) (eg. kommag av never)
reddrøyskatt (tilsvarer 'reddhare' i norsk) hárgesbuojda -buojddag-
rede (parat, klar) rejdas; gergas gærggas- attr. gergas; gárves gárvvás- attr. gárves; være ~ liehket rejdas el. gergas; ~ til å dø rejdas el. gárves jámátjit
rede (reir)biesse s
rede 1(orden, greie) diehtet d, tjielggit, vásstedit; (ha god ~ på, holde ~ på) diehtet d; (få ~ på) oadtjot diehtet; (gjøre ~ for) vásstedit, tjielggit; han må gjøre ~ for hver krone han bruker sån hæhttu vásstedit juohkkat kråvnås majt gållåt; gjøre ~ for hvordan ordavledninger blir laget tjielggit gåktu báhkosuorgudime dagáduvvi; (gjøres ~ for) tjielggiduvvat v; 2(bringe klarhet i) tjielggit; 3(re opp) láhtjet tj
redegjørelse tjielggidus ss s, diedádus ss s
redegjøre tjielggit; ~ for saken ássjev tjielggit
redelighet rievtugisvuohta d
redelig rievtuk rievtug- attr. rievtugis; rievtes attr.; et ~ menneskerievtes el. rievtugis ulmusj; ærlig og ~ váges ja rievtugis
redning gádjusibme m, gádjom
redningssentral gádjomguovdásj -guovdátj-
redningstjeneste gádjomdievnastus ss s
redsel ballo l; av, i ~ balos; bli grepet av ~ ballát (l'l); bli grepet av ~, om fl. el. den ene etter den andre balládit (l'l); bli overveldet av ~ alvosláhkáj ballát
redselsfull baldos
redselstid baldos ájgge
redskap vettsa el. vædtsak vædtsag-; ræjddo jd; giehtaræjddo jd; arbeide med dårlige ~ niberdit
reduksjon (om antall, mengde) binnedibme m; (om pris) vuoledibme m; ~ i pengestøtte ruhtadoarjja binnedum
redusere (antall, mengde)binnedit tr.; (~ litt, om antall, mengde)binnedasstet st; ~ kostnadene gålojt binnedit; (om pris) vuoledit, luojttet jt; (~ litt, om pris) vuoledasstet st, luojtestit; (lette) giehpedit; ~ reinflokken ælov giehpedit; (svekke) hæboduhttet ht
reell almma adj.
referansegruppe referánssajuogos -juohkus-
referanse referánssa ns
referat referáhtta ht
referere 1(~ til) vuosedit; 2(gjenfortelle) mujttalit
refinansiere ådåsis ruhtadit
refleksiv refleksijvva jv; ~t verb refleksijva værbba
refleksjon árvvalibme m; ájádallama
refleks reflæksa ks*; (~brikke) slergun; bruk ~ i mørket! adnit slergunav sjievnnjedin!
reflektere (tenke) ájádallat l; begynne å ~ ájádallagoahtet d
reformasjon ådåstus ss s, ådåstibme m
reformere ådåstit; bli reformert ådåstuvvat v
reform ådåstus ss s
refse nuktalit
refs nuktalus ss s
refusjon refusjåvnnå vn
regelmessig (med mellomrom) juovnnát adv.; vi ses ~ vuojnnalip juovnnát; med jevne mellomrom duolloj dálloj
regel njuolgadus ss s; ~ for bruk av noe adnonjuolgadus ss s; (vanligvis) som ~, i ~en ábaj, dábálattjat
regelverk njuolgadusá; se på ~et njuolgadusájt gæhttjat
regi 1(sceneledelse i film osv.) dåjmadibme; ~en var ved NN dåjmadibme lij NN baktu; 2(drift) jådedibme, doajmma jm*; drive noe i offentlig ~ jådedit juojddá almulasj dåjmaj baktu; retningslinjer for all virksomhet i ~ av Sametinget njuolgadusá gájkka dåjmajda majt Sámedigge jådet
regionalkontor guovllokontåvrrå vr
region guovllo vl (vanlig i bøyde former); i Salten ~en Sállto-guovlon
regionplan guovllopládna n
regionsykehus guovlloskihppijviesso s
register lågos låhkus-, registar regisstar-
registrere (skriflig) tjáledit, registrerit; registrert tjáledum; (merke) vuohttet ht, vuojnnet jn
registrering (skriftlig) tjáledibme m; ~sskjema tjáledimsjiebmá m
regjere (råde) ráddit
regjering ráddidus ss s
regjeringsparti ráddidusbelludahka g
regle gáritjis; rim og ~ rijma ja gáritjisá
reglement njuolgadus ss s
regn (uten blåst) harvve rv; (~ med blåst, regnvær)rássjo sj; (~ med enkelte ~dråper) denjadahka g; (øs~, over tid) stæbádahka g; (styrt~) sjoavoj sjåvvuh-, sjoavádahka g; (pøs~) gåttjek gåttjeg-; (dusk~) navol navvul-, navoldahka g
regnbue ádjájuoksa vs, átjájuoksa vs
regnbuehinnen tjalmmedierre r
regnbyge rássjobålås -bållås-; (kraftig ~) rássjoriebmo m; (komme med en ~) bålåstit; enkelte ~r, ~r med sol ájnegis rássjobållåsa, båttåtja bæjvádagájn
regne (falle som regn) harvvet rv; (~, ofte med blåst) rássjodit; det har ~t hele dagen rássjodam le gætjo biejvev; (~ litt nå og da, små~) harvatjit, rássjudallat l; (~, enkelte regndråper faller) dednjat nj; (dusk~) navoldit, naveldit; tjádet; (foss~) sjoavodit, sjåvvat v (3.pr.sg. pres. sjoavvá); (hølje) gurgadit; (stritt, heftig, om det å ~) tjáhttját adv.
regne 1 (telle) låhkåt g; regn meg med låhkit muv sæhkáj; jeg ~r med at du kommer árvvedav dån boadá; 2(om matematikk) riekknit; begynne å ~ riekknigoahtet d; 3(anse) adnet n, låhkåt g; mange ~r det som en delikatesse moaddása adni dav hærsskobiebbmon; hun ~s for å være spesialistpå området suv adni tjiehppen dan suorgen; han ble ~t blant overtredere bahádahkkij sæhkáj sån lågåduváj
regnfull rássjo-; en ~ sommer rássjogiesse s
regning rieknik rieknig-, máksemus ss s
regnjakke rássjogierdde rd
regnklær rássjobivtas -biktas-
regnskap ruhtalåhko g, låhko g ; ~et er revidert og funnet i orden ruhtalåhko le dárkestuvvam ja dåhkkiduvvam; føre ~ ruhtalågov el. rudájt ábjjat; gjøre el. avlegge ~ lågov dahkat; (~ for synder) suddolåhkå g
regnskapsfører ruhtaábjje bj
regnskjerm rássjosuoján, harvvesuodje j el. rássjosuodje j
regnskog rássjovuobme m, rássjovuovdde vd
regnskur rássjobålås -bållås-; (kraftig ~) rássjoriebmo m el. riebmo m; (komme med en ~) bålåstit
regnskyll rássjobålås -bållås-
regnvær rássjo sj; ute i ~et ålggon rássjon; ~ssommer rássjogiesse s; (øs~, over tid) stæbádahka g; (styrt~) sjoavoj sjåvvuh-, sjoavádahka g; (pøs~) gåttjek gåttjeg-
regulativ regulatijvva jv; statens ~ stáhta regulatijvva
regulere hiebadit, regulerit; (vannstanden) dulvvadit, tsoahkodit
rehabilitering (attføring) oatsodibme m, máhtsadibme m
reie se re
reim (på f.eks. en ryggsekk) gáras gárras-; skinn~ (til snøring) garttsa rts; (drag~, framover fra pulken under reinens buk) rájppe jp; (bred ~, gjord) avudis ss s
reinbeite boatsojguohtom, ælloguohtom
reinbeitedistrikt (sijdda, samelandsby) tjærro r, tjiellde ld; (beiteområde) ælloguohtomguovllo vl
reinbeiteområde (ællo)guohtomednam, (ællo)guohtomguovllo vl
rein boatsoj boahttsu-; ræjnna jn* (rangifer tarandus); (knapt ettårsgammel ~) tjermak tjermag-; (hvit ~) bejuk bejug-; (helhvit ~) hujtuk hujtug-; (mørk ~, nesten svart ~) rijmek rijmeg-; (glinsende svart ~) giehparijmek -rijmeg-; (~ med lysere sider) luostak luostag-; (lysgrå ~) tjuorak tjuorag-; (bleset, med lys flekk el. stripe i panna) tjuosek tjuoseg-; (~ med hvitbrungrå fargetone) sihtsa ts el. sjisak sjisag-; (hornløs ~, som hornene er kappet av) nálak nálag-; (~ som ikke er merket) gætjok gætjog- el. gætjobiellje lj; (mager ~)roanntjo ntj, roanntso nts, guojrra jr; (~okse, ikke kastrert ~) sarves sarvvá-; (kastrert ~) gáskek gáskeg-; (~okse) hiergge rg; vátjav váhtjam-; (simle som har kalv el. er drektig) álldo ld; (simle som har kalv, ikke drektig) miesak miesag-; (simle i toårsalderen) vuonjal vuodnjal-; (simle som ikke er el. blir drektig) rådno n; (simle som aldri får kalv) stájnak stájnag-; grynte om simle og kalv ruovggat vg; (~ som er bundet etter siste sleden for å holde igjen i nedoverbakke) tjånudis ss s; (~ som en person gav et barn som hadde fått sin første tann el. som et barn har fått som gave, faddergave) bánul; (sytings~) gæhttjoboatsoj -boahttsu-
reinbukk sarves sarvvá-; (kastrert ~, brukt som kjørerein) hiergge rg; (kastrert ~, som ikke er temt til kjørerein) sváljek sváljeg-; ~ (sist i raiden) som bærer lavvostengene dægáhiergge; grynte om ~ i paringstid råhkot g
reindrift boatsojsujtto jt, boatsojbarggo rg; ællosujtto jt, ællobarggo rg; (~ som næring) boatsojæládus ss s
reindriftsnæring boatsojæládus ss s
reindriftssame ællosábme m, boatsojsábme m, (flyttsame)jåhttesábme m
reindriftsutøvelse ællobarggo rg
reindriftsutøver ællobargge, ælloniehkke hk
reineier ælloniehkke hk; (person som gjeter en ikke-reingjeters rein) rájdde
reinflokk ællo l; (~ mellom 50-150 dyr) návkká vk; (liten ~) tjårå tjårråg-, tjårrågasj ttj; (~ som er i frihet, uten bevoktning) viejttoællo l
reingjerde gárdde rd, gærdda rd*
reingjeter ræjnár; jf. ræjnnuhiddje, svájnas
reinhorn boahttsutjoarvve rv
reinkalvmerking miessemærkkom
reinkalv miesse s; (liten ~) mæsásj mæsátj-; (sped, nyfødt ~) ruopsokmiesse s; (~, de første dagene etter fødselen) njæbttso bts; (~ som er to, tre uker gammel og mer, og som lett følger moren) tjálgak tjálgag-; (~ som er seks, sju uker gammel) muojvák muojvág-; (fullhåret ~) bårggemiesse s; (nærmere ett år gammel ~) tjermak tjermag-; (ikke merket ~) gætjokmiesse s; grynte om ~ ruovggat vg; ~en grynter miesse ruovggá
reinkalvskinn miesá miesság-
reinkappkjøring hierggevuodjem
reinkappkjøringskonkurranse hierggegilposvuodjem
reinkjøring hierggevuodjem
reinkjøtt boahttsubierggo rg
reinlav visste st (hører til Cladonia slekten)
reinmerke boatsojmærkka rk*; ~snitt ruovddegiedja j el. ruotgiedja j
reinmøkk (om sommeren) lænjok lænjog-
reinokse sarves sarvvá-; (kastrert ~, brukt som kjørerein el. kløvdyr) hiergge rg; (kastrert ~, som ikke er temt til kjørerein) sváljek sváljeg-; ~ (sist i raiden) som bærer lavvostengene dægáhiergge; grynte om ~ i paringstid råhkot g; se også hannrein
reinrose noarssa rs* (Dryas octopetala)
rein se ren
reinskav tsábos tsáhpus-
reinskilning lárkav lárkkam-
reinskrott gårot gårod-; halv ~ (stek, side og bog) rihta d el. rihtabielle l
reinspann hierggerájddo jd
reintall (antall rein) boatsojlåhko g
reip (tau) doahke g; (~ til å binde fast pakning med) gárkas gárkkas-; (~ til å snøre noe fast med) gárastahka g, gáras gárras-; (~ f.eks. til å dra garn med under isen) riessjme sjm; (grovt ~ av granens røtter) gájnno jn; (~ av lær) lábttje btj; (~ framover fra pulken under reinens buk) rájppe jp
reir biesse s; troste~ rásstábiesse s; (ekorn~) bará barrag-
reiseavstand (manno)gasska sk
reisebyrå mannodåjmadahka g
reisedag vuolggembiejvve jv
reisefot (stå på ~) vuolggemin, vuolgátjit; (leve på ~) maneldit
reisefradrag mannogæsos -gessus-
reisefølge mannoguojmme jm
reisegods mannogálvvo lv
reisegodtgjørelse mannomávsálvis ss s
reisekamerat mannoguojmme jm, fárrulasj ttj
reiseliv mannoæládus ss s
reiselivsnæring mannoæládus ss s
reisemål mannomåhkke hk
reisende manne (n'n) pr.pt.
reiseregulativ mannoregulatijvva jv
reise s. manno n, mannulahka g; en ~ til Roma manno Romaj; lykkepå reisa! vuorbbe mannulagán!; (gjøre en ~) mannat n, vuolgget lg; gjøre en ~ til Australia Australian mannat el. Australiaj vuolgget; legge ut på ~ manojda vuolgget
reiseselskap fárroguojmme jm, fárrulasj ttj
reiseskildring mannogåvvidibme m (v'v), mannomujttalus ss s
reisestøtte mannodoarjja rj*
reiseutgift mannogållo l; reise- og oppholdsutgifter manno- ja årromgålo
reise v. (dra) vuolgget lg, mannat n; ~ til Finland Suobmaj vuolgget; hun reiste i dag sån vuolgij uddni; på vei til å ~ vuolggemin, vuolgátjit; (være på ~) mannat n, maneldit; han ~r meget sån la álu mannamin el. sån manelt; ~ verden rundt mannat væráldav miehtaj; jeg var ute og reiste mån lidjiv mannamin; hun skal ut å ~ igjen sån la vas manátjit; (~ fram og tilbake (fl.ggr.), ~ til stadighet) maneldit; (reise innom) goarrit; (~ tilbake) máhttsat hts, ruoptus vuolgget lg; (~ for godt) ájlá vuolgget; (~ fra) vuolgget lg; jeg reiste fra Bergen klokka fire Biergunis vuolggiv kloahkko nieljen; (~ fra, forlate)guodet; han reiste fra kone og barn guodij áhkáv ja mánájt; (flytte) jåhtet d, jåhttåt; vi reiste derfra for åtte år siden mij jåhttåjma dåppet gáktsa jage dás åvddåla;(~ forbi, passere) vásset s
reise v. 1 (sette opp) tsieggit; ~ (opp) en stige stagánav tsieggit; ~ på nytt ådåsis tsieggit; (~ opp, fl.ting el. fl.ggr.) tsæggot kk; (noe som er reist opp) tsiekkadus ss s; (~s opp) tsieggiduvvat v; (~s) tsæggánit; (~ seg opp)tsiekkedit intr., håret reiste seg vuopta tsiekkedin; ~ seg på bakbeinatjievtjasjuolgij nali tsiekkedit; refl.(~ seg) tjuodtjánit, tjuottjadit, tjuodtjelit; (~ seg, om fl. el. den ene etter den andre) tjuodtjánaddat tt; (~ seg fra en liggende stilling) vallit (l'l); (~ seg fort el. litt) tjuodtjánasstet st; (være så snill å ~ seg opp) tjuodtjánasstet st; (~ opp noen) tjuottjeldahttet ht, tjuottjeldit, tjuodtjelahttet ht; (~ seg mot, motsette seg)vuosteldit tr.; 2(vekke) bajedit; ~ et spørsmål gatjálvisáv bajedit el. gatjádit; ~ seg til motstand vuosstálasstet st
reisning 1(opprør) stuojmme jm, vuosteldibme m; 2(ereksjon) tjuottjudahka g
reisverk (til et hus) biros birrus-
reive giessat s, giesadit, (i hast) giessalit
rek (komme på ~, også forstandsmessig) gålgijdit, bårjjånit
reke (drive) gålggåt lg; (komme på rek) gålgijdit; (en som ~r og rangler om nettene) idjabirjadiddje
reke ræhkka hk* (Pandalus borealis)
rekkefølge 1(i ~) gárggot adv.; (gå i ~) gárgadit; (i rekke og rad) maŋŋálakkoj, (i tett ~) lávggagárggot adv.; komme i tett ~ boahtet lávggagárggot; 2(orden) vuorro r, maŋŋálakkoj, sadje j; endre ~n på kandidatene ájrrasassáj el. kandidáhtaj sajev målssot
rekkehus gárgesgoahte d, gárgesdåhpe b
rekke s. gárges gárggá-; rájddo jd, gárgadis ss s; vi sto i en ~ gárggán tjuottjojma; stå i en ~ gárgestit; i ~ (etter hverandre) gárggot adv.; i ~ og rad maŋŋálakkoj, gárggán adv.;legge ut i en ~gárggalit; det å legge ut i en ~ gárggalibme m; gå i en ~ etter hverandre gárgadit
rekkev. 1(nå noe, noen) jåksåt vs tr.;~ toget tågav jåksåt; 2(~ til, over, opp til; ~ = være lang nok) ållet l; jeg rakk ikke opp ittjiv må åle;~ fra det ene hushjørnet til det andre ållet nábos nuppe náhpuj; (få til å nå el. til å ~ fram)åledit; 3(~ å gjøre noe)háhppidit, astadit, viddnit; jeg rakk å spise litt háhppidiv båråstit; før han rakk å si noe åvddål gå háhppidij mavga javllat; man ~r ikke å gjøre alt ulmusj ij viddni el. háhppida divna barggat; 4(~, om rekkevidde av noe, syn, kule etc.) guoddet tt; så langt øyet ~r nav guhkás gå tjalmme guoddá; 5(være tilstrekkelig)dette beløpet ~r ikke langt dánna le ilá binná rudájs el. dánna ælla nuoges rudá; dette ~r ikke langt dájna ij guhkijt bierggi;6(vare) vihpat b; det varte og rakk vibáj; 7(strekke fram, ut, opp) gálggit; rekk meg fatet gálggi munji gárev; rekk ut din hånd gálggi giedat; ~ tunge njuoktjamav gálggit; (strekke fram, ut fort) gálggistit; (fl.ggr. el. gjentatte ggr.) gálgodit; (~ el. gi noe) lagádit; gi meg kniven lagáda munji nijbev, (som snarest) lagádasstet st; (~ opp, finger el. hand)giejggit; ~ opp handa giedav giejggit; 8(~ opp en søm el. lign.) rahtat d; (~ opp noe som er tvinnet, sammenrullet) luorkkit, nuorkkit
rekkevidde jåksåmmierre r, ållemmierre r, ållemrájen; innen ~ jåvsådahtte, jåksåmmieren; er målet innen ~ le ulmme jåvsådahtte el. jåksåmmieren; være innenfor ~ liehket jåksåmmieren; innen ~ for å skyte med pil såddemieren
reklame reklábma m
reklamere reklamerit; (~ for noe med begeistring) sjabmat m, sjabmot m
rekonstruere (bygning o.l.) ådåsis tsieggit
rekord rekoardda rd*
reksjon reksjåvnnå vn
reksjonsverb reksjåvnåværbba rb*
rektangel rektáŋŋal (ŋ'ŋ) ŋŋ
rektor rektor, skåvlå jådediddje
rekved gålggemuorra r, fiervvámuorra r
rekvirere (bestille) diŋŋgut, rávvit (v'v); (skriftlig) tjáledit
relasjon gasskavuohta d
relatere guoskadahttet ht; relatert guoskadahtedum; relatert til guosskat sk +ill.; andre saksrelaterte dokument ietjá ássjájguosske dokumenta
relativ relatijvva jv; ~ pronomen relatijva pronomen; adv. viehka, riek; klare seg ~t godt rijbadit viehka buoragit
relevant guoskavasj ttj, hiebalgis; ~ praksisguoskavasj barggohárjjánibme;~ utdanning hiebalgis el. guoskavasj åhpadus; (være ~) guosskat sk; som er ~ for søknaden mij åhtsåmussaj guosská
religionsvitenskap åsskodieda -diehtag-
religion åssko sk, religijåvnnå vn
remisse remissa (s's) ss
ren 1 rájnas rájnnas- attr. rájnna; adv. rájnna; klærne er ~e biktasa li rájnnasa;bli vasket ~ rájnnasin basáduvvat; (bli ~) rájnnanit; (~ av hjertet) rájnnavájmuk -vájmug- attr. -vájmuk; (~ere) rájnnasabbo pp attr. rájnnasap; (~est) rájnnasamos rájnnasabmus- attr. rájnnasamos; 2(fullstendig) tjielgga adv.; være ~t gal liehket tjielgga bierik
renessanse renessánssa ns
rengjøre rájnnit, rájnnidit; (vaske) bassat s; (få til å el. la rense el. ~) rájnnidahttet ht
rengjører basse (s's)
rengjøringsbyrå bassamvidnudahka g
renhet rájnasvuohta d
renholder (vasker) basse (s's)
renn (skirenn) tjuojggama; langdistanse~ guhkestjuojggama
renne 1(strømme) gålggåt lg; (la ~) gålgådit, gålgådahttet ht; (~ ut el. bort, begynne å ~) gålgijdit;(~nde) gålgge, (~nde vann) gålggetjáhtje tj; (~, om smeltevann)snjoaredit;(~ bort, om smeltevann på is) råktjåt vtj; (~, om materie i sår) vuolsjedit, sájveldit; materien ~r siedja sájvelt; 2(~ ut, om sand, gryn, penger etc.)gurgadit intr., gurgestit sub.; (begynne å ~ ut,om sand, gryn, penger, mennesker o.l.) gurgijdit; 3(~ på ski)tjerastit, tjerastallat l; 4(~ opp et band) suohppot hp; 5(løpe) viehkat g
renneløkke svahpa b
renne s. goalle l; (pløyd el. gravd ~ bl.a. i åker) várro (r'r) rr; (~ under skiene) ulla l; (dypeste ~ i en elv, innsjø) tjoalle l; (~, åpen vannrenne) russjo (s'sj) ssj; (~ i isen) váhkko hk
renning (i vev) tjuodtjam
renselse rájnnidibme m, rájnnanibme n, rájnnidus ss s; (det å rense) rájnnit
rensemiddel rájnnidus ss s
rense rájnnit, rájnnidit; jeg holder på å ~r bær mån lav muorjjijt rájnnimin; (få til å el. la ~) rájnnidahttet ht; (~ fisk) tjoallit (l'l), (om fl. el. fl. ggr.) tjoallot l; (~s, bli ~t) rájnniduvvat v
rensing 1(det å rense) rájnnidibme m; klærne er sendt til ~ biktasi li rájnnidibmáj rájadum; 2(utryddelse) muorrodibme m; etnisk ~ tjerdalasj muorrodibme
renske rájnnit; jeg holder på å ~ bær mån lav muorjjijt rájnnimin
renslighet rájnasvuohta d
renslig rájnas rájnnas- attr. rájnna
rentefri ræntodis attr.
renteinntekt rænnto(sis)boahto d
rente rænnto nt
renteøkning rænntolassánibme m
reorganisere ådåsis organiserit
reparasjon divudibme m
reparasjonsarbeid divudibme m
reparasjonsmateriale divá divvag-
reparatør divudiddje
reparere divvot v, (som snarest) divádit, (om fl.) divudit, (få til å el. la ~) divodit, (~ noe som er slitt, hullet, gjelder ikke bare klær) åbddit, (~ klær, sy igjen et hull, en søm som har gått opp osv.) skuhttjidit, (noe å rette el. ~ med) divádus ss s
repetere gærddot rd, gærddádit
repetisjon gærddádibme m, gærddádus ss s
replikk moalgedibme m; berømte film~er mihtos filmmamoalgedime
reportasje reportássja (s'sj) ssj
representant 1(utpekt ~ for å representere noen) åvdåstiddje; foreldrenes ~ æjgádij åvdåstiddje; vår ~ mijá åvdåstiddje; 2(pol. valgt ~) ájras ájrras-; sametings~ sámedikkeájras; sammensetning av ~er ájrasjuohko g; (utsending fra et pol. parti) ájrastiddje; partienes ~er belludagáj ájrastiddje; 3(fremtredende eksempel) åvdåstiddje; en god ~ for ungdommen buorre nuoraj åvdåstidddje
representasjon 1(på vegne av noen) åvdåstibme m; 2(på vegne av et pol. parti) ájrastibme m; 3(samling av representanter) (ájras)låhko g, ájrrasa, åvdåstiddje
representativ åvdåstiddje, vissa; ~t organ åvdåstiddje orgádna; har du ~e plikter? le gus dujna åvdåstiddje dahkamuhá?; gruppen er ~ for dagens ungdom juogos le åvdåstiddjen udnásj nuorajda
representere 1(noen) åvdåstit, åvdåstahttet ht; hvem ~r du? gev åvdåsta?; ~r du foreldrene eller de ansatte åvdåsta gus æjgádijt jali barggijt; 2(som valgte representant) ájrastit, ájrastuhttet ht, ájrastahttet ht; hvilket parti ~r du i kommunestyret? makkir belludagáv ájrasta suohkanstivran?; ~ partiets velgere i Sametinget ájrastahttet belludagá jienastiddjijt Sámedikken; (~s) ájrastuvvat v, ájrastahteduvvat v
reprimande nuktalus ss s; (gi ~) nuktalit
reprise (i ~) ådåsis
reprodusere ådåsis buvtadit
republikk republihkka hk
resepsjon resepsjåvnnå vn
resept dálkastjála -tjállag-
reservat reserváhtta ht
reserve lijgge; i ~ lijggen; (ha i ~, og dermed kunne unnvære noe) lijggodit
reservenøkkel lijggetjåvda -tjoavddag-
reservepott lijggeruhta d
reservert (være ~)skurnnjeluddat tt; (få til å bli mindre ~) sednadit; (bli mindre ~ overfor noen)sednat n, siemmdat md
resignere vuollánit
resiprok resiprohka
resolusjon resolusjåvnnå vn
respekt (autoritet) roaddo tt; árvvo rv; (omtanke) vieledus ss s; (vise ~ for) vieledit; vis ~ for været og værmeldingen vieleda dálkev ja dálkkediedádusáv; vise ~ for hverandre adnet goabbák guojmeska árvvon; (ha ~ for noe el. noen, med elat.) gåvvat v (3.p.sg. pres. goavvá); ham vil de ha ~ for sujsta gåjt gåvatji
respektere vieledit, roaddat tt; ~ reglene njuolgadusájt vieledit
respirasjon vuojŋadahka g
ressurs resurssa rs, (natur~) luohkko hk; foreldrene har ~er æjgádijn li resursa; (forstandsmessig ~ hos en person)vattás vaddás-; denne eleven har ~er dán oahppen li vaddása; ~person virgálasj ttj, resurssaulmusj -ulmutj-
restaurant resturáŋŋa (ŋ'ŋ) ŋŋ
restaurere åbddit
restaureringsarbeid åbddimbarggo rg
rest bátsev báhtsam-, bátsidis ss s el. bátsudis ss s; ~en ble betalt senere mij bátsij mávseduváj maŋŋela; ~er av en mur bátsidisá muvras; ~egarn lájggebátsidisá; (noe som er blitt til overs, om mat)árudis ss s; (~ etter måltid) árro r; hun gav meg grøt~ervattij munji ráktsaárojt; (~ i matematikk etc.) báhtso ts; (del el. ~ av poteter som ikke hadde slått rot og som ble skåret av og kokt) bahtuha pl.
restmat ároj biebmo pl., árodis biebbmo; árudis ss s
restskatt værrovielgge lg; betale ~ værrovielgev mákset
resultat boados båhtus-; (produkt) buvta buktag-
resymé tjoahkkájgæsos -gessus-
retning 1(lei, vei) guovllo vl; i nordlig ~ nuorttalij guovlluj; i alle ~er divna guovlojda; fra alle ~er juohkkat guovlos; (i hvilken ~, av to) goabbelin; (til hvilken ~, av to) goabbelij; (fra hvilken ~, av to) goabbelis; fra hvllken ~ blåser det goabbelis båssu; 2 (forgreining) suorgge rg; en filosofisk ~ filosofalasj suorgge
retningslinje njuolgadus ss s, partiets ~r belludagá njuolgadusá; (~r for økonomisk støtte) ruhtanjuolgadusá
retningsnummer guovllonummar
retningsviser guovllovuosediddje
retorikk retorihkka hk
retorisk retorihkalasj ttj
rett 1 (bein) njuolgga; njuolggat njuolggad- attr. njuolgga el. njuolggis; vei som går ~ fram njuolggis gæjnno; (som går ~ fram) njuolgos njuolggus- attr. njuolgos; komme på ~spor boahtet njuolggusin; (~ fram, om personlig egenskap, som oftes i negativ betydning) njuolggatjålak -tjålag-; (bli ~) njuolggat; ikke gå ~ på sak måhkudallat l;2 (riktig) riekta; rievtes attr. rievtes; njuolgos njuolggus- attr. njuolgos; en ~ nøkkel riekta tjåvda; til ~ tid rievtes ájggáj; slik at saken blir ~ nav vaj ássje sjaddá njuolggusin; 3(ekte, virkelig) oalle; ... erklærer jeg dere (med dette) for å være ~t ektefolk de mån (dal) dunnuv sárnov oalle gállasjguojmitjin; 4(korrekt) duolla; (i noens ~) duogen pp., det er min ~ å bestemme dette muv duogen la dav mierredit; 5adv.njuolgga, riekta, rievtesláhkáj, duolla, duollot; ~ fram, på njuolgga; på en ~ måte, ~ for segrievtesláhkáj; du svarte ~ dån vásstedi duolla; gå ~ fram váttse njuolgga; ~ og riktig duolla ja rievtes; med ~ side opp, i ~ stilling duollot (l'l);gi noen ~guorrasit +ill.; ~ nok galla, gal
rett 1 (rettighet, lovlig krav) riektá, rievtesvuohta d; jeg gir ikke avkall på min egen ~iehtjam riektáv mån iv luojte; stemme~ jienastimrievtesvuohta d; 2(rettferdighet, det rette) rievtesvuohta d, rievtes riektás-; ~ til å klage rievtesvuohta gujddit; 4(domstol) riektá; 5(faste uttr. i formen "rette")vise til ~ vágodit; hjelpe en til ~ bagádit; legge forholdene til ~e láhtjet dilev; gå i ~ med en gájgodit; komme til ~e gávnnut; gå i ~e med (bebreide) gájgodit
rett bårråmus ss s; dagens ~ udnásj bårråmus; tre ~ers middag máles gålmåjn bårråmusájn
rette 1(gjøre rett; ~ ut, opp el. på noe som er bøyd el. krokete)njuolggit, ~ ryggen el. ~ seg opp tjavelgav njuolggit; (fl.ggr.)njuolggidit; (~ seg ut) njuolggat lg; 2(rekke) gálggit; ~ ut hånden giedav gálggit; 3(henvende); ~ en takk gijttet jt; ~ et spørsmål til en gatjádit, guládallat l; spørsmålel ble ~t til ham sujsta gatjádin; eventuelle spørsmål kan ~t til lederen jus li gatjálvisá, de guládalá jådediddjijn; ~ kritikk mot en lájttet jt; 4(ordne, tilpasse)~ seg etter noe tjuovvot v; ~ seg etter reglene njuolgadusájt tjuovvot; (være lydig) jegadit; 5 (ordne, opp, ut, på) divvot v, (~ på, ~ én gang) divádit, (fl.ggr.) divudit, (~ på seg) divvusit; (~ en tekst) duollit (l'l), duollidit (l'l); (~ opp el. ~ på noe som er skeivt)duollit (l'l), sette båten på rett kjøl vantsav duollit; (~ feil, ~ på) rievtodit, divudit; (~ opp noe som ikke er i orden) njuolggit; ~ opp en sak ássjev njuolggit; 6(påpeke); tale til ~ bagádit, tsuojggit, vágodit; vise til ~ viehkedit, vágodit, biehttot ht
rettelse duollidibme m, divádus ss s, rievtodus ss s; gjøre en ~ divádit
rettenkende rievtesmielak -mielag- attr. -mielak
retteprogram divvomprográmma (m'm) mm
rettesnor njuolgadus ss s, rievtudis ss s; til ~ njuolgadussan
rettferdiggjøre ~ seg rievtesferdugin ietjas dahkat; bli rettferdiggjort ved tro sárnoduvvat rievtesferdugin jáhko baktu
rettferdighet rievtesferdukvuohta d
rettferdig rievtes attr.; en ~ avgjørelse rievtes mierredibme; rievtuk rievtug- attr. rievtugis, en ~ dommer rievtugis duobmár; (som er ~) rievtesferduk -ferdug- attr. -ferduk, -ferdugis, bli el. erklæres ~ rievtesferdugin sárnoduvvat; adv. på en ~ måte rievtesláhkáj; leve ~ (rett) rievtesferdugit viessot
rettferd rievtesvuohta d
rettighet riektá, rievtesvuohta d, rievtes riektás-; ~er til land og vann riektá ednamijda ja tjátjijda; klagerett rievtesvuohta gujddit; barns ~er mánáj rievtesvuoda; jeg gir ikke avkall på min egen ~iehtjam riektáv mån iv luojte
retting duollidibme m, divádus ss s, rievtodus ss s; gjøre en ~ divádit
rettlede åjvadit, (instruere) bagádit, (veilede) bagádallat l
rettledning bagádibme m, bagádus ss s, åjvadus ss s
rettroende rievtesjáhkulasj ttj, rievtesjáhkok -jáhkog-
rettsbok diggegirjje rj
rettshjelp riektáviehkke hk
rettsindig rievtesmielak -mielag- attr. -mielak
rettsinn rievtesmiella l, rievtesvuoda miella
rettskaffenhet rievtugisvuohta d
rettskaffen rievtuk rievtug- attr. rievtugis; rievtes attr.; (rettsindig) rievtesmielak -mielag- attr. -mielak; (rettferdig) rievtesferduk -ferdug- attr. -ferduk el. -ferdugis; ~ og gudfryktig rievtesmielak el. rievtesferduk ja jubmelbalullasj; ikke ~ rievtugahtes rievtugahttá- attr. rievtugahtes
rettskraftig riektáfábmogis ss s; ~ dom riektáfábmogis duobbmo
rettskrivning (det å skrive rett) tjállet duolla, duollatjállem; (ortografi) tjállemvuohke g
rettskrivningsnormal tjállemnjuolgadus ss s
rettskrivningsregel (duolla)tjállemnjuolgadus ss s
rettsmøte riektátjåhkanibme m
rettsoppfatning riektádádjadus ss s
rettssak riektá
rettsvesen riektádåjmadahka g
rettsøm njuolggasávve (v'v) vv
rettvinklet njuolggatjiegak -tjiegag-
retur (tur ~) máhttse adv.; de reiste tur ~ mannin máhttse; (i ~) ruopptot, ruoptus; ta med i ~ ruopptot fievrrit el. buktet; under ~en máhtsadijn,ruoptusmanádijn
returnere 1(reise tilbake) máhttsat hts intr.; (om flere el. ~ noe) máhtsadit; 2(~ noe tilbake) máhtsadit, rádjat el. sáddit ruopptot el. ruoptus
revers (i ~) maŋus; gå i ~ maŋus mannat; sette i ~ gåhtsalit
reversere (bremse) gåhtsalit, gåhtsat ts
reveskinn riehpihanáhkke hk
reveskrik: jeg hørte ~ oppe i lia gulliv riehpihav buoldan ræhtjomin; reven ~r oppe i lia riebij rehtju buoldán
revetane (felle for rev) riebijbassta st
reveunge riehpihatjivgga vg
revidere (granske, kontrollere) dárkestit; ~ et regnskap ruhtalågov dárkestit; (rette feil) divodit; (fornye) ådåstuhttet ht; ~ en plan plánav ådåstuhttet; (endre) rievddadit; ~ sin oppfatning ietjas dádjadusáv rievddadit
revidering dárkestibme m, rievddadibme m, rievddadus ss s; (fonyelse) ådåstuhttem
revisjon dárkastus ss s, dárkestibme m
revisjonsberetning dárkestimdiedádus ss s
revisor dárkastiddje
revitalisere ælládit (l'l), ælládahttet ht (l'l)
revitalisering ælládibme m (l'l), ælládahttem (l'l)
revne (om klesplagg, søm o.l.) rahtasit; skjorta ~t skirtto rahtasij; (sprekke) ráhkat g, jiellot l, jiellodit; (~ på langs, kløyves) luottanit; (~, bli revet i stykker el. løs) gajkkusit; (~, sprekke og falle løs, om berg) lajggodit
revne s. (i berg, fjell) jiello l; (smal ~ i berg, hvor foten kan sette seg fast) sválggo lg; (dyp ~ i fjellveggen) gurssjo rsj; (~, primært i trematriale) sálvvo lv
revolusjon revolusjåvnnå vn
rev riebij riehpih- (Vulpes vulpes); polar-, hvit~ njálla l (alopex lagopus); fjell~sválla l el. sválas svállas- (Alopex lagopus)
revy revya
ribbe (en fugl) dålggit
ribbe hiertik hiertig-
ribbein hiertikdákte vt; (det løse partiet mellom låret (tjårbielle) og nederste ribbein hos slaktedyr) snjássjka sjk
ride rijddit
rier (ved fødsel) ávta
rifle luodak luodag-, birsso
rift lage ~ sárgastit
rijkaadvokáhtta ht riksadvokat
rik boanndá nd attr. boandás; en ~ person boandás ulmusj; (pengesterk) biednikniehkke hk; (~ere) boandáp boandábu- attr. boandáp; (~est) boandámus ss s; (~, om område, på ressurser, forekomst) vallje lj attr. valjes; en ~ frukthøst valjes tjuohpos; ~e områder valjes duoddága; i ~t monn valjep valjebu-; ~t utvalg (av noe) valjesvuohta d, valljudahka g; adv. valljásit, valjebut; gjøre ~(ere) boanndodit; (bli ~) boanndot nd
rikdom boanndudahka g; (i ~) boandát adv.; ~ på ord báhkoboanndudahka; ufattelig ~ gietjedis boanndudahka; gi av sin ~ boanndudagástis vaddet; (jordisk gods, skatt) dávver; dere har brukt endetiden til å samle ~ maŋemus ájgij lihpit dávverijt tjoahkkim; (formue) åbmudahka g: min ~ og min skatt muv åbmudahka ja muv dávver; (overflod) valjesvuohta d, valljudahka g; et liv i ~ iellem valjesvuodan
rikelig adj. vallje lj attr. valjes; ávkká attr. ávkkás; adv. valjet, valljásit, valjesláhkáj; boandát, (rundhåndet) ráhpadit; (nok) nuohkasit; (~ere) valjep valjebu-; adv. valjebut
rike rijkka jk, lánnda nd
rikfolk boandá
rikholdig vallje lj attr. valjes
riking boanndá nd
rikke nirkedit intr., nirkkalit tr.; sleden ~t seg ikke gieris ittjij nirkeda; jeg klarte ikke å ~ steinen ittjiv giergev nagá nirkkalit
rikmann boanndá nd; ~sdatter boandáj niejdda
riksantikvar rijkaantikvárrra r
riksavis rijkaavijssa js
riksbank rijkabánŋka ŋk
riksdag rijkabiejvve jv
riksdekkende rijkavijddásasj ttj
riksforbund rijkasiebrre br
riksforening rijkasiebrre br
riksforsamling rijkatjåhkanibme m
riksgrense rijkarádjá j; på andre siden av ~n rijkarájá nuppe bielen
rikskonsert rijkakonsærtta rt*
riksmål rijkagiella l
riksomfattende rijkavijddásasj ttj
riksorganisasjon rijkasiebrre br, rijka organisasjåvnnå vn
riksplan rijkadásse s
rikspolitikk rijkapolitihkka hk
riksrett rijkariektá
riksrevisjon rijkadárkastus ss s, rijkadárkastiddje
riks- rijka-
rikssorgan rijkaorgádna n
riksspråk rijkagiella l
riktig 1(rett, korrekt) riekta, duolla; rievtes attr.; rett og ~ duolla ja rievtes; finne det ~e svaret gávnnat rievtes vásstádusáv; regnskapet var ~ ruhtalåhko lij duolla; 2(virkelig) almma, riekta; det ble ikke ~ jul i år ittjij sjatta riekta javlla dán jage; (~ i motsetning til uvirkelig, overnaturlig; ~, pålitelig, ved sin fulle fem)iejnes æjnnás- attr. iejnes; en ~ ulv (i motsetning til en varulv) iejnes stálppe; 3adv. riekta, riek, duolla, oalle, almma, iejnes æjnnás-; ~ gode venner riek buorre rádnatja; er det ~ å si slik le gus duolla nav javllat; vi sier ikke ~ (el. i virkeligheten) så ep almma nav javla;(på en ~ måte) oalleláhkáj, almmaláhkáj; det står ikke ~ rett til med gubben ij la ham boadnjásj æjnnásin; alt en hører er nå ikke ~ el. pålitelig ælla dal divna sága æjnnása; (ved nektelse)rat; dette her er ikke ~ bra dát ij la rat buorre
riktignok galla, gal (forsterkende partikkel);riktignok er han stor og sterk, men ... galla le sån stuorak ja gievrra, valla ...
rikule vider (vihter-)
rim (i vers, strofe) rijmma jm; ~ og regler rijma ja gáritjisá
rim (på mark) sjuhtje tj, sjuhtjálahka g; (~ på trær, lav) hærmmo rm; (tynt snødekke el. ~ på høsten) guhtse ts; (bli dekket av ~)sjuhttjut, (bli dekt av ~ el. et tynt snølag på høsten)guhtsot ts; (danne seg ~ på trær og lav) hærmmot rm
rime (lage rim) rijmmit
rimelig 1(fornuftig, sannsynlig, forståelig) vuordedahtte, árvvedahtte, dádjadahtte; det er ikke mer enn rett og ~ ij la ietján gå vuordedahtte; som ~ var mij el. gåk lij vuordedahtte; det var ~ at han ble sint dádjadahtte gå suhtaj; adv. (ganske, forholdsvis) viehka; han snakker ~ bra finsk sån viek el. viehka buoragit suomas; (om tid); innen ~ tid vieledum ájgen el. ájge bále; 2(billig) álbbe lb attr. álbes, (~ere) álbep álbebu-, (litt ~ere) álbebusj ttj, (~st) álbemus ss s; adv. álbet; en ~ bil álbes bijlla; hun selger den for en ~ pris vuobddá dav álbet
rime sjuhtjot tj, (bli dekket av rim)sjuhttjut; det har ~t i nattednam sjutjoj iján; (bli dekt av rim el. et tynt snølag på høsten)guhtsot ts; i natt kom det første snølaget på marka iján ednam gutsoj; (danne seg rim på trær og lav) hærmmot rm
rimfrost (på trær) ridne n; (grovkornet ~ el. snølag (på tre, mark)goarre r; (danne seg el. bli ridne)ridnot n
ring (svak, skrøpelig) gælvodibme m attr. gælvodis
ring 1(finger~) suormas suormmas-; (~ av ulike slag, men ikke fingerring, jern~) rikkas riggas-; 2(~ i vannet, etter f.eks. fisk) dilmma lm; (lage ~er el. bølger i vann) dilmmadit; (~ rundt månen) gievlle vl; (i ~ rundt) biráldis; gå i ~ biráldis vádtset; folk stod i ~ ulmutja biráldis tjuodtjun; slå ~ om noen oaggit; (tett i ~ el. sammenstimlet rundt noe el, noen) girmmot adv.; 3(plass for bokse- el. brytekamp) biráldahka g
ringe (~ inn, omringe) birástit
ringe (om el. med telefon) riŋŋgut, skuolkkat lk; (~ som snarest) riŋŋgustit; (~ fl.ggr., ~ ringe til stadighet) riŋgodit; (~, skramle med noe) skuolkadit; (~, om bjelle, klokke)skuollat l intr., skuoladahttet ht tr.; (fl.ggr.) skuoladit;klokka ~rkloahkka skuollá; ~ med bjelle biellov skuoladit el. skuoladahttet
ringe (ussel) gienes gædnás- attr. gienes; (fattig) hædjo j attr. hæjos; (~st, den minste) uhtsemus ss s
ringeakt álbádus ss s
ringeakte álbedit
ringeaktelse álbedibme m
ringeapparat skuolkan
ringeklokke skuolkan
ringfinger ædnásj ædnátj-, suormma rm
ringhet gælvodisvuohta d
ringtrost bákterástes -rásstá- el.DIERMMERÁSTES -RÁSSTÁ- (TURDUS TORQUATUS)
ringvirkning boados båhtus-, vájkkudus ss s
rinne 1(stå opp) mårijdit; solen ~r biejvve mårijt; 2(forløpe) mannat n; tiden ~r ájgge gållå
ripe rijppi jp, bárda bárddag-; bølgene slo over ripa báro dåjddin el. slæbbun rijpi badjel
ripsbusk jierekbiesta -biesstag-
rips jierek jiereg- (Ribes rubrum)
ris (matris) rijssa js
rise (troll) ihtja tj
risikabel vádálasj ttj; adv. vádálattjat; (mere ~) vádálabbo pp attr. vádálap; adv. vádálappot; (mest ~) vádálamos vádálabmus- attr. vádálamos; adv. vádálabmusit
risiko vádá; (ansvar) åvdåsvásstádus ss s
rispe sárgastit
ris risse (s's) ss; (kritikk) lájtto jt
risse girjjat rj, girjadit, girjjit, sárggot rg, sinntsit
rist (fiskeskjell)tjuomas tjuobmas-
riste 1 (~ matter o.l., ~ av seg støv, snø etc.)sjavnnjet nj; ~ mattene máhtajt sjavnnjet; (fort, i hast) sjavnnjelit; (~ av seg snø o.l.) sjavnjatjit; (~ av seg, snø el. vann av pelsen, om dyr) bådtset tts, båttsestit; (~ f.eks. på hodet) risstit; (~, blande f.eks. innholdet i en flaske)sillnat ln, sillnadit; (~ våken, vekke) råssot s, råssit (s's); 2(vibrere) doargestit; (få til å ~) doargestahttet ht; (så smått el. nå og da) doargástallat l; 3(steke, varme) guosmodit; ~ brød lájbev guosmodit; (grille) goarddet rd
rist side
rival biddnustalle s.; jente som to gutter er ~er om biddnomoarsse rs; som ~er til hverandre biddnulakkoj adv., de to er ~ til den jenta biddnulakkoj friddjuba dan næjttsuj
rivalisere bidnustallat l; begynne å ~ bidnostahtjat tj
rivaliserendeadj. biddnustalle
rive 1(lage hull) rájggat jg, (spjære) radástit; (~ av, ut, ned el. løs)gajkkot jk, (én gang el. fort)gajkedit; (~ i stykker, om flere subj. el. flere obj., den ene etter den andre) gajkudit; (bli revet i stykker el. løs) gajkkut, gajkkusit; (sette i gang med å ~) gajkkát; (~ i stykker, filler slik at det blir bare rester el. biter igjen) sliggudit; (noe som er revet el. slitt i stykker el. filler) sliggo attr., revne bukser sliggo båvså; (~ og slite) riesstet st*; (~ i hjel el. i stykker, om rovdyr) skirrodit; bjørnen rev i hjel en sau biernna sávtsav skirrodij; (~ uten å drepe, om rovdyr el. hund) ávŋŋot vŋ, ávŋudit; (rein el. annet dyr som er ~t av et rovdyr, men overlevd) ávŋogis ss s; (~ ut, pirke ut) råkkåstit; ~ ut øye tjalmev råkkåstit; (~ hår etc.) gahpet b; (~ ned fra, få til å ramle ned) ravggit, (om fl. el. fl.ggr.)ravggot vg; (~ vekk, føre med seg) vuolgadit; (~ løs, en bit, stykke) lajggit; (~ flenge i, spjære) radástit; (~ til seg) rihpat b, ribádit, (fl. el. gjentatte ggr.)ribádallat l; (~, rykke til seg) råhttit; (bli revet med, dras) gæssut (s's); (~ av never, bark) njadtsot tts, (~ av, flekke av) njattsastit;(~ av never, bark i løypetiden) njalldet ld, njaldestit; (~ av, bark, never i løypetiden, fl.ggr., over tid) njaládit; (bli revet av, om never o.l) njadtsasit; (~ av, flass, hinne o.l.) skibllit; (~ opp med rota) ruohtsastit; (bli revet opp med rota) ruohtsastuvvat v; ~ av en fyrstikkstihkav gasskalit
rive s. (til å rake høy med) rijffo jf; ~skaft rijfonahta d
rivning (stridighet) rijddalibme m
robbe rievvot v; bli ~t for klokke og lommebok rievvun klåhkav ja bursav
robot robåvttå vt
robåt suhkamvanntsa nts
roe (~ ned, berolige) oadjodit tr.; (~ ned, om sinne, vrede el. en sint person) suodnodit tr.;(dempe, døyve) vájddodit tr.; (~ seg, bli beroliget) oadjot j, (~ seg, om en som er vred, gå over) suodnot n; (~ seg ned og bli tilfreds) vuorijdit, (~ seg, om sinnsbevegelse, vind, noe som koker etc.)vájddot jd, suojmmot jm, luojttet jt
roer suhkke, ájrulij ájrulah-
rogn (fiskeegg) miedem
rognebær skáhpemuorjje rj
rogn skáhpe b (Sorbus aucuparia)
roing sugos suhkus-
rokk 1(redskap) roahkka hk*, gåhkål; 2(sjøsprøyt) tjavve v, (fokk) tsåjtsås tsåjttsås-
rokke nirkedit intr., nirkkalit tr.; kjelken var ikke til å ~ tjielkká ittjij åvvånis nirkeda; det var så vidt jeg klarte å ~ kjelken jurra de nahkiv tjielkáv nirkkalit
rolig 1adj. loajtto jt attr. loajtos; loabdde bd attr. loabdes; juolos attr.; mássjel attr. mássjelis; en ~ og stø kar loajtos ja stádes ulmusj; jeg hadde noen ~ år mujna lidjin soames juolos jage; (trygg) jasska; jaskuk jaskug- attr. jaskugis, (om dyr og fugler) vuodnje nj attr. vuonjes; (om sjø, vær, strøm) loadtje ttj attr. loattjes; sjøen var ~ nuorre lij loadtjen; 2adv. (urørlig) sjávot, sjávo, sitte ~ sjávot tjåhkkåhit; (uten å gjøre noe) ájdá; (ubekymret) jasska; du kan være helt ~ årruda ållu jasska; (fattet, sindig) loajtoj, loajttot, juolot, mássjelit; leve et ~ og stille liv juolot viessot; tale ~ loajtoj hållat; han svarte helt ~ sån ållu mássjelit vásstedij; bli ~oadjot j, jasskat sk
rolle roalla (l'l) ll*
rollespill roallaoavdástallam
rom 1(værelse) ladnja nj; kjeller~ tjiellerladnja; 2(plass) sadje j; det er ~ for alle sadje le divnajda; gi gleden ~ ávvudallat l; debattere i det offentlige ~ ságastallat almulattjat; det var ikke ~ for tvil ij lim åvvånis juorrulibme
roman romádna n
romantikk romantihkka hk
rombe rummba mb
romfart vuobmanmannulahka g
romferd vuobmanmanno n
rominnhold vuobmudahka g, vuobman
romjul basijgasska sk
romme (om kar; rominnhold)giesset s*; hvor mye ~r denne?man ålov dát gæssá?; (~s) sjiehttat ht; (~s om flere) sjiehtadit intr., (få til å ~s) sjiehttadit, tjáhkkidit; (~s, få rom, med ill., få plass, f.eks. slik at man kan sitte) tjárggat rg, tjáhkat g
romskip vuobmanháksa vs
romslig saddjá attr. saddjás; gallje lj attr. galja (spesielt om klesplagg); (om båt, sko etc.) vuobmal attr. vuobmalis, ~e skovuobmalis skuova; (bli ~(ere) galljot lj;(mere ~) galjep galjebu-
rope 1(~, kalle) tjuorvvot rv; ~ navnet tjuorvvot namás; ~ om hjelp viehkev tjuorvvot; (~, én gang; ~ på el. opp noen, med akk.; ~ til noen, med ill.) tjuorvvit; (~, én gang el. fort) tjuorvvistit; (~ fl.ggr. el. nå og da) tjuorvadit; (~ nå og da el. om flere personer, ~ til hverandre) tjuorvudit; (ha til å ~) tjuorvodit; (~nde) tjuorvvo; 2(brøle) sjierggit, (fl.ggr.) sjærggot rg; (~ i sinne) ruodjat j, (~ plutselig) ruodjalit; (~, ofte, til stadighet i sinne) ruodjedit; (~ med grov røst) sjæhkot g;3(~, huie, skrike) gádjat j; (~ på avstand, soe, hauke) huvkadit; ~ hurra hurráv huvkadit
roper s. tjuorvvo
ropert tjuorvun
roping tjuorvas tjuorvvas-
rop tjuorvas tjuorvvas-, ruodja j, gádja j
ror (på båt) stivnna vn el. stikna vn
ros. (liten plate på spissen av en klinknagle) ruovve v
ros. (på eggverktøy etter kvessing/sliping) moahttse hts
ros. 1sitte i ro (stille) sjávot tjåhkkåhit; holde seg i ro (inne) goaden tjåhkkåhit; holde seg i ro (vente) vuorddet rd; 2(hvile) legge seg til ro, gå til ro viellidit; 3(stillhet)siettosvuohta d; juollo l; stillhet og ro siettos sieddus- subst.; ro og fred siettos sieddus- s.; her får man være i ro og fred dánna bæssá ulmusj sieddusin årrot; adv. sieddo; sitte i fred og ro sieddo tjåhkkåhit; få ro el. fred (til å gjøre noe)bállit (l'l); jeg fikk ikke ro til å lese ittjiv bálli låhkåt; slå seg til ro (et steds)bissánit, bisánit, bisijdit; bli i ro bisánit; 4(sindighet) mássjelisvuohta d; med ro, i ro og mak mássjelit adv.; ta det med ro og vente mássjelit vuorddet; være i ro liehket mássjelin; ha ro i seg mássjat sj; som ikke holder seg i ro (på en plass) årodibme m attr. årodis, et barn som ikke holder seg i ro årodis mánná; 5(fred, trygghet)slå seg til ro (ved at en er trygg)jaskijdit; slå seg til ro, om dyr, fugler vuodnjot nj
rosa guovggisruoppsat
rose (blomst) ruvsso vs
rosenfink ruoppsisbejbusj -bejbutj- (cArpodacus erythrinus)
rosenrød 1(rød som en rose) ruvssoruoppsis; 2 (lykkelig) vuorbálasj ttj
rose rámmpot mp, rámmpat mp, májnnot jn, májnudi; alle roste ham gájka suv rámmpun; jeg ~r dere dijáv mån májnov; (bli rost) rámpoduvvat v, májnoduvvat v
rosin rosijnna jn
ros rámmpo mp, (lovord) májnno jn, (få ~, bli gjenstand for ~) rámpudallat l, májnov oadtjot; (gi ~) rámmpot mp, májnnot jn
rot (uorden) råvddå vd; huset var i et eneste ~ goahte lij råvddån; rydde bort ~et råvdåv rádjat; lage ~ råvddit; (~ etter matlaging el. måltid) rujttse jts, riejttse jts; (surr og ~) måjvve jv; (kaos) doasso s
rot 1 ruohttsa hts, ruohtsas ruohttsas-; bjørka har lange røtter soagen li guhka ruotsa; ~en til alt ondt ruohtsas gájkka baháj; (den tjukkeste ~en i et tre) oattes oaddás-; (~ på et tre som har falt, vindfelt tre som er revet opp med ~) suobde suobddeg- (~ på kvanne, Angelica archangelica) urtas urttas-; (slå el. sette ~)ruohttsot hts; potetene setter ~ beruna ruohttsu; 2(få el. la slå el. sette ~) ruohttsodit; (grave opp en ~) ruohtsastit; (bli gravd opp, om en ~) ruohtsastuvvat v; (slå ~, trenge seg inn i) tsieggat; når hatet slår ~ (trenger seg inn) i hjertet gå vassje vajmmuj tsieggá; (få til å slå ~ el. feste seg i) tsieggadit tr.; (fl.ggr. el. om fl.) tsiekkadit; 3(stamme fra) med røtter fra Tysfjorden máttojs Divtasvuonas; 4(festepunkt)tunge~ njuovtjamátta -máddag-, tann~ bádneruohttsa hts; 6(språkv.) vuodobáhko g, álggobáhko
rote 1(grave) ruodtsit, bállet l; hvem ~r i skapet? guhti skáhpan ruodtsi?; (~ opp noe)mådtsit, bállet l; ~ opp jordaednamav mådtsit el. bállet;(~ hulter til bulter) mådtsot tts; (hente fram og spre el. ~ ut over) gesatjit; 2(lage rot) råvddit; dere ~r så fælt dij nav sælldát råvddibihtit; (~ bort noe) láhppet hp; (~ seg opp i noe) snårrut (r'r)
rotere jållurit (l'l), jårråt r, skerrulit, gærssulit; (noe som går rundt el. ~r) jårun
rotfast (bli ~)ruohttsot hts
rotfeste (feste) ruohttsa hts; (overf.)ha ~ i gamle tradisjoner tjanádum dålusj dábijda
rotfestev. (få til å slå rot) ruohttsodit; (bli ~t)ruohttsot hts
rotfrukt ruohtsas ruohttsas-; grønnsaker og ~ ruodnudagá ja ruohttsasa
rotfylling bádnedevdadis ss s
rotknoll (oppsvulmet rot- el. stengeldel med opplagsnæring, brukt under vårknipa) riehppe hp; samle ~ riehppit
rotskudd ruohtsas ruohttas-; (folk) vierrek vierreg-; av Davids ~ Davida vierregis
rotte roahtto ht (Rattus norvegicus)
rotvekst ruohtsas ruohttsas-
rotvelte suobde suobddeg-; reir ender et ~ biesse suobddega vuolen
rov. suhkat g, ájrustit; (begynne å ro) suhkagoahtet d; (ro i vei) suhkkát; (ro som snarest) suhkalit; (ro et steds, kort stund, ha til å ro) sugádit; (drive å ~, om barn) stebmat m; (ro hardt, kraftig) råsskot sk, (ro i motvind) gajkkot jk; (hamle) báktjat vtj
rovdyrsforvaltning urudisháldadibme m, návddeháldadibme m
rovdyrssti joavnes joavnná-
rovdyr urudis ss s; (pelsdyr som det jaktes på pga. pelsen/skinnet)návdde vd; (rein el. annet dyr som er skadet av et ~, men overlevd) ávŋogis ss s
rovfisk bårreguolle l (r'r)
rovfugl (ørn etc.) árnas árnnas-
rov rievvomoabme m
rovtann (på hund og rovdyr) tjalán el. tjalánbádne n; (hos rovdyr og slange) gætjosbádne n
rubb (~ og stubb el. ~ og rake) sjalla adv.
rubbe (skjell på fisk) tjuobmat m, tjuomastit
rubbel (~ og bit) sjalla adv.
rubin rubijnna jn
rubrikk rubrihkka hk
rugde vuovddemægástahka g (scolopax rusticola)
ruge lállet l
rugeplass lállembájkke jk
rugge háludallat l
ruglet (knudret) råsjmak råsjmag- attr. råsjmagis
rugmel råhkåjáffo (f'f) ff
rug råhkå g (kornsort og gress av slekta Secale)
ruin (rest) bátsidis ss s
rullebrett juvllastávtjor -stávttjur-
rullegardin vinndekberjas -bærjjas-
rulle jållurit (l'l) intr., steinen ~t i elva giergge jåhkåj jållurij; jållerdit tr.,~ stein giergijt jållerdit; (plutselig begynne å ~) jållårasstet st (l'l); (~, om stein, i en skredfar) njirrat r; (~ el. rase ned) vierrat r intr.; (fl. el. det ene etter det andre) vieradit; (~ sammen) giessat s, (i hast) giessalit, (~ sammen, fl.ggr. el. den ene etter den andre)giesadit; (~ el. bevege seg fra side til side) háludallat l; (~ seg i snøen el. på marka) gávttjurit; (~ el. ramle i snøen) bållurit; (~ sammen til en rull)goabrrit; (~ el. krølle seg sammen, om never, spon o.l.) goabredit, goabrrot br, goabrránit; sted hvor man f.eks ruller ned tømmer i en elvvieradahka g
rullen juorbbá attr. juorbbás
rulleski juvllasabek -sabeg-
rulleskøyter (rollerblades)juvllasjæjssa js*
rullestol juvllaståvllå vl
rull goabrre br; (noe som er sammenrullet) giesas giessas-
rumpe bahta d; tørke seg i rumpa badáv såhtsot; bar ~ rihtsobahta; ake på rumpa badátjij nanna tjerastit; i høyde med rumpa bahtarájen; til ~høyden, opp til rumpa bahtarádjáj
rumpetroll tsuobbutjivgga vg
rumpevarmer bahtabivtádis ss s
runde (gjøre ~) jårbbit; ~ av til 100 kr jårbbit tjuohte kråvnnåj; (~ av kanter, hjørne på noe) mållit (l'l)
runde 1(bevegelse i ring, rundgang) biráldis el. biráldissa; gå en ~ i lysløypa tjuovggaláhttov biráldis tjuojggat; han har igjen tre ~r på 5000 m sunji li vil gålmmå biráldisá 5000 mehtaris; 2(omgang) vuorro r; vi møtes i mellom~n æjvvalip gasskavuoron; siste ~ maŋemus vuorro
rundgang biráldis; gå på ~ mannat biráldis
rundhåndet adv. ráhpadit
rund jårbbåt jårbbåd- attr. jårbbå el. jårbbis; jårbås jårbbås-; (noe som er ~t, ~ gjenstand) jårbuk jårbug-; (en ~ el. ~formet gjenstand) jårbbådis ss s; adv. jårbån; ligge ~ jårbån oadet; (gjøre ~) jårbbit; (bli ~) jårbedit
rundkjøring biráldahka g
rundskriv jåhtotjála -tjállag-
rundstykke lájbásj lájbátj-
rundt pp., prp. birra, ~ halsen tjiebeda birra; løpe ~ huset viehkat goade birra; adv.(omkring i, ~ omkring) miehtáj, biráldis; reise verden ~ mannat væráldav miehtáj; hun sprang ~ huset viegaj goadev birra; han kjørte ~ omkring på stedet vuojij bájkev biráldis; (omtrent) birrusij; prisen lå på ~ 100 kroner hadde lij birrusij tjuohte kråvnnåj; (gå ~,gjøre en omvei) garvvet rv; (gå ~ en aksel el. aksling) jårråt r; (noe som går ~ el. roterer) jårun; ha noe ~ midjen birán adnet
runebomme goabdes goabddá-; en som slår på en ~ goabdestsábbme; hammer til ~n ballem
ru ruobes ruohpás- attr. ruobes; (ru, knudret) råsjmak råsjmag- attr. råsjmagis
rusbruk (om alkohol) juhkalisvuohta d
ruse (fiskeredskap) mierdde rd
ruse (opp el. ut) ruohtastit
rus gárramvuohta d, gárram; når folk er i ~ gå ulmtja li gárrimin
rusgift gárevsælgga lg*
ruskevær rávtjádahka g; (surt vær med snøblandet regn el. sludd om høsten) ráttádahka g; (surt, kaldt vær om våren, blåst med regn el. sludd)guosta guosstag-
rusk ruhke g; (~ som man får f.eks. i øyet)rihpa b; ~et irriterer øyet rihpa tjalmen gahká; (boss) muojsse js; (~ og rask) råsskå sk
rusle 1(rasle) gåritjit; noe ~t opp på loftet juoga gåritjij låptån; 2(gå sakte) váttsatjit (suojmma); 3(pusle)budáldit, dullut (l'l)
rusmiddel gárevsælgga lg *
russehandel ruossjaoasestibme m
russelue ruossjagahper
russer ruossja (s'sj) ssj, ruossjak ruossjag-, ruossjalasj ttj
russisk (språk) ruossjagiella l; (~språklig) ruossjagielak -gielag- attr. -gielak; (snakke ~) ruossjagielav hållat, ruossjastit; (som gjelder russere) ruossjalasj ttj, ruossjak ruossjag-
russ ruossja (s'sj) ssj
ruste (~ seg, gjøre seg i stand)russtit, gárvedit; ~ til en langferd russtit guhkesmannuj; ~ til krig dårruj gárvedit; være godt ~t (kledd) for uvær gárvvunam dálkkáj
ruste ruosstot st; (la noe ~) ruosstodit; jernet har ~t ruovdde l ruosstum
rustfri ruostadis attr.; ~tt stålrør ruostadis stállebåhttså
rustning (krigskledning) værjjogárvvo rv, værjjo rj
rust ruossta st
rute (båt, buss, tog osv. også rute i tabell) rukto vt; (foreskrevet vei) gejnudahka g
rute (firkantet felt, vindusrute) rukto vt
rutinert (bli ~) vuogijdit, dagálmuvvat v
rutine rutijnna jn; (få ~) vuogijdit, dagálmuvvat v
rutsjebane tjerastahka g
rutsje tjerastit, frekv. tjerastallat l,(~ utfor) tjærránit
rydde rádjat j; rydd kjøkkenet rája gievkanav; (flink til å ~) rádjánis ss s; (~s, bli ~t) rájaduvvat v; (~, bryte opp mark, vei) ruoddit; ~ jord ednamav ruoddit; (~ plass el. ~ unna) sjuovvit (v'v), viessjedit; (~ av veien, fjerne) gádodit
ryddig (~ av seg) rádjánis ss s; ~ person rádjánis ulmusj; rommet var ~ ladnja lij rájadum
ryddighet rádjánisvuohta d
rydning ruoddidahka g
rydningsmann ruoddár
rygg 1(~flaten) hárddo; vende ~en hárddov jårggålit; sove på ~ hárddotjij nanna oadet; (~raden og ~en omkring ~raden) tjavelk tjavelg-; rette på ~en tjavelgav njuolggit; (på ~, om brød o.l.) gávvot (v'v) adv.; du skal ikke legge brødet på ~ stummpav ij galga gávvot biedjat; (som ligger på ~) gávvo attr.; (svai ~) slieggetjavelk -tjavelg-; bivtjo; (legge på ~) gávvodit; (falle om på ~) gávtjerdit; (ligge på ~ og rulle seg i snøen el. på marka) gávttjurit; 2(fjell~) tjavelk tjavelg-; (lav ~ el. ås, som ligger tvers foran der man skal gå) sjielmmá lm; 3(~ på slakt) tjavelk tjavelg-; (~en og bakpartiet av en slaktet rein) vuoles vuollás-; 4(ryggdelen på klesplagg) tjårgge rg; jakken hadde hull i ~en jáhkan lij rájgge tjårgen
ryggdelen (på samekofte) tjårgge rg
rygge murddet rd, (~ tilbake litt el. fort) murddeli; han ~t da han så det svære beistet sån murdij gå hårtev ájtsaj
ryggfett (på dyr) jålle l
ryggfinne hárjje rj, hárjjevitta -viddaga-
ryggkjøttet vuoles vuollás-
ryggsekk vuossa (s's) ss; pakke ~en vuossav tsåggåt;(liten ~) lávkka vk; (~ av barket skinn) bárkávuossa (s's) ss; (klaff el. lokk på ~) vuossagáblle bl (s's), gáblle bl; (bæreband i ~) valás vallas-
ryggsene savos savvus- el. savossuodna n; ruvtjos ruvttjus- el. ruvtjos suodna
ryggtavle hárddo
ryggvirvel tjavelkdákte vt
ry gurgadit, gurgestit, det ~dde penger ut av sekken biedniga gurgadin vuossas; (~ fra hverandre) gurgijdit; (~, om grus, småstein og lyden som høres) sjárrat r
ryke 1 suovastit, suovvadit; tsåjttset jts, tsåjtsestit, tsåjtsådit; (~, om fuktig ved i bål) tsussmot sm; (~ litt av ild) tsusmestit; ~nde suovastiddje, suovvadiddje; 2(~ opp om vær og vind)tjavvat v, tjavvásit; det rauk opp midtfjords biegga tjavvásij dav guovddelav; (falle el. ~ over ende) lággat kk intr.; (få til å ~ over ende) lággadit tr.; 3(briste) boarkkanit, tsuovgganit, smållånit; tauet røk doahke boarkkanij
ryking tsåjtsås tsåjttsås-
rykke råhtot d; (ut, i, til seg, i gang; om en gjenstand el. en gang) råhttit; ~ i båndet snuoris el. báttes råhttit; (~ støtvis el. fl.ggr.)sluvgget vg; fisken ~r i snøret guolle sluvggá;(~ i, plutselig el. hardt) sluvgestit; (~ opp, plukke) bahket g; (~ opp med rota) ruohtsastit, gahpet b; (~s opp, bli ~et opp, dras)råhtåsit; (bli ~t opp) råhttiduvvat v, gahpásit; (bli ~t opp med rota) ruohtsastuvvat v; (~ til seg) snavkkat vk, (plutselig, fort) snavkkalit; (få til å ~)rådodit, (litt el. så smått fl.ggr.)rådudit
rykte gullo l, sáhka g; etter ~ne guloj milta; falske ~r vierresága; usanne, løse ~r dåssjedis sága; høre ~r om krig doarroságajt gullat; (~s el. bli kjent, om sak, nyhet, rykte) gulojduvvat v; (spre seg, bre seg ut, om ~) låvgijdit, oabllánit; ~ om ham spedte seg sáhka suv birra oabllánij; (~s, berettes, nevnes) biegget kk*
ryktes gulojduvvat v; nyheter ~ fort sága gulojduvvi aktiga
rynkes. joarmme rm, joajmme jm; (~ i klesplagg) sålgge lg; (~ i sko, klesplagg) duoras duorras-; (~ i skosøm) guohpo b; (fold) máhttse hts; bli ~t joarmmot rm, joajmmot jm, joajmmasit;
rynket attr. joajmo; adv., adj. joajmmot
rynkev. joajmmodit, joajmodit; (~ læret sammen f.eks. i hælen på en kommag) guohpat b; duorrat r; (~ på nesen) snirvvit +akk.; ~ på nesen njunjev snirvvit
rype (li~) rievsak rievsag- (lagopus lagopus); (fjell~) gierun (lagopus mutus); jakte på ~rievsagahttet ht
rypebær rievsakmuorjje rj (Arctostaphylos alpinus)
rypefangst rievsakbivddo vd
rypeflokk rievsakdoahkke hk
rypejakt rievsagahttem, rievsakbivddo vd; (gå på ~) rievsagahttet ht; de dro på ~ mannin rievsagahtátjit
rypejeger rievsakbivdde, låddår
rypesnare rievsakgiella l
rypestegg åresrievsak -rievsag-
ryste 1(skremme) suorggidahttet ht, (forferde) alvaduhttet ht; (bli ~t)suorgganit, alvaduvvat v; 2(riste) doargestit intr., doargestahttet ht tr.; (så smått el. nå og da) doargástallat l
rystelse doargestibme m
rystende (skremmende) suorgganahtte, (forferdelig)sieldes, alvos
rytme rytma
rytter rijddijiddje
ræv bahta d; ta ~a med deg válde badát maŋen
rævhol bahtarájgge jg
rødbete ruoppsisnávraj -návrrah- (Beta vulgaris rubra)
rødbrun russjkat russjkad- attr. russjkis; (bli ~, som løv om høsten) rusjkudit; (noe som er rødbrun, bl.a.om dyr) ruopsuk ruopsug- attr. ruopsugis
rødfarget ruoppsisbájnuk -bájnug- attr. -bájnuk
rødhud (eng. 'redskinn', den røde rase, indianer fra Nord-Amerika) ruopsuk ruopsug- el. ruopsuk ulmusjtjærdda rd*
rødme ruopsudit; (få til å ~) ruopsuduhttet ht; være rød el. sprutrød i ansiktet ruoppsadin tsahkat el. buollet
rødnebbterne tjierrek tjierreg- (sterna paradisaea)
rødne ruoppsot ps; det ~t av molter på myra jiegge ruopsoj láttagijs
rød ruoppsat ruoppsad- attr. ruoppsis; hvilken farge får vi når vi blander gult og rødt makkár bájnno sjaddá gå segadip viskáv ja ruoppsadav; noe som er ~ el. ~brun ruopsuk ruopsug- attr. ruopsugis; (være glo~ el. sprut~ i ansiktet) ruoppsadin tsahkat el. buollet; (lyse ~t)ruopseldit, (om skyer, himmelranden) boaldedit; (ha ~lig farge, være ~aktig) ruoppsot ps; (bli ~) ruopsudit; (gjøre noe ~ el. ~ere) ruopsudahttet ht, ruopsuduhttet ht; (den røde rase, eng. 'redskinn', indianer fra Nord-Amerika) ruopsuk ruopsug- el. ruopsuk ulmusjtjærdda rd*
rødspette ruoppsissáttok -sáttog- (Pleuronectes platessa)
rødsprit ruoppsissprijtta jt
rødstilk ruoppsisjuolgtjoavtjoj -tjoaktju- (tringa totanus)
RØDSTJERT LIEJBBELÅDDE TT (PHOENICURUS PHOENICURUS)
rødstrupe guovsojlådde tt (ERITHACUS RUBECULA)
rødvingetrost rássjotsihtse ts (TURDUS ILIACUS)
rødvin ruoppsisvijnna jn
røff (brysk) råsjkas roassjkas- attr. råsjkas
røkelse suovas suovvas-
røkte (~ dyr) tjiehttit
røkter (for dyr) tjæhttár
rømling bádur, báhtariddje
rømmegrøt gahparáktsa vts
rømmekolle gahpagárre r
rømme suohkkisgahpa b
rømmev. báhtarit, bádan mannat; (stikke av, dra sin vei) tjahkkit
rømning báhtaribme m
røpe (si noe) iktet vt; han ~t ikke at han kunne samiskittjij sámegielav ivte; (bli ~t) iktut; (åpenbare) bigodit, bihkusij buktet
rør båhttså hts
røre 1(~ (på) seg) labádit; (~ på seg, fl.ggr. el. til stadighet) labudit; (begynne å ~ på seg) labudahtjat tj; (~ litt på seg) labádasstet st, labudasstet st; (få til å ~ el. bevege seg) labudahttet ht; (~ seg, slå (om hjertet) svahtjat tj, svatjádit;(røre seg litt, om ting) nirkedit intr.; (gå el. ~ seg forsiktig el. usikkert) darttjulit; 2(vispe) fierrot r, (fort) fierrit (r'r); (~ om i glørne) skuorrit (r'r); (~ opp vann slik at det bølger og skvulper) dilmmadit; (bli rørt opp, om vann, slik at det bølger og skvulper) dilmmat lm; 3(lage surr og ~) måjvvit;4(berøre) duohttat ht, duohtadit; (~ litt el. lett) duohtastit; (berøre fl.ggr.) duohtadallat l ); (~ i noe, pirke med en kjepp) skurbbat rb; (fingre, være klåfingret)goahpedit; 5(bevege); bli rørt njuorranit; få til å bli rørt njuoradit; med rørte hjerter njuoras vájmoj
rørelse (når man ber om syndenes forlatelse i kristelig sammenheng) lijgudis ss s; (være i ~) lijgudahttet ht
røre s. 1(surr) måjvve jv; lage surr el. ~ måjvvit; (virvar) doasso s; 2(oppstyr) sturra r; (uro) stuojmme jm; 3(sammenrørt masse) fieros fierrus-; egge~ månnefieros
rørig hebulasj ttj
rørspiss båhttsånjunnje nj
rørtang (redskap) båhttsåbassta st
røske gahpet b; (én gang) gabestit; (bli ~t) gahpásit; ~ opp med rota ruohtsajn gabestit
røslig goarvve attr. goarves; staseligbievrek bievreg- attr. bievregis; rakrygget og lang várddá attr. várddás
røsslyng ligge kk (Calluna vulgaris); (samle ~) liggit
røst jiedna n, giella l; jeg hørte en ~ som sa jienav gulliv javllamin; vakker ~ tjáppa giella; (høy, om røst) låggŋis attr.; høy ~ låggŋis giella;adv. med høy ~ jieddnát, låggnis gielajn; en streng og skarp ~ rámes giella; med høyere ~ jieddnábut
røverhule rievvársluoggo kk
røve rievvot v
røveri rievvom
røver rievvár
røye rávddo vd (Salvelinus alpinus); røkt ~ suovasrávddo
røy goahppel (tiurhunn, terao urogallus)
røykeforbud suovastimbuorgulvis ss s
røykelaks suovasluossa s
røykerom suovastimladnj nj
røyke suovastit, suovvadit; (~ kjøtt, fisk)suovastuhttet ht, suovastahttet ht, suovvadit; (~s, bli røkt) suovastuvvat v; slutt å ~!hiejte suovastimes!; (varm~) gibma suovastit
røykhull (i gamme, lavvo) riehpen el. riehpenrájgge jg
røykild (mot mygg el. for å gi signal) suovas suovvas-; tenne ~ tsavnnat vn
røyking suovastibme m; ~ forbudt ij la loahpe suovastit
røyklegge lávvadit
røyklukt suovvatsiehka g
røykpipe suovvabåhttså hts
røyksky tjåjttså jts
røyksopp átjábássmá sm, ádjábássmá sm, gudnabássmá sm (Lycoperdaceae)
røyk suovva v; (som gir mye ~) suovvá (v'v) attr. suovvás (v'v); (lage ~, forårsake ~) suovastahttet ht, suovvadit; (ta seg en ~) suovastasstet st; sende ut ~masser tsåjttset jts, ~en steg til værs suovva tsåjtsij; legge seg over, om ~lávvat v; tett ~ tjåjttså jts
røykvarsler suovvabitjun
røys (steinhaug) gierggehårre r; (hop) hårre r
røyskatt buojda buojddag- (Mustela erminea)
røyte bilssat ls
(vannrett ~ for å henge noe på) hålggå lg
1(bestemme) mierredit; her er det jeg som rår dánna mån mierredav; (herske) ráddit, liehket; når kjærligheten rår i hjertet gå gieresvuohta vájmon ráddi; overalt rådde fortvilelsen juohkka sajen lij dårvodisvuohta; (rå over, for noe) ráddut; 2(gi råd)bagádit, bagádallat l, oajvvadit, åjvadit; jeg ~r deg oajvvadav dunji; (rå fra) biehttot; han rådde oss fra å dra biehtoj mijáv vuolggemis
1(fuktig, bl.a om ved; mat som ikke er kokt el. stekt) njuoskas njuosskas- attr. njuosska; rått kjøtt njuosskabierggo rg; rå ved njuosska muora; (spise noe rått el. som er i rå tilstand) njuoskan bårråt; sluke noe rått jårbån njellat; 2(ukultivert); kjøre rått vastet vuodjet; en rå vits nuoskes boagos; snakke rått nuoskijt hållat
råd 1(forråd) ráde; har vi ~ til å kjøpe ny bil le gus ráde ådå bijlav oasstet; ha god ~ (rikelig med penger) vallje el. galle biednigijs; hadårlig ~ binná biednigijs; ha ~ til å (gi bort noe, gå i fra noe) rásskit;2(utvei) ráde, dármme rm, máhttelis; det var ikke annen ~ ij lim ietjá ráde; det var ikke ~ å slippe ij lim máhttelis bessat
råd 1(rådslagning)holde ~ rádudallat l; krigs~ doarrorádudallam; 2(veiledning) bagádus ss s, ráde; (forslag) oajvvadus ss s el. oajvvadis ss s, oajvvadibme m, åjvadus ss s; (gi ~)bagádit, bagádallat l, oajvvadit, åjvadit; etter eget ~ iesjrádij; jeg gir deg det ~ oajvvadav dunji; 3(rådsorgan, forsamling) ráde; de eldstes ~ boarrásij ráde; språk~ giellaráde; (medlem) ráde; stats~ stáhtaráde
råde 1(bestemme) mierredit; her er det jeg som rår dánna mån mierredav; (herske) ráddit; når kjærligheten ~r i hjertet gå gieresvuohta vájmon ráddi; overalt rådde fortvilelsen juohkka sajen lij dårvodisvuohta;(rå over, for noe) ráddut; 2(gi råd)bagádit, bagádallat l, oajvvadit, åjvadit; jeg ~r deg oajvvadav dunji; (rå fra) biehttot; han rådde oss fra å dra biehtoj mijáv vuolggemis
råderett ráddimriektá
rådføre (~ seg om flere el. med hverandre) rádudallat l, rádádallat l, rádev åhtsåt
rådgivende rádevadde, rádediddje; ~ organ rádevadde orgádna
rådgiver rádevadde; rádediddje; (veileder) bagádalle (l'l); hvem er hans ~? guhti le sunji rádevadden?
rådgiving bagádallam, bagádibme m, oajvvadibme m
rådhus rádeviesso s
rådighet hálldo ld; i sin ~ ietjas háldon
rådløs (bli ~)árrusit, HÁRRUSIT; vuorrástuvvat v, (komme i nød) niedastuvvat v; (gjøre noen ~) árustuhttet ht, vuorrástuhttet ht
rådløshet dármedisvuohta d, vuorrástuhttem
rådmann háldadusoajvve jv
rådsforsamling ráde
rådsherre rádehærrá (r'r) rr
rådslagning rádudallam; holde ~ rádudallat l
rådslåing rádudallam; holde ~ rádudallat l
rådslå rádodit, rádudit, rádedit, rádudallat l, rádádallat l; de rådslo med hverandre gaskanisá rádudallin
rådsmedlem rádeájras -ájrras-
rådsmøte rádetjåhkanibme m
rådvill dármedibme m attr. dármedis; (være ~) juorrulit, juorruladdat tt; (begynne å bli ~) juorrulahtjat; (bli ~) dármeduvvat v; (gjøre en ~) dármeduhttet ht
råegg (ro på eggverktøy etter kvessing/sliping) ) moahttse hts
rågummiball gampalbállo (l'l) ll
råke (treffe) dæjvvat jv*, diejttet jt*, iejvvit; ~ med snøballen dæjvvat muohtatjajddasijn; ~ kjenninger iejvvit oahppásijt; ~s igjen æjvvalit; ~ på iejvvit; ~ el. komme ut for noe, f.eks. skrømt)boahttut, (~ el. komme ut for noe, f.eks dårlig vær) boadádallat l +ill.
råk sudde tt; (~ el. smal åpen sprekke i isen) váhkko hk; (åpen ~ i sjø) liehppa hp; (naturlig ~ på vårvinteren, vind~) hillagåbme m; (åpent ~ mellom is og strand om våren) gáddemuolos -muollus-, muolos muollus-; (åpen ~ i elv, med fast is rundt om) sirŋas sirŋŋas-
råmelk gássemielkke lk (s's)
råte mieskas -miesskas-; ødelagt av ~ bæjsstanam miesskasis
råtne miesskat sk; (la noe ~) miesskadit; (morkne) mårnnåt rn; (formulde) suossnot sn; (~ og bli porøs, om is på våren)suossat s
råtten miesska sk attr. miesska; mieskas miesskas- attr. miesska; (noe ~t) mieskas miesskas-; kaste det som er ~t bálkestit miesskasav; (~ om tre) tsuskas tsusskas- attr. tsusska; (lukte ~t) mieskijdit; (bli ~) miesskat sk; (bli porøs og ~, om is på våren)suossat s
råvare álggoábnas álggoábnnas-; (~ til mat) biebbmoábnas -ábnnas-
råved njuosskamuorra r
råvedstang råvva v