Norsk-lulesamisk Ordbok   av   Anders Kintel . . . . . . .  Copyright © 2012 Sámediggi Sametinget

Dersom du har merknader eller forslag på ord som kan suppleres, kan du sende en e-post til denne adressen: lulesamisk.ordbok@samediggi.no

Tips om hvordan søke på ord Først velger du bokstaven du vil søke under og trykk "Ctrl" og "F", og en søkeboks vil komme til syne.

Eksempel Hvis du ønsker å søke hva ordet "ihtet" betyr på norsk: Velg bokstaven "I" og klikk Ctrl og F > skriv deretter søkeordet "ihtet" i boksen, og du får en norsk oversettelse. Du slipper nå å skrolle deg nedover skjermen.

NB: Dette er en foreløpig versjon med inkonsistent formatering. En korrekt formatert versjon kommer senere.


Norsk Lulesamisk
labb rábmá; (hos dyr) ruojdda jd
laber 1(om vind)laber ~rábttja btj; 2(dårlig) nievrre vr attr. nievres, binná (n'n)
laboratorium laboratåvrrå vr
lade (børse, sprengsalve) lieddit; (batteri) láddit; (~s) láddanit
ladestake (til børse) spoado
la dibddet bd; bádjat j; la meg få arbeide i fred dibde muv ráfen barggat; la bli dibddet; la dem bare snakke dibde sáhkadit; la ordet ditt ha fremgang bája bágut åvddånit; (la være å dra el. reise) dællot (l'l) ll; vi (to) lot være å dra måj dællojma; (få noen til å la være å dra el. reise) dællodit (l'l); våren lar vente på seg gidá maŋŋunij; la gå at hun er ung, særlig rask er hun ikke årrus nuorra, valla ij la huoman jåhtel; la være usagt årrus javlak el. ij la javladum; la det bli mellom oss to årrus munnu ássjen; la meg få lese gæhttjat låhkåt; la oss nå se gæhttjon dal ájn; (forøvrig konstrueres setninger med 'la', ved bl.a. bruk av kausative verb og imperativ); la henge gahtsahahttet ht; la falle gahtjadit; la oss dra! vuolggup!
ladning (batteri) láddanibme m; sette batteriet på ~ biedjat batterijav láddanittjat
lag 1(ekstra ~ av noe) gerda gærddag-; (legge i ~) gærddodit; ta på seg flere ~ med klær måttijt biktasijt gárvvunit; snø~ tsievve v; (øverste ~ av vann, snø) giera gierrag-; (dekke) gierdde rd; ozon~ ozongierdde; (øverste ~ i noe, det som er ovenfor el. ovenpå noe) bajes badjás-; (med så og så mange ~ av noe) -gerdak -gerdag- attr. -gerdak, gærddásasj ttj; (~ på ~) badjálakkoj, moatte gærddáj; 2(sosialt sjikt); de brede ~ ulmutja; de høyere sosiale ~ alep ulmutja; 3(samvær);i ~ aktan, tjoahken; arbeide i ~ aktan barggat; skille ~ sirádit; takk for ~et! gijtto sæbrástallamis!; være i ~ med rádnastallat l, sæbrástallat; gi seg i ~med sehkanit, sæbrrat br; slå seg i ~ med sehkanit, (slå følge) tjuovvolit; 4(gjestebud) jugálvis ss, ávvudallam; drikke~ jugálvis ss s; 5(forening, klubb) juogos juohkus-; lands~ rijkajuogos; 6(tilstand, måte); om ~ (omtrent) bájkoj, birrusij; midt i ~et (middels) mutták muttág- attr. mutták el. muttágis; i minste ~et hálvva unne; i største ~et hálvva stuorre; i salteste ~et hálvva el. vargga ilá sáltes (sálltá pl.); 7(egenskap); sinne~ miella l, hjerte~ vájmmo jm el. vájmovuohke g; gang~ vádtsemvuohke g; 8(sinnstilstand); god~ buorre miella; gjøre noen til ~s sidoda el. miela milta dahkat el. barggat; 9(evne); ha godt ~ med noe liehket tjiehppe; 10(i uttr.)gi det glatte ~et vattadit, bielkket lk*
lage dahkat g;(få noen til å ~ noe) dagádit, dagádahttet ht; (sette i gang å ~ noe) dahkkát; (~s) dagáduvvat v; (~ til, emne) iebnnit; (~ til, anordne) ássat s; (~ f.eks. mat) riejddit; ~ mat biebmov riejddit; ~ middag málestit
lager 1(opplagssted, magasin) vuorkudahka g; gå og hente noe på ~et viedtjat vuorkudagás; 2(forråd, samling) vuorkká rk; ~ av gjenstander, gjenstandssamling dávvervuorkká; forråd el. ~ av mat biebbmovuorkká
lagerbygning ibnno n
lagerhus ibnno bn
lagesild sjilla l (Coregonus albula, av laksefamilien)
lagkamerat juogosguojmme jm; (i fotball) tjiektjamguojmme jm
lagre (legge bort til oppbevaring) vuorkkit, vuorkudit, ibnnit; (~s) vuorkkiduvvat v
lagringsrom vuorkudahka g
lagring vuorkudibme m
lájtedahtek kritikkløs; godta noe ~ dåhkkidit juojddá lájtdahtedek
lake (fisk) njáhká g (lota lota)
lake låhka g
laken láhkán
lakke (om tid); ~ og li gållåt l; det ~r og lir ájgge gållå; det ~r mot høst tjavtjajduvvamin le
lakke láhkkit; ~ gulvet guolbev láhkkit
lakkere láhkkit; ~ gulvet guolbev láhkkit
lakk láhkka hk
laksand gutsákgoalsse ls (mergus merganser)
laksefiske luossabivddo vd, luossaguollim
laksegarn luossavierme rm
laksemerd luossabiebmadahka g
laksenot luossanuohtte ht
lakseoppdrett luossabiebmadibme m
lakseoppdrettsanlegg luossabiebmadimásadus ss s
lakseproduksjon luossabuvtadibme m
laksetrapp luossagoarridahka g (r'r)
laks luossa s (Salmo salar); liten han~, tert guopsagasj ttj; røkt ~ suovasluossa s
lam (om kroppsdel) gálnas gállnas- attr. gállna; s. gállnam ålmåj, gálnas gállnas-; blinde og ~me tjalmedime ja gállnasa; (bli ~) gállnat ln
lam (unge av sau) libba pp, (et lite ~) lippasj lippatj-
lamme (få lam) guoddet tt; (om flere dyr) guottadit
lammekjøtt lippabierggo rg
lammeull lippahullo (l'l) ll
lampeglass lámmpoglássa s
lampe lámmpo mp
lampelys lámmpotjuovgga vg
land 1(stat) lánnda nd; (rike) rijkka jk; fedre~ ájtteklánnda; fare ~ og strand rundt mannat lándav miehtáj; (som 2. ledd i sms.) ládde tt; Helland Ájládde; 2(jord, mark) ednam; rydde ~ ednamav ruoddit; ~et på andre siden av elva ednama æno el. jågå nuppe bielen; 3(landskap, terreng) ednam, duobdá el. duobddák duobddág-; flatt ~ jalgga duobddága; fruktbart ~ sjaddelis ednam; inn~ sisednam; lav~ vuolládahka; 4(~ langs sjø el. fjord, strand) gádde tt; (som er nærmere ~) gáttep gáttebu-; (nærmere ~) gáttebun, (nærmere el. lengre inn mot ~) gáddelin; (nærmere ~, i retning mot ~) gáttebuj; (nærmere el. lengre inn mot ~) gáddelij; (fra den siden som er mot ~) gáddelis; (nærme seg ~, komme el. gå nærmere ~) gáddánit; (på den siden mot ~) gáttásjbielen; (tørt ~) gåjkkegádde tt, gåjkes gåjkkås-; ~et el. ~strekning langs en fjord vuodnagádde tt, nuorregádde tt; (sjøstrekning nært el. langs(med) ~) gáttevuolle l; ro langs ~ gáttevuolev suhkat; den kom nært el. mot land bådij gáttevuolláj; (område nært ~) gáddeguorra r
landanlegg gádderustik -rustig-
landbruk ednambarggo rg
lande (om fugl, fly) sæjvvot jv; (om fugl. den ene etter den andre el. om flere) sæjvvulit
landegrense rijkarádjá j
landingsplass sejvudahka g
landkode rijkkakåvddå vd
landmerke gáddemærkka rk*
landområde duobdá el. duobddák duobddág-; ednam; store ~r ligger under vann stuorra duobddága li tjátje vuolen; våre ~r blir mindre mijá ednama gárttju
landremse (smal ~ mellom sjøer el. elver)muorkke rk
landsdekkende rijkavijddásasj ttj
landsdel rijkaguovllo vl
landskap duobdá el. duobddák duobddág-; vakkert ~ tjáppa duobddaga; fjord~ vuodnaduobddak; slett ~ jalggadis ss s, jalgga duobddága; åpent ~,~ el. terreng med lite eller ingen skog, der det er lett å ta seg fram ujtto jt; åpent ~,~ med åpne, skogløse sletter, i skogslandet vahtalahka g; et øde ~ diedjam; kultur~ kultuvrraduobddak; forestillings~ ilmme lm
landslag rijkajuogos -juohkus-; ~et i fotball rijkatjiektjamjuogos -juohkus-
landsmann álmmukguojmme jm, viesátguojmme jm, rijkaguojmme jm, rijkak rijgag-; våre landsmenn i det fjerne mijá álmmukguojme guhkken
landsmøte rijkatjåhkanibme m; utsending til ~ rájadus rijkatjåhkanibmáj
landsomfattende rijkavijddásasj ttj
landsstryker gålggåvis s ss
landstrekning (langs sjø el. fjord)nuorregádde tt, (~ el. landet langs en fjord) vuodnagádde tt
landstryker gålggi lg, gålggåvis s ss
landvei gáddek; komme ~en gáddek boahtet
landvertsadv. gáddek
langbeint guhkajuolgak -juolgag- attr. -juolgak; soajrrá attr. soajrrás
langdistanse (~ i idr.) guhkesviehkam; (~ på ski) guhkestjuojggam; (~ på skøyter) guhkessjiejssim
langdistanseløp (~ i idr.) guhkesviehkam; (~ på ski) guhkestjuojggam; (~ på skøyter) guhkessjiejssim
langdistanseløper (~ i idr.) guhkesviehkke; (~ på ski) guhkestjuojgge; (~ på skøyter) guhkessjæjssár
lange (fisk) lággo kk (Molva molva)
langermet guhkasasák -saság- attr. -sasák
langfart guhkesmannulahka g
langfinger gasskatjuvdde vd, guhkatjuvdde vd; langfingret guhkatjuvdák -tjuvdág- attr. -tjuvdák
langflat vællot (l'l), (falle ~)spiettjedit
langfredag guhkesbierjjedahka g
langfriminutt guhkafriddjabåddå tt
lang guhkke hk attr. guhkes el. guhka; guhkak guhkag- attr. guhka el. guhkak; ei ~ spø guhka svihtjo;fra ~t holdguhkket, mælggadis adv.; har du gått ~t (~t borte fra) i dag? guhkket la uddni vádtsám?; man kunne se den allerede fra ~t hold mælggadis juo vuojnnuj; (~, om tid og avstand) mælggat mælggad- attr. mælggat; det er ~t dit mælggat la dåhku; være der over ~ tid guhkes ájgev el. mælggadav liehket dåppe; være nok ~ ållet l; det spørs om den er ~ nok gatjálvis jus ållå; bli ~ el. lenger guhkkot hk, dagene blir lenger bejve guhkku; (bli ~, vantrivelig) gávkkot vk; tiden ble ~ da dere reiste ilmme gávkoj gå vuolgijda; (anse for å være altfor ~, om tid, avstand, lengde) guhkalussjat sj; (noe som er smalt og ~t) gánjgar el. skánjgar; ~ person, "Langbein" (Disneyfigur)gárggo rg
langhåret guhkavuoptak -vuoptag- attr. -vuoptak
langmodig guhkesgierddis, guhkesmielak -mielag- attr. guhkesmielak
langmodighet guhkesgierddisvuohta d, guhkesmielakvuohta d
langrennski sabek sabeg-
langrennsløper tjuojgge; kvinnelig ~ nissuntjuojgge
langrennsløype láhtto
langrennsøvelse tjuojggam, tjuojggamgilpos -gilppus-; når begynner ~ne? goassa tjuojggama el. tjuojggamgilppusa álggi?
langrenn tjuojggam; gå ~ tjuojggat jg; kvinne~ nissuntjuojggam; verdensmester i ~ væráldatjuojggamvuojtte
langs 1(~ land el. strand, landveien) -gáttev; gå ~ fjæra fiervvágáttev vádtset; veien går ~ sjøen rahte manná nuorregáttev; spasere ~ vannkanten váttsatjit jávrregáttev; oppover ~ elva bajás jåhkågáttev; 2(~ land (sjøveien), ~ en bakke osv.) -vuolev;densvømte ~ landvuojaj gáttevuolev; ro ~ land gáttevuolev suhkat; 3(~ kanten) -rabdav; ~ bakkekanten dievvarabdav; 4 (~ midten) guovddelav; 5(~ begge sider av) guoktel, guoktela; 6(~ hus o.l.) guorav; ~ huset goade guorav el. goahteguorav; 7(bortover, over, etter, på, nær ved) milta, -rájge;oppover ~ elva bajás jågå milta el. jåhkårájge; gå ~ veien vádtset væddjarájge; grenseskjellet går ~ fjellryggen skilla manná (várre)tjavelga milta; 8(~ el. over det hele) miehtáj; ~ el.over hele verden væráldav miehtáj; 9 s. i uttr på ~ (i lengderetningn); skjære loffen (opp) på ~ suoddat lájbev guhkkudahkaj
langsetter 1(~ land el. strand, landveien) -gáttev; gå ~ fjæra fiervvágáttev vádtset; spasere ~ sjøkanten váttsatjit nuorregáttev; oppover ~ elva bajás jåhkågáttev; 2(~ el under land, en bakke osv.) -vuolev;densvømte ~ landvuojaj gáttevuolev; ro ~ land gáttevuolev suhkat; 3(~ kanten) -rabdav; ~ bakkekanten dievvarabdav; 4(~ midten) guovddelav; 5(~ begge sider av) guoktel, guoktela; 6(bortover, over, etter, på, nær ved) milta, -rájge;oppover ~ elva bajás jågå milta; oppover ~ elvefaret bajás jåhkårájge; gå ~ veien vádtset væddjarájge; grenseskjellet går ~ fjellryggen skilla manná (várre)tjavelga milta; 7(~ el. over det hele) miehtáj; ~ el.over hele verden væráldav miehtáj
langsiktig guhkesájggásasj ttj; adv. guhkesájggásattjat
langsmed 1(~ land el. strand, landveien) -gáttev; gå ~ fjæra fiervvágáttev vádtset; veien går ~ sjøen rahte manná nuorregáttev; spasere ~ vannkanten váttsatjit jávrregáttev; oppover ~ elva bajás jåhkågáttev; 2(~ land (sjøveien) el. under land, en bakke osv.) -vuolev;densvømte ~ landvuojaj gáttevuolev; ro ~ land gáttevuolev suhkat; gå (med båt) ~ landgáttevuolev mannat; 3(~ kanten) -rabdav; ~ bakkekanten dievvarabdav; 4(~ midten) guovddelav; 5(~ begge sider av) guoktel, guoktela; 6(~ hus o.l.) guorav; ~ huset goade guorav el. goahteguorav; 7(bortover, over, etter, på, nær ved) milta, -rájge;oppover ~ elva bajás jågå milta; gå ~ veien vádtset væddjarájge; grenseskjellet går ~ fjellryggen skilla manná (várre)tjavelga milta; 8(~ el. over det hele) miehtáj; ~ el.over hele verden væráldav miehtáj
langsom suojmok suojmog- attr. suojmogis; (sein) nuolle l attr. nuoles; (treg) njoahtse ts attr. njoatses; (gå tungt og ~t)lavkadit; (gå tungt el. ~t, med fottøy som er altfor store el. tunge, f.eks. støvler) sluppadit; gå ~mere suojmmot jm; bli ~mere nuollot l; bli tregere njoahtsot ts; ha det ~t guhkalussjat sj; adv. (~t) suojmma, nuolet, njoatset;~t og forsiktig suojmma ja tjábbát; ~mere nuolep nuolebu-, adv. nuolebut; den mest ~me nuolemus ss s; guhket (modal bestemmelse til verb);hun snakker ~t el. med lang avstand mellom ordeneguhket hoallá; mest ~t nuolemusát
langstrakt (som strekker seg langt ut, om odde etc.) tsáhket tsáhked- attr. tsáhkedis
langsvaroppgave guhkestjálos -tjállus-, guhkesdahkamus ss s
langtadv. mælggat mælggad- attr. mælggat; guhkke hk attr. guhkes el. guhka;det er altfor ~ å gå dit ilá mælggat la dåhku vádtset; ~ av gårde, ~ unna, ~ borte mælggadin, guhkken; (om tid, avstand) mælggadij, guhkás; jeg så ganske ~ viehka mælggadij vuojnniv; hvor ~nådde du? man guhkás jåvsådi?; så ~ som mulig nav guhkás gå máhttelis; var du langt (borte)? guhkken lidji?; ~ borte ifraguhkket,har du gått ~ (~ borte fra) i dag? guhkket la uddni vádtsám?; mælggadis,man kunne se den allerede fra ~ hold mælggadis juo vuojnnuj; (om antall) galláj; telte du ~? galláj låhki?; vuoppsát adv.; (~ derifra, med negasjonsverb) luoddnok; (så ~ som i, på, til)rájenpp.; jeg var så ~ som til Måskåsj viehkiv Måskåtja rájen; denne er ikke engang i nærheten av (å bli ferdig, målet etc.)dát ij la åvvånis maŋga rájen; så ~ som i frarájes pp.; hvor ~ iframat rájes; så ~ som til (om sted og tid)rádjáj pp.; hvor ~ (fram) nådde duman rádjáj jåvsådi
langtekkelig guhkálasj ttj; ~ forelesning guhkálasj lågådallam; anse for å være altfor ~ guhkalussjat sj
langtidsbudsjett guhkesájggásasj budsjæhtta ht*
langtids- guhkesájggásasj, guhkesájge-
langtidshukommelse guhkesájgemujtto jt
langtidsminne guhkesájgemujtto jt
langtidsplan guhkesájggásasj pládna n
langtidsprogram guhkesájggásasj prográmma (m'm) mm
langtidsvarsel guhkesájgediedádus ss s, guhkesájggásasj dálkkediedádus ss s
langtur guhkás vuolgget, vádtset, mannat, tjuojggat; guhkep váttsos, tjuojgos, manno; guhkesmanno n; legg ikke ut på ~ (på ski) uten trening ale guhkás tjuojggá jus illa hárjjidallam
langvarig guhkesájggásasj ttj, guhkálasj ttj, (sein el. ~ om arbeid)nuolle l attr. nuoles
langvarighet guhkálasjvuohta d
langveisfarende guhkesmanne (n'n)
langveisfra mælggadis; komme ~ boahtet mælggadis
lansere almodit; ~ en plate skierrov almodit; (foreslå) oajvvadit; ~ en kandidat kandidáhtav oajvvadit; (~s, bli lansert) almoduvvat v, oajvvaduvvat v
lansering almodibme m, (forslag) oajvvadibme m
lapp (av forskjellige materialer til å ~e el. reparere med)duogŋas duoggŋas-; (skinn~ som syes fast med usynlig søm) njalos njallus-, sy fast en ~ njalostit, njallot l, njaládit
lappe (klær etc.) duoggŋat gŋ, njaládit; (~ fl.ggr. el. fl.ting) duogŋadit, njaládit; (sy fast en lapp med usynlig søm) njallot l, njaládit; (sy el. ~ sammen om noe som er dårlig utført) suodardit; (noe å ~ med) njalustahka g
lappesaker duogŋastagá pl.
lappfiskand guorgojgoalsse ls (mergus albellus)
lapphund ællobena -bednag-
lappiplerke sierggaurjjá rj (ANTHUS CERVINUS)
lappmeis gadtsabiddjá (PARUS CINCTUS)
lapprose duottarruvsso vs (Rhododendron lapponicum)
lappspove ruoppsisgussjká sjk (limosa lapponica)
lappspurv várretsihtse ts (CALCARIUS LAPPONICUS)
lappugle tjáhppisskunjok -skunjog- (STRIX NEBULOSA)
larm 1(støy) juhtsa ts; (surr og leven) sjurra r; 2(rabalder) stuojmme jm
larme juhtsat ts; (~ plutselig el. et øyeblikk) juhtsalit
larve suoksa vs; (~ til vårflue, steinflue, døgnflue) gátjuksuoksa vs
laske (snekkeruttrykk) lásskit
lass lássá (s's)
lassoring giella l
lasso sjuohpan; (snare i enden på ~) gieras gierras-; (snare i enden på ~, av horn) tjoarvvegieras -gierras-
laste (på slede o.l.) bårddot rd; (~ på, kløyve) noadodit; (~ av el. ut)bålltot lt; (bebreide) gájgodit; (~ ned, program, fil) viedtjat ttj
lasterom (i båt) ruvve (v'v) vv
last noade
late (~ seg) lájkástallat l; drive dank ájdá vádtset el. viessot
late 1(med refl. pron. og ess.) dahkat g, dahkadallat l; vi bare ~r som mij dåssju dahkadallap; lot som om han/hun var veik dagáj ietjas miesskan; (~ som om å høre, brukes vanl. i nekt.)gullen dahkat;jeg lot som om at jeg ikke hørte det ittjiv gullen dagá; (~ som å vite, brukes vanl. i nekt.) diehtten dahkat, diedástallat l; (~ som en er sterk) gievrastallat l; (~ som om at det er viktig) ájnastallat l; 2(gi inntrykk av, se ut til) vuojnnet; det ~r til å virke vuojnnet doajmmá; han ~r til å være flink vuojnnet le smidá; 3(gi fra seg. avhende) guodet; ~ etter seg en formue guodet åbmudagáv; 4(div. andre uttrykk);~ vannet gåhttjådit, ~ en i stikken guodet; ~ livet hekkav masset
lathans lájkar
latin latijnna jn; (språk) latijnagiella l
lat lájkke jk attr. lájkes; (~ person, en som er ~) lájkár; (være ~) lájkástallat l; (bli ~) lájkkot jk
latsabb lájkesnierra r
latside (ikke ligge på ~n) ij lájkástallat l
latskap lájkesvuohta d
latterliggjøre delbastit, dielbestit
latterliggjøring delbastibme m, dielbbe lb
latter tjajmos tjajmmus-, boagos båhkus-, boagostibme m; bryte ut i ~,slippe ~en løstjajmmusav luojttet; briste i ~ biesstet tjajmmusav el. tjajmmagoahtet d; til ~ tjajmon; vekke ~ boagostit; utstøte en ~lignende lyd (en gang) nåskedit, (fl.ggr.) nåskådit
lausunge juolggimánná n
lauvskog lasstavuovdde vd
lauvtre lasstamuorra r
lav (plante); rein~ visste st (hører til Cladonia slekten); islands~ sarvvavisste st (Cetraria islandica); skjegg~ slahppo hp (Usnea barbata); farge~ gadna n (parmelia saxatilis); ~ på stein gierggegadna n
lave (~ ned) tjiektet vt*; snøen ~ (det snør i eningen) muohttagijn tjiektá
lavereliggende (~ strøk el. terreng) vuolládahka g; regn i ~strøk rássjo vuolládagájn
lavere vuolep vuolebu- attr. vuolep; (til et sted) ~ ennadv.vuollelij, den går ikke ~ enn ij maná vuolebuj vuollelij gå; (på et sted) ~ enn vuollelin; sette seg ~ tjåhkkidit vuolebuj vuollelij; litt ~ ennvuollelattjan pp., adv.;vuolebut adv.; bli ~vuollánit; gjøre ~, sette ~vuoledit tr., sette lyden ~ jienav vuoledit; settes ~ vuoleduvvat v; gjøre litt ~, sette litt ~ vuoledasstet st; vuollelij ill.; litt ~ adv. pp. vuolebusj, sitte litt ~ tjåhkkåhit vuolebuttjan
lavest vuolemus ss s; vuollegamos vuollegabmus- attr. vuollegamos; det ~ huset vuolemus goahte; adv. vuolemusát
lavfjell (lavfjellsområde på grensen mellom høyfjell og skogsland, område for vår- og høstopphold med rein) tjærro r
lavlandsområde vuolládahka g
lavland vuolládahka g; vuodos vuodus-; regn på ~et rássjo vuolládagájn
lavsko njáresskuovva v
lavskrike guovsak guovsag- (PERISOREUS INFAUSTUS)
lavtadv. vuollegit, vuollegattjat, vuollegisát;flyet fløy ~ girdde háledij vuollegit
lavvann (fjære sjø)fiervvá rv, tsoahko; ved ~ tsoahkon
lavvo låvdagoahte d; (mindre ~ med rette stenger) tjubuk tjubug-; (nederste el. videste delen av en ~) (goahte)máttar máddar-; sette opp ~en låvdagoadev tsieggit
lavvoplass (plass hvor det har stått en lavvo) goahtesadje j; plass hvor en kan sette opp en lavvo goahtedajvva jv el. goahtesadje j
lavvostang dægá dæhkág-
lav vuollegasj ttj attr. vuollegis, et ~t hus vuollegis goahte; (ikke med høye kanter om sko, skål ec.) njárre r attr. njáres; (komme lavere el. lengre ned)vuollánit
le 1(leside) miedásjbielle l, miehtebielle l; i le (retning til), i le av miehtelij, miehtelin adv., pp; le- miedásj-; oagge kk; komme i le boahtet oaggáj; 2(ly, vern) suojes suodjás-; (i le, om plass) suojes suodjás- attr. suojes, i le under bakken suodjásin dievá vuolen; gi le mot noe suoddjit
led (for båttrafikk) lájddo jd; (sti) bálges bálggá
ledd (i konkret betydning) ladás lahtas-; (dele etter ~ene) ladástit; (gå av ~) báhttsat hts; skulderen gikk av ~ oalgge báhtsaj; (få (kroppsdel) av ~) báhtsadit, (vrikke ut av ~) æsjkáldahttet ht, æsjkálduhttet ht; (del) oasse s; i artikkel 35, fjerde ~ 35 artihkkalin, nælját oasen; setnings~ gárgadisoasse s
leddsetning oassegárgadis ss s
lede lájddit; doalvvot lv; (om flere el. fl.ggr.)dålvudit, dålvudallat l; oatsodit; ~ dem med tålmodighet oatsodit sijáv gierddisvuodajn; (~ el. støtte noen som har vanskelig å bevege seg) doarjodit; (drive fram) jådedit; tjuottjodit; (bli ~t) doalvoduvvat v; (~ en kamp, spill o.l.) liehket vuojto bielen, de ~t kampen lidjin vuojto bielen; føre el. ~ noen feil vei mållådit, målådit; (lett å ~, om f.eks. dyr) lájduk lájdug- attr. lájduk; lájdugis, lájdas lájddas- attr. lájdas; (la seg ~ til å gjøre noe) bájttut
ledelse njunjos njunnjus-, oajvemus ss s; (~ i et kollektiv) åvddågiehtje tj; (drift) jådedibme m; (i ~n, som har oppgave å lede) njunnjuhin; (i ~n, om kamp, spill o.l.) vuojto bielen; (i ~n) njunnjelin adv.
ledende (den ~; pl. de ~) njunjos njunnjus-, oajvemus ss s; (~ person, drivende kraft) lájddistiddje
lederansvar (ha ~) liehket njunnjusjåvdåstiddjen
lederein lájddishiergge rg, njunnjusj njunnjutj-
ledermøte njunnjusjtjåhkanibme m
leder njunnjusj njunnjutj-, njunnjusasj ttj, jådediddje; ~en i sameforeningen sámesiebre njunnjusj; de var folkets ~e sij lidjin njunnjusattja; avdelings~ åssudakjådediddje; daglig ~ bæjválasj jådediddje; (primas) oajvemus ss s; (~ i en sijdda, den eldste) iset ised-; (øverste ~) oajvve jv; ~ for en administrativ enhet háldadusoajvve jv
lederskap tjuottjodus ss s
lederstilling njunnjusjvirgge rg
ledig (tid) astos attr.; i ~e stunder astos båttåj; (som har god tid) asstelasj ttj attr. asstelis, (~, uten å ha noe å gjøre) ájdá adv.; (tom) guoros guorrus- attr. guoros; adv. guoron; huset står ~ goahte le guoron; (løs, fri) luovas luovvas- attr. luovas; (om stilling) rabás rahpas- attr. rabás; ~ stund friddjabåddå tt; (fri og ~, om noe som henger, om plagg som passer bra) lånjok/lånjuk lånjog-/lånjug- attr. lånjogis/lånjugis
ledsage (noen fra sted til sted)dålvudit, dålvudallat l
ledsagelse dålvudibme m
ledsager dålvudiddje; livs~ iellemguojmme jm; (partner) guojmme jm
legalisere loabálattjan dahkat
legalitet loabálasjvuohta d
legal loabálasj ttj; adv. loabálattjat
legat ruhtavadda tt
legeattest dåktårduodastus ss s
lege buoredit, (med medisiner) dálkudit, dálkkot lk; (~ ved helbreding) lågådit; (~s, om sår) savvet v, savvut (v'v), savvánit; banesåret var ~t jábmemhávve lij savvum
lege dåktår el. dåvter dåktår-; dálkudiddje; fast~ stuovesdåktår
legeerklæring dåktårduodastus ss s
legeme rumáj rubmah-; et sunt ~ lassjes rumáj; ~ts oppstandelse jábbmegij tjuodtjelibme
legemiddel dálkas dálkkas-
legemlig rubbmelasj ttj
legemsbeskadigelse rumájvahágahttem
legemsfornærmelse rumájbáktjidibme m
legende jahtto ht
legere mastadit frekv.
legering massta st
legevakt váktadåktår
legg (som betegning for en partert del i en slakt) váhkká hk; (trestamme) mátta máddag-; (mellomlegg, enkel el. dobbel) dieres dærrás-
leggbeinet el. leggen (hos menneske) njiehtsagis ss s
leggbeskytter juolggesuojalm
legge 1(få til å ligge);~ duk på bordet biedjat duvkav bævddáj; ~ barna mánájt oaddádit;(~ seg for å sove) oaddát; ~ seg fullt påkledd jårbån oaddát; (~ seg nedpå)viellidit (l'l), (en kort stund) viellidasstet st, hun gikk for å ~ seg manáj viellidittjat;(få til å ~ seg) viellidahttet ht (l'l); (~ seg, om hund og skogsdyr)goarjjot rj; (~ seg ned for å hvile, om klaudyr og hester)livvot v, livudit; (~ seg av noensteds) addjut; (~ seg bort i) sehkanit +ill.; han la seg ikke bort i den saken ittjij sån sehkana dan ássjáj; (~ seg, brettes) máhtsedit; (~ seg, om eggen på bløt kniv etc.) máhttsasit; (~ seg ned på alle fire el. på marka, golvet)luobddet bd, luobddelit, (om fl.) luobddedit; (~ seg sammenkrøkt) lubttsat ts; (~ seg ned for å skjule seg)labmat m; (~ seg ned flere ganger) lamádallat l; (~ seg sammenkrøktmot marka) lubttsidit; (~ seg, om gress etc.) lággat kk intr.; (få til å ~ seg, om gress) lággadit tr.;(~ seg ned og nekte å gå, om menneske, også om dyr pga. utmattelse) æddot tt, æddut; (~ seg over, om røyk, dis, tåke) lávvat v
legge 2(sette, plassere); (~ ifra seg, ~ ut) biedjat j; ~ pengene i banken biedjat biednigijt báŋŋkaj; (~ ifra seg i hast el. midlertidig) biedjalit; (~s, bli lagt)biejaduvvat v, biejadallat l; (få til å ~) biejadit, biejadahttet ht; (~ bort) vuorkkit; (~ av)guodet; ~ av noe til en guodet. vuorkkit; (~ noe bak seg) guodet; (~ etter seg) guodet; (~ i en haug) hårrit (r'r), tjåbbmit; (~ av seg, ei bør o.l.) luojttet jt*; (~ i fra seg i hast el. slippe) luojttelit; (~ av (seg) en uvane) hiejttet jt*; ~ egg månnit (n'n); ~ armen rundt en fármastit; ~ veien om, fare innom goarrit (r'r); (~, spre utover) suohppot hp; (~ en kabel, rør o.l.) suohppot hp;(~ i rekke el. høyde) bårddot rd; (~ el. stable, fl.ggr., fl.ting el. i ulike stillinger) bårdudallat l; (~ om til, bytte til) målssot ls; ~ om til vinterdekk dálvvedehkajda målssot; (~om, endre) rievddadit; (~ til rette)láhtjet tj, ~ forholdene til rette, ~ til rette forláhtjet dilev, hiebadallat l;(~ på rygg) gávvodit; (~ bort til oppbevaring)vuorkkit; (fl.ggr. el. fl.ting) vuorkkot rk; (putte el. ~ inn i)tsåggåt kk +ill., ~ i sekken vuossaj tsåggåt; (~ over) gåbttjåt btj; (~, balle over) gåbtjådit; ~ noe over barnet gåbtjådit mánáv; (~ utover)luobbit, ladjot j, (fl.ggr. el. fl.gjenstander) luobbot pp; (~ igjen) guodet; (~s igjen) hælbbat lb*; (~ igjen ved forglømmelse) hælbbadit;(~ igjen, glemme) vajálduhttet ht; (~ igjen mat etter måltid) árodit; (~ til)duoddit, (~ litt til) duoddistit; (~s til) duoddiduvvat v; (~ på, øke) lasedit tr.;(~ på el. øke litt) lasedasstet st, (~s på) laseduvvat v; (~ merke) ájttsat jt; (~ merke til, observere) gæhttjat htj*; (~ på seg, bli feit, om dyr) jållot l; (~ på seg, om menneske) buojddot jd, (svelle ut)bultjedit; (~ ned, avslutte) hiejtedit, (~s ned, bli lagt ned) hiejteduvvat v; virksomheten ble lagt ned doajmma hiejteduváj; (~ fram,framføre) åvddånbuktet vt; (~ ut om noe, en sak o.l.)gárggalit; (~ inn årer) ájrojt láddit; (~ i lag el. sjikt) gærddodit; (~ sammen)tjoahkkájbiedjat j; (~ vekt på) dættodit
legge 3 (om vann); ~ inn vann tjátjev suohppot; ~ seg (fryse til) jiegŋot ŋ; isen ~r seg på vannet jávrre jiegŋu
legge 4 (lage, bygge); ~ vei vedjav dahkat; ~ bru råvev tsieggit; ~ grunnen til noe biedjat vuodov, vuododit;
legge 5(styre, stevne); ~ til kai kádjaj biedjat; ~ av sted, av gårde vuolgget lg, (til fots) vádtsát; ~ på sprang viehkkát, (styrte)ruohtastit;styrte ut ruohtastit ålgus; ~ på svøm vuoddját; ~ ut på reise manojda vuolgget;
legge 6(~ til side (spare) el. ~ (seg) opp) siesstet st*
leggetid oaddámmuddo tt
leggmuskel (hos menneske) váhkká hk
legitimasjon duodastus ss s
legitimere duodastit; legitimert duodastuvvam
legokloss legotjulkko lk
lei (for båttrafikk) lájddo jd
lei 1(retning) guovllo vl; gå i motsatt ~ vádtset nuppe guovlluj; 2(avstand); høre på lang ~ gullat mælggadis el. guhkket
lei 1(ubehagelig, brysom) vájvve jv attr. vájves; en ~ sykdom vájves skihpudahka; 2(gå el. bli ~ el. trett av noe el. noen)vájbbat jb, gievddat vd; jeg er blitt ~ av dere mån lav vájbbam dijás; jeg er ~ hele greia mån lav vájbbam dat ássjes; 3(nedstemt,være ~ seg)håjen; (bli ~ seg) hådjånit, hådjot j
leie (det å ligge) láhtjo tj; syke~ skihpaláhtjo
leie 1(det å leie) lájggit, lájggo jg; vi har bo til ~ miján le viesso majt lájggip; hun har en hybel til ~ sujna le hybel majt lájggi; 2(betaling for leie) lájggo jg; betale 1200 kr i måneden i ~ mákset 1200 kr mánnuj lájggon; hus~ goahtelájggo
leiebil lájggobijlla jl
leieboer lájggoviesun, lájggoårro (r'r)
leiekontrakt lájggokontrákta kt
leietaker lájggijiddje
leiev. (lede) lájddit; ~ hverandre lájddit nubbe nuppev
leiev. 1(få, gi bruksrett mot betaling) lájggit, ~ en bil bijlav lájggit; 2(~ mot lønn, betaling) bálkkit; ~ hjelp viehkev bálkkit
leilighetsvisadv. muhttijn, gå hiehpá
leilighet åroj årruh-
leirbål sajijdållå l; plassen el.området ved ~et sajijdållågádde tt; sitte ved el. rundt ~et sajijdållågátten tjåhkudallat
leire lænnjgá njg, læŋŋgá ŋg
leirkar rájrrelihtte ht
leirpotte rájrrelihtte ht
leirras læŋŋgarido
leir sijdda j, åroj årruh-; samene hadde ~ øverst oppe i dalen sámijn lij sijdda vággegierragin; flyktning~ báhtariddjijåroj
leite se lete
leit se leting
lek 1(aktivitet) stoagos ståhkus-, ståhka g, stuvssa vs; 2(idrettskonkurranse) gilpustallam; de olympiske ~er olympiagilpustallama
lekdommer álmmukduobmár
lekedeig (kitt) ståhkamdájgge jg
lekekamerat stuvssimráddna dn
lekeplass ståhkamsalljo lj, stuvssimsalljo lj, ståhkamsadje j
leke s. stågan
leke v. (med dukker, biler osv., ~ med konkrete ting) ståhkat g; kjør forsiktig, barn leker! vuoje tjábbát, máná ståhkamin!; (~ generelt, fri lek) stuvssit; (~ gjømsel) tjiehkádallat l; (~ bjørn) biernastallat l; (~ stallo) stálustallat l; (~ blindebukk) tjalmedisstálustallat l
leking stoagos ståhkus-
lekk (ikke tett) lisák liság- attr. lisák; lissa attr.; bli ~ el. utett liságuvvat v
lekke lissat s; båten ~r vanntsa lissá; (~ kraftig; om kar etc.) gålggåt lg, (begynne å ~) gålgijdit
lekkerhet hærssko rsk
lekker hærssko rsk attr. hærskos
lekmann sahtealmasj -almatj-
lekselesing læksolåhkåm
lekse lækso (k's) ks; (heimearbeid) sijddabarggo rg; lese~ låhkåmlækso
leksem leksebma m
leksikon leksikåvnnå vn
leksjon leksjåvnnå vn
lektyre låhkåmus ss s
lemen luoma luobmag-, luomek luomeg- (Lemmus lemmus)
lem ladás lahtas-, lahtto ht; det verker i alle ~mene lahto el. lahtasa várkkiji; ett legeme, men mange ~mer akta rumáj, valla moadda lahtasa
lemlestelse vahágahttem
lemleste vahágahttet ht, vaháguhttet ht
lemlesting vahágahttem
lemme (partere) ladástit
lempe håjggådit
lemster gasjkos gassjkus- attr. gasjkos; (bli ~)gassjkot sjk
lende (åpent ~) ujtto jt; (vanskelig ~) smilltje ltj, tjábrra br; (bratt ~) rádes rádás-; nedover det bratte ~ vuolus rádásav
lengde guhkkudahka d; (bre seg ut i ~n etter hverandre, i en lang rekke) skánjgadit; av den og den ~nguhkke hk attr. guhkes el. guhka
lengdemål guhkkudakmihtto ht
lenge guhkev, mælggadavadv.;blir du borte ~? guhkev gádo?; arbeidet du ~? maktas mælggadav barggi?; så ~ som ... nav guhkev gå ...; guhkijt (akk.pl.) adv., jeg har ikke vært så ~ her iv la mån nav guhkijt dáppe årrum; (om klokkeslett, antall) galláj; våkte du ~? galláj gåhtsi?; til så ~ gåjt dal ajn; telte du langt? galláj låhki?; arbeide ~ så lenge barggat gåjt dal ájn
lenger adv. guhkebuv; (litt ~) guhkebuttjav;jeg vil ikke være her ~mån iv sidá dánna guhkebuv årrot; (~ framover, i en rekke el. kø) åvdebuj; (~ fram ifra) åvdebus; (~ fram) åvddålij ill.; (~ framme) åvddålin; (~e opp) bajebuj ill.; litt ~ bak maŋŋelattjan; ~ borte dåbbelin; (bli ~) guhkkot; dagene blir ~ biejve guhkku; (ved nekt.) desti, dasti, das, des;de snakket ikke ~ samiskettjin desti sámasta; jeg er ikke redd ~ mån iv desti balá; den fungerer ikke ~ ij das dåjma
lenges åhtsålit; han ~ hjem åhtsål sijdav
lengre guhkep guhkebu- attr. guhkep; mælggadabbo pp attr. mælggadap; (~ enn) guhkep gå, guhkebuv gå; den er ~ enn hundre meter dat la guhkep gå tjuohte mehtara; adv. guhkebut; litt ~guhkebusj ttj; litt lenger (om tid) guhkebuttjav;litt lenger bort guhkebuttjaj; (til) ~ ned vuolebuj adv.; litt ~ ned vuolebuttjan; (med ~ avstand el. tidsintervall i mellom) vuorjjá attr. vuorjjás; (gjøre ~) guhkedit; (bli ~, om avstand i mellom, om tid og rom) vuorjjot rj; bli ~ (ved uttøying) vadnat n; bli lang el. ~ guhkkot hk; dagene blir ~ biejve guhkku
lengsel (det å kjenne ~ etter noe el. noen) åhtsålibme m; ~ens tårer åhtsålime gadnjala; (~ til å nå et mål når tiden synes å være lang) guhkahibme m; (Ønskemål) vájnno jn; (savn) vádja j; (inderlig lengsel) utjárdibme m; (kjenne ~ etter noe(n) åhtsålit; (kjenne en inderlig ~) uhtjárasstet st; (heim~) sijddavájnno jn
lengselsfull vájnok vájnog- attr. vájnogis
lengst guhkemus ss s; mælggadamos mælggadabmus- attr. mælggadamos; den ~ dagen guhkemus biejvve; adv. ta den ~e válde dav guhkemusáv; det er ~ herfra til den der odden mælggadamos la dássta dån njárggaj; den som lever ~ sån guhti guhkemusáv viessu; en kommer ~ med det gode guhkemussaj jåvsåt buorijn; (til) ~ fram (i en rekke) åvdemussaj; ~ ned vuolemussaj; (for ~) ájggá, ådno; det har jeg for ~ gjort juo lav dav ájggá dahkam; (~ inn i et skap el. lign.) iddnárij ill.; iddnárin iness.; (~ innifra, et skap el. lign.) iddnáris elat.
lengte (anse tiden for lang pga. lengsel) guhkahit (+ill. el. inf.); hun ~t etter å slippe, dvs. dø sån guhkahij bessat el. guhkahij jábmema maŋŋáj; (~ etter)åhtsålit; hun/han ~r hjem åhtsål sijdav;jeg har ~t etter deg mån lav åhtsålam duv; (~ inderlig) utjárdit;jeg ~t etter å drautjárdiv vuolgget; (ivrig ~) uhtjárasstet st; (~ gang på gang el. om flere personer) uhtjáraddat tt; (~ intensivt) oahttjat htj*; (en som ~r etter mening el. søker mening med noe) miellavájnok -vájnog- attr. -vájnogis; (~nde) guhkahiddje
lenke rigge kk; ~ne raslet rikke skuollin; ~ne falt rikke gahttjin; (~ i kjede) sváldas sválldas-, (~ i en kjetting) riggesváldas -svalldas-, (~ i dataterminologien) sváldas sválldas-, (lage ~r, ~ sammen) sváldastit
lensmann lænsska nsk
leopard leopárdda rd
lepje (om dyr) tjuohkat g
leppe njálmmerabdda bd
lerke vitsur, gieddeurjjá rj (ALAUDA ARVENSIS)
lesbarhet: god ~ vuohkasit låhkåt; dårlig ~ masjvalit låhkåt; disse skrifttypene har dårlig ~ dáj tjállemtjerdaj masjvalit låhkå
lesbar lågådahtte
lesebok låhkåmgirjje rj
leseferdighet låhkåmtjehpudahka g; kartlegging av ~en låhkåmtjehpudagá guoradallam
leseforståelse låhkåmmáhtudahka g, låhkåmdádjadus ss s
lesehastighet låhkåmjåhtelisvuohta d
lesekunst låhkåmtjehpudahka g
leselekse låhkåmlækso (k's) ks
leselig lågådahtte
leselyst låhkåmmiella l
lese låhkåt g; ~ med flyt og sammenheng duolla låhkåt; (~s) lågåduvvat v; (~ fort, i en fei) låhkålit;(~ litt el. som snarest) lågåstit;(~ så smått el. i ro og mak) lågådit; (få til å el. la ~) lågådit; (få til å el. la ~, om flere) lågådallat l; (begynne å ~) låhkågoahtet d; (sette i gang å ~) låhkkåt; (~ korrektur) duollit (l'l)
lesendepr.pt. låhkke
leseopplevelse låhkåmmuossádus ss s, låhkåmmuossádibme m
leseopplæring låhkåmåhpadus ss s, låhkåmåhpadibme m; første ~ álggolåhkåmåhpadibme
leseprøve låhkåmgæhttjalibme m
leserbrev låhkkijtjála -tjállag-
leserinnlegg låhkkijtjála -tjállag-
lesers. låhkke
lesestoff låhkåmus ss s;som ~ for deg dunji låhkåmussan
lesestykke lågos låhkus-, låhkåmbiehkke hk, lågudis ss s
lesetekst låhkåmtæksta vst*
lesetest låhkåmgæhttjalibme m
lesetid låhkåmájgge jg
lesevanske låhkåmgássjelisvuohta d
leside miedásjbielle l, miehtebielle l; på ~n miedásjbielen, miehtebielen, miehtelin
lesing (det å lese) låhkåm; skriving og ~ tjállem ja låhkåm; lekse~ læksolåhkåm
lesning (det å lese) låhkåm; lågos låhkus-; låhkåmus ss s; lågudis ss s; høyt~ jieddnáslåhkåm, tjavggalåhkåm; (~ for maten) biebbmolågos -låhkus-
lesse (~ på) tjiektet vt*, noadodit
lest guohpá b, skuohpá b
letemannskap åhttse
lete åhtsåt ts (etter, +akk.), de dro for å ~ etter sauenemannin sávtsajt åtsåtjit; på leting etter sauene sávtsajt åhtsåmin; (~ noe på en plass) åhtsåt ts (+elat.); (~ i hast etter noe) åhtsålit; (sette i gang å ~) åhttsåt; (begynne å ~) åhtsågoahtet d; (~ etter, grave i) råggåt kk; ~ i jorda, for å finne noe råggåt ednamav; ~ etter gull gållijt råggåt;(~ og grave fram, hulter til bulter) bålltot lt; (~ og rote i noe) ruodtsit; (~ iherdig etter noe) joannet (n'n) nn; (noe å ~ etter) åtsos åhtsus-; (~nde el. en som ~r) åhttse
leting åhtso ts, åtsos åhtsus-, åhtsåm; adv. åtson;dra på ~ åtson vuolgget; mineral~ minarállaåhtsåma
le tjajmmat jm; (le, en gang el. plutselig) tjajmádit; (le litt, småle, humre) tjajmadit; (le litt el. en kort stund) tjajmádasstet st; (få noen til å le) tjajmadahttet ht; (begynne å le) tjajmmagoahtet d; (bli ledd av) tjajmadallat l (+ill.); (skratte) slehtjat tj; (klukkle) nilkadit; (fnise, kurre) skutjerdit; (le høyt og støyende, skoggerle, skogre) slæssjkodit; (le plutselig el. en gang, høyt og støyende, skoggerle en gang) sliesjkedit; (le støtvis, knegge, utstøte en latterlignende lyd) nåskådit, (knegge en gang el. plutselig) nåskedit; boagostit
letne (om tyngde) gæhppot hp, ~ atskillig gæhppot viehka ålov; (om været) tjuovgudit, sjierrit (r'r); (om tåke) låptijdit, tåka ~t murkko låptijdij
lett (om tyngde, vekt) gæhppat gæhppad- attr. giehppis; giehppe hp attr. giehppis el. giehpes, en ~ bør giehppis noade; sekken var ~ vuossa lij gæhppat; adv. gæhppadit, giehpet; bli ~(ere) gæhppot hp, gæhppánit; (enkel) álkke attr. álkkes, det var ~ å skrive med denne álkke lij dájna tjállet, ~e oppgaver álkkes dahkamusá, ~e spørsmål álkkes gatjálvisá;adv. álkket; (~ere, om tyngde, om å utføre noe) giehpep giehpebu- attr. giehpep; (litt ~ere) giehpebusj ttj; (enklere) álkkep álkkebu- attr. álkkep; adv. álkkebut; (gjøre ~ere) giehpedittr.; (gjøre noe litt ~ere) giehpedasstet st; adv. giehpebut, álkkebut; (~est) giehpemus ss s, (enklest) álkkemus ss s; adv. giehpemusát, álkkemusát
lettantennelig snjirbbalis attr., pred.
lette giehpedittr., ~ en byrde noadev giehpedit; (løfte) låggŋit, (fl.ggr. el. fl.ting) låŋudit, låŋudallat l; bli ~t gæhppánit
lette s. gæhpádis ss s, nuohpe b; skatte~ værrogæhpádis
lettfattelig álkke attr. álkkes; álkke dádjadit; adv. álkket, álkkesláhkáj; (begripelig) dádjadahtte
lettlesbok álkkeslåhkåmgirjje rj
lettlært oahppel attr. oahppelis
lettmargarin njárbbisvuodja j
lettmelk slájvesmielkke lk
lettsaltet (~ fisk) måjåguolle l
lettsindig giehppismielak -mielag- attr. mielak; ~ tale giehppismielak hålla
lettsindighet giehppismielakvuohta d
lettskremt hárgge rg attr. hárges; (om dyr og fisk) irás irras-; (bli ~) hárggot rg; (få til å bli ~) hárggodit; (late som å være ~) hárgástallat l
lettsmør njárbbisvuodja j
lett-troende jáhkkarádas -rádas-; (enfoldig, naiv) måtsok måtsog- attr. måtsok, (~ el. naiv person) måtsåk måtsåg- el. måtsåksiehke g
lettvint álkke attr. álkkes; det var ~ å skrive med denne álkke lij dájna tjállet; ; ~e spørsmål álkkes gatjálvisá; adv.álkket, på en ~ måte álkkes láhkáj
leve 1(ha liv) viessot s, iellet l*;~ til alderdommen vuorastibmáj viessot; hvordan ~r du (har du det)? gåktus vieso?; (~ over tid) viesudit;lev nå vel, ha det riktig bra viesuda dal buoragit; (la ~) viesodit; 2(i en viss tilstand, på en viss måte; bo) viessot s, årrot r, årudit; ~ i overflod valjesvuodan viessot; ~ uten å foreta seg noe (ikke ha noe å gjøre) ájdá viessot; ~ i utlandet ålggorijkan årrot; ~ sammen aktan viessot el. årrot; (~ i el. vedbli i) bissot s; (~ og virke, være i bevegelse) æjvvurit; 3(livnære, livberge seg) viessot s; ~ av fiske guollimis viessot; ~ for 50 kroner dagen vidálåk kråvnås bæjvváj viessot;
levealder viessomájgge jg; menneskets ~ ulmutja viesseomájgge; (leve)alderahke g
levebrød viessomlájbbe jb, viessomuj viessomuhá-
levedag viessombiejvve jv; i mine ~er muv viessombiejvij
levekostnad viessomgållo l
levekår iellem- el. viessomdille l, viessomvohke g; helse- og ~sundersøkelse varresvuoda- ja iellemdilleguoradallam
levemåte viessom, viessomvuohke g
leven 1(larm) sjurra r; det ble for mye ~ sjattaj ilá sjurra; holde ~, skrike og skråle ræjmmodit; 2(oppstyr, bråk) sturra r, stuojmme; forslaget skapte ~ på årsmøtet oajvvadusás sjattaj stuojmme jahketjåhkanimen; (~, med gnål og ufordelaktig snakk)lievdde vd; (holde ~ og spetakkel) stuojmmit; gnåle og holde ~lievddit, lievdardit; 3(moro); gjøre noe på ~ dahkat juojddá suohttasa diehti; (herje og holde ~) radjuhit
levende viesso (s's), (~, religiøst også om tro, tillit) ielle (l'l); ~ sjel el. skapning viessok (s's) viessog- (s's); for å dømme ~ og døde jábbmegijt ja viessogijt duobbmitjit; i ~ live viesso (s's); komme ~ fra noe hekkajn bessat; en ~ (guds)tro ielle jáhkko; s. ~ og døde viessoga ja jábbmega; (livfull, naturtro) oalle; (fremdeles, aktuell) udnásj, dálásj
lever (hos dyr) librre br, (hos fisk) lirvve rv; (hinne på ~) skiblle bl
levere (gi) vaddet tt; (komme med) buktet vt; (føre, rakte) doalvvot lv, suvddet vd
leveregel iellemnjuolgadus ss s
levesett viessomvuohke g
levestandard iellemdásse s
levetid viessomájgge jg
levevei viessomtjærdda rd*, æládus ss s
levevis iellemtjærdda rd*
levne guodet
levnet iellem, iellemtjærdda rd*
levnetsbeskrivelse iellemgåvvidibme m
levnetsløp iellema mannulahka g, iellemmannulahka g
levning bátsidis ss s, bátsudis ss s
levre (levre seg om blod) giellot l; levret blod giellumvarra r; klump av levret blod gieloj gielluh-, gielov giellum-
li (stå ut med, tåle) gierddat rd; ~ urett vierev gierddat; de har lidd mye sij li gierddam ålov; (plages) vájvástuvvat v; (~ nød) niedastuvvat v
li 1(gå el. li mot kveld) iehkeduvvat v; det lir mot kveld iehkeduvvá juo; (li mot vår) gidájduvvat v; det lir mot vår gidájduvvamin le; det led mot den tid... ájgge lij lahkanime; det lakker og lir ájgge gållå; når det lir på gå dal oanegasj; 2(være langt fremskredet); dagen lir biejvve le nåhkåmin; det led mot slutten med henne sån lij vuolggemin
li buollda ld; oppe i lia baddjen buoldan
lidderlig nuosske sk attr. nuoskes; ~ snakk nuoskes hålla
lide (stå ut med, tåle) gierddat rd; ~ urett vierev gierddat; de har lidd mye sij li gierddam ålov; (plages) vájvástuvvat v; (~ nød) niedastuvvat v
lidelse gierddam, gierddamus ss s, vájvve jv; Kristi ~ og død Kristusa gierddam ja jábmem; all verdens ~r gájk værálda vájvijt
lidenskap (begjær) hibmo m, ussto st; (fyrighet) hárdesvuohta d; kaste seg inn i arbeidet med ~ hárdesvuodas barggát; full av ~ hárdes hárddás-
lift (heis) låptun
ligge 1(hvile) vellahit, vellajit, vællahit; ~ til sengs seŋgan vellahit; (få til å ~) viellidahttet ht (l'l);(~ og strekke seg, ~ og slappe av) veludallat l; (~ med noen) vellahit; (~ over, overnatte) idjadit, ijáv oadet; (~ og sløve, ligge og dra seg) rænndahit; (~ og sove for lenge, ~ og sove med klærne på) båggåhit;(~ sammenrullet, ligge på siden, om hund, ulv, bjørn etc.) goarjjahit; (~ og hvile, om klauvdyr og hester) livvadit, livvahit; 2(~ på magen el. ene siden, og støtte seg opp med albuen) valátjij nanna vellahit; (~ og vri seg uten å få sove) mássjurit; (~ opp ned) gåbbmåhit; (~ rett el. rakt ut)gálggahit; (~ utstrakt)gárggahit; (~ el.sitte med føttene utstrakt juolgij gárggahit; (sitte el. ~ sammenkrøpet)jåddnåhit; (~ sammenkrøkt mot marka for å skjule seg) lubttsahit; (~ utbredd, om gjenstander) luobbahit; (~ slengt)jalkkahit, klærne lå slengt utenfor huset biktasa lidjin jalkkahime goade ålggolin; (la noe ~ slengt) jalkkahahttet ht; (~ frampå) áhttegussjat sj; (~ i ordkrig el. ordskifte)digguhit; det ~r for henne å være jålete sunji gullu tjævllán liehket; la ~ dibddet bd, guodet, (med nekt.) duohttat ht; la arbeidet ~ til neste dag guode bargov maŋep bæjvváj; den saken skal vi la ~ dav ássjev ep galga duohttat; 3~ og reke gålggåt lg; ~ i bløyt luván liehket; her ~r noe under dánna le juoga vuolen el. duogen
liggende adv. vællot (l'l); attr. vællo
liggeplass láhtjo tj, oademsadje j
liggeunderlag oademvuoládis ss s
lighter gasskam
ligne (~ på, av utseende og generelt) liehket muoduk; det ~r ingenting dat ij la maŋga muoduk; (slekte på, av utseende) sledut +ill.; (~ med noe) muododit; (som ~r hverandre) muodugasj ttj; ~ på hverandre liehket muodugattja; (som ~r på noe) juoŋgamuoduk -muodug-; (som ~r på noe) sjimuk sjimug- attr. sjimugis; (~ på) liehket sjimuk, sjimustahttet ht; jeg så noe som ~t på en ørn vuojnniv goasskema sjimugav; (~ el. gå i ett med) masstat st;fjellrypa går i ett med terrenget gierun masstá ednamij
lignelse muodulvis ss s; ~n om ugresset muodulvis suohpádisrásij birra; (skikkelse, ham) skåvve v; i en ulvs ~ stálpe skåvijn; (en viss likhet)sjimuk sjimug-, muoduk muodug-; han hadde ~ med et troll trållå sjimuk lij
lignende (sæmmi)lágásj -lágátj- attr. -lágásj; muodugasj ttj; sjimuk sjimug- attr. sjimugis; være lik el. ~ sjimustahttet ht; sølv~silba lágásj el. silba sjimuk; jeg kjenner en ~ sak diedáv muodugasj ássjev; vaskes (sammen) med ~ farger basáduvvat muodugasj bájnoj siegen; ta en pinne eller ~ válde sákkev jali muodugattjav; (slike) dakkár; aviser, tidsskrifter og ~ avijsa, ájggetjállaga ja dakkára
lik (dødt menneske) lijkka jk, jábbmek jábbmeg-; (person som døde og ble lagt på et midlertidig sted) gálmme lm
lik avtalágásj -lágátj- attr. avtalágásj; sæmmilágásj -lágátj- attr. -lágásj; (~, som er ~)lágásj lágátj-; ~ en diftong diftåŋŋa lágátjin; hans ~e finnes ikke suv lágátjav gal ij gávna; (~t)adv. avtaláhkáj; (~ av utseende, som ligner hverandre) muoduk muodug-; muodugasj ttj; de (to) er ~ hverandre da libá muodugattja; (være ~) liehket muoduk; hun er ~ faren sin sån la áhtjes muoduk; (omtrentlig ~) sjimuk sjimug- attr. sjimugis; sjimugasj ttj; (være (omtrentlig) ~) liehket sjimuk; den var ~ en ørn i flukt dat lij hálediddje goasskema sjimuk; (samme) sæbbmi; en og (den) samme akta ja sæbbmi; ~ lønn for ~t arbeid sæbbmi bálkká sæbbmi bargos; ~e mye sæbbmi ålov;jæbddásasj ttj; de to er ~ sterke såj libá jæbddásasj gievra; alle er ~e for loven gájka li jæbddásattja lága gáktuj; (~ere, bedre) bárep bárebu- attr. bárep; kameraten hans var heller ikke ~ereráddnas ij lim ga bárep;(bli ~ere el. bedre) bárránit; man blir ikke ~ere ulmusj ij bárrána; (~est, best) báremus ss s; han var den ~este av dem alle sån lij báremus divnajs
likedan sæmmilágásj -lágátj- attr. -lágásj; adv. sæmmiláhkáj; gjøre ~ som de andre dahkat sæmmiláhkáj gå iehtjáda
likeens sæmmilágásj -lágátj- attr. -lágásj; muodugasj ttj; adv. sæmmiláhkáj; snakke ~ ságastit sæmmiláhkáj
likegyldighet huolodisvuohta d; (omsorgsmangel) huvsodisvuohta d
likegyldig huolodibme m attr. huolodis; (lunken, kjølig)låjkås låjkkås- attr. låjkås; (omsorgsløs) huvsodibme m attr. huvsodis; (slørvete) sladje j attr. slajes;(uten å bry seg om) berustahtek; (bli ~) huoloduvvat v; (bli opptatt av noe slik at en blir ~) oaddut
like lágásj lágátj-; hans ~ fins ikke suv lágásj ij gávnnu; (i samme grad) sæmmi, akta vt; (akk. avtav, åvtåv), ~ mye sæmmi ålov, ~ myeavta ednak;~ ens sæmmi láhkáj; (jevnbyrdig) jæbdda, dássálahájadv.; de er ~ store da li jæbdda stuoraga el. da li dássálaháj; de er ~ gamle såj libá ludtjusattja; ~ finner ~ guobma guomas gávnná; ~ ved báldan, bálldalin, (ill.) bálldalij pp., adv.; ~ ved kirka girkko báldan; ~ ved der dannák, ~ ved her dánnak; (tett, rett, nær) ~ før åvddålasj ttj, ~ etter maŋŋelasj ttj, jeg møtte henne ~ etter iejvvijiv mån suv maŋŋelattja; lahka, ~ ved grensen rájá lahka
likestavelses bielisjstávval; párrastávval
likestille dássedit; ~ norsk og samisk dárov ja sámev dássedit; likestilt dássásasj ttj; de er likestilt el. på samme nivå da libá dássásattja el. avtadásen; likestilte språk dássásasj giela
likestilling dássádus ss; ~ mellom kjønn dássádus sjiervij gaskan; kamp om ~ rahtjamus dássádusá hárráj
likestillingslov dássádusláhka g
likestillingsombud dássádusoahttse hts
likev. (synes godt om) lijkkut +ill.; jeg ~r fisk lijkkuv guolláj;han likte hennesån lijkkuj sunji
likevel adv. állas, állis; huoman, gåmu; når du ~ drargå állas vuolgá; han kom ~ bådij huoman
likeverd avtaárvvusasjvuohta d
likeverdig avtaárvvusasj ttj; ~ språk avtaárvvusasj giela; de er ~ da li avtaárvvusattja
likeverdighet avtaárvvusasjvuohta d
likhet 1(det å være lik) muoduk muodug-, muodugasj ttj; sjimuk sjimug-; (~ med ett eller annet, omtrentlig lik) sjibmo m; hva er ~en mellom ...?gåktu libá/li ..... muodugattja?; ytre ~ muodugattja ålgolt; det er slående ~ mellom far og sønn áhttjes ja bárnnes libá galla el. viehka muodugattja; den hadde en viss ~ med et troll trållå sjimuk lij; (nedarvet ytre ~, slektstrekk) sleda; 2(det å ha samme status) avtalágásjvuohta d, avtalágásj avtalágátj-; jæbddásasjvuohta d, jæbddásasj ttj-, sosial ~ sosiálattjat avtalágátja el. jæbddásattja; 3(i uttr. i ~ med) aktan, degu; i ~ med de andre aktan dåj iehtjádij; han i ~ med de andre sån degu duo iehtjáda
likhetstegn jæbddásasjmærkka rk*; sette ~ mellom A og B biedjat jæbddásasjmerkav A ja B gasskaj
likkiste lijkkagissto st, lihtte ht
liksom (brukes ofte i ironiserende sammenheng) mak adv.
likt adv. avta buohta, jæbdda, dássálaháj; (side om side) buohtalakkoj
likvider (likvide midler) luovas rudá
likviditet máksemmáhttelisvuohta d
lilla tjuovggissáhppat -sáhppad- attr. tjuovggissáhppis
lillebror (unna)vieljasj vieljatj-
lillefinger tjiehtjer, tjiehtjerasj ttj
lillesøster (unna)oappásj oappátj-
lille unna attr.; den ~ gutten, jenta unna báhtjasj, nejtsusj; det uskyldige ~ barnet vigedis unna mánásj; (den ~) unnagasj ttj; den ~ bibel unna rámádasj; (lite, om mengde) binná (n'n) nn, binnásj binnátj-; miste det ~ en har fått masset da binnáv majt le oadtjum; ta det ~ som er ble igjen válde dav binnátjav mij bátsij
lim dabme m, lijmma jm
lime dabbmit, lijmmit
limkost vuojddamsåddå tt
linde giessat s, giesadit; (~ i hast) giessalit; (~ ømtålige saker) gurjjit
lindre linedit; (gjøre lettere) giehpedit; (noe oppvarmet som brukes for å ~ smerter el. verk) sudák sudág-; (~s, om noe som er vondt) gæhppánit
line (fiskeredskap) lijnna jn; (kveite~) gájnno jn
lineagn lijnnaávnna
lineangel luovnna vn; sette agn på lineanglene siebdastit luovnajt
linefiske lijnnaguollim
linerle svatjik svatjig- (MOTACILLA ALBA ALBA)
lingvistikk lingvistihkka hk
linjal mihtun, linjálla l
linjeavstand linnjagasska sk
linjedommer linnjaduobmár
linje linnja nj; (strek) sáhtso ts; (~ i utdanning) suorgge rg; (lage ~r) sáhtsat ts; i samme ~ etter hverandre luovdaj adv.;skyte rypene mens de sitter i samme skudd~ rievsagijt luovdaj vuohtjet; skriv noen ~r om hvordan du har det tjále nágin bágujn gåktu vieso; jeg vil ikke stille meg på ~ med dem mån iv sidá iehtjam sijá sæhkáj låhkåt; over hele ~n gájkajda, gájkaj gáktuj
linjere sáhtsat ts
link sváldas sválldas-, liŋŋka ŋk
linn (om stoff) lines lidnás- attr. lidna; hendene var ~e gieda lidjin lidnása; (gjøre ~ere) linedit; (bli ~ el. ~ere) lidnot n, lidnanit; adv. lidnásit
linnea biellodaŋás -dagŋas- (Linnaea borealis)
linse linssa ns
lirype rievsak rievsag- (lagopus lagopus)
lisens lisænssa ns*; søke ~ lisensav åhtsåt ~avgift lisænssadivut-divud-
listeforslag lisstaoajvvadus ss s
listepris lisstahadde tt
liste s. (med opptegnelse, påmelding etc.) lissta st, tjálálvis ss s
listetopp lisstanjunnjusj -njunnjutj-
liste v. (sette ~ på) lisstit
liste v. njáhkat g, (~ seg i hast) njáhkalit; (~ seg,om fl. el. fl.ggr.,) njágadit intr., folk ~t seg inn i husene ulmutja gådijda njágadin; (~ seg etter) njágadit tr., njágadallat l tr.
list gávvelisvuohta d, (knep) juodna n, (sluhet) sluohkudahka g; (bruke ~ og knep)juonaldit
listig gávvel attr. gávvelis; juonalasj ttj attr. juonalis; (~ere) gávvelabbo pp attr. gávvelap
listighet gávvelisvuohta d
lit (sette sin ~ til) åskeldit,dårvustallat l; kan man sette sin ~ til ham? máhttá gus sunji åskeldit?
lite (~ på)luohtedit; (~ på seg selv, ha selvtillit) luohtedit allasis; (tro) jáhkket hk; (til å ~ på) luohtedahtte; (ha tiltro til) åsskot; (~ på) åskudallat l (+ill.); (sette sin lit til) åskeldit, dårvustallat l
liten (lita, el. liten, lite, små)1(som ikke er stor) unne (n'n) nn attr. unnes el. unna; (~, også om antall, mengde)uhttse hts attr. uhtses el. uhtsa; (~, om et barn el. av vekst) unnagasj ttj; (~ mengde) binná (n'n) nn; skjorta er ~skirtto le unne; et lite hus unna goadásj; en ~ gubbe unnes boadnjátjasj; en ~ person (av vekst) unnes ulmusj; (~ og tynn, oftes om medfødt egenskap) skirvva rv attr. skirvas; (bli ~) unnot (n'n) nn, unnen sjaddat; den ble altfor ~ dat sjattaj ilá unnen, dat ilá unnoj; (~, en som er mindre) unnep unnebu-; ~ mot stor unnep stuorabu vuosstáj; (med liten plass, trangt) gárttje rtj attr. gártjes; barnehagen er blitt ~ mánájgárdde le sjaddam gárttjen; med ~ plass tjáhkkot adv.; 2(svært ung,om barn) unnagasj ttj; da jeg var lita gå lidjiv unnagasj; allerede som ~juo unnagattjan; være ~ liehket unnagasj;
liten 3(kortvarig, knapp); en ~ stund oanegav, oanegattjav, oanegis ájgev; om en ~ stund oanegasj; en ~ pause båttåsj ttj;
liten 4(ubetydelig, svak) unne (n'n) nn attr. unnes el. unna; uhtsegasj ttj; en ~ feil unna vigásj; være ~ (om erkjennelse, betydning) liehket uhtsegasj; kjenne seg ~ ietjas uhtsegattjan dåbddåt; (gjøre noe mindre el. ~)uhtsedit; gjøre seg ~ uhtsedit ietjas;
liten 5 subst., adv. (lite, om mengde) binná (n'n) nn attr. binná (n'n); binnásj binnátj-;jeg fikk så lite mån nav binnáv oadtjuv; lite fisk binná guolijs; uhttse hts; du er tro i lite uhtsen le åskåldis; (små) smávuk smávug-; hun venter en ~ smávugijt vuorddá; (lite godt, om karakterer) binnep mærráj buorre;(anse for å være for lite) binnalussjat sj; (synes el. anse at noe(n) er for lite el. ~) unnalussjat sj; (anse noe for å være lite el. ubetydelig) uhtsahit; adv. binnát, unnán; (for lite) unnet; (meget lite) binnásj binnátj-; (som det er lite av) vánes vádnás- attr. vánes el. vádna
liter lihtar lihttar-
litermål lihtarmihtto ht
litt 1(ikke mye) binná (n'n) nn attr. binná (n'n); kjøpe ~ kaffe oasstet káfas binnáv; drikke ~ vann jugestit binnáv tjátjes; (lite grann) binnásj binnátj-; unnánasj;~ etter ~binnáv ájgen; vehi el. vehik; unnán; hun vet ~ om politikk sån diehtá vehi politihkas; ~ lengre bort vehi duobbelin; (~, vel) hálvva; ~ kaldt hálvva tjoaskes; (~ el. en om gangen) bådoj el. binnáv ájgen; 2adv. stilen er ~ for kort stijlla le ilá oadne; ~ for mye ilá ållo; om ~ oanegasj ttj, ruvva; om ~ er kaffen klar ruvva le káffa gárves; for ~ siden áttjak; (litt som adv. utgått av verb kontrueres av diminutive endelsene -stit og -asstet); spis ~! båråsta!; vent ~! vuorddelaste!; hent ~! viedtjalaste!; stans litt! ganugaste! kan du flytte deg ~? duobbánaste (unnán)?; sette noe ~ lengre bort duoppedasstet; sette noe ~ nærmere hit dáppedasstet
litteraturakritikk girjálasjvuodaárvustallam
litteraturanmeldelse girjálasjvuodaárvustallam
litteraturanmelder girjálasjvuodaárvustalle
litteratur girjálasjvuohta d; moderne ~ ådåájggásasj girjálasjvuohta; (en som har lest mye ~) girjálasj ttj
litteraturhistorie girjálasjvuodahiståvrrå vr
litteraturkritiker girjálasjvuodaárvustalle
litteraturspråk girjálasjvuodagiella l
litteraturvitenskap girjálasjvuodadieda -diehtag-
litterær girjálasj ttj, girjálasjvuohta d; ~e interesser girjálasj berustime; ~e virkemidler girjálasj vájkkudimnævo; en ~ sjanger girjálasjvuoda sjáŋŋar
liturgi liturgija
liturg liturgga rg
livberge 1(berge livet til noen) gádjot j; 2refl. (~ seg) bierggit; streve for å ~ oss rihtjat ja barggat viessomuhá diehti
livgivende hæggavadde
liv hægga kk*, iellem, viessom; berge ~et hekkav gádjot; springe for ~et hæggarabdas viehkat; det evige ~ ihkeva iellem; (det siste tegnet til ~) sishægga kk; (være i ~et) liehket viesso (s's) el. viessot s; (som holder ~ i noen) ielediddje; (våkne til ~ ) viessut (s's), ællát (l'l); (få ~ i) ælládit (l'l), viessudit (s's); (sette ~et til, omkomme) soaggot kk, (sette ~et til, dø) jábmet m; (ta ~et av) gåddet tt, oajttet jt, soaggit (g'g), sårmmit, hekkaduhttet ht; flodbølgen tok ~et av masse mennesker dulvvebárro soaggij ållo ulmutjav; ta sitt eget ~ ietjas oajttet el. sårmmit; (ta ~et av dyr ved å stikke det i hjertet) imestit; (holde ~ i noe(n) viesodit, ieledit, holde ~ i språketgielav viesodit;(holdes ~ i, så vidt være i ~e)tsahkat g; (gi ~ el. besvangre) sahkkidit; (sette til ~s) bårråt r; når det står om ~, el. når nøden er størst gå nieda guoddá; sette ut i ~et jåhtuj biedjat el. oadtjot; gjøre ~et surt for vájvedit, luojodit; løpe for ~et hæggagietjes viehkat; (levetid) viessom, viessomájgge jg, iellem, iellemájgge jg, bo på et sted hele ~et avta sajen viessomájgev årrot, hun har arbeidet med duodje i hele sitt ~ sån la viessomájges duodjuham; slite og arbeide hele ~et viessomájgev rihtjat ja barggat; (måte å leve på, livsform, livsforhold) iellem, viessom, viesso s, et lettvint ~ álkkes iellem, et ~ i fattigdom iellem hæjosvuodan, et hunde~ bednaga viessom; (livmor) skoahto d, barnet i mors ~ mánna iednes skoadon; (midje) ålem, (på klesplagg) båhke g, getsastahka g
livlig arvuk arvug- attr. arvugis; (kvikk) viessovarák -varág- attr. -varák el. -varágis (s's)
livløs (uten liv) hekka dagi; (død)jámas jábmas- attr. jábma; tilsynelatende ~ vuojnunagi hekka dagi
livmorhals skoahtonjálmme lm
livmor skoahto d
livne (~ opp, til) ællát (l'l); (~ opp, til, om insekter, makk, lus etc.) lådalit; lusa ~ til dikke lådalij
livnære (~ seg av, med elat. av verbalsubst.) viessot s; jeg ~r meg av fiske mån viesov guollimis
livredd hæggaballo l; jeg var ~ lidjiv hæggabalon, lidjiv hekka dagi ballám el. hæggagæhtjáj ballám
livredning hæggagádjom
livredningskurs hæggagádjomkurssa rs
livserfaring åtsådallama iellemis, iellemåtsådallama
livserindring iellemmujtulvis ss s
livsfare hæggavádá, hægganieda
livsfarlig várálasj ttj
livsforhold viesso s, iellemvidjura pl.
livsform iellemvuohke g, viessomvuohke g
livsførsel viessom, iellemtjærdda rd*
livsgnist (det siste tegnet på liv) sishægga kk
livsgrunnlag viessomuj viessomuhá-; miste ~et viessomuháv massat
livskraftig rávas rávvas- attr. rávas
livslang iellemájge; love ~ kjærlighet el. kjærlighet for resten av livet iellemájge gieresvuodav jáhttet; ~ læring iellemájge oahppam
livsledsagerbevis (kort el. skriv som viser at en funksjonshemmet har behov for hjelp) viehkkedárbboduodastus ss s
livsledsager iellemguojmme jm el. guojmme jm; ektefelle gállasjguojmme jm
livsløp iellema mannulahka g, iellemmannulahka g
livsopphold viessomuj viessomuhá-
livssituasjon iellemdille l, viessomdille l, iellemvidjura pl.
livsskildring iellemmujttalus ss s
livsstil iellemvuohke g, viessomvuohke g
livssyn iellemvuojnno jn
livssynsorientering iellemvuojnnodiehto d
livssynsundervisning iellemvuojnoåhpadibme m
livstid viessomájgge jg, iellemájgge jg
livsvarig viessomájgge jg, iellemájgge jg
livsvilkår iellemdille l, viessomdille l
livsvisdom iellemvijsesvuohta d
livvidde ålemmihtto ht; måle ~n ålemmihtov mihttit
ljå lissjes lissjá (s'sj); liten ~ goanntsi nts*
lo (vindside) vuostásjbielle l
lodde (fisk) loaddo tt (Mallotus villosus)
lodden guolggá attr. guolggás
loddev. (med tinn) loaddit; (~ el. sondere noe, stemning etc.) gulástallat l el. gulldalit; ~ stemningen vuojgev gulldalit
lodd loadda tt*; kjøpe ~ låttajt oasstet; (del) oasse s; menneskets ~ almatja oasse; (trekke el. kaste ~) vuorbbádit
loddrett (i ~ stilling) tsækkok tsækkog- attr. tsækkogis, tsækko; adv. tsæggot
loddtrekning vuorbbádibme m
loffer gålggi lg
loff væjttalájbbe jb
lofotvott (vott som ble brukt under lofotfiske) fisskofáhttsa hts
loft låpptå pt el. låbddå bd
logg biejvvegirjje rj, giehtagirjje rj, loagga kk
logikk dájddo jd; som mangler ~ dájdodibme m attr. dájdodis
logisk dájdulasj ttj, (begripelig) dádjadahtte
logoped logopeda
lojalitet åskåldisvuohta d
lojal åskåldis ss s; adv. åskåldisát
lokalavis bájkkeavijssa js
lokal bájkálasj attr.;(i sms.) lagos-, bájkke-; adv. bájkálattjat; prøven skal vurderes ~t gæhttjalibme galggá árvustaláduvvat bájkálattjat
lokalbefolkning bájkkásasj årro, bájke årro (r'r)
lokale huonaj -huodnah-
lokalitet guovllo vl, sadje j; (~ for oppdrett) biebamadimsadje j
lokalkjent oahpes oahppás- attr. oahpes
lokalmiljø lagosbirás -birras-
lokalsamfunn bájkálasj sebrudahka
lokaltrafikk lagosjåhtulahka g
lokk (lokking med lyd) guvkkalibme m; ku~ gussaguvkkalibme
lokke (falle i bølger el. krøller) bárvadit; håret ~t seg omkring hodet vuopta bárvadin
lokke 1(~ med lokkerop el. lokkelyd)guvkkalit; ~ på kuene gusájt guvkkalit; (en som ~r med lokkelyd el. -rop) guvkkaliddje; revelokker riebijguvkkaliddje; 2(~, dra) gidodit; (~, friste, gi lyst til) hullit (l'l); (~ med noe, tilby) fállat l; ~ med god lønn buorre bálkáv fállat; (~ til synd, forføre) tjáddjidit; (~ til synd, sette på prøve) gæhttjalit; (mane, kalle fram) loagget kk (3.p.pret.sg. låkkij);(la seg ~) loaggasit,hullármasstet st; (bli ~t) gidoduvvat v, loaggasit; (~ med agn, åte, lokkemat) sieptastit el. siebdastit; ~ reinen med henglav siebdastit boahttsujt slahpoj
lokkejakt guvkkalimbivddo vd; drive ~ guvkkalit; drive ~ på rev riehpihav guvkkalit
lokkelse (fristelse) gidodibme m
lokkemat siebdde bd el. sieppte pt; (~, også emne til ~) siebdas siebddas el. sieptas siepptas-; sette ut som ~ for reven biedjat siebdden riehpihij; lokke med ~ (agn, åte) siebdastit el. sieptastit
lokket (om hår) bárvak bárvag- attr. bárvak el. bárvagis
lokketone guládallamjiedna n
lokk låhkke hk; (~ på ryggsekk) vuossagáblle bl (s's), gáblle bl; (sette på et ~) låhkådit
lokkpulk (samisk pulk med skyvbar lokk) låhkek låhkeg-
lokkslede (samisk slede med skyvbar lokk) låhkek låhkeg-
lokomotiv lokomotijvva jv
lom (små~) gurtte rt (gavia stellata); (stor~) davek daveg- (gavia arctica)
lommeformat sålbbehábme m
lommekniv sålbbenijbbe jb
lommelykt sålbbetjuovgga vg
lommeordbok báhkogirjásj -girjátj-
lomme sålbbe lb
lomvi snjuhtjenjunjálkko lk el. ruohkek ruohkeg- (uria aalge hyperborea)
lon (stilleflytende område i ei elv) savoj savvun-; (stilleflytende utbuktning i bekk, elv el. et tjern med innløps- og utløpsbekk el. elv)) luoppal luobbal- el. luoppar luobbar-
loppe láffes láffá (f'f) (insekt av ordenen siphonaptera)
lort (etter geit, sau el. rein) gáhker gáhkkár-
lose låvssit; (vise vei) oahpestit
losjere gårdaldit
losji (sted) årromsadje j, gårdal goarddal-; ~ for natta idjadimsadje j; (for det å bo) årrom; merkostnad tilkost og ~ lassegålo bårråma ja årroma åvdås; kostnader til ~ årromgålo
los låvsså vs; (veiviser) oahpestiddje
lott (part av fortjeneste el. avkastning, særlig i fiske) låhttå ht
lotterigevinst vuorbbádusvuojtto jt
lotteri vuorbbádus ss s
lovbestemmelse láhkamærrádus ss s
lovbestemt láhkamierredum
lovbrudd (forseelse) mæddo tt; (ugjerning) vierredahko g
lovbryter vierredahkke
love 1 jáhttet ht; han lovte å komme jáhtij boahtet; det ~de land jáhtedum lánnda; (love, få til å ~) jáhtedit, lovte seg bort til noe el. til å gjøre noe jáhtedij ietjas; 2(lovprise) hievedit, májnnot jn, rámmpot mp; ~ gudjubmelav hievedit; ~t være ... rámmpo lehkus ...
lovendring láhkarievddadibme m
lovfeste lága baktu mierredit; ~t lága baktu mierredum, láganmierredum
lovforslag láhkaárvvalus ss s
lovgivende láhkaásadiddje; Stortinget har ~ myndighet Stuorradikken le láhkaásadiddje fábmo
lovgivning 1(det å gi lover) láhkaásadibme m; 2(lovene som gjelder) láhka g
lovgjerning láhkadahko g
lovhjemmel láhkaloahpádus ss s
lovkyndig láhkaoahpes -oahppás-, láhkadåbdde
lov láhka g; bestemmelse i ~en láhkamærrádus ss s; ~ om grunnskolen vuodoskåvllåláhka g; ~ om vidergående opplæring joarkkaåhpadusláhka g; som er bestemt ved ~ láhkamierredum adj.attr.; (tillatelse) loahpe b; (være borte uten tillatelse el. ~, ugyldig fravær) loabe dagi gáhtot; (gi ~ til) loabedit; han gav ~ til meg å hogge loabedij munji tjuollat; (få ~ til å)bessat s; jeg fikk ~ å dra bessiv vuolgget; (få ~ til å gjøre noe uten å bli forstyrret) bállit (l'l); om de får ~ til å vokse jus bálliji sjaddat
lovlighet loabálasjvuohta d, loahpe b
lovlig loabálasj ttj, loahpe b; være ute i ~ ærend mannat loabálasj måhkij; det er fullt ~ å gjøre slik loahpe le nav dahkat; adv. loabálattjat; (temmelig) viehka; ~ mange viehka ålos
lovløshet lágadisvuohta d
lovløs lágadibme m attr. lágadis; et ~t samfunn lágadis sebrudahka
lovnad 1(forsikring) jáhtto ht, i henhold til ~ jáhto milta; (gi ~ om) jáhttet ht; 2(tilsagn, tillatelse) loahpádus ss s; ~ om penger ruhtaloahpádus
lovord májnno jn; (gi ~) májnnot jn; (få, høste ~) májnoduvvat v
lovovertredelse vierredahko g
lovovertreder vierredahkke
lovprise 1(prise ved sang el. tale) hievedit, májnnot jn, májnudit; (~s) hieveduvvat v; 2(rose høylytt) rámmpot mp, májnnot jn; (bli lovprist) rámpoduvvat v, májnoduvvat v
lovprisning hievedus s ss, hievedibme m, rámmpo mp, májnno jn
lovpålagt láhkamierredum adj.attr.
lovsang hievedus ss s, hieveduslávludis ss s, hieveduslávla -lávllag-, (det å synge) hieveduslávllom
lovsynge hievedit; hievedusáv lávllot
lovtekst láhkatæksta vst*
lovutkast láhkaárvvalus ss s
lovvedtak láhkamærrádus ss s
lubben (bli ~) jårbedit
lubb jålek jåleg-; (~en) jålek jåleg- attr. jålek el. jålegis
ludder skieges skæhkás-; (hore) huorrá r
lue (flamme) dållåsnjibttjo btj, dållåsnjipptjo ptj, snjibttjo btj, snjipptjo ptj
lue gahper; uten ~ gahperahtá;gå uten ~ gaherahtá vádtset; (pull på ~) váppse ps; (topp på ~) tjuhppa hp;(kileformet tøystykke el. del på same~) årdde rd; (kant i ~) hålbbe lb
luftblære ilmmeráhkko hk
luftdrag ruodjo j, svidá; (kjølig ~) jiella l; (kald ~) gutjelruodjo j
lufte (~ ut) bieggudit, bieggudahttet ht
luftfart ilmmemannulahka g
luftforurensing ilmmenuoskodibme m
lufthavn girdádahka g
luft ilmme lm, ájmmo jm; slå i løse ~a guoros ilmmáj tjårmmåt; varm ~ (om værlag) liegga ilmme; (varm ~ som stiger opp fra ild el. mark en varm sommerdag) sviella l; gjennom ~a, luftveien ilmmek; (~ i magen) bienas biegŋas-; jeg har ~ i magen mujna le tjoajvve bieŋas; få ~ i magen bieggŋut; tjoajvve le bieggŋum
luftrom ilmme lm; gjennom ~met ilmmek
luftrør gurkos gurkkus-
luftskip ilmmeháksa vs
luftsmerte (~ i magen) bienas biegŋas-; jeg har ~r i magen mujna le tjoajvve bieŋas; få ~r i magen bieggŋut; tjoajvve le bieggŋum
luftspeiling gavnna vn, hildar hilldar-
luftstrøm suojgge jg
lufttett (om sko, slange etc.) divtuk divtug- attr. divtugis; divtes diktás- attr. divtes
luftveien ilmmek; jeg kom ~ mån båhtiv ilmmek
lugge 1(rive i håret) nuggit, nuggádallat l; ungene ~t hverandre máná nuggádallin nuppe nuppev; 2(rykke) dehpudit; skiene ~t i utforkjøringen sabega dehpudin tjerastattijn
luke (lem) luvkko vk; (~ el. mellomrom, f.eks. mellom biler i en kolonne, personer i et følge) boarkka rk*
lukev. (~ ugress) rássit (s's); (røske) gahpet b
lukke dahppat hp tr.; lukk døra! dahpa uvsav!; (~ hastig) dahppalit; (~ opp) rahpat b; (~s av seg selv)dahppasit, dahppusit; (bli ~t, ~s) dahpaduvvat v; (~ igjen, om øyne) tsápptsit; (~ hardt el. slamre, om dør, luke etc., en gang) sliemmit (m'm); (fl.ggr.) slæmmodit; adj. (~t) dahpas dahppas- attr. dahpas; bak ~de dører dahpas uvsaj duogen; ~t møte dahpastjåhkanibme;(~t, innesluttet) måskos måsskus- attr. måskos; måskok måskog- attr. måskok; (~t, om øyne)attr. tsáptso; adv. dahppot, dahppasin el. dahppagin; dørene er ~tuvsa li dahppot; (~t igjen, om øyne) tsápptsot
lukkelyd dahpasjiedna n
lukrativ mávsán attr. mávsánis; et ~t arbeid mávsánis barggo
luksus tjævllásvuohta d
lukte hapsijdit; (~ på noe el. noen) happset ps,sussnot sn; (~ her og der,om hund) snussot s, hapsudallat l; (~ fjert, råttent) guohtsijdit; (~ surt) suvrijdit intr.; (~ av bensin, alkohol o.l., surt, råttent)tsivnijdit; (~ brent) tsivnijdit; (~ muggent, surt)muovijdit intr.; (begynne å ~ surt, få sur lukt) muovvásit; (~ svidd, om brød, klær etc.)guosmijdit; (~, om ram og stram lukt, også om gammel el. sterk svettelukt) tjivrijdit
lukt happsa ps, habjja bj; god ~ njálga happsa; (~ av bl.a. mat) tsiehka g; (duft, ange, (god) lukt) hádja j; røyk~ suovvatsiehka; (~ av fjert o.l. el. stinkende ~)guohtsa guohttsag-; (~ av noe som er svidd, svi~) guosmatsiehka g; (innestengt, muglet ~) muovas muovvas- attr. muovva; (~ av noe surt, brent el. alkohol, bensin o.l.) tsivnna vn; (ram og stram ~,spesielt av dyr; røyskatt, bukk etc., også av dyr i brunsttiden, og om gammel svett~) tjivra tjivrrag-; (gi ~, bli ~) happsut; (feste seg i, trenge seg i, om ~) tsieggat kk, tsiekkadit; (noe som gir smak el. lukt til noe) bájna bájnnag-
lulesame julevsábme m; vi er ~r mij lip julevsáme
lulesamisk julevsábme m; ~ bosetningsområde julevsámij årromguovllo; den ~e befolkning julevsámeálmmuk -álmmug-; (~ språk)julevsámegiella l el. julevsábme m; oversette fra norsk til ~ dáros julevsábmáj jårggålit
lulesamiskspråklig julevsámegielak -gielag-
lulesamiskstalende julevsámegielak -gielag-
lumsk várálasj ttj; adv. várálattjat; (om sykdom) bahá attr. bahá el. bahás; (~ere) várálabbo pp attr. várálap; adv. várálappot; (mest ~) várálamos várálabmus- attr. várálamos; adv. várálabmusit
lun 1(i ly) suojes suodjás- attr. suojes; et ~t sted suojes sadje; innunder trærne var det lunt sågij vuolen lij suojes; stedet ligger ~t til sadje le suodjásin; det er ~ere her dánna le suodjásabbo; 2(mild) liekkos attr., liekkogis; (~t, om vær om våren, sommeren el. høsten)lievnno vn attr. lievnos; (bli ~t) lievnodit
lunefull gájmar attr., pred.; en ~ person gájmar ulmusj; et ~t sinn gájmarmiella l; person med et uberegnelig el. lunefullt lynne gájmarmielak -mielag- el. gájmarmielak ulmusj; (være el. opptre ~t) gájmardit, gájmardallat l, bli ~ gájmmárit
lungebetennelse giehpesvuolssje lsj
lunge giehpes gæhppá-
lungesykdom giehpesdávdda vd, giehpesvihke g
lunke (gjøre litt varm el. lunken) vuorggistit
lunke (gå el. trave smått og makelig) njålggåt lg, njålgådit
lunken 1(~ om flytende væsker, vann, melk etc.)vuorgas vuorggas- attr. vuorgas el. vuorgga; ~t vann vuorgga tjáhtje; (gjøre litt varm el. lunken) vuorggistit; 2(~, likegyldig) låjkås låjkkås- attr. låjkås, hulodibme m attr. huolodis
lunn (stokk) låddne dn
lunsj biejvvebiebbmo bm, bårådibme m, svarkka rk
lunsjpause bårråmbåddå tt, svarkka rk
lunte (gå el. trave smått og makelig) njålggåt lg, njålgådit
luntetrav njålgge lg
lur (ta seg en ~ el. blund) addjistit, nåhkåstit; ta seg en middags~ mállásij maŋŋela nåhkåstit
lur 1(klok, smart) sluogas sluohkas- attr. sluogas; ~ som en rev sluogas degu riebij; så ~ du er! man sluogas la dån!; (~ere) sluohkasabbo pp attr. sluohkasap; (~est) sluohkasamos sluohkasabmus- attr. sluohkasamos; (~ el. bra) buorre; et ~t gjemmested buorre tjiehká; 2(lumsk) várálasj ttj; isen kan være ~ jiegŋa máhttá várálasj liehket
lur 1(ligge på ~, i smug holde øye med noe el. noen) sjiektjat vtj el. sjieksjat vsj; (ligge på ~, for å angripe; om dyr) laddet tt; (ligge på ~, vente på noen el, noe) vuorŋedit; 2(i reserve, gjømt); jeg har noe på ~ mujna le juoga vuorkán; jeg har den på ~ (i reserve) mujna l dát lijggen
lure 1 (~ på, ligge frempå) áhttegussjat sj; (~ i smug holde øye med noe el. noen) sjiektjat vtj el. sjieksjat vsj; sjievtjadit el. sjievsjadit; katta ~r på fuglene gáhtto låttijt sjiektjá; (ligge og ~, for å angripe; om dyr) laddet tt; (ligge og ~ på noe el. noen) vuorŋedit; 2(spekulere) usjudallat l; ~r på hvor sola egentlig er når det er natt? usjudaláj gåsi biejvve gáhtu gå le idja?; 3(bruke list, snike) njáhkat g; ~ seg inn njáhkat sisi; ~ seg forbi vakten vákta vajuk njáhkat; 4(narre) nárrit (r'r), biehttet bt*; (bli lurt) nárridallat l (r'r), bæhtádallat l (+ill.); (~, få til å tro) jáhkedit
lureri skuldudibme m; finne på ~er skuldudit, skuldigahttet ht
luring skuldik skuldig- attr. skuldigis
lurve s. lurvvo rv
lurvetadv. lurvvot; bli ~e lurvvot rv
lus dihkke hk; små~ tjivros tjivrrus-; få ~ dihkkat hk
lusegras dikkerásse s (Huperzia selago)
luseyngel tjivros tjivrrus-
luskam tjåhkom
lut (framoverbøyd) njahkkot adv.; hun er blitt svært ~ njahkkot vádtsá
lut (kokt ~) njalle l
lute (spesielt om eldre personer) njahkkahit; adv. njahkkot; (~ til side, helle) hálláhit (l'l) intr., hállit (l'l) tr.; begynne å ~, slik at den kan velte, kantre) hállánit (l'l); ~ hodet (sette på snei) oajvev hállit; (~, bøye seg fremover) gåbbmidit; (~ med hodet, ~ framover) guvnnjahit; sitte ~t over (noe) gåbmedit, gåbmerdit, guvnnjahit; ~ seg ut vinduet guvnjádit ålgus vinndekrájge
lutfisk njalleguolle l
lutre rájnnit
lutring rájnnidibme m, rájnnanibme n
luv (fibrer på tøy, teppe) vávlle vl, jåhtem; klippe bort ~en på kledet vávlev biesskedit
lydbok jiednagirjje rj
lydbånd jiednabádde tt; lese opp på ~ låhkåt jiednabáddáj; ta opp på ~ báddit
lyddannelse jiednadahkam
lyddemper jiednavájddo jd
lyde jiednat n, jienastit; (klinge) tjuodjat j, tjuojadit; (la ~) tjuoadahttet ht; når han lar sin basun ~ gå basuvnav tjuojadahttá; (høres) gullut (l'l)
lydelig (høyt og tydelig) jieddná attr. jieddnás; (klar og tydelig, klangfull) tjuodjal attr. tjuodjalis; adv. (høyt og tydelig) jieddnát, (tydelig, klart) jiednasit, jienalattjat
lydendring jiednarievddam, jiednarievddadibme m
lydere jiednadit; (ved lydering)jiednadattijn; (~s) jiednaduvvat v
lydering jiednadibme m
lydforandring jiednamålssusibme m, jiednarievddadibme m
lydhør gullis (l'l); jeg er lite ~ for den type argumentasjon mån iv la rat gullis dakkár argumentasjåvnnåj
lydighet jæhkogisvuohta d, gullogisvuohta d
lydig jæhkogis ss s, gullogis ss s; (være ~) jegadit
lyd jiedna n; jeg hørte ~en av folk som kom gulliv jienav ulmutjijs boahtemin; (uten ~, som ikke gir ~ fra seg) jienadibme m attr. jienadis; (klang) tjuodja j; (surrende ~) sjurra r; (stemt, om ~) tjuodjal attr. tjuodjalis; (ustemt, om ~) tjuojadis attr.;(høyt, om ~) adv. jieddnát,tjavgga; (høyere) jieddnábut; (hardest el. høyest, om ~)tjavgámus ss s; (gi ~ fra seg) jiednat n, jiednadit; (gi ~ fra seg, si noe, brukt mest i nektende form) tsuvkket vk; (gi ~ fra seg, knyske, mukke, mest i nekt. uttrykk) njuvkedit, du må ikke gi en ~ el. pip fra deg alluda val njuvkedu; (utstøte en latterlignende ~,en gang) nåskedit, (fl.ggr.) nåskådit
lydkilde jiednagálldo ld
lydklipp jiednabeskudis ss s
lydkort jiednakårttå rt
lydlære jiednaoahppa hp*
lydløs jienadibme m attr. jienadis; adv. sjávot, sjávo
lydnad jæhkogisvuohta d, gullogisvuohta d
lydopptak jiednabáddim
lydskrift jiednatjála -tjállag-
lydveksling jiednamålssusibme m
lykke 1(hell) vuorbbe rb; til ~ med dagen vuorbbe biejvijn; ønske til ~ sávvat vuorbev; ~ til tjuovvus vuorbbe; på ~ og frommeguovtegávnnáj; 2(følelse av glede) ávvo; gråte av ~ ávos tjierrot; føle ~n ávov dåbddåt
lykkelig 1(heldig) vuorbálasj ttj; den ~ vinner vuorbálasj vuojtte; adv. vuorbálattjat; på en ~ måte vuorbesláhkáj; (mest ~) vuorbálamos vuorbálabmus- attr. vuorbálamos; 2(glad, som er preget av lykke); vuorbálasj ttj, ávvo; et ~ menneske vuorbálasj ulmusj; prise seg ~liehket ávon; føle seg ~ dåbddåt ávov, liehket ávon
lykkeligvis vuorbbe; ~ var vi kommet vuorbbe gå lijma boahtám
lykkes vuorbástuvvat v, gevvat v; de lyktes ikke med dette prosjektet ettjin vuorbástuvá dajn prosjevtajn
lykketall vuorbbetálla (l'l) ll
lykketreff vuorbbe rb; det var et ~ at jeg ble hjemme vuorbbe gå báhtsiv sijddaj
lykkønske (ønske til lykke, gratulere);vuorbbe, vuorbev sávvat el. sávadit
lykkønskning vuorbbesávadus ss s, vuorbbe rb; med de hjerteligste ~er vájmulasj vuorbbesávadusáj
lymfeknute guovsakráksa vs
lyne eldagahttet ht; (gnistre) oassjot sj, oasjádit
lyn eldagis ss s; ~ og torden eldagis ja átjárehtja; blinke (om lyn) eldagasstet st
lyng daŋás dagŋas- (Ericaceae); blå~ vuorkkodaŋás -dagŋas-; røss~ ligge kk
lynne vuohke g, miella l, -mielak -mielag- attr. -mielak; -nálán; folke~ ulmusjvuohke g; et uberegnelig ~ gájmarmiella; person med et uberegnelig el. lunefullt ~ gájmarmielak -mielag- el. gájmarmielak ulmusj; vennligsinnet, godlynt buorrenálán; hund med et godt ~ buorrenálán bena
lyrikk lyrihkka hk
lys 1(skinn) tjuovgga vg,tjuovgas tjuovggas-; i dags~et, mens det er ~t tjuovggan; arbeide mens det er ~t barggat tjuovga bále; (også i abstrakt betydning) gintal ginntal-; tjuovggat tjuovggad- attr. tjuovggis; (~ere) tjuovggadabbo pp attr. tjuovggadap; (~est) tjuovggadamos tjuovggadabmus- attr. tjuovggadamos; (uten ~)tjuovgadibme m attr. tjuovgadis, sitte i et hus uten ~ tjuovgadis goaden tjåhkkåhit; fram i ~et badjuj adv.; da saken kom opp gå ássje bådij badjuj; (føre bak ~et, bedra) biehttet ht*, hubestit, (føre bak ~et, få til å tro) jáhkedit; (grått ~)savdda vd; 2(noe som gir lys) tjuovgga vg,tjuovgas tjuovggas-; slå av ~et tjuovgav jáddit; rødt ~ ruoppsis tjuovgga; (stearinlys)) gintal ginntal-; sette sitt ~ under en skjeppe ginntalav mihttolihte vuolláj biedjat; 3(evnerik) oajválasj ttj; oajvvá attr. oajvvás; (lys også i abstrakt betydning)) gintal ginntal-
lys 1(som er fylt av lys, opplyst) tjuovggat tjuovggad- attr. tjuovggis; det er ~t ute ålggon le tjuovggat; ~e netter tjuovggis ijá; (~ere) tjuovggadabbo pp attr. tjuovggadap; (~est) tjuovggadamos tjuovggadabmus- attr. tjuovggadamos; (den ~ste delen av dagen, om vinteren) bæjvátjamos bæjvátjabmus-; vi arbeidet under den ~este delen av dagen bæjvátjabmusav bargajma; (bli ~ere, lysne) tjuovgudit; nettene bli ~ere ijá tjuovgudi; (bli litt ~ere) tjuovgudasstet st; 2(om farge) tjuovggat tjuovggad- attr. tjuovggis;~t hår tjuovggis vuopta; ~s klær tjuovggis biktasa; (bli ~ere el. hvitere i fargen, bli vasket hvitere)vielgudit; (bli litt ~(ere) i fargen) vielgudasstet st; (gjøre noe ~ere) tjuovggidit, tjuovggiduhttet ht, (gjøre noe ~ere el. hvitere) vielguduhttet ht; 3(skarp, noe som lyser bra)tjuovggel attr. tjuovggelis;komp. tjuovggelabbo pp attr. tjuovggelap; (gløgg) oajválasj ttj; oajvvá attr. oajvvás; et ~t hode oajvvás ulmusj
lysbilde tjuovggagåvvå v; ~fremvisning tjuovggagåvvåvuosedibme M
lysbotn (i hav, innsjø) tjuovgábåddne dn
lysbryter tjuovggabårkun
lyseblå tjuovggisalek -aleg- attr. -alek
lysegrønn tjuovggisruodná n attr. -ruodná
lysegrå tjuorak tjuorag- attr. tjuorak el. tjuoragis; tjuovggisrávvat -rávvad- attr. -rávvis (v'v)
lysegul tjuovggisvisská sk attr. -visská
lyserød tjuovggisruoppsat -ruoppsad- attr. -ruoppsis
lysestake gintaljuolgge lg; ~ av gull gållegintaljuolgge lg (l'l)
lyse tjuovggat vg, tjuovgadit; (noe å ~ med) tjuovgga vg; (noe som ~r bra)tjuovggel attr. tjuovggelis, bájttel attr. bájttelis;(sted HVOR noe (sol, måne, ild, lampe etc.) ~r el. skinner)bájttulahka g; (~ litt, som snarest) tjuovgastit; (~ opp, la ~) tjuovggit, tjuovggidit; (~ opp, få til å bli ~ere) tjuovgudahttet ht; (~ med et lys, en kort stund) tjuovggalit; (~ igjennom, f.eks. lyset gjennom et hull) sliegŋat ŋ; (~ el. sive igjennom, om lys som ~r gjennom et hull, en sprekk, en tynn vegg etc.) sjuodnjat nj; (skinne el. ~ litt) bájtatjit; (glinse) guojttet jt, guohkat g, guogadit; (glimre) slædjot j; (~, om stjerner og om øyne) jillat l, jillalit; (~ plutselig, på avstand) jiettedit; (~ el. skinne et kort øyeblikk) slierggit rg; (glitre) gilldet ld; (~ i mørket, om dyrs øyne) tsehtsat ts; (kunngjøre offentlig), (~ ut)almodit, (~s ut) almoduvvat v; (~ til ekteskap) guládit; (ønske) sárnnot rn; (~ fred) ráfev sárnnot; (~ velsignelse over) buorissjivnnjádusáv sárnnot
lysfenomen tjuovggaihta -ihtag-
lysglimt tjuovggasliergge rg, tjuovggaslierggim; (på avstand) jilla l
lyshudet tjuovggismuodok -muodog- attr. -muodok
lyshåret tjuovggisvuoptak -vuoptag- attr. -vuoptak
lyskilde tjuovgas tjuovggas-
lyskryss tjuovggasuorre r
lysløype tjuovggaláhtto
lysmåler tjuovggamihttár, tjuovggamihtun
lysne tjuovgudit, (gry) sjuoludit; da det ~t av dag gå biejvve sjuoludij, idedis tjuovgudattijn; (~ om vær) tjuovggit, (~ litt)tjuovgudasstet st; (begynne å ~) tjuovgudahtjat tj
lysnett tjuovgganæhtta ht*
lysning (~til ekteskap) guládis ss s, guládus ss s, livsak livsag-
lysning 1 tjuovgudibme m, sjuoludibme m;2(lyst parti i skogen) vállja lj, jerradis ss s
lyspære (tjuovgga)perra r
lyssterk tjuovggel attr. tjuovggelis; (mere ~)tjuovggelabbo pp attr. tjuovggelap
lyst (interesse) miella l; jeg har ~ til å dra mujna l miella vuolgget; lese~ låhkåmmiella; (ønske, begjær) hállo l, vájnno jn,hálijdibme m; habmo m; (trang) ulla l; (vilje) ártta rt; (innfall) vuohkko hk; (lidenskap)hibmo m; (ha ~ til, begjære)hibmodit; (ha ~ til el. på) sihtat d, hálijdit; jeg har ~ på mer mat sidáv ienep biebmojt; (miste ~en til å gjøre noe) æljoduvvat v; (få ~ på noe, bli interessert i) mielastuvvat v; (få ~ til, få smak på noe, spesielt om dyr) siebddat bd el. siepptat pt; (gi ~ til, lokke, friste) hullit (l'l)
lysten (til å smake (en viss sort) mat) vuosvák vuosvág- attr. vuosvágis
lystenning gintaltsahkkidibme m
lyster hárses hárssá-, hárssis hárssis-, skåhtål; fiske el. fange med ~ hársestit
lystre (fisk) hársestit el. tjuovggat vg; ~ etter fisk guolijt tjuovggat el. hársestit
lystre (være lydig) jegadit; ~ foreldrene sine æjgádijt jegadit
ly suodje j; suojes suodjás-; oagge kk; sitte i ly suodjásin tjåhkkåhit; gi lysuoddjit; oaggit; trærne gir ly for uvær og blåst muora suoddjiji dálkes ja biekkas; oppholde seg i ly ved dårlig vær svahppidallat l
lyte (feil) májnne jn, vihke g
lytefri májnedibme m attr. májnedis, vigedibme m attr. vigedis
lyteløs májnedibme m attr. májnedis, vigedibme m attr. vigedis
lytte gulldalit; (fl.ggr.) gulldaladdat tt; ~ til musikk musihkav gulldalit; (~ og samtale) ságastit; lytt til erfarne fjellfolk ságasta várreulmutjij
lyttende gulle (l'l), gulldaliddje; ~ ører gulldaliddje bielje
lytter gulldaliddje; antall ~e gulldaliddjijlåhko g
lyttertall gulldaliddjijlåhko g
lytting gulldalibme m
lyve gielestit, (~ gang på gang; små~) gælástallat l
lærdom (ervervet ~) máhtudahka g; ~men er lett å bære máhtudagáv lev álkke guoddet; (lære) oahppa hp*, åhpadus ss s; barne~ mánnáoahppa; etter ~men åhpa milta; det er til ~ for oss dát le midjij åhpadussan; (ta ~ av noe) oahppat hp*
læreboknormal oahppogirjjenjuolgadus ss s
lærebok oahppogirjje rj
lærelyst oahppammiella l
læremester åhpadiddje
læremiddel oahpponævvo v el. oahppamnævvo v
læremiddelproduksjon oahpponævvobuvtadibme m
læreplan oahppopládna n; ~ for fag fáhkaoahppopládna n
læreplanverk oahppopládnatjoahkke
lærerstilling (undervisningsstilling) åhpadusvirgge rg; lyse ut ~er åhpadusvirgijt almodit
lærerutdannelse åhpadiddjeåhpadus ss s
lærerutdanning åhpadiddjeåhpadus ss s
lærerveiledning åhpadiddjijbagádus ss s
læreryrke åhpadiddjevirgge rg
lærer åhpadiddje; skåvlik skåvlig-
læres. oahppa hp*; (falsk el. urett ~) vierreoahppa hp*
lære tr. åhpadit; intr. oahppat hp*(1.p.sg.pres. åhpav); mor lærte oss å lese ieddne åhpadij mijáv låhkåt; jeg har lært meg å skrive oahppam lav tjállet; ~ utenat oahppat ålgolt; (~ seg, bli fortrolig) oahppánit; (~s, bli lært) åhpaduvvat v
lærevanske oahppamgássjelisvuohta d, oahppamváttesvuohta d
lærevillig oahppel attr. oahppelis; ~e elever oahppelis oahppe
læring oahppam; ~ av ord báhkooahppam, oahppát bágojt; ~ ved prøving og feiling oahppat gæhttjaladdama ja vigij baktu; ~ ved å utføre noe oahppat bargadijn
LÆRINGSMETODE OAHPPAMVUOHKE G
læringsmiljø oahppam- el. åhpadusbirás -birras-
læringsnett åhpadusnæhtta ht*
læringsplattform oahppamvuogádahka
læringsstrategi OAHPPAMstrategija
læringsutbytte oahppamboados -båhtus-
lær liertte rt
lærling viddnooahppe
løfte (noe som er tyngre, stein, bør etc., en gang) låggŋit; (fl.ggr. el. fl.ting) lågŋot ŋ; (fort el. litt) låggŋistit; (fl.ggr. el. på fl.ting) låŋudit; (litt, fl.ggr. el. fl.ting) låŋudallat l; (løfte opp, en arm, en kopp o.l.) bajedit tr., (fl.ggr. el. fl.ting) bajádallat l, (litt, som snarest) bajedasstet st; (~ opp el. høyne, heve) låpptit, (bli ~et opp el. hevet opp, stige) låpptusit, låpptånit; (~ seg, stige) låptijditintr.; (~ seg, ta av om fly) låŋijdit intr.
løftekran låggŋår
løftes. 1(forsikring) jáhtto ht, loahpádus ss s; i henhold til ~ jáhto milta, etter sitt ~ jáhtos milta; ~ om troskap åskulasjvuoda jáhtto;etter hans ord og ~ suv bágoj ja loahpádusáj milta; (gi et ~ om noe) jáhttet ht; på det ~t dere har gitt hverandre dan jáhttuj majt goabbák guojmásihtte lihppe jáhttám; 2(tilsagn, tillatelse) loahpádus ss s; etter ~t el. tilsagnet loahpádusá milta; 3(pakt) lihtto ht, ekteskaps~ gállasjvuodalihtto; 4(håp) doajvvo jv dårvvo rv
løgner gielestiddje; gjøre en til ~ gielestiddjen el. gielen dahkat
løgn gieles gællás-; ~historier gællása; blank~ tjielgga gieles; svart ~ tjáhppis gieles; ~ fra ende til annen tjævto gieles; fare med ~ gællásijt guoddet
løgnhals gælástalle (l'l)
løkke måhkke hk, fárffo rf; i ~r måhkkot; gavlla vl, (~ i kanten på en pulk, vugge av samisk modell) gárun; (~ i enden på lasso) gieras gierras-; (~ i enden på lasso, av horn) tjoarvvegieras -gierras-;(slå en løkke rundt noe) måhkåstit
løkkeskrift måhkketjála -tjállag-
løk løhkka hk; husk å kjøpe ~ mujte løhkajt oasstet
lønn bálkká lk; arbeideren er sin ~ verd bargge bálkás ánssit; (~ for dagen) biejvvebálkká lk; ~ pr. timebálkkán tijmmaj el. tijmmabálkká; ~sutbetalinger bálkkámáksema
lønne (gi vederlag) bálkkit; refl. ~ seg lijssit, mákset vs; det ~r seg ikke å arbeide altfor mye ij lijssi ilá barggat; det ~r seg ikke å streve ij mávse rihtjat; det ~r seg å kjempe máksá gal oajbbot; (betale lønn) mákset vs
lønnet bálkkidum, bálkká-; ~ arbeid bálkkábarggo rg
lønning bálkká lk
lønningsdag bálkkábiejvve jv
lønnsavtale bálkkásjiehtadus ss s
lønnsforhandling bálkkásjiehtadallam; når begynner ~ene goassa bálkkásjiehtadallama álggi
lønnskostnad bálkkágållo l
lønnsmidler bálkkáruhta d
lønnsmottaker bálkkábargge rg
lønnsnemnd bálkkánammadus ss s
lønnsnivå bálkkádásse s
lønnsom mávsán attr. mávsánis; ávkká attr. ávkkás
lønnsoppgave bálkkádiedádus ss s
lønnsoppgjør bálkkásjiehtadus ss s
lønnsregulativ bálkkánjuolgadus ss s
lønnstaker bálkkábargge
lønnstillegg bálkkálasádus ss s
lønnstrinn bálkkátsiehkke hk
lønnsutbetaling bálkkámáksem
lønnsutgift bálkkágållo l
lønnsøkning bálkkálassánibme m
løp 1 (det å løpe) viehkam, (løping, strekning å løpe) viegos viehkus-; maraton~ maratonviehkam; kapp~ gilpojviehkam; trav~ doalvestibme m; (det å kjøre) vuodjem; bil~ bijllavuodjem; skøyte~ sjiejssim; ski~ tjuojggam; 2(bestemt el. avgrenset tid) mannulahka g; skole~ skåvllåmannulahka, skåvllåvádtsem; fullende ~et mannulagáv ållidit; 3 (i ~et av, om tid)nalluj el. alluj, birán; i ~et av dagen biejve alluj, i ~et av en dag biejve birán, i ~et av året jage birán
løpe (osteløpe) vuosstádálkas -dálkkas-
løpe 1(springe) viehkat g, ~ ærend måhkijt viehkat; ~ for livet hæggagietjes viehkat; (begynne å ~) viehkagoahtet, viehkkát; (det å ~, løping) viegos viehkus-; (~nde) viega; 2(gå, gli) mannat n, vuolgget lg; tankene ~r ájádusá manni; oppvasken ~r ikke fra oss lihttebasos ij gåsik vuolge; (~ fra ansvar o.l.) guodet; (renne) gålggåt; elva ~r ut i havet ædno merraj gålggå
løpebane viegadahka g
løpegutt gåhtjustahka g
løpenummer gárgesnummar
løper (person som ~) viehkke
løpetid 1(tidsrom) ájgge jg; ~ for et lån låna máksemájgge; ønsker du en lengre ~? sidá gus guhkep máksemájgev?; 2(brunst, om hund, katt, skogsdyr) giejmme jm, giejmmeájgge jg; en tispe i ~en dijkko giejmen
løping viegos viehkus-
løpmage (fylt med fett) buojddedågge kk
løpsøvelse viehkamgilpos -gilppus-
lørdag lávvodahka g; vi reiser på ~ lávvodagá mij vuolgget
lørdagskveld lávvodakiehket -iehked-
løsaktighet nuoskesvuohta v
løse (gjøre el. slippe løs) luojttet jt; (noe fastsurret, en knute o.l.) nuollat l, (~ fort, noe fastsurret) nuollalit; (Greie opp i noe, ~ opp en floke) gálggat lg tr.; (~ opp en flette) gurggalit; (~ opp noe som er sammenrullet, rekke opp) luorkkit; (~ f.eks. en oppgave, låse opp, frita, befri) tjoavddet vd, (~ fort) tjoavddelit, (fl. el. fl.ggr.) tjoavddalit, tjåvdatjit, (bli løst fra) tjoavdádallat l, tjoavddut, (~s) tjoavddásit; (~ ut, kjøpe fri) lånestit,~ ut pakken lånestit páhkev, (bli løst, frikjøpes) lånestuvvat v; (bli løst fra en jobb el oppgave etter å ha gjort den ferdig) tjåhkkålit; (~s opp, ~ seg, spaltes) suddat tt, sukker ~r seg i varmt vann såhkår suddá liegga tjátjen; (~s opp bli som grøt el. bløt masse) lirmudit
løsepenge lånestimruhta d
løsesum lånestimruhta d
løsgjøre tjoavddet vd, bli løsgjort tjoavddut, tjoavdádallat l
løslatelse (mot kausjon) lånestibme m
løslate luojttet jt
løs luovas luovvas- attr. luovas; (bli ~) luovvanit; (~, slakk) loadtja ttj; (ikke kompakt, tett) luobes luohpas- attr. luobes; adv. luobet; luobos attr., ~ knute luobos tjuolmma; (~t pakket, knyttet o.l.) luoboj, luobot; knuten er ~ knyttet dát tjuolmma l luoboj; ~t stablet luobot bårdodum; (tom) guoros; slå i ~e lufta guoros ilmmáj tjårmmåt; (ta ~, gjøre ~)tjoavddet vd; (slippe ~) luojttet jt; (gå ~ på noen)validit +ill.; (forsøke å gå ~ på noen, fl.ggr., gang på gang el. om flere) validaddat tt; (ta ~ noe som er fast i garn el. snøre) gálggat lg; (flytende, ~; eg. tjukkflytende, løs i motsetning til frossen) låsjkos låssjkus- attr. låsjkos; (noe ~t el. tjukkflytende) låsjkos låssjkus-; (bli flytende el. ~ i konsistensen, bli ~ f.eks. i magen) låssjkåt sjk, slåssjkåt sjk, låsjkijdit el. låsjkidit intr.;magen ble ~ tjoajvve låsjkåj el. låsjkijdij; (slapp el. ~ i fisken) slibttse bts attr. slibtses;(bli slapp el. ~ i fisken) slibttsat bts; (bli ~, bl. a. om kjøtt som kokes for lenge, om fisk som har stått for lenge i garn, om tøy og lær etc.) slibttsat bts; (~ i konsistensen, sprø)smårås smårrås- attr. smårås, (om horn el. bein) suopsak suopsag- attr. suopsagis; (den porøse delen av et horn el. bein)suoppsa ps; (ta ~, en etter en) tjoavddalit; (ta ~, om noe som fast i noe)luovvit (v'v); (ta ~, om skoband, også om mennesker som drar i flokk) loabostit; -løs dagá pp.
løsne (skrue o.l.) loadtjit; (~ litt på noe) loadtjistit; (~, om omslag på pakke, bunt etc.) loadtjat ttj*; (~ el. løse opp noe som er flettet, tvinnet el. sammenrullet) luorkkit; (ta løs) luovvit (v'v); (~, bli løs) luovvanit; (~ nå og da, gang å gang el. fl.ggr.) luovvanaddat tt; (~ lett fra stammen om bark, never) njallat l; (~ av seg selv, om never, også om hud) njallásit, njallasit; (~ av seg selv; om en knute o.l.) nuollasit; (~, gå løs av skaftet, om kniv, øks, hammer) tjåhkkålit; (~ el. glippe, om kniv som løsner fra slira) tjavllat vl; kniven ~r fra slira nijbbe tjavllá; (~, om noe som er tvinnet, flettet el. sammenrullet)luorkijdit, lurkijdit; (~, om skoband) loabostit; (~ om knute o.l.) njahpárit, knuten har ~t tjuolmma l njahpáram
løsning tjoavdos tjoavddus-; helhetlig ~ ålles tjoavdos; uten ~ tjoavdek adv.; finne ~ el. svar tjoavddet vd; finne en ~ (fort) tjoavddelit; være ~sorientert tjoavddusijt åhtsåt
løsrevet bådos attr., et ~ ord bådos báhko
løssluppen være vill el. ~ tjalluhit
løssnø (snø som er tørr og fyker med vinden)slievar slievvar- el. slievarmuohta -muohttag-; vasse i ~en slievarmuohttagin gállet
løstann luovasbádne n; løstenner, gebiss luovasbáne
løsøre luovasåbmudahka g
løv 1(blad) lassta st; ~et rører på seg lasta labudi; (knopp på ~trær, blomst) urbbe rb; (knopp på bjørk) durkum; bjørke~et spretterdurkum luorkijt; (skyte knopper, om ~) urbbat rb; 2(ornament formet som løv, f.eks på sølje) libjes libjjá, libjja bj
løve lædján (Panthera leo); (stjernbilde) Løven Lædján; sjærggot rg; brøle om ~ sjærggot rg; en brølende ~ sjærggo lædján
løvetann hublorásse s (Taraxacum vulgare)
løvmakk lasstamádo (Choristoneura fumiferana)
løvmeis råhtobiddjá el. råhtogattsak -gattsag- (PARUS PALUSTRIS)
løvsanger rievsaktsitsásj -tsitsátj- (PHYLLOSCOPUS TROCHILUS)
løvskog lasstavuobme m el. lasstavuovdde vd
løvtre lasstamuorra r; (tørt ~, om treet hogges og tørkes) gálvva lv; (knopp på løvtrær, blomst) urbbe rb; (knopp på bjørk) durkum; (skyte knopper, om ~) urbbat rb
løye slájmmit; (stilne) loadtjit; (~ litt) slájmmistit
løype (osteløype) vuosstádálkas -dálkkas-
løype (skispor) láhtto
løypemage (hos drøvtyggere) dågge kk
løype v. (flekke) njalldet, njaldestit tr., ~ never biessev njalldet; (~ og samle never) biessit (s's); (fl.ggr., over tid) njaládit; (om never som ~r el. løsner lett om våren) njallat l intr.,neveret ~r biesse njallá; (~ el. løsne av seg selv) njállásit
løyping (av torskehoder) moalla l*
løytnant løytnánnta nt
løyve 1(tillatelse) loahpádus ss s; 2(løyve) loahpe b; kjøre~ vuodjemloahpe; søke om ~ loabev åhtsåt
låghalt nuolbbá attr. nuolbbás
lån 1(noe som er lånt) lådna n; søke ~ lånav åhtsåt;ordet er et lån fra norsk báhko le dárogielas luojkadum; 2(det å låne) luojkkam, luojkkat jk; takk for ~et gijtto gå luojkki; (til ~s) luojkas; ~te klær luojkas biktasa
lånekasse lådnakássa (s's) ss
lånekort luojkkamkårttå rt
låne luojkkat jk; ~ penger biednigijt el. rudájt luojkkat; ordet er lånt fra norsk báhko luojkadum dárogielas; (~ som snarest) luojkkalit; (~ som aller snarest)luojkkalasstet st;(~ en liten stund el. som snarest) luojkastit;(~ fl.ggr. el. den ene og det andre) luojkadit; (~ gjentatte ggr. el. hos fl.) luojkadallat l; (bli lånt) luojkaduvvat v
låneord luojkasbáhko g
lånesøker lådnaåhttse
lånesøknad lådnaåhtsåmus ss s
lånetaker lådnaåhttse
lånetid luojkkamájgge jg
lår (det løse partiet mellom ~et (tjårbielle) og nederste ribbein hos slaktedyr) snjássjka sjk; (lårmuskelen på menneske) tjibbe pp
lårbein nårås nårrås-
lårhals nåråsdákte vt
lårmuskel tjibbe pp
lårsteik tjårbielle l
låse lássit (s's); ~ døra uvsav lássit; (~ opp) tjoavddet vd; (bli låst, ~s) lássiduvvat v (s's); døra blir låst kl. 22 uksa lássiduvvá kl. guoklåkguovten; (bli låst, gå i lås) lássanit; ~ seg ute lássanit ålgus; adv. låst lásan, døra er låst uksa l lásan
lås lássa s; gå i ~, bli ~t lássanit, lássasit; døra gikk i ~ uksa lássanij; sitte bak ~og slå tjivvahit
låt jiedna n
låve (ájvve)ládo