Norsk-lulesamisk Ordbok   av   Anders Kintel . . . . . . .  Copyright © 2012 Sámediggi Sametinget

Dersom du har merknader eller forslag på ord som kan suppleres, kan du sende en e-post til denne adressen: lulesamisk.ordbok@samediggi.no

Tips om hvordan søke på ord Først velger du bokstaven du vil søke under og trykk "Ctrl" og "F", og en søkeboks vil komme til syne.

Eksempel Hvis du ønsker å søke hva ordet "ihtet" betyr på norsk: Velg bokstaven "I" og klikk Ctrl og F > skriv deretter søkeordet "ihtet" i boksen, og du får en norsk oversettelse. Du slipper nå å skrolle deg nedover skjermen.

NB: Dette er en foreløpig versjon med inkonsistent formatering. En korrekt formatert versjon kommer senere.


Norsk Lulesamisk
babl dabárdibme m
bable dabárdit; (snakke tøv) sjambaldit
backslash (omvendt skråstrek) gårovinjoksáhtso ts
badebukse vuodjambåkså vs
badehus lávgudahka g
badekar lávggomsádjá j
bade lávgudit; lávggot vgtr.; ~ ungene mánájt lávggot; (~ i hav el. sjø) gálatjit
badeplass vuojadahka g
badestrand stráddu
badevann lávggomtjáhtje tj
bad lávggo vg, lávggom; (baderom) lávggomladnja nj, báda; (badested) lávgudahka g
badstue sávnne vn; (ta badstubad) sávnnit
bagasje mannogálvvo lv, bagássja (s'sj) ssj
bagasjerom bagássjaruvve (v'v) vv
bagatell dåssje (s'sj) ssj; dåssjedibme m
bagatellisere dåssjen adnet
bak (bakende) bahta d; du skulle ha ris på bare ~en dunji galgaj rissa bahtaj; falle på ~en gahttjat badátjij nali; opp til ~en bahtarádjáj; i høyde med ~en bahtarájen; (bukse~) hijtam, bahta d; buksa har hull ~en båvsån la rájgge hijtamijn el. badán
bakbein tjievtjasjuolgge lg, maŋŋejuolgge lg; (reise seg på ~a) tjievtjasjuolgij nali tsiekkedit; (bein i reinens (dyrs) ~, motsvarer albuebeinet hos mennesket) tjievttjetjuhttá ht
bakebolle råptik råptig-
bake lájbbot jb, báhkkut
bakende 1(bakerste enden) maŋŋegiehtje tj; 2(kroppsdel) bahta d; sette seg på ~n badátjij nali tjåhkkådit; (utstående ~, på menneske) tjåssnebahta d; (sette ~en i været)tjujnnit; (del av klesplagg som dekker ~en) hijtam
baker lájbbár
bakerst maŋemus ss s; (~, f.eks. i en stabel) duogemus; adv.sitte ~ tjåhkkåhit maŋemusán el. vuollegietjen; maŋŋegiehtje tj; se ~ i boka gehtja girje maŋŋegietjen; stille seg ~ tjuottjadit maŋemussaj
baketrau lájbbområptik -råptig-
baketter maŋŋelin
bakevje oagge kk
bakfot tjievtjasjuolgge lg; maŋŋejuolgge lg
bakfra adv., pp. maŋŋelis, maŋelt, boaktjot, boaktjus; den kom ~ bådij maŋŋelis el. maŋelt; ~ ligner han bestefaren maŋŋelis la ádjás muoduk; hun kom ~ maŋelt bådij
bakgrunn duogos duohkus-, duogásj duogátj-, álggo lg; ~smateriale duogásjdiedo; ~ for arbeidet bargo álggo; (basis, grunnlag) vuodo; hva er ~en til den saken mij le vuodon dan ássjáj; (flate, vegg) duohke g, duogásj duogátj-; velge et passende ~ for bildet válljit hiebalgis duogátjav gåvvåj; (årsak) sivva v; (med ~ i, av) milta; på ~ av de opplysninger daj diedoj milta; (oppvekstmiljø) bajássjaddambirás -birras-, duogásj duogátj-
bakhjul maŋŋejuvlla vl
bakhode maŋŋeoajvve jv; (nedre del av ~t) gahtsem
bakhold falle i ~, bli utsatt for ~sangrep maŋŋelis ládadallat; planlagt ~sangrep bæhttogis lihtudibme
bakke 1 dievvá v; oppe på ~n dieva nanna; (liten ~) dievásj dievátj-; (liten forhøyning) dievástahka g; (svakt skrånende ~) luojtos dievvá; (plassen under ~n) dievávuolle; (~ i hopprenn) saskadahka g; 2(mark) ednam; falle i ~n gahtjat ednamij; sette seg ned på ~n ednamij tjåhkkidit
bakkehell vierdav vierddam-
bakkekam vierra r; dievvárabdda bd
bakkekant dievvárabdda bd, dievvágiehtje tj
bakketopp dievvágiehtje tj; (liten ~) dievásj dievátj-; (liten førhøyning i terrenget) dievástahka g
bakket smilltjá attr. smilltjás; ~ landskap smilltjás ednam el. duobddak
baklengs adv. (med baken først) ruoptobadáj; ~ inn i huset ruoptobadáj goahtáj tjágŋat; adj. ruopto-; ~ salto ruoptosalto
baklomme bahtasålbbe lb
baklys maŋŋetjuovgga vg
bakom pp., adv. duogen, duohkáj; boaktjolin; (fra plassen bakom) boaktjolis; (til bakom) boaktjolij; gjemme seg ~ buskene tjiehkádit biesstagij duohkáj; han står ~ huset tjuodtju goade duogen; (om bevegelse på området, ~ noe) duogev
bakover adv. maŋus; gå ~ mannat maŋus
bakoverbøyd bivtjok bivtjog- attr. bivtjogis el. bivtjo; (i ~ stilling, med brystet el. magen ut) biktjot adv.
bakparti maŋŋegiehtje tj
bak pp., prp., adv. maŋŋelin iness., maŋŋelij ill., maŋŋelis elat.; han stod ~ oss tjuottjot mijá maŋŋelin; still deg ~ oss tjuottjada mijá maŋŋelij; den kom fra plassen ~ oss bådij mijá maŋŋelis; ~ i båten, pulken maŋŋegiehtje tj; han hadde lagt seg ~ i båten sån lij maŋŋegæhtjáj oaddám;(lengre ~) maŋebun adv.; (~side, plassen ~ noe) duohke g; iness. duogen, ill. duohkáj, elat. duoges ; ~ fjøsen fievse duogen; den for ~ fjøsen manáj fievse duohkáj; den dukket opp fra baksiden av fjøsen idij fievse duoges; maŋŋus; ikke vite hva som er foran og ~ ij diehtet mij la åvddån maŋus; (bakende) bahta d; buksa har hull ~ båvsån la rájgge badán; (om årsak, grunn) det ligger noe ~ dette juoga le dánna duogen; (legge noe ~ seg) guodet; glemme det som er ~ vajálduhttet dav mij la vássám; han fulgte etter langt ~ sån mælggadis tjuovoj
bakpå adv., pp. maŋŋelin, maŋŋelij; sitte ~ tjåhkkåhit maŋŋelin; duogen, duohkáj; skrive navnet ~ konvolutten namáv tjállet konvoluhta duohkáj
bakre maŋep maŋebu- attr. maŋep; maŋŋe
bakrute maŋŋevinndek -vinndeg-
bakse gággat kk; (litt el. én gang) gákkastit; ~ med en stor stein stuorra giergijn gággat
baksete maŋŋesæhtta ht*
bakside duohke g; ~n av sjåenskiejáduohke; (fra ~n av)duoges pp.; den kom fra ~ av fjøsetbådij fievse duoges; nubbe bielle; på ~n av arket árka nuppe bielen
bakskott maŋŋeskåhttå ht
baksnakk boavtjohålla l
baksnakke boaktjot hållat
bakst 1(baking) lájbbom; gjøre litt ~ til helgen lájbbot ájllegij; 2(mengde brød, bakverk)lájbos lájbbus-; dagens ~ var solgt udnásj lájbbusav lidjin vuobddám
baktale boaktjot hållat
baktalelse boavtjohålla l; de farer med løgn og ~r gællásijt guoddi ja boaktjot hålli
baktanke ájggomus ss s; jeg hadde en ~ med å be deg hit i dag mujna lij vissa ájggomus duv diehki uddni gåhttjot; gjøre noe uten ~r dahkat juojddá vani ájggomusáj diehti; ha en ~ med noe (som blir til ens fordel) ietjas ávkev åhtsåt
bakteppe duogásj duogátj-
baktropp maŋŋegiehtje tj
baktungadv. maŋustahkaj; båten ble ~ vanntsa sjattaj maŋustahkaj
bakvendt tjuolo attr.; (vrangsnudd) mådtsot attr. måttso; adv. tjuollot; en ~ arbeidsmåte tjuolo barggamvuohke; snakke ~ tjuollot sáhkadit
bakverk lájbos lájbbus-
balanse stávttja vtj; i ~ stávtjan; (~re) stávttjurit; (stå og ~re)stávttjot vtj; (holde ~n)starjjat rj; (som har god ~) starjuk starjug- attr. starjugis; (som er flink til å holde ~n) starjjel attr. starjjelis
balje bállja lj
ball bállo (l'l) ll; (rundformet ~ av et el. annet) tjajdas tjajddas-
ballblom boallorásse s (Trolllius europaeus)
balle (~ over) gåbtjådit
ballong báloaŋŋa (ŋ'ŋ) ŋŋ*; de slapp en ~ bálåŋŋav luojttin
banan banádna n
bandasje gurpas gurppas-
bandasjere gurppit
band bádde tt; (~ til samekofte rundt midjen) avve v; (bredt ~) avudis ss s; (~, noe å binde med) tjanás tjadnas-;bundet, i ~ tjadnasin; (noe å binde med el. på) tjanástahka g;(~ som man binder teltduken til stengene med) bissjem; (avsluttende ~ i et belte) tsavekbádde tt; (vevd ~ til å skjørte opp kofte o.l. med) gehtsambádde tt; (~ med sikksakk- el. plukkmønster) viŋgok viŋgog-, viŋgokbádde tt; (~ til å binde fast pakning med) gárkas gárkkas-; (renne opp et ~) suohppot hp
bane (~ for spill) jalgga lg, salljo lj; (~ f.eks. om jernbane) rahte
banesår jábmemhávve v; ~t var leget jábmemhávve lij savvum
bank báŋŋka ŋk
banke (slå) tsábbmet bm; (slå , gjentatte ggr. el. så smått) tsábmatjit; (få bank) tsábbmut; (bli ~t opp) tsábbmudallat l; (~ på døra etc.) goalkkalit; ~ på døra uvsav goalkkalit; (~ fl.ggr.) goalkodit; hun ~t på dørauvsav goalkodij; (~ nå og da, fl.ggr.) gålkudallat l; (hamre) tjoalkodit, tsoalkodit; tjålkådit, tsålkådit; (~ av)bådtset tts; (sted hvor man ~r matter, klær o.l.) tsábmadahka g
bankgiro báŋŋkagiro
banking tjålkes tjoalkkas-, tsålkes tsoalkkas-
bankkonto báŋŋkakonto
bankkort báŋŋkakårttå rt
banklån báŋŋkalådna n
bankran báŋŋkarievvom
bankraner báŋŋkarievvár
banksparing báŋŋkasiesstem
banne garrodit; (~ en gang el. plutselig) garádit; (~ så smått) garrudallat l; (~ og sverge) stiektit
banning garrodibme m
bannskap garro r
bar (blottet) buottsos buodtsus- attr. buottsos; adv. buodtsot; (naken) rihtsok rihtsog- attr. rihtso; adv. rihttsot; (snau) buolljat buolljad- attr. buolljis; ~t landskapbuolljis duobddaga; (~ om gjenstand, stein, mark etc.) saŋás attr. sagŋa; en stein som er bar, uten snø sagŋa giergge; (attr. og som 1. ledd i sms.) rihtso; ~hodet rihtsoåjvij; (hårløs) snjiltjas pred.;(bli ~ el. snøfri)bievllat vl; (sted som fort blir ~t)bievlok bievlog-; (bli ~t i terrenget etter blåst, om vinteren) skoaddálit; (bli skogløs)buolljot lj; (~ flekk i fjellterrenget om våren, som man ser fra langt hold) roahtte ht
bar (måleenhet) bárra r
bar (skjenkeplass) bárra r; sitte i ~en báran tjåhkkåhit
barbeint rihtsojuolgij; gå ~ i gresset rásij sinna rihtsojuolgij vádtset; (~ person) rihtsojuolgák -juolgág- attr. -juolgak
barbere vajoldit
barberhøvel vajolnijbbe jb
barberkniv vajolnijbbe jb; skjære med vajolnijbbe vajoldit
barde (på hval) skuogga kk
bardehval skuoggasváles -svállá- (l'l) (Mysticeti)
bare dåssju, dåssjå; det er ~ en dag igjen dåssju biejvve vil; (som forsterkende element) åvvånis, åbbånis; det går ~ ikke ij åvvånis dåhkki
barflekk (forblåst ~ om vinteren)liehppa hp
barfotet rihtsojuolgij; gå ~ rihtsojuolgij vádtset; (~ person) rihtsojuolgák -juolgág- attr. -juolgak
bar goahttse; gran~ guossagoahttse
barhodet rihtsoåjvij; (gå ~) rihtsoåjvij vádtset; (~ person) rihtsoåjvak -åjvag-
bark bárkko rk; (det ytterste laget av ~en) garra r; (inner~en på furu, ble brukt som kosttilskudd) guolmas guolmmas-; (utkok av ~) bárkkolåhka g
barke lasstit; (skave bark av rogn til fór) skáhppit; (~ med utkok av bark) bárkkit
barkskrape skuohpá b
barm (kvinnebryst) bållå l; ha en mektig ~ liehket bållåvárddá; (plass el. åpning som finnes i en samekofte el. pels ovenfor beltet) buogŋa ŋ; hun stakk brevet i ~en tsåkkåj girjev buogŋaj
barmark bievlla vl; (flekkevis ~) bievladahka g; (bli ~)bievllat vl; (bli stoppet el. hindret av ~ under flytting på våren, under transport el. ferdsel på snø) bievllut; (frosset mark med lite snø, dvs. dårlig føre for ferdsel og transport på snø) biera bierrag-
barmarksflekk bievlla vl, bievladahka g
barmarkskjøring bievllavuodjem
barmfager bållåvárddá attr. -várddás
barmhjertig ármmogis ss s; adv. ármmogisát
barmhjertighet ármmogisvuohta d
barmklede (løs krage som dekker bryståpningen i kofte) sliehppá hp
barmåpning (i kofte) åhtså ts
barndom mánnávuohta d; minnes ~men mánnávuodav mujttet; fra ~men av mánnávuoda rájes el. mánnárájes
barndomsminne mánnávuodamujtto jt, mujtto mánnávuodas
barndomstid mánnávuodaájgge jg
barndomsvenninne mánnávuodaráddna dn
barndomsvenn mánnávuodaráddna dn; det var trivelig å treffe ~ene suohtas lij mánnávuodarádnajt iejvvit
barnearbeid (arbeid som barn gjør) mánájbarggo rg
barneavdeling mánájåssudahka g
barnebarn (til en kvinne) áhkkov, (til en mann)áddjov
barnebibel mánájrámát -rámád-
barnebidrag mánnádoarjja rj*
barneblad mánájbláde
barnebokforfatter mánájgirjjetjálle (l'l)
barnebok mánájgirjje rj
barnedåp mánnágástadus ss s, mánnágástadibme m
barnefamilie mánnániehkke hk
barnefar máná áhttje
barneflokk mánnáællo l, mánnávehka g; ållo máná; fø og kle en stor ~ biebbmat ja bivtastit mánnávegav
barneforestilling mánájvuosádus ss s
barnefødsel mánnáriegádahttem
barnehage mánájgárdde rd, biejvveåroj -årruh-; fra ~ til skole mánájgárdes skåvllåj; samisk ~ sáme mánájgárdde
barnehjem mánájviesso s
barneklær mánájbivtas -biktas-
barnekonvensjon mánájkonvensjåvnnå vn
barnekår mánáj riektá
barnelege mánnádåvter -dåktår-, mánnádåktår
barnelitteratur mánájgirjálasjvuohta d
barnelærdom mánnáoahppa hp*, álggoahppa hp*
barnemat mánájbiebbmo bm
barneombud mánájoahttse hts
barneoppdragelse mánájbajásgiessem
barnepass (den som passer barn) mánnágæhttje, (det å passe barn) mánnágæhttjo htj, mánnágæhttjam; utgifter til ~ mánnágæhttjogålo
barnepensjon mánájruhta d
barnepleie jivkko vk; mánnásujtto jt
barnepleier mánnásujtár
barnesang mánnálávla -lávllag-
barneselskap mánájhávsskudallam
barnesinn mánnámiella l, mánnávuohke g
barneskole mánájskåvllå vl
barnespråk mánájgiella l
barnestell mánnásujtto jt
barnestemme mánnájiedna n
barnesykdom mánájskihpudahka g
barnetall mánájlåhko g
barnetilsyn mánnágæhttjo htj
barnetime mánájbåddå tt
barnetog mánájtåhka g
barnetrinn mánájdásse s
barnetro mánnájáhkko hk
barne-tv mánáj-tv
barnevakt (det å passe barn) mánnágæhttjo htj; (person som sitter ~) mánnágæhttje
barnevennlig vuohkasa mánájda; ~ stoler ståvlå ma li vuohkasa mánájda
barnevern mánájsuodjalus ss s, mánájsuodjalibme m
barnevernslov mánájsuodjalimláhka g
barnevernsnemnd mánájsuodjalimnammadus ss s
barnevernspedagog mánájsuodjalimpedagoga
barnevernssak mánájsuodjalimássje (s'sj) ssj
barnevogn mánnávoaŋnna ŋn*
barneår (barndom) mánnávuohta d; minnes ~ene mánnávuodav mujttet
barnløs attr. mánádis; ~e folk mánádis ulmutja; de er ~e sunnun ælla máná; (~ kvinne) skoahtje tj
barn mánná n; her lekte jeg som ~ dánna (mån) mánnán ståhkiv; (kjært ~) mánnágieres -gærrás- el. gieres mánná; hør, mine kjære ~ gullit, muv mánnágærrása; (lite ~) mánásj mánátj-; (få ~) mánnit; (~ som ligger på tvers i livmoren) ruoptok ruoptog-; (~ som er klengete el. personbunden) tjånudis ss s; (søsters ~, for kvinne) muohtal, niehpe b, (for mann) æddnul, niehpe b; (brors ~, for mann)tjiehtjev, (for kvinne) siessal; (~ utenfor ekteskap) juolggimánná n; (nyfødt ~) njuorakmánná n, riegádimmánná n; (sped~) njuorakmánná n
barnsbein mánnávuohta d; fra ~ av mánnávuoda rájes el. mánnárájes
barnslig mánnálasj ttj, mánas mánnas-
barokk baroahkka hk*
barriere hieredibme m, hieredus ss s; uoverstigelige ~r låjdåstahtek hieredusá
barrumpet rihtsobadáj; gå ~ rihtsobadáj vádtset
barselpleier gahppeliddje; mánnásujtár
barselspenger pl. riegádahttemruhta d
barsk buossje sj attr. buosjes; ~ gutt buosjes báhttja; (~ere) buosjep buosjebu- attr. buosjep; (~est) buosjemus ss s; (bli ~(ere) buossjot sj, (gjøre ~(ere) buossjodit; adv. buosjet
barskhet buosjesvuohta d
barsking buosják buosjág-
barskogbelte goahttsevuovddeavádahka g
barskog goahttsevuovdde vd
bart njunjevuolskávtjá pl.
bartre goahttsemuorra r
basar basárra r
base bássa s, (mengde av noe) vuorkká rk
basis (grunnbestanddel) vuodo
basisfunksjon vuododoajmma jm*
basisinformasjon vuododiehto d
basiskunnskap vuodomáhtudahka g
basisutstilling vuodovuosádus ss s
basisvirksomhet vuododoajmma jm*
basketball básketbállo (l'l) ll
basseng bassæŋŋa (ŋ'ŋ) ŋŋ*; på mandag åpner de ~et mánnodagá basseŋŋav rahpi
basun basuvnna vn; når han lar sin ~ lyde gå basuvnav tjuojadahttá
batterija batterija
baug 1(fremste del i båt) åvddågiehtje tj; 2(side , kant) guovllo l, bielle l; fra alle ~er og kanter juohkkat guovlos
bauta mujttogiergge rg
be 1(anmode)ádnot n; hun ba om ordet ánoj bágov; han kom for å be om hjelp bådij viehkev ánutjit; (fl.ggr.) ánodit, ánudit, ánodallat l; be om nåde ármov ánodit; (be noen å gjøre noe)gåhttjot htj; hvem har bedt deg om å komme? guhti l duv gåhttjum boahtet?; (be inntrengende om noe, f.eks. hjelp, be pent)vájnnodit; de ba om å få predikanter (på besøk) vájnnodin sárnnediddjijt; (vennlig be om (noe), be at noen skal gjøre noe) máddet tt; (be om å slippe) vájnnodit bessat; han ba seg fri(tatt) fra arbeidet vájnnodij bargos bessat; (be om å slutte med å, frarå) biehttot ht, (fl.ggr. el. om fl.) biehtodit; 2(gå i forbønn for; holde bønn) råhkåt g, råhkålit; råhkådallat l; be til Gud Jubmelij råhkålit el. råhkådallat; be for kongen råhkålit gånågisá åvdås; be en bønn råhkådallat; be natt og dag idja biejvve råhkådallat; en som ber råhkådalle (l'l); 3(invitere) bivddit, gåhttjot htj; hun ba oss på kaffe bivddij mijáv káffaj; hun kom uten å bli bedt bådij bivddik el. gåhtjok
bearbeide gárvedit, dahkat d; (~ noen) miellodit
beboelig årodahtte; huset var ikke ~ goahte ij lim årodahtte
beboer årro (r'r); ny ~ ådåårro (r'r)
bebreide gájgodit; hun ~t seg selv ietjas gájgodij; uten å ~ gájgodik
bebreidelse gájgodus ss s, gájgulvis ss s; uten å ~ gájgodik
bebude diededit; (love) jáhttet; (~ ulykke, gjennom handling el. oppførsel)goavsostit; (~ noe ondt, ulykke, sykdom o.l. gjennom utsagn) vajsadit
bebyrde noadodit
bedagelig loajtto jt attr. loajtos; adv. loajttot; arbeide i ~ tempo loajttot barggat
bedehus biednagoahte d
bedekke (gjøre drektig) tjoajvvodit
bedervet (bli ~) bæjsstut
bedra biehttet ht*; ~ seg selv ietjas biehttet; ~ ikke dere selv allit ietjada biehte; (~ fl.ggr. el. fl.personer) bæhttalit; (bli ~tt, ~s) biehteduvvat v, bæhttaluvvat v; (bli ~tt) bæhtádallat l (+ill.); bli ~att av synden sudduj bæhtádallat
bedrag bæhttogisvuohta d, biehttem; tjáddjidibme m
bedrager biehtte, tjáddjididdje
bedrageri behtulasjvuohta d, biehttem; adv. med ~ bæhttogisát
bedragersk bæhttogis ss s, behtulasj ttj
bedre buorep buorebu- attr. buorep, bárep bárebu- attr. bárep; denne er ~ dát la buorep; det er ~ for deg å bo her dunji le buorep dánna årrot; en ~ løsning buorep tjoavdos; ~ lykke neste gang buorep vuorbbe ietjá bále; (noe ~) buorebuv, bárebuv; noe ~ i tanke buorebuv ájádallam; kan man vente noe ~? máhttá gus mavga bárebuv vuorddet?; (dyktigere) oajvváp oajvvábu-; (lite grann ~) buorebusj ttj; (~ i smak) njálgáp njálgábu-; adv. buorebut, bárebut; jeg trives ~ nå buorebut mån dálla soaptsov; er det nå ~ å vente av ham? bárebut dal sujsta?; (lite grann ~) buorebuttjat; (mot ~ vitende) buorret váres
bedrestilt addne attr. addnes
bedrev. (gjøre ~, gi ~) buoredit, báredit; ~ forholdene for de ansatte barggij dilev buoredit; gjøre seg ~ enn ietjas báredit; gi ~ muligheter buoredit máhttelisvuodajt; (bli ~) buorránit, jeg ble ~ av de medisinene buorrániv mån dajs dálkkasijs; (bli ~ el. likere)bárránit; saken blir ikke ~ selv om ... ásjje ij bárrána vájku ...; (bli litt ~) buorránasstet st, bárránasstet st; (~s) buoreduvvat v
bedriftsforsamling vidnudaktjåhkalvis ss s
bedriftsopplæring vidnudakåhpadus ss s
bedrift vidnudahka g
bedring buorádus ss s, buorránibme m, buoredibme m; ~sgjører buorádusdahkke; ~spreken; rop om ~ og omvendelse buorádustjuorvas -tjuorvvas-; buorádussárnne rn; (gjøre ~) buorádusáv dahkat; på ~ens vei buorránime
bedrøve hådjodit, hådjen dahkat; (bli ~t) hådjot j, hådjånit; (være ~ pga. savn) vádjadit; (~t) hådje j attr. håjes; håjes mielan; ~ menneske håjes ulmusj; hun var ~t sån lij håjen; adv. håjet
bedrøvelse håjesvuohta d, hådje j, hådjånibme m
bedømme árvustallat l; (~, ved å skille det ene fra det andre) tjuolldet ld; (en som ~r) árvustalle
bedømmelse árvustallam
bedøve (få til dovne) viednadit; (~ med narkose) jámálguhttet ht, nåhkådit; (bli ~t) viednat n
befale gåhttjot htj; (bli befalt) gåhtjudallat l
befaling gåhttjom, gåhtjulvis ss s; gjøre noe på ens ~ gåhttjoma milta dahkat
befare guoradit, gæhttjat htj*, gehtjadit
befaring gæhttjammåhkke hk; de dro på ~ vuolggin gehtjatjit
befatning dahkamuj dahkamuh-; jeg har ingen ~ med saken mujna ælla dahkasmuhá dan ássjáj
befeste (styrke) nannit (n'n), nanostuhttet ht, nanustahttet ht; ~ sitt kall nannit ietjas gåhttjomav; (bli ~t) nanniduvvat v,nanostuvvat v
beflitte rahtjat tj, gilvudallat l
befolkning álmmuk álmmug-, viesát viesád-, årro (r'r), ulmusj ulmutj-; byens ~ stáda viesáda; ur~ álggoálmmuk; densamiske ~ sámeálmmuk -álmmug-; ikke-samisk ~ dáttja ja rivggo, ládde tt; sivil~ sahteviesát; landets ~ rijka viesáda, ulmutja el. álmmuk; landet har en ~ på 10 millioner mennesker rijkan årru lågev millijåvnå ulmutjijs
befolkningstall viesátlåhko g, ulmusjlåhko g
befolkningstetthet viesátsuohkadis ss s
befolkningstilvekst viesátlassánibme m, álmmuklassánibme m, ulmusjlassánibme m
befolkningsutvikling viesátåvddånibme m, álmmukåvddånibme m
befolkningsvekst viesátlassánibme m, álmmuklassánibme m, ulmusjlassánibme m, ulmusjlåhko lassán; en region med ~ guovllo gånnå ulmusjlåhko lassán
befolkningsøkning viesátlassánibme m, álmmuklassánibme m, ulmusjlassánibme m, ulmusjlåhko lassán; en region med ~ guovllo gånnå ulmusjlåhko lassán
befordre fievrrit
befordringsmiddel fievrro vr
befri (redde) gádjot j; (løse) tjoavddet vd; ~ fra synden suttos gádjot el. tjoavddet
befrielse gádjusibme m
befrukte sahkkidit, tjuolmadit; (bli ~t, ~s) sahkanit
befruktning sahkanibme m
beføle (fingre på) njábbat pp; (kjenne på) gulldalit
begavelse oajválasj ttj, oajvvás ulmusj, tjiehppe hp; (naturgave) vattás vaddás-; han/hun er en ~ sujna li vaddása
begavet oajválasj ttj, oajvvá attr. oajvvás; tjiehppe hp attr. tjiehpes
begeistre (være ~t, glad over noe) sjabmot m, sjabmat m, sjamudit, liehket sjamen; tjaŋŋget ŋg; (~t) tjaŋgas tjaŋŋgas- attr. tjaŋgas; et ~t publikum tjaŋgas gæhttje el. gulldaliddje; vi var kjempebegeistret mij lijma niddo tjaŋŋgasa; (bli ~t) tjaŋgedit; (inspirere) arvusmahttet ht; (bli ~t for noen) mielastuvvat v
begeistring sjabme m; de var i ~ sij lidjin sjamen el. tjaŋŋgasa; (glede) ávvo v
beger (gjerne av sølv el. tinn) gávttja vtj; ~ av gull gållegávttja vtj (l'l)
begerblad gávttjalassta st
begge goappásj goappátj-; goabbák, goappák; ~ to (både s. og adj.) goappátja (pl.); jeg traff ~ to iejvvijiv goappátjijt; til ~ to goappátjijda; ~ to (hadde), hos ~ to goappátjijn; fra ~ to goappátjijs; ~ to goappátjak, goappátjagá; goappák gen./akk.; man får nå erfare ~ deler goappák dal oadtju åtsådallat; på ~ sider av elven æno goappák bielen; av ~ kjønn goappák sjierves
begi (~ seg avsted, i vei) vuolgget lg; (~ seg ut på reise) vuolgget mannuj; (~ seg til fots) váttse vuolgget, vádtsát; (~ seg på flytting) jåhttåt, (om fl.) jåhttådit
begivenhet dáhpádus ss s
begjære 1(attrå) usstodit, hibmodit; du skal ikke ~ dån i galga usstodit; 2(be om) vájnnodit; (anmode, kreve) gájbbedit
begjæring usstodibme m; (bønn) vájnnodus ss s; (anmodning, krav) gájbbádus ss s
begjærlig (som 2. ledd i sms.) -vájnok -vájnog- attr. -vájnogis, diehtemvájnok vitebegjærlig; adv. siebmalit; spise, drikke ~ siebmalit bårråt, juhkat
begjær ussto st, usstodibme m, hállo l, vájnno jn, hálijdibme m, hibmo m; bli fristet av sitt eget ~ gæhttjaluvvat ietjas hálojs; vekke all slags ~ juohkkalágásj usstodimijt båktet; som lar seg drive av all slags ~ gudi gájklágásj himojs dålvudalli; (ha ~ etter noe) usstodit; (sanselig ~) oattje hállo; (trang) ulla l; (~ etter visse matsorter) habmo m
begrave (bisette) hávddádit; (~s, bli ~t) hávddáduvvat v; (dekke) jávvet v; (bli ~t el. dekt av snø, jord o.l.) jávvásit
begravelse hávddádibme m; ~ fra Steigen kirke 5. mai hávddáduvvá Stájgo girkkos bierjjedagá moarmesmáno 5. biejve
begravelsesbyrå hávddádimdåjmadahka g
begrense (avgrense) ráddjit; (redusere) binnedit; refl.:det er vanskelig å ~ seg selv gássjel la ietjas ráddjit; (innskrenke, hemme) gártjedit, gártjodit; det ~r mulighetene máhttelisvuodajt gártjet
begrenset ráddjidum, (innskrenket) gártjedum; (~ antall) gallegasj ttj, gallegis
begrensning ráddjim, rádje j, (innskrenkning) gártjedibme m
begrep (forståelse) dádjadus ss s; (ha el. få ~) dádjadit; (benevning) moallánahka g, báhko g; bruke ~ som beskriver vær, værtegn osv. adnet moallánagájt ma gåvådi dálkev, dálkkemerkajt jná; dette er et kjent ~ dát la oahpes moallánahka; et filosofisk ~ filosofalasj moallánahka; (få ~ om noe) buojkkát
begrepsforståelse moallánakdádjadus ss s, báhkodádjadus ss s
begripe buojkkát; (få til å ~) buojkkádit; (forstå) dádjadit; ~r dere ennå ingenting ehpit gus vilá mavga dádjada; (gjøre noe ~lig for noen, vise med eksempler) buojkodit intr.,buojkodahttet ht tr.
begripelig (forståelig) dádjadahtte; er dette ~? le gus dát dádjadahtte?
begrunnelse (forklaring) tjielggidus ss s, (underbyggelse) vuodustibme m
begrunne tjielggit; ~ en avgjørelse tjielggit mærrádusáv; (underbygge) vuodustit
begynne álgget lg, álgadit; når skolen ~r! gå skåvllå álggá!; ~ på nytt ådåsis álgget; som har begynt en god gjerning guhti l buorre dagojt álgadam; (en som ~r med noe) álgge; (en som tar initiativ til noe) álgadiddje; (begynne på en ny, fortsette) joarkket rk; (forøvrig konstrueres ord med betydningen 'å begynne' med det inkoative verbendelsen -goahtet lagt til 2 el. 4 stavelses verbstammer eller -ahtjat/ahttját lagt til 3 stavelses verbstammer);~ å arbeide barggagoahtet d; ~ å lese låhkågoahtet d, hvem vi ~ å lese? guhti låhkågoahtá?; ~ å kle på seg gárvvunahtjat tj, gárvvunahttját; ~ å forstå dádjadahtjat tj; omsider begynte jeg å forstå vijmak de dádjadahtjiv
begynnelse álggo lg; i ~n av boka girje álgon; fra ~n var det ikke slik álgos ij lim nav; fra ~n av el. fra begynnertidspunktet álggorájes; til ~n el. begynnertidspunktet álggorádjáj; (innledning) álgadibme m; (~, om tid, den første tid) álggoájgge jg; fra ~n av álggoájges
begynner (en som tar initiativ til noe) álgadiddje, álggididdje; (en som ~ med noe) álgge; (som 1. ledd i sms.) álggo-
begynnerbok álggogirjje rj
begynnerhjelp álggoviehkke hk, álgadimviehkke hk
begynnerkurs álggokurssa rs
begynnerlønn álggobálkká lk
begynnernivå álggodásse s
begynneropplæring álggoåhpadus ss s
begynnerstadiet álggodásse s
begynnertrinn álggodásse s
begå dahkat g; ~ en urett vierev dahkat; ~ en feil mieddet
behage liehket vuohkasin; liehket ... miela milta
behagelig vuogas vuohkas- attr. vuogas; det kjentes ~ dåbdduj vuohkasin; adv. vuohkasit; på en ~ måte vuogasláhkáj; (mere ~) vuohkasabbo pp attr. vuohkasap; (mest ~) vuohkasamos vuohkasabmus- attr. vuohkasamos; (trivelig) vuollo l attr. vuolos; ~ reise vuolos manno; mårret mårred- attr. mårredis; (~ el. trivelig tilværelse) vuollo l; (varm om hjertelag) attr. liekkos, liekkogis; (være ~, i overf. betydning) intr. njálgijdit; ~ duft njálgahádja j; adv. vuolot, vuologisát; leve et ~ liv vuolot viessot
behag vuogas vuohkas- attr. vuogas; miela milta; være til ~ liehket vuogas; det gode som er til hans ~ mij le buorre, sunji vuohkasin; det er ikke etter hans ~ dat ij la suv miela milta
behandle giehtadallat l; (bli ~t)giehtadaláduvvat v; (~s) giehtaduvvat v, giehtadaláduvvat v; denne saken ble behandlet under forrige møtedát ássje giehtadaláduváj åvdep tjåhkanimen; (~ med medisin) dálkudit; (~ ved helbreding) lågådit; (~ sår, utslett o.a. ved å stryke med stål, etter samisk folketro) gierret r* (1.p.sg.pres. gæráv); (håndtere) dåmadit, sujttit; (~s som gjest) guossot (s's) ss
behandler giehtadalle (l'l); saks~ ássjegiehtadalle
behandling giehtadallam; (medisinsk ~) dálkudibme m; (medfart, omsorg) sujtto jt; få en omsorgsfull ~ huvsujn sujttiduvvat
behandlingstilbud (pleietilbud) sujttofálaldahka g
beherske (råde over) ráddit; (mestre om bl.a språk) buktet vt, háldadit; ~ et språk buktet gielav;en må vise hvordan en ~r morfologi hæhttu vuosedit gåktu háldat morfologijav; (evne el. formå) stáddit; (~ seg)mássjat sj
behjelpelig være en ~ med noe viehkedit
behold (i behold) ájmon adv.
beholde adnet n, anodit; (behøve) dárbahit; (bevare, opprettholde) bisodit; (~s) aneduvvat v, bissot s
behov dárbbo rb; (nødvendigheter) dárbbagapl.; det ble ~ for mere penger sjattaj dárbbo ienep ruhtaj; grunnleggende ~ vuododárbbo rb
behøve dárbahit; (det å ha behov) dárbbo rb; (~s) dárbahuvvat v; (ting el. det man ~r) dárbbaga pl.
behøvelig dárbulasj ttj
beile irgástallat l; moarsástallat l
beiler irgástalle (l'l)
bein (knokkel) dákte vt; (tørt ~) gåjkkedákte vt; (fot) juolgge lg; reis deg og stå på dine ~ tjuodtjela juolgijat nali; dårlig til ~s juolgijs; (en som er sterk el. god til ~s) juolgálasj ttj;(skank) ruojdda jd;(ringformet ~ rundt øyet) tjalmmerikkas -riggas-; (være på ~a og røre på seg, om gamle el. syke folk) æjvvurit; (begynne å kunne være på ~a, om person som har vært syk) æjvvárit
bein adj. njuolggat njuolggad- attr. njuolgga el. njuolggis; njuolgos njuolggus- attr. njuolgos; adv. njuolgga, ~t fram njuolgga; bli ~ njuolggat lg
beinet dáktá attr. dáktás
beinfri davtedibme m attr. dávtedis
beingjemme dáktetjiehká g
beintfram (om en persons egenskap, som oftes i negativ betydning) njuolggatjålak -tjålag-
beis bæjssa js*
beise biejssit; ~ huset goadev biejssit
beist (en stor hund) hårtte rt
beitegrop (grop som dyr har gravd i snøen når de beiter) suoves suovvá-; (grop el. område der dyr graver i snøen og spiser) tjiegar tjiehkar-; (sted el. grop som haren har gravd i snøen om våren for å finne gress) njoammeltjiegar -tjiehkar-; (sted el. grop hvor fugl har gravd i snøen om våren)låddetjiegar -tjiehkar-
beiteland guohtomednam
beitemark guohtomednam; guohtoma pl.
beiteområde guohtomednam, guohtomguovllo vl; ~ der dyr har gravd i snøen etter beite tjiegar tjiehkar-; ~ der dyr har oppholdt seg, som man kan se etter sporene, sommer og vinter sjádde tt
beite s. guohtom; finne ~ guohtomav gávnnat;et godt stykke fra dem gikk en stor svineflokk på ~ viehka dåbelin lij stuorra svijneællo guohtomin; (sted der dyr har ~t) guodudahka g; (god sjøbotn med bra ~ og god næring for fisk) sievtev siektim-
beite v. guohtot d intr.; (ha på ~, la ~) guododit tr.; (sted der dyr har ~t) guodudahka g; (spise) bårråt r; (tråkke ned og ~e ned beitemark) malggit; (bli tråkket og ned~t, om mark) malgganit; (~ ned et område, særskilt på vinterstid) sjáddit; (~ sopp) guoppardit; (~ lav fra steiner, og trestammer) ganástit; (~ lauv fra trær) njasskot sk; (det dyr ~r av lauvtrær) njaskas njasskas-
bekjenne dåbdåstit; la oss ~ vår tro dåbdåstup mijá el. ietjama jáhkov; dersom vi ~r våre synder jus suttojdimme dåbdåstip
bekjennelse dåbdåstibme m, dåbdåstus ss s
bekjennende dåbdåstiddje
bekjenner dåbdåstiddje; troens ~ jáhko dåbdåstiddje
bekjent 1(kjent) diehtet d, dåbddåt bd; dåbdos dåbddus-; diedos diehtus-; som ~ gåktu diehtebihtit; gjøre seg ~ med noe el. noen dåbdijdit; (~ med henne) dåbdos el. oahpes sujna; kunne være ~ av máhttet diehtusin adnet; gjøre ~ diehtusin dahkat; 2(person som en kjenner) oahpes oahppás-; mine ~e muv oahppása
bekjentgjøre (kunngjøre) guládit, guládahttet ht, diehtusin dahkat; (offentliggjøre) almodit
bekjentgjørelse guládus ss s; almodus ss s
bekjentskap oahpes oahppás-; nye ~er ådå oahppása; utnytte ~er oahppásijt ávkkit; (stifte ~ med) oahpástuvvat v
bekkefar (steinet og tørt ~ i fjellside)njiráv el. njirram njirram-
bekk jåhkå g, (liten ~) jågåsj jågåtj-; gå over ~en etter vann jågåv rasstit tjátje diehti
beklagelig vájvve jv attr. vájves, vájválasj ttj; lájtos attr.; ~ sak vájves el. vájválasj ássje
beklageligvis vájválattjat, lájtosláhkáj, luodjomláhkáj
beklagelse 1(klage) vájvahibme m; gujddimus ss s, gujda gujddag-, luodjom; 2(bedrøvelse) håjesvuohta d, hådje j
beklage vájvahit; jeg ~r det som har skjedd mån vájvahav dav mij dáhpáduváj; jeg ~r å måtte meddele mån vájvahav gå hæhttuv diededit; (beklage seg over) gujddit, luodjot j; du har ingenting å ~ deg over dujna ij la sivva gujddit
bekmørke gåmosjievnnjet -sjievnnjed-
bekmørk gåmosjævnnjat gåmosjævnnjad- attr. gåmosjievnnjis
bekoste mákset vs; ~ reparasjonen mákset divudimev
bekostning (utgift) mávsos máksus-
bekrefte 1(stadfeste, styrke, befeste) tjårggit, duodastit, nanostahttet ht; dette ~r mitt syn dát tjårggi muv vuojnov; ~ dåpsløftet tjårggit el. nanostahtttet gástaduslihtov; 2(erkjenne, bevitne riktigheten av) duodastit, tjårggit; meldingen er ennå ikke ~t diedádus ij le ájn duodastuvvam
bekreftelse duodastus ss s, duodastibme m; tjårggidus ss s; (bestyrkelse) nanostuhttem, nanostus ss s
bekvem (lett) álkke attr. álkkes, adv. álkket; (behagelig) vuogas vuohkas- attr. vuogas; adv. vuohkasit; på en ~ måte vuogasláhkáj; (mere ~) vuohkasabbo pp attr. vuohkasap; (mest ~) vuohkasamos vuohkasabmus- attr. vuohkasamos; (beleilig) sjiehtes sjæhttás- attr. sjiehtes
bekvemmelig (makelig) álkke attr. álkkes, vuogas vuohkas- attr. vuogas; adv. álkket, vuohkasit; (mere ~) álkkep álkkebu- attr. álkkep; adv. álkkebut; (mest ~)álkkemus ss s; adv. álkkemusát
bekymre (~ seg for, ha bekymring for) måråstit, mårådit; hudjat j, hudjalit; (være urolig over noe) surrat r; vær ikke ~t for noe allit masstak måråsta; vær ikke ~t for morgendagen allit ihttátjis måråsta; la ikke det ~ deg ale dassta surá; (forårsake bekymring el. uro) muodástuhttet ht; (bli ~t, uroet) muodástuvvat v; (bry seg om) berustit (+elat), vieledit; (~t) mårålasj ttj; være ~ mårålattjan årrot
bekymring måråstibme m; (omsorg) måråj mårråh-; (uro, ~ for) hudja j; (kval, engstelse) muode; (kjenne sorg el. ~, ha ~ for) måråstit; ha ~ for morgendagen ihttásj biejve badjel måråstit; leve uten ~ vuolot el. vuologisát viessot
bekymringsløs (bortskjemt) vuolodibme m attr. vuolodis; (bekymringsfritt liv) vuollo l; adv. vuolot el. vuologisát; leve et ~t liv vuolot el. vuologisát viessot
belaste (anstrenge) rassit (s's); du må ikke ~ foten alluda de juolgev rassiju; (laste på) noadodit; belast ikke dem! alluda sijáv noadodu!
belastning (bør) noade; (det å tåle ~) gierddat rd; brua tåler en ~ på 20 tonn råvve gierddá 20 tånna; (~ for noen) fámmba mb, noade
belegg (hardt ~ av sot, smuss o.l.) skártta rt; (sotstøv på tak, vegg) gåtjoj gåhtjuh-, gåhtjo tj
beleilig sjiehtes sjæhttás- attr. sjiehtes; ~ tid sjiehtes ájgge
beleire birástahttet ht; ~ en by stádav birástahttet
belesse noadodit
belgmørke gåmosjievnnjet -sjievnnjed-
belgmørk gåmosjævnnjat gåmosjævnnjad- attr. gåmosjievnnjis; ute var det ~t ålggon lij gåmosjævnnjat
beliggende sadje j; (høyt ~) badjusin; (høyt beliggende områder) badjusa pl.; (lav ~) vuodusin; (lavt ~ område) vuolládahká g, vuodusa pl.; (sentral ~) guovdástagán; (sentralt ~ område) guovdástahka g
beliggenhet sadje j; huset har en pen ~ goahte le tjáppa sajen; (høy ~) bajos badjus-; huset har en høy ~ (høyt i terrenget) goahte le badjusin; (høyt beliggende områder) badjusa pl.; (lav ~) vuodos vuodus-; huset har en aldeles lav ~ goahte le ållu vuodusin; (lavt beliggende område) vuolládahka g, vuodusa pl.; (sentral ~) guovdástahka g
belje rihtjot tj, ræhtjot tj; (skråle) gilljot lj
belling (overtrekksbukser av bellinger) gálsok gálsog-; (skinnet på reinens bein) gámas gábmas-; (bellingskinnbukser) gámasgálsoga
belte getsam gehtsam-; spenne et ~ getsastit; (~ til samekofte) avve v; ta på deg ~t tjanásta avev; (~ med sikksakk- el. plukkmønster) viŋgok viŋgog-, viŋgokavve v; (bredt ~, reim, gjord) avudis ss s; (område) avádahka g; barskog~ goahttsevuovddeavádahka; tang~ dággeavádahka
beltested getsadahka g
belyse tjuovgadit; (gi lys) tjuovggat vg; (bli belyst el. blekt av solen) bájttut; (opplyse) tjuovggit; (forklare, utdype) tjielggit; (eksemplifisere) buojkodit intr.,buojkodahttet ht tr.; (bli belyst) tjuovggut
belysning tjuovgga vg, tjuovgas tjuovggas-; dunkel ~ gæmos tjuovgga el. gæmos gebmus-; skarp ~ tjuovggelis tjuovgga el. lámmpo
belære åjvadit, åhpadit; han belærte oss mijáv åhpadij
belønne mákset vs; bli ~t etter innsats ratjástime åvdås mávseduvvat
belønning mákso vs, bálkká lk; det er ~ nok nuoges mákso; han fortjener dobbel ~ ánssit bálkáv guovtegærddáj
beløp ruhta d, låhko g, summa (m'm) mm; et betydelig ~ viehka ållo ruhta
bemerke (ytre, si) moalgedit; (påpeke) tsuojggit
bemerkning (ytring) moalgedibme m, tjuojggidus ss s; flåset ~ tjuolomoalgedibme m; komme med noen ~er moalgedit; komme med stikkende el. spydige ~er tjuoggot kk
bemidlet addne attr. addnes, boanndá nd attr. boandás; (bli ~) sjaddat addnes ulmutjin, boanndot nd; (mest ~) boandámus ss s; de mest bemidlede boandámusá
bemyndige fábmodit
bemyndigelse fábmodus ss s, fábmo m
bende (bryte og ~) gággat kk; (litt el. én gang) gákkastit; bryte og ~ med spettet gákkajn gággat
benekte vuornnot rn, nádot; jeg vil ikke ~ det mån iv sidá dassta vuornnot
benevne gåhttjot htj, nammadit
benevnelse nammadus ss s
benevning nammadus ss s
benk bæŋŋka ŋk*
benmarg adám
ben se bein
bensinavgift bensijnnadivut- divud-
bensin bensijnna jn; gå tom for ~ bensijnas nåhkkut
bensinstasjon bensijnnastasjåvnnå vn
benytte adnet, oarev oadtjot ; (~ seg av, utnytte) ávkkit, ávkástallat l; ~ seg av tilbudet fálaldagáv ávkkit
benåde luojttet jt, ármmálasstet st; bli ~t ármoduvvat v
beordre (sende i vei) rádjat j; (~, fl. el. fl.ggr.) rájadit; (bli ~t) rájadallat l (+ill.)
beramme mierredit, ájgev mierredit
berede (skinn) dilkkot lk; (forberede) gárvedit; ~ seg gárvedit ietjas, gárvvidit; ~ seg på å dø gárvedit ietjas jábmemij
beredskap (i ~) gárvvásin; være alltid i ~ liehket agev gárvvásin
beredt gárves gárvvás- attr. gárves; være alltid ~ liehket agev gárvvásin; vær ~ til å dra lehkut gárvvásin vuolgátjit; (ferdig) gergas gærggas- attr. gergas; gærgos gærggus- pred.
beregne merustallat l, merustit; (~s) merustaláduvvat v; (~ omtrentlig) sulástit, sulástallat l; ~t utgift merustaládum gålo; (forutse) vuorddet rd, ájádallat l
beregning merustallam; (forsiktig ~) sulástallam, sulástibme m
beregningsgrunnlag merustallamvuodo
beretning 1(fortelling) giehtto ht, subtsas subttsas-, mujttalus ss s; gamle ~er dålusj giehto; etter ~er giehtoj milta; bibelske ~er subttsasa rámádis; skapelses~ sjivnnjedimmujttalus; (en kort ~, anekdote) giehtudis ss s; 2(redegjørelse) diedádus ss s, tjielggidus ss s; års~ jahkediedádus, (~ om virksomheten) doajmmatjielggidus ss s, doajmmadiedádus ss s
berette giehttot ht, subtsastit, mujttalit; hva har du å ~? majt giehto?; (~s, ryktes, sies) biegget kk*
beretter subtsastiddje, subtsastalle (l'l), mujttaliddje
berg 1(fjell) várre r; over ~ og dal várij ja vákkij badjel; 2(fjellgrunn) bákte vt; bygge på ~ bávte nali tsieggit; (utoverhengende ~) báktegoabme m, goabrrebákte vt, goarvvebákte vt; (glattskurt ~)slædo; bergflate (glatt) lásses lássá- (s's)
bergand viehtak viehtag- (anythya marila)
berge (redde) gádjot j; den som vil ~ sitt liv guhti hekkas sihtá gádjot; han ble sendt for å ~ meg rájadaláj muv gájutjit; (bli ~t) gádjusit, gájoduvvat v; (~ seg) bierggit; (noe å ~ seg med) biergas bierggas-
bergfink vinndan (FRINGILLA MONTIFRINGILLA)
berghule slahpa b
berghylle bákteladnja nj
berging gádjusibme m, gádjom
bergingsbil viehkkebijlla jl
bergknatt nusske sk; (nip) nibba pp
bergknaus bákte vt
bergnabb nusske sk; (nip) nibba pp
bergpreken várresárnne rn
bergrygg tjavelk tjavelg-; báktetjårro r, tjårro r
bergugle (hubro) liddno dn (bubo bubo)
bergvegg bákte vt
bergverk bákteásadus ss s
bergverksdrift bákteásadusdoajmma jm*
bergås hárjje rj
berike boanndodit; ord som ~r språket bágo ma gielav boanndodi; (bli ~t) boanndot nd
bero (vente) vuorddet rd; vi lar nå saken ~ vuorddep dal ájn ássjijn; (henge sammen med) duogen; det ~r på deg selv dat la ietjat duogen
beroligelse oadjodibme m
beroligende oadjodahtte; adv. oaddjot; snakke ~ til en oaddjot ságastit; ~ medisin el. middel oadjodim dálkas
berolige oadjodit; (bli ~t) oadjot j
beruse gáriduhttet ht; (bli ~t) gáriduvvat v; (bli overstadig ~t) vuoladuvvat v; bli ~t av kjærligheten gieresvuodas gáriduvvat
beruset gárrimin, gárramin; kjøre bil i ~ tilstand gárramin bijlav vuodjet; (overstadig ~t)vuollagin; (~t el. full person) vuolaulmusj -ulmutj-; (gli el. stavre i ~t tilstand) darttjulit
beryktet gulos gullus- attr. gulos; en ~ kjempe gulos gievrra; (omtalt)attr. giehtos; (velkjent) dåbdos dåbddus- attr. dåbdos
berømmelse rámmpo mp; (ære) guddne dn
berømme rámmpot mp, rámmpat mp; det er grunn å ~ ham for tiltaket sivva le suv rámmpot dåjma åvdås; (lovprise) májnnot jn, májnudit; (bli ~t) májnoduvvat v
berømthet mihtos ulmusj, mihtok mihtog-
berømt mihtos mihttus- attr. mihtos; en ~ kunstner mihtos dájddár; (fremstående og aktet mann)gálles gállá(s)- (l'l); (velkjent) dåbdos dåbddus- attr. dåbdos
berøre 1(ta på) duohttat ht, duohtadit; (~ litt el. lett) duohtastit; (~ med hånden) giehtadit;(~ fl.ggr.) duohtadallat l; (bli berørt) duohtaduvvat v, duohtadaláduvvat v; 2(omtale) nammadit, moalgedit; 3(angå) guosskat sk (+ill.), guoskadit; (bli berørt, dvs. det angår en) guoskadallat l
berøvelse rievvom
berøve rievvot v
besatt (være ~) vájvástuvvat v; han var ~ av onde ånder bahás vuojŋŋanisájs vájvástuváj; du er ~ dujna li bahás vuojŋŋanisá; som var ~ av onde ånder gejt bahás vuojŋŋanisá vájvedin
beseire vuojttet jt; (bli ~t) vuojtádallat l (+ill.), vuojteduvvat v
besikte gæhttjat htj*, guoradallat l
besiktige (ta i øyesyn) gæhttjat htj*, gehtjadit, (kontrollere) dárkestit
besindighet mássjelisvuohta d
besindig mássjel attr. mássjelis; adv. mássjelit; et ~ menneske mássjelis ulmusj; (være ~) liehket mássjelin, mássjat sj
besitte liehket (bøyd i person og tid, og med nom. i inessiv); de ~r kunnskaper siján la máhtto
besittelse hálldo ld, æjggo jg; (i noens ~) háldon, hállduj
besjele sielojduhttet ht; bli ~t sielojduvvat v
beskadige vahágahttet ht, vaháguhttet ht
beskaffenhet vijor vidjur-; sakens ~ ássje vijor; av den el. den ~ -luonduk -luondug- attr. -luonduk
beskatning (skatt) værrodibme m
beskatte (legge skatt på) værov mákset, værrodit
beskjed diededibme m, diedádus ss s; når vi får ~ så drar vi gå diedádus boahtá, de vuolggep; (bud) budá; (gi ~) diededit; gi ~ når du drar diededa gå vuolgá; (gi ~ om å gjøre noe) gåhttjot htj; de gjorde som de fikk ~ om dahkin navti gåktu gåhtjoduvvin; (uten å gå ~) diededik; de for uten å gi ~ mannin diededik
beskjeden (stillfaren) loabdde bd attr. loabdes; (stillferdig) sijvvo attr. sijvos; adv. sijvot; snakke ~t sijvot ságastit; (anonym) hámedibme m attr. hámedis; (fordringsløs) tjáhket tjáhked- attr. tjáhkedis; (være ~, oppføre seg som gjest) guossástallat l; (holde seg på avstand) skurnnjeluddat tt
beskjeftige (gi arbeid til) bargov vaddet; (engasjere, oppta) bargadit; være ~t med noe bargadit juojnak
beskjeftigelse doajmma jm*, barggo rg
beskjære (klippe) tjuohppat hp; ~ en hekk biesstagijt tjuohppat
beskrive (skildre) gåvådit, gåvvit (v'v), gåvvidit (v'v); tjielggit; (eksemplifisere) buojkodit intr., buojkodahttet ht tr.; han beskrev reisen detaljert sån gåvådij manov dárkkelit; romanen ~r livet i en fjellbygd romádna gåvåt iellemav muhtem miehttsesijdan; (bli beskrevet, ~s) gåvåduvvat v, gåvviduvvat v; det kan ikke ~s ij máhte gåvåduvvat el. gåvviduvvat
beskrivelse gåvådus ss s, gåvvidibme m (v'v), tjielggidus ss s; emne~ (i fag) suorggetjielggidus
beskrivende pr.pt. gåvvididdje (v'v)
beskriver gåvvididdje (v'v)
besk tsibtsa tsibttsag- attr. tsibtsa, bitjes bihtjas- attr. bitjes el. bihtja
beskue tjalmadit, gehtjadit
beskylde guoddalit, sivádit, sivádahttet ht; (~ noen for noe uten årsak) rædostit; (bli beskyldt) guoddaluvvat v, sivádallat l; hun ble beskyldt for tyveri guoddaluváj el. sivádaláj suolludagás
beskyldning guoddalibme m, guoddalus ss s; (komme med ~er) guoddalit; de kom med mange harde ~er mot ham garrasit suv guoddalin; grunnløse ~er sivádis guoddalime
beskyte vuotjatjit
beskyttelsessted dårvvobájkke jk
beskyttelse suoddjim, suodje j, oagge kk; (vern) suodjalibme m; (~ mot vind) suoja suodjag-; (bevaring) várjjalibme m; (forsvar) várjjo rj, suodjalus ss s; (skjold) suoján; (uten beskyttelse) suojedis attr.
beskyttelsesvegg suoddjimsiejnne jn
beskyttende suodjaliddje, várjjaliddje
beskytter suodjaliddje, várjjaliddje
beskytte suoddjit; ~ hverandre suoddjit nubbe nuppev; (verne) suodjalit; (slå ring om) oaggit; (bevare)várjjalit; (~ for noe el. for å gjøre noe; ~ mot noe; være forsiktig med noe) várrit (r'r) (+elat.); (~s) suoddjiduvvat v, várjjaluvvat v
beskyttet suojes suodjás- attr. suojes; (~ sted el. plass mot vind, strøm, trafikk etc.) oaggá attr. oaggás; leve i et ~ miljø oaggán viessot; (vind~)suodjat suodjad- attr. suoddjis; vind~ sted suoddjis bájkke
beslektet berulasj ttj, beraj berrah-; ~ språk berajgiella l; (ikke ~) vieroj vierruh-
beslutning mierredibme m, mærrádus ss s; (fatte en ~) mierredit
beslutningsdyktig mierredimfábmo m; styret er ~ når minst tre av medlemmene er tilstede stivran la mierredimfábmo gå binnemusát gålmås ájrrasijs li tjoahken
beslutningsmakt mierredimfábmo el. mierredimfábmogisvuohta d
beslutningsmyndighet mierredimfábmo el. mierredimfábmogisvuohta d
beslutningsprosess mierredimprosæssa (s's) ss*
beslutningstaker mierrediddje
beslutte mierredit; (~s) mierreduvvat v; (~nde) mierrediddje
besmitte bádet; (bli ~t) báddut
besmittelse bádudahka g
besnære hullit (l'l)
besparelse siesstem; tsuhttsásibme m ; penge~ ruhtasiesstem
bespise biebbmat bm; ~ 40 personer nielljalåk ulmutja biebbmat
bespisning biebbmo bm; ordne med ~ for de langveisfarende riejddit biebmov guhkesmannijda
bespotte bilkkedit
bespottelig bilkálasj ttj attr. bilkális
bespottelse bilkkedibme m, bilkkádus ss s
bespotter bilkkediddje
bestand (samlet antall dyr) låhko g el. pl. av oppslagsordet; rype~ rievsaklåhko; rype~en har økt rievsaklåhko el. rievsagijs le lassána; 20 prosent av sjøfugle~en hekker i fuglefjellene på Røst 20 prosenta tjásjlåttijs lálli låddebávtijn Røstan
bestandig adv. agev
best buoremus ss s, báremus ss s; (dyktigst) tjiehpemus ss s; (~ i smak) njálgámus ss s; tenke bare på sitt eget ~e ájádallat dav mij la buoremus ietjas hárráj; til det ~e buoremusá guovlluj; arbeide til ~e for hverandre buoremusáv rahtjat guhtik guojmmásimme; adv. buoremusát; hvordan skal man klare seg ~? gåktu galggá buoremusát rijbbat?; på ~ mulig måte buoremusláhkáj
bestefar áddjá dj; (~ og barnebarn) ádjátja; (hans el. hennes ~) áddjás; (min ~, som er død) áddjárávkke vk
besteforeldre áddjá ja áhkko; hun er hos ~ne sine sån la ádjás ja áhkos lunna; bli ~ áddján ja áhkkon sjaddat
bestemmelse mierredibme m, mærrádus ss s; menneskenes ~r ulmutjij mierredime; ~ i loven láhkamærrádus ss s; verne~r suodjalimmærrádusá; fatte en ~ mierredit
bestemmelsesord (første del av et sammensatt ord) mierrediddjeoasse s
bestemmelsessted mierredimbájkke jk
bestemme mierredit; merustit, mærostit, merustallat l; hvem har bestemt dette? guhti l dáv mierredam?; avtalt (bestemt) tid el. tidspunkt merustallam ájgge; (~s) mierreduvvat v; (en som ~r selv) iesjmierrediddje; (den som ~r) mierrediddje
bestemmende mierrediddje
bestemor áhkko hk; bli ~ áhkkon sjaddat; (~ og barnebarn) áhkutja; (min ~, som er død) áhkkorávkke vk
bestemt 1(viss) vissa; til et ~ tidspunkt vissa mudduj; ~e dager vissa biejve; 2(sikker, klar); jeg kan ikke si noe ~ iv mån vissásit máhte javllat; hun har ~e meninger sunji li tjielgga vuojno; hun gjorde det uten noen ~ grunn ittjij sån dav makkirak sivá diehti dagá; 3(språkv.); ~ form mierredum hábme
bestevenn buoremus ráddna
bestige (på alle fire) gibttsot bts; (med tau el. klatreutstyr) goarŋŋot rŋ; ~ et fjell várráj gibttsot
bestigning gibttsom, goarŋŋom; tinde~ várregibttsom el. várregoarŋŋom
bestikk bårråmvædtsaga pl.
bestikke duolggot lg; (gjentatte ggr.) duolgodit
bestikkelse duolggo lg; ta ikke imot ~r allit duolgojt vuosstáj válde
bestille rávvit (v'v), diŋŋgot ŋg
bestilling diŋŋgom, rávvak rávvag-
bestraffelse nuktalus ss s, sjærggom
bestraffe nuktalit; (~ strengt, med ord) sjærggot rg, sjærggodit +ill.; (én gang) sjierggit
bestrebe (legge vinn på) viggat kk, vikkadit; ~ seg alltid etter å gjøre det gode viggat agev buorev dahkat; (streve etter) rahtjat tj
bestrebelse rahtjamus ss s, viggamus ss s
bestride vuornnot, nádot; iehpedit; det kan ikke ~s at ... ep mij dassta máhte vuornnot
bestråle suonjardit, suonjardahttet ht; tjuovggat vg
bestyre tjuottjodit, háldadit
bestyrkelse nanostus ss s, nanostuhttem, nanustahttem, nanodibme m
bestyrke nanustahttet ht, nanostuhttet ht, nannit (n'n), nanodit; dette ~r vårt syn dát nanni mijá vuojnov
bestøve sahkkidit; (~s) sahkanit
bestå 1(~ en prøve o.l.)rijbbat jb, rijbadit, tjadádit; ~tt rijbbam, rijbadam; ~tt meget godt rijbbam riek buoragit; 2(vare ved) bissot s; hvor lenge ~r den? man guhkev bissu?; 3(være sammensatt av); styret ~r av bare menn stivran li dåssju ålmmå; legemet ~r ikke av ett lem ij le rumáj akta ájnna ladás; arbeidet hennes ~r i å samle fakta suv barggo l diedojt tjoahkkit el. suv bargguj gullu diedojt tjoahkkit
besvangre sahkkidit
besvarelse vásstádus ss s
besvare vásstedit; ~ et spørsmål vásstedit gatjálvisáv; ~s vássteduvvat v; denne skal ~s dá galggi vássteduvvat el. dáv galga vástedit
besverge (trygle) vuornádit
besvime jámálguvvat v
besvær (plage) vájvve jv; (ved travelhet) duojkke jk; (vanskelighet) masjval, masjvalisvuohta d; (møye, nag) muode
besvære vájvedit, vájvástuhttet ht; (plage) luojodit; (uroe, nage) muodástuhttet ht; (bli ~t av noe) vájvástuvvat v; (forårsake besvær, om vesen, individ) urmastit, urmeduhttet ht, urmagahttet ht
besværlig vájves vájvvás- attr. vájves; vájvve jv attr. vájves; vájválasj ttj; et ~ menneske vájves ulmusj; (som plages el. har det ~) vájválasj ttj; (anse som ~) vájvahit; (synes el. anse at noe er altfor ~) vájvalussjat sj; (vrien, vanskelig) masjval attr. masjvalis, vájválasj ttj; situasjonen er ~ dille le masjval; (tung) låssåt låssåd- attr. låsså el låssis (s's), låssåk låssåg- attr. låsså el. låssis (s's); (tungt) låssådit adv.; (anstrengende) tjuottjes tjuodtjá(s) attr. tjuottjes; (trangt) nákkes nággás-; (innpåsliten) nierbak nierbag- attr. nierbagis; (~ individ el. vesen)urmas urmmas-; (utrivelig)urmak urmag- attr. urmagis; (~ere) vájvep vájvebu-,masjvalabbo pp attr. masjvalap; (tyngre) låsep låsebu- attr. låsep; (~st) vájvemus ss s, masjvalamos masjvalabmus- attr. masjvalamos, låsemus ss s; (bli ~ere) låssot s
besvær noe el. noen som skaper ~ el. vantrivselurmak urmag- attr. urmagis,gjøre noen sprø el. gal (ved besvær el. plage) urmagin dahkat
besynderlig gåmbal gåmmbal- attr. gåmbalis; (noe ~) gåmbal gåmmbal-
besyv: gi sitt ~ buktet ietjas vuojnov
besøke 1 guossit (s's), guossidit (s's); to tusen besøkte salgsutstillingenguokta tuvsána guossidin oasesvuosádusáv; (~ el. hilse på som snarest) guossidasstet st (s's); (~ ofte) guossudit (s's); 2(~ el. ta en tur) mannat n (+iness. el lunna), jeg har aldri vært i Oslo iv la goassak Oslon mannam; etter at de hadde besøkt Hamarøy og Folda ... maŋŋela gå Hábmerin ja Fuoldan lidjn mannam ...; (reise innom) goarrit; de hadde besøkt Musken sij lidjin Måsken goarrim; (gjøre et kort besøk el. ta seg en tur) manádit
besøk s. guossidibme m (s's); (kort ~) guossidasstem (s's);takk for ~t gijtto guossidimes; (på ~, i uttrykk med ordet i ill. el. iness.) guossen; på ~ hos naboene rádnáj guossen; på ~ til naboene rádnáj guossáj; dra på ~ guossáj vuolgget; (avlegge et ~) guossidit, MANNAT N; (avlegge et kort ~, hilse på som snarest) guossidasstet st; (gjøre et kort ~, ta seg en tur) manádit
besøksadresse guossidimadræssa (s's) ss*
besøksforbud guossidimbuorgulvis ss s
besørge (gripe saken an) dåmadit
betale mákset vs; ~ husleia goahtelájgov mákset; hvor mye betalte dere? man ålov mávsijda?; jeg skal nok ~ senere mávsitjav mån maŋŋela; (~ i mindre rater el. over tid) mávsatjit; (la ~) mávsedit; (la ~, få noen til å ~) mávsedahttet ht; (~s) mávseduvvat v; (gi el. ~ mellomlegg, ved kjøp el. bytte) belajdit; (uten å ~) mávsek adv.; han dro uten å ~ manáj mávsek; (som ~r bra, godt ~nde)mávsán attr. mávsánis; person som ~r bra mávsánis ulmusj; ~ dårlig binnáv mákset; de ~r dårligere binnebuv máksi
betaler mákse; sikker ~ váges mákse
betaling 1(godtgjøring) mákso vs; god ~ buorre mákso; dårlig ~ binná mákso; få ~ for utført arbeid oadtjot mávsov bargo åvdås; 2(inn- el. utbetaling) máksem; utsette ~en maŋedit máksemav; (noe som skal betales, regning, utgift) máksemus ss s, mávsos máksus-; (det som skal betales, utbetaling) mávsálvis ss s, mávsulvis ss s
betalingsdag máksembiejvve jv
betalingsevne máksemmáhtukvuohta d
betalingsforfall máksemájgge jg
betalingsforpliktelse mávsos máksus-, máksemvælggo lg
betalingsfrist máksemájggemierre r
betalingsmåte máksemvuohke g; hvilken ~ foretrekker du? gåktu sidá mákset?
betalingspåminnelse máksemmujttádus ss s
betalingstidspunkt máksemmuddo tt, máksemájgge jg
betalingsvarsel máksemgájbbádus ss s
betalingsvilkår máksemækto vt; gode ~ buorre máksemævto
betatt stirre ~ på noe avtajtjalmij gæhttjat; han er sterkt ~ av henne sån le gijnnam el. mielastuvvam sunji
betegne (bety, være tegn på) mierkkit, merkahit; på kart ~s kirker med kors kártajn mierkkiduvvi girkko kruossajn; (beskrive) tjielggit, gåvvit
betegnelse (term) namma m; (beskrivelse) tjielggidus ss s, gåvvidus ss s
betenke (overveie) ájádallat l; (uten å ~ seg) juorrulahtek, ájádalák; du skal følge med dem uten å ~ deg tjuovvola sijáv vani juorrulahtek; jeg ville ikke ~ meg et øyeblikk på å gjøre det mån lidjiv dav juorrulahtek dahkat
betenkning ájádallam; (uten ~) juorrulahtek, ájádalák
betenkningstid ájádallamájgge jg
betennelse (i sår) vuolssje lsj, siedja j; (~ i nedre øyelokk) tjalmmesárjje rj
betent (bli ~) vuolssjot lsj; (være ~, materie som renner) siedjat j
betingelsesløs ævtodibme m attr. ævtodis
betingelse ækto vt; (krav) gájbbádus ss s; (sette en del ~r)ævtodit
betinget evtulasj ttj; ~ dom evtulasj duobbmo
betinge ævtodit, gájbbedit
betjene dievnastit
betone dættodit
betong betoaŋŋa (ŋ'ŋ) ŋŋ*
betrakte gehtjadit
betraktning gehtjadibme m; (vurdering) árvustallam
betrodd adj. åskåldis
betro åskeldit; (bli ~dd) åskelduvvat v; (meddele) dåbdåstit, almodit
betryggelse jasskavuohta d, jasskisvuohta d
betryggende jasskat jasskad- attr. jasskis; jeg har en ~ følelse mujna l jasskis dåbddo
betvile iehpedit
betydelig 1(ansett) mihtos mihttus- attr. mihtos; gálles gállá(s)- (l'l): en ~ forfatter mihtos tjálle; 2(anselig) viehka el. viehka ållo el. edna, huj ållo el. edna, stuorra; et ~ arbeid viehka (ållo) barggo; en ~ sum penger viehka ållo rudá; adv. ednagijt, ålov
betydning 1(mening, tankeinnhold) mierkkidus ss s, merkadus ss s, sisadno n, sisanádus ss s, dádjadus ss s, gatjálvis ss s; spesiell ~ sierra mierkkidus; ordet har skiftet ~ bágon la sisadno rievddam; i snevrere ~ gártjep dádjadusán; kunnskap har ingen ~ i denne sammenheng dánna ij la gatjálvis máhtos; i en viss ~ muhtem mærráj; 2(verdi, vekt, anseelse) árvvo rv, árvulasj ttj, ájnas ájnnas-; det har stor ~ for næringslivet dat la stuorra árvvon æládusiellemij el. ájnas æládusiellemij; opplysninger som er av vesentlig ~ i arbeidsforholdet diedo ma li ájnnasa bargo hárráj; få økt ~ sjaddat ájnnasabbo; det er uten ~ ij la ájnas
bety merkahit (3.p.sg.pres. merkaj); hva ~r dette? majt dát merkaj?; hva ~r ordene? majt merkahi bágo?; det som ~r noe for oss mij la ájnas midjij; for meg ~r det ingenting om... munji le avtajt jus...; det ~r ingenting ij la mige; (være ensbetydende med) mákset vs; hva ~r det majt máksá
beundre se ~nde el. bedende på noen avtajtjalmij gæhttjat
bevare 1(beskytte, verne) várjjalit; måtte Gud ~ ossvárjjalus Jubmel mijáv; jeg skal ~ dere mån várjjalav dijáv; (~s) várjjaluvvat v; (verne)suodjalit; 2(~ noe(n) slik den/det er) bisodit; ájmon anedit; ~ språket gielav bisodit; ~ smak og farge májstev ja bájnov bisodit; (vedlikeholde) ájmon anedit
bevaring várjjalibme m; bisodibme m; (vern) suodjalibme m, suodjalus ss s
beve doargestit;(få til å ~) doargestahttet ht; (~, så smått el. nå og da) doargástallat l
bevege 1(flytte, røre) labudahttet ht tr.; (~ seg, en gang) labádit intr.; (~ seg) labudit; (~ seg litt en gang) labádasstet st; (~ seg litt) labudasstet st, nirkedit intr.; (~ litt) nirkkalit tr.; (begynne å ~ seg, settes i ~lse) labudahtjat tj; (gå) mannat n; (~ seg fra side til side) háludallat l; (~ seg lenger ut, trekke seg ut av) ålggunit; (~ seg baklengs) murddet rd; (~ seg langsomt) njåssat s; flokken ~r seg langsomt vestover ællo njoassá alás; (gli sakte) njessat s; (gå el. ~ seg over, krysse) rasstit; (~ f.eks. munnen i ulike stillinger) bårdudallat l; 2(gjøre inntrykk) arvusmahttet ht; 3(overtale, tilskynde) miellodit, alodit; hun greide å ~ ham til å slutte å røyke miellodij suv suovav hæjtátjit
bevegelse 1(fart, gang) jåhto d; 2(rørsle) labudibme m; være i ~ labudit, æjvvurit; 3 (organisasjon, forening) lihtudis ss s; freds~ ráfelihtudis; 4(vekkelse) gåhttsom
beveget (rørt) bli ~ sjaddat njuoras vájmos, njuorranit
beven doargestibme m;med frykt og ~ balujn ja doargestimijn
beverte guossodit (s's) tr.; bli ~t guossoduvvat v; bli ~t med kaffe og mat káfajn ja svarkajn/biebmujn guossoduvvat; (bespise) biebbmat bm tr.
bevertning 1(forpleining) sujtto jt; få god ~ oadtjot buorre sujtov; 2(traktering) guossodibme m (s's), (bespisning) biebbmo bm; enkel ~ álkkes guossodibme; sørge for ~ til 50 personer vihttalåk ulmutja guossodit el. biebbmat; etter møtet var det ~ tjåhkanime maŋŋela lij biebbmo
bever vaddnem (Castor fiber)
bevilge (om penger) juollodit, biednigahttet ht
bevilgning juollodibme m; ruhtajuollodibme m
bevilling loahpe b; han har ~ til å skjenke vin sujna l loahpe vijnav vuobddet
bevinget (som har vinger) soajálij soajálahá-
bevirke vájkkudit, doalvvot lv
bevisbyrde duodastimvælggo lg
bevis duodastus ss s, tjårggidus ss s, duodalvis ss s; plikt til å framskaffe ~ duodastimvælggo lg
bevise duodastit, tjårggit
bevisst diedulasj ttj,mielanækto vt, gåhtsevasj ttj; ~ fornorskning diedulasj dárojduhttem; en ~ overtredelse mialanækto mæddo; et ~ menneske gåhtsevasj ulmusj; adv. diedulattjat; være ~ i sitt valg diedulattjat válljit; (være ~) gåhtset ts, liehket gåhtsemin; (bli ~, om noe) tjuovggut
bevisstgjøre diedulattjan dahkat
bevissthet 1(erkjennelse, viten) dádjadus ss s, dåbddo bd, diedulasjvuohta d, diedulasj ttj; (være bevisst om) dåbddåt bd, diehtet d; i ~ om mine egne mangler skal jag være forsiktig med å kritisere andre gå ietjam mettulasjvuodajt dåbdåv, de iv la nav jåhtel iehtjádijt lájtátjit; kultur~ kultuvrradiedulasjvuohta; 2(våken tilstand); være ved ~ liehket gåhtsemin; komme til ~ smaredit
bevisstløs lárkas adv.; (slå seg ~)lárkkanit; (slå ~ el. i svime) lárkkit
bevitne (vitne) vihtanasstet st; (bekrefte) duodastit, tjårggit
bevitnelse duodastibme m, vihtanasstem, tjårggidus ss s
bevokst (rikt ~ med gress) áhkká attr. áhkkás; (~ med skog) miehttse l sjaddam el. miehttse l oabllum
bevokte váktit
bevæpne værjodit
Bibelen rámát rámád-
bibelforklarer rámáttjælggár
bibelfortolkning rámáttjielggidus ss s
bibelhistorie rámáthiståvrrå vr
bibelleser rámátlåhkke
bibelordbok rámátbáhkogirjje rj
bibeloversettelse rámátjårggålibme m
bibel rámát rámád-; ~tekster rámáttevsta
bibelselskap rámátsiebrre br
bibelspråk rámátgiella l
bibelsted rámátbájkke jk
bibelutgave rámátalmodus ss s
bibelvers rámátværssa rs*
bibetydning duoddesisadno n
bibliotekar bibliotekárra r, girjjevuorkkár
bibliotek bibliotehkka hk, girjjevuorkká rk
biblioteksjef bibliotehkaoajvve jv
bibringe (gi) vaddet tt
bidra (yte sin hjelp) viehkedit; ~ etter beste evne viehkedit majna máhttá; (~ med, delta med) oassálasstet st; ~ med en artikkel artihkkalijn oassálasstet; ~ aktivt oassálasset dåjmalattjat; (~ til) vájkkudit
bidrag (hjelp) viehkke hk, oassálasstem; (støtte) ruhtadoarjja rj*, doarjja rj*; søke ~ dårjav åhtsåt; stats~ stáhta ruhtadoarjja
bidragsyter doarjjamákse
bi- duodde-, lasse-, lijgge-; biinntekt duoddebálkká, binæring lasseæládus, bimotiv lijggemotijvva
bierverv lasseæládus ss s
bifall dåhkkidibme m, guorrasibme m, miededibme m; gi sitt ~ til noe dåhkkidit, guorrasit
bifalle dåhkkidit, guorrasit, miededit; kaus. dåhkkidahttet ht
biff biffa (f'f) ff
biinntekt duoddebálkká lk
bikke (over ende) stávtjedit; (~ en gang el. plutselig)stávttjalit
bilag tjuovos tjuovvus-
bilavgift bijlladivut -divud-
bilbelte bijllagetsam -gehtsam-
bil bijlla jl; kjøre ~ bijlav vuodjet; ~en gikk i stykker bijlla skuollalij
bilde 1(foto, symbol) gåvvå v; gamle ~r dålusj gåvå; (ta et ~) gåvvit (v'v); 2(forestilling) dádjadus ss s, ájádus ss s, gåvvå v; verdens~ væráltdádjadus; danne seg et ~ av noe ájádallat gåktu juoga le; tallene gir ikke riktig ~ av situasjonen tálla e vatte oalle gåvåv diles; 3(skildring) gåvvidibme m; filmen gir et realistisk ~ av forholdene på 1920-tallet filman li almma gåvvidime dilijs 1920 jagijn
bildekunst gåvvådájdda jd
bildeskrift gåvvåtjála -tjállag-
bildetekst gåvvåtæksta vst*
bildør bijlauksa vs
bileier bijllaniehkke hk
bilfri bijladis attr.; ~e gater bijladis gahttuna
bilfører bijllavuoddje
bilgodtgjørelse bijllamávsálvis ss s el. -mávsulvis ss s
bilkart rahtekártta rt
bilkjøper bijllaoasste
bilkjøring bijllavuodjem
bilkolonne bijllagárges -gárggá-
bilkontroll bijlladárkastus ss s
bilkø bijllagárges -gárggá-
billass bijllalássá (s's)
billedbok gåvvågirjje rj
billedhogger el. -hugger gåvvåtjuolle (l'l)
billedkunst gåvvådájdda jd
billedkunstner gåvvådájddár
billedlig gåvålasj ttj; adv. gåvålattjat
billedserie gåvvårájddo jd
billedspråk gåvvågiella l
billedtekst gåvvåtæksta vst*
billedteppe gåvvårádno n
bille ruovddegåmmbå mb;(~ av ordnen Coleoptera) háhtsek háhtseg-
billett besalvis ss s, bilæhtta ht*; kjøpe to ~er oasstet guokta bilehta
billig álbbe lb attr. álbes; en ~ bil álbes bijlla; (~ere) álbep álbebu-; (litt ~ere) álbebusj ttj; (bli ~ere) álbbot lb; (gjøre ~ere)álbedit, álbedahttet ht; (~st) álbemus ss s; adv. álbet; selge noe ~ álbet vuobddet; (~ere) álbebut; leve ~ere álbebut viessot; (~st) álbemusát
billighetserstatning vájvahimbuohtto ht
billigsalg álbesvuobddem
billøp bijllavuodjem
bilmerke bijllamærkka rk*
bilmotor bijllamotåvrrå vr
bilnummer bijllanummar
bilnøkkel bijlatjåvda -tjoavddag-
bilselger bijllavuobdde
bilsjuk bijllamåjdås
biltilsyn bijllabærrájgæhttjo htj
bilvei bijllarahte
bilvrak hæjttobijlla jl
bimotiv lijggemotijvva jv
bind (tøystykke el. annet til å binde om noe) tjanás tjadnas-; (del av et bokverk) girjje rj
bindeledd tjanás tjadnas-, gasskaladás -lahtas-
bindemorfem (fonologisk term) tjanásjiedna n
binders tsibrun
bindestrek tjanássáhtso ts
binde tjadnat n; (fl.ggr. el. fl.obj.) tjanádit, (~ fort) tjadnalit, (~ midlertidig) tjanástit; (bli bundet) tjanáduvvat v, tjadnasit; (~ et belte el. avve rundt seg) getsastit; ta på seg avve avev getstastit; (~ fast noe som er pakket sammen) gárrat r, gáradit; (bandasjere) gurppit; (~ garn) gådet; (kople sammen) sjåpkadit, sjåptjadit; (~ sammen, to garn, to tauender etc., ~ sammen de ulike delene i ei not) gednat n el. giednet n*; vi ~r notdelene sammen mij gednap nuohttestiellasijt aktij; (~, føye sammen kant mot kant, med snøre, teger, vidjer, pinne o.l., både om hardt og mykt materiale) gårråt r; (noe å ~ med el. på) tjanástahka g; (noe som er bundet) tjanás tjadnas-; gæssádit (i nektelsesform); (~nde) gæssádit (i nektelsesform); påmeldingen er ~nde diededimes ehpit máhte gæssádit
bindevev (på kjøtt, fisk, og hos mennesket) tsuodtsa tts
bindevevshinne snjárttjá rtj
bindevokal tjanásvokálla l
bindingsfeste sabekbierŋes -bærŋŋá-
bindingstid tjadnamájgge jg
binding tjadnam; (tilknytning) tjadnasibme m; (ski~) juvssa vs; (spenne av seg skiene, eg. ~ene)juvsajt luojttet; (helreim i ski~) juksa vs
binne (hunnbjørn) iestev iesstem-
binæring lijggeæládus ss s, lasseæládus ss s; moltebærplukking som ~ láddim lasseæládussan
biobrensel bioboalldemus ss s
biografi biografija
biografisk biografalasj ttj
biolog biologa
biologi biologija
biologisk biologalasj ttj; adv. biologalattjat
biperson lijggepersåvnnå vn, oalgespersåvnnå vn
biprodukt lijggebuvta -buktag-
bisetning oalggegárgadis ss s
bisk asjmak asjmag- attr. asjmagis el. asjmes; moarrá (r'r) attr. moarrás (r'r); (mest ~) moarrámus ss s (r'r)
biskop biskoahppa hp*, bisspa sp
bismak (gi el. få ~ av kar (om mat) sjælssjot lsj; (sette ~ på kar, om irr) sjielsjedit; (noe som gir smak el. bismak til noe) bájna bájnnag-
bistandshjelp doarjjaviehkke hk
bistand viehkke hk, doarjja rj*
bistilling lijggevirgge rg
bistå viehkedit
bit biehkke hk; (liten ~, småbit) bæhkásj bæhkátj-; (~ el stykke som er hakket el. oppkuttet) tsábadis ss s; (lite grann el. liten ~) binnásj binnátj-; dajvva jv; (avklipt ~ av noe) vajustahka g; (klippet ~ av noe el. ~ som blir til overs når man har klippet noe) beskustahka g, beskudis ss s; (~ av et dyr som er revet i hjel av et rovdyr) skirro (r'r) rr; (partert stykke el. ~ av en slakt) ruojvve jv; (dele i småe ~er el. stykker) smájvváj juohket, smájvvit; (skjære i småe ~er) smájvváj suoddat
bite 1(sette tennene i) gássket sk; ~ negler gattsajt gássket; (~ en gang) gáskestit; (~ så smått, på fl.steder, fl.ggr. el. fl.obj.) gáskatjit; (~, om dyr, fisk)bårråt r; fisken ~r akkurat nå guolle bårrå jur dálla; (bli bitt) gáskádallat l, gásskásit, bårådallat l; (bli bitt el. oppspist av) bårrut (r'r) +ill.; vi ble oppspist av mygg tjuojkajda bårrujma; som ofte ~r gásskális ss s; en hund som ofte ~r gásskális bena; 2(virke, ~ på, om virus, våpen o.l.) basstet st; kniven ~r godt nijbbe buoragit basstá; ingenting ~r på ham ij mige sunji baste; heller ikke sverdet beit på ham ittjij ga svierdde sunji baste
bitter 1(besk) tsibtsa tsibttsag- attr. tsibtsa, bitjes bihtjas- attr. bitjes el. bihtja; ~ rot bihtja ruohtsas; s. (~ smak) tsibtsa tsibttsag-, bitjes bihtjas-; (smake surt el. ~t) jierjedit intr.; 2(hard)garras garras- (r'r) attr. garra (r'r);~ misunnelse garra udnodisvuohta; bli ~ av all motgang vájmmo garrastuvvá vuosstemannamijs
bitterhet nirmme rm
bittert, bitterlig adv. ármet; han gråt ~ ármet tjieroj
bitte tsibin; ~ liten unna tsibin; de var ~ små lidjin ållu unnagattja
biverv lijggedoajmma jm*
bivirkning lijggevájkkudus ss s
bjeffe tsiellat l; (få til å ~, ~ så smått over tid) tsieladit; (som ~r kraftig) tsiellá attr. tsiellás
bjelke bielkká lk
bjelle biello (l'l) ll; (liten rund ~) divgga vg
bjelleklang bielloskilájdibme m, bielloskádnja nj
bjellesau biellosávttsa vts (l'l)
bjørkefink vinndan (FRINGILLA MONTIFRINGILLA)
bjørkekratt (av småbjørk) spádnjo nj;(~, ved bekk) soavvo v; (~, nær tregrensen el. småbjørk)lagim
bjørkeløv soahkelassta st; (knopp på ~et) durkum; bjørke~et spretterdurkum luorkijt
bjørkeskog soahkevuovdde vd, soahkevuobme m; (~ av ungbjørk) ládnjevuovdde vd
bjørkestamme soahkemátta -máddag-; tørrmorken ~ ståhkke hk
bjørkeved soahkemuorra r
bjørkevidje bessudahka g
bjørk soahke g (Betula pubescens); (dverg~) skierre (r'r) rr (Betula nana);(tørr ~, om treet hogges og tørkes) gálvva lv; (død sur ~) tjásjsjallo l el. sjallo l
bjørn biernna rn (Ursus arctos); (hann~) ænák ænág-; (binne) iestev iesstem-; (~ som aldri er blitt forstyrret el. skremt) luodok luodog-; leke ~ biernastallat l; brøle om ~ sjærggot rg
bjørnebinne iestev iesstem-
bjørnebær biernnamuorjje rj (av slekten Rubus)
bjørnehi guorásj guorátj-
bjørnejakt biernnabivddo vd
bjørnejeger biernnaskuorggá rg, skuorggá rg
bjørnelabb huode, rábmá
bjørneskinn biernanáhkke hk
bjørnunge biernatjivgga vg
bl.a. d.d. (= duola degu)
bla (i ei bok, avis o.l.) sláddit; (~ om) sláddistit; (~ fort igjennom) sláddistit
blad (plantedel) lassta st; skyte om ~ luorkijdit, skyte ~ lassta luorkijt; (stykke papir) árkka rk; (publikasjon) bláde; -blad -sláhpe b; åre~ájrrosláhpe
bladmage (tredjemagen hos drøvtyggere) tjæksa vs*
bladstilk (~en av kvanne,også benevnelse på planten før den blomstrer) fáddno
blafre lippsjot psj, lipsjodit; nordlyset ~r guovsagis lippsju
blakk: være ~ liehket biednigahtá
blakne gilgudit, gilggat lg: gardinene har ~t gardijna li gilgudam
blande tr. segadit, rávvat v; ~ mel og melk segadit jáfov ja mielkev; ~ engsyre med melk rávvat juomov mielkijn; (~ en bort i, inn i, opp i noe) segadit tr.; (~ seg bort i, inn i, opp i andres affærer) refl. sehkanit +ill., njunjev tsåggåt; frekv. sehkanaddat tt; (~s) segaduvvat v; (bli ~t sammen, sammen~s) masstat st; flokkene ble sammenblandet ællo mastij; frekv. mastadit; kaus. (~ sammen) mastadit; (~ sammen, forvirre) sægodit tr.; (blandet) segadum, sæhkálak; ~t kor sæhkálak kåvrrå
blanding segadus ss s, segadibme m, sægodus ss s; en ~ av mel og vann segadus jáfojs ja tjátjes; (krysning) massta st
blandingsspråk segadusgiella l
blank (skinnende) vedjat vedjad- attr. vieddjis; (klar) girkes girkkás- attr. girkes; (glinsende) guojttel attr. guojttelis; (bli ~, om øyne) soavllot; øynene blir ~e tjalme soavllu; (om papir: ubeskrevet) guoros; ~ stemme guoros jiedna; (klar, tydelig) tjielgga; ~ løgn tjielgga gieles; gi ~e ij åvvånis berustit
blankett blankæhtta ht*
blankis vuodtja ttj
blankpusse vejudahttet ht
blant pp. (i lag med) siegen, ill. sæhkáj; han satte seg ned ~ dem sån tjåhkkidij sijá sæhkáj; (mellom) gaskan, ill. gasskaj; det finnes mange slags synspunkter ~ folk gávnnuji moattelágásj vuojno ulmutjij gaskan; (~ annet, andre, fork. bl.a.) duola degu, fork. d.d.; (i, f.eks. i en folkemasse) sinna, ill. sisi; i den folkemassen dan ulmusjfuova sinna; (midt i ~, i lag med)guovddo vd
blasfemi jubmelbilkkádus ss s
blasfemisk jubmelbilkkediddje
blass gilggat gilggad- attr. gilggis; (bleik) guovggat guovggad- attr. guovggis
blaut se bløt
bleiebarn rappsamánná n
bleie rappsa ps
bleievask rappsabasos -bassus-
bleik (om ansiktsfarge, hudfarge) guovggat guovggad- attr. guovggis; (~ og mager, pga. sykdom) råjås rådjås- attr. råjås; rådje j attr. råjes; (bli ~ i ansiktet) guovgudit; (bli ~ og grå i ansiktet) rådjåt j; (~ om farge på tøy, stoff)gilggat gilggad- attr. gilggis; (bli ~, om farget tøy, stoff, hår) gilgudit; (gjøre ~ere) gilguduhttet ht
bleike (farget tøy, stoff, hår) gilguduhttet ht; (~ hud, ansiktsfarge) guovguduhttet ht; (gjøre hvitere, lysere) vielguduhttet ht
bleikne (om farget tøy, stoff, hår) gilgudit; (om ansiktsfarge, hudfarge) guovgudit; malingen på huset hadde ~t goade mála lij gilgudam; ansiktet ~t muohto guovgudij
blek (om ansiktsfarge, hudfarge) guovggat guovggad- attr. guovggis; (~ og mager, pga. sykdom) råjås rådjås- attr. råjås; rådje j attr. råjes; (bli ~ i ansiktet) guovgudit; (bli ~ og grå i ansiktet) rådjåt j; (~ om farge på tøy, stoff)gilggat gilggad- attr. gilggis; (bli ~, om farget tøy, stoff, hår) gilgudit; (gjøre ~ere) gilguduhttet ht
blekansikt guovggismuodok -muodog-
bleke (farget tøy, stoff, hår) gilguduhttet ht; (~ hud, ansiktsfarge) guovguduhttet ht; (gjøre hvitere, lysere) vielguduhttet ht; ~ tenner bánijt vielguduhttet; (bli belyst el. blekt av solen) bájttut
blekk blæhkka hk*; skrevet med ~ blehkajn tjáledum
blekksprut (todarodes sagittatus) áhkár
blekne (om farget tøy, stoff, hår) gilgudit; gilggat lg; (om ansiktsfarge, hudfarge) guovgudit; malingen på huset hadde ~t goade mála lij gilgudam; ansiktet ~t muohto guovgudij
blemme skuovlle vl; (gnagsår) skuohpalis ss s ; (kvise) tjásmagis ss s, tjismas tjissmas-;(~ spesielt på leppene) riebun; ~t (full av blemmer) skuovllá attr. skuovllás; (få ~r) skuovllot vl
blendes tjuovggut
bles (lys flekk el. stripe i panna) tjuosek tjuoseg-; ~et hest tjuosek hæssta
bleser træddjo dj
blid buorre mielan; (~ og fornøyd, ved godt mot) måvtuk måvtug- attr. måvtugis; en ~ og fornøyd elev måvtugis oahppe; (~e, smilende) mådje; hyggelig å se ditt ~e åsyn hávsske duv mådje árudijáv vuojnnet
blidgjøre (være god mot noen)buorrit (r'r)
blikk 1(øyekast) gehtjastahka g, gehtjastibme m; i hvert ~ juohkka gehtjastagán; (kaste et ~) gehtjastit, guovlastit; (løfte ~et) gæhttjat htj*; (kaste et ~ til side el. bakover) vilsjastit; 2(ha syn, blikk for) vuojnnet jn; han har et åpent ~ for stedets muligheter sån vuojnná máhttelisvuodajt bájken
blikkstille gahpaloadtje ttj
blindebukk tjalmedisstállo l; leke ~ tjalmedisstálustallat l
blindeskrift tjuokkestjála -tjállag-
blindev. tjalmeduhttet ht; bli ~t tjalmeduvvat v
blindgate ruoptogahttun
blindhet tjalmedisvuohta d
blindtarm (hos dyr) guobmolákkes -lággá-
blind tjalmedibme m attr. tjalmedis; hun er født ~ sån la riegádam tjalmedibmen; s. ~e og halte tjalmedime ja skiermá; gi ~e synet tilbake tjaledimijt vuojnnen dahkat; (bli ~) tjalmeduvvat v; (gjøre ~, ~e) tjalmeduhttet ht; kjærlighet gjør ~ gieresvuohta tjalmeduhttá
blink (glimt) sliergge rg; to røde ~ guokta ruoppsis sjierge
blinke slierggit; fl.ggr. slærggot rg, slærgodit; bilen ~t med lysene bijlla tjuovgaj slærgodij; (~ om lyn) eldagasstet st; (blunke) rammkalit; (blunke, én gang el. fort) rammkalasstet st; (blunke fl.ggr.) ramkodit
blinkfyr slergun
blinklys slergun
bli årrot r; sjaddat tt; ~ hos oss åro mijá lunna; det ~r aldri mer slik ij goassak nav sjatta; (~ igjen el. etter) báhtset ts, bátsádallat l; (la ~ igjen) guodet; jeg skal ikke la dere ~ igjen iv mån dijáv guode; (~ til overs) báhtset ts; (~ i en tilstand) bissot s; ~ i min kjærlighet bissut muv gieresvuodan; (~ et steds) bisijdit; når han for et steds så forble han der gå vuolgij juosik de bisijdit dåhku; ~ voksen ållessjattugin sjaddat; (~ i sinnsstemning) sjaddat tt; han ble skuffet sjattaj håjen; (~ det el. det været, om vær) dahkat g (+akk.); det ble blåst med nedbør (regn, sludd) dagáj rávtjádagáv; ~ syk skihppát; ~ sint suhttat ht; ~ trøtt vájbbat jb; ~ til is jiegŋot ŋ; ~ mørkt sjevnjudit; ~ med på... vuolge maŋen...
blod (menneske~) varra r; av kjøtt og ~ oattjes ja varás; (~ av slaktedyr) málle l; (levret ~) giellumvarra r, gieloj gielluh-, gielov giellum-; tjukt blod som fort levrer seg váŋŋgavarra r
blodbank varrabáŋŋka ŋk
bloddråpe varragåjkudis ss s
blodfattig varravánes -vádnas- attr. -vánes
blodfersk varás varras- attr. varás
blodforgiftning varrasielggidus ss s
blodfortynningsmedisin varranjárbbidimdálkas -dálkkas-
blodfortynning varranjárbbidibme m; blodfortynnende medisin varranjárbbidimdálkas -dálkkas-
blodgiver varravadde tt, ulmusj guhti varáv vaddá
blodhevn varrahaddudibme m; ta ~ varáv haddudit
blodig (tilsølt med blod) varran
blodkar varravárre r
blodklubb gámssa ms
blodmage (hvor man oppbevarer tørket blod) málletjoajvve jv
blodmangel varravádne n
blodmat mállebiebbmo bm, mállemárffe ja gámssa
blodomløp varrajålådibme m
blodoverføring varrasirddem
blodpannekake mállegáhkko hk
blodpropp varragieloj -gielluh-
blodprøve varraåtsålvis ss s
blodpølse (málle)márffe rf; (~ av nettmage) tjalmasmárffe rf; (~ av bladmage) tjæksamárffe rf; (~ av løypemage) dåggemárffe rf; (~ av tjukktarm) guhkabuojddemárffe rf; (~ av blindtarm) guobmolákkesmárffe rf; (lage ~) márffit
blodrand (i fisk) tsierttse rts
blodrød varraruoppsat -ruoppsad- attr. -ruoppsis
blodsukker varrasåhkår -såhkkår-
blodsuppe (av blod som kokes i vann, tilsatt med fettbiter) ruossta st
blodsutgytelse varragålgådibme m
blodtap varramassem (s's), varáv masset (s's)
blodtrykk varraviesoj -viessuh-, varradæddo tt
blodtype varratjærdda rd*
blodtørstig mårågis ss s
blodvelling (av blod som kokes i vann, tilsatt med fettbiter) ruossta st
blodåre varravárre r, varrasuodna n
blokke (~ ut og utvide en sko el. kommag med en kjepp) tjuovardit
blokkebær benasarre r (Vaccinum ugliginosum)
blokkere buodot
blomkål diehppekålla l
blomsterbed giedjekdajvva jv
blomsterbukett giedjektjanos -tjadnus-
blomsterdekorasjon giedjekhærvva rv*
blomsterhandel giedjekoases -oassás-
blomsterklase (i kvanne, når den er utsprunget)barek bareg-
blomsterkrans giedjekbárda -bárddag-
blomstertorg giedjekguovddo vd
blomst giedjek giedjeg-; (en liten ~) giedjegasj ttj; (knopp på ~) urbbe rb; (skyte knopper, om ~) urbbat rb; (~en og blomsterstengelen i starrgras og andre gressarter) guovva v; (slå el. springe ut i full ~) luorkijdit
blomstre giedjegahttet ht; ~nde eng giedjagahtte giedde
blomstring giedjegahttem; ~stid giedjegahttemájgge jg
blomstringstid (oppgangstid) åvddånimájgge jg; ájgge goassa åvddånip
blott (bare) dåssju, såssjå
blotte buottsostit; (~ seg) tsuobev buottsostit
blotter tsuohpebuottsostiddje
blottet buottsos buodtsus- attr. buottsos; adv. buodtsot
blottlegge (avdekke, avsløre) buodtsodit
blund addjistibme m; ta seg en ~ addjistit
blunde addjit, addjistit
blunke (én gang)rammkalit; (én gang, fort)rammkalasstet st; han ~t til megrammkalastij munji; (fl.ggr.) ramkodit
blusse snjibtjádit; buollát (l'l); ilden ~t opp dållå snjibtjádij; striden ~t opp rijddo buolláj
blyant blyánnta nt
blyges hebastallat l; (bli blyg) hehpanit; (sjenere seg for noe, om barn) jieppadit; (skamme seg) skábmádit
blyg hebas hehpas- attr. hebas; en ~ ung mann hebas nuorra ulmusj; (være ~)hebastallat l; (være ~ el. sjenert, om barn) jiebbat pp; jieppadit; (gjøre noen ~) hehpaduhttet ht; (bli blyg) hehpanit; (bli mindre reservert el. ~ )sednat n; (få til å bli mindre reservert el. ~) sednadit; (være ~, i ukjente omgivelser) amástallat l
blyghet hehpanibme m, hebasvuohta d
blygsel hehpanibme m, hebastallam; uten ~ vani hebastalák; (skjemmes) skábmádit
bly slidja j
blytelne slidjavuolos -vuollus-
blære (poselignende organ) ráhkko hk; svømme~ vuodjamráhkko hk, urin~ gådtjåráhkko hk; galle~ sáhpperáhkko hk
blærebetennelse gådtjåráhkkovuolssje lsj
blærekatarr gådtjåráhkkovuolssje lsj
blæretang skuovlledágge kk (Fucus vesiculosus)
blødersykdom varddevihke g
bløder vardde
blødning varddem; stanse en ~ varddemav ganugahttet
bløffe hubestit
bløt 1(myk)dimes dibmasa attr. dibma; (bli ~ el. mykt) dibmat m; (bli ~, bl. a. om kjøtt som kokes for lenge, om fisk som har stått for lenge i garn, om tøy og lær etc.) slibttsat bts; 2 (våt) luvás luvvas- attr. luvva; (bli ~) luvvat v; (bli fuktig)dæbbot pp; (legge i ~) tsavnnat vn, luvátjit biedjat; (bli ~t, om skiføre) njátsodit; (vassen) tjátjas tjáhtjas- attr. tjátjas; 3(skjemt om fisk etc.) delas dellas- attr. delas; (bli ~, om fisk)dellat l
bløtdyr gehtsulij gehtsulahá- (av gruppen Gastropoda)
bløtføre sieblla bl; (bli ~) siebllat bl; (bli bløtt, om skiføre) njátsodit
bløtgjøre (legge i ~) luvátjit biedjat; (få til å bli ydmyk) njuoradit
bløtkake gahpagáhkko hk
bløtlegge luvvadit; luvátjit biedjat
bløtmyr (med småe vannhull) gievajiegge kk
blø varddet rd; ~ neseblod njunjes varddet; ~ i hjel jámas varddet; sluttet å ~ hiejtij varddemis; ~ litt vardestit
bløyt (legge i ~) luvátjit biedjat; (klærne er i ~) biktasa li luván
bløyte luvvadit; luvátjit biedjat; (~ litt el. i all hast) luvvadasstet st; (~ nå og da el. fl.ggr.) luvvadallat l; (~ skinn)loahtjot tj; (~s, om skinn) loatjoduvvat v
blå alek aleg- attr. alek; lahtte ht attr. lahtte; ta litt ~tt og gult og rør om válde binnáv alegis ja viskás ja de fiero; skarp ~ tsahka alek; lyse~ tjuovggisalek
blåbær sarre r(Vaccinium myrtillus); (plukke ~) sarrit (r'r)
blåklokke gahpergiedjek -giedjeg- (Campanula rotundifolia)
blålyng vuorkkodaŋás -dagŋas- (Phyllodoce caerulea)
blåmeis alekbiddjá el. alekgattsak -gattsag- (PARUS CAERULEUS)
blåmerke (i hud) sáhppe hp; (få ~) sáhppot hp
blås (røyk) suovva v; (ta seg en ~) suovastasstet st, tsåjtsestit
blåsebelg båsun el. dållåbåsun
blåse båssot s; (~ én gang, ~ ut el. på) båssit (s's), ~ ut stearinlyset båssit ginntalav; (~ litt, svakt) båsudit; det ~r litt ute ålggon unnán båsut; (~ om vind) bieggat kk; (~ i en bestemt retning) fællat (l'l) ll; fra hvilken retning blåser det? gåsstå biegga fællá?; (~ en mild luft på vinteren) lahodit; (~ opp om vind, begynne å ~) biekkastit; (~ friskt, ryke)tjavvásit; (det å ~ friskt om vind) njaden; det blåste friskt nuorre lij njaden;(~ svakt, men kaldt og bitende) vahtjot tj, vatjojdit; (~ svakt, men kaldt og bitende, svakere enn vatjojdit) ruvojdit; (~ fra ulike hold) gájmardallat l; (sted hvor det alltid ~r) bieggá attr. bieggás; (sted hvor det ikke ~r) suojes suodjás- attr. suojes; (~ til liv) hekkav tsahkkidit
blåseinstrument båsun
blåskjell gájttsaskálltjo ltj (Mytilus edulis)
blåst biegga kk; (kald ~, om vinteren) ruvojbiegga kk; (kald ~, vår og høst; langvarig kald ~) gutjel guhtjál- el. gutjol guhtjul-; (~ med nedbør, regn el. sludd)rávtjádahka g; (~ med nedbør i form av snøblandet regn el. sludd om høsten) ráttádahka g
blåstfull adj. biekkos bieggus- attr. biekkos
blåstrupe biellotsihtse ts (l'l) (LUSCINIA SVECICA)
blåveis (blått øye) sáhppetjalmme lm
blåøyd (blå øyne) alektjalmme lm, alektjalmak -tjalmag-; (godtroende) jáhkkarádas -rádas-
bobestyrer oabmeháldadiddje
bobil årrombijlla jl
boble s. (gass- el. luftblære) bullar bullar- (l'l); (oppblåst ~) båsunis ss s
boble v. bullardit; (koke og ~) råtjadit; (la koke og ~) råtjadahttet ht; (~ el. fosskoke) dåtjårdit; (la ~ el. fosskoke) dåtjårdahttet ht
bod buvdda vd; vuorkudahka g
boendepr.pt. årro (r'r)
bofast stuovesårro (r'r)
bogsele (av skinn som ligger inntil bakre del av halsen) gæsás, pl. gæssása
bog tjoamodis ss s
bogtre (til kjørerein; innført av innflyttede samer fra nord) læŋŋga ŋg; sette ~ på kjørerein lieŋŋgit
bokanmeldelse girjjeárvustallam
bokanmelder girjjeárvustalle
bokbuss girjjebussa (s's) ss
bokfink bejbusj bejbutj- (FRINGILLA COELEBS)
bokforlag girjjealmmudahka g
bok girjje rj; (liten ~) girjásj girjátj-; jeg kjøpte ei ~ oasstiv girjev; ta ~a di med deg válde girját maŋen
bokhandel girjjeoases -oassás-
bokhandler girjjeoasestiddje
bokhylle girjjehilldo ld
bokkatalog girjjekataloga
boklager 1(lagringssted) girjjevuorkudahka g; 2(samling) girjjevuorkká rk
boklansering girjjealmodibme m
boklig girjálasj ttj
boklærd girjálasj ttj
bokmelding girjjeguládus ss
bokmerke girjjemærkka rk*
bokmål girjjegiella l, girjjedárro r; (norsk ~) (vuona)girjje(dáro)giella l el. (vuona)girjjedárro r; ~sordbok girjjegielbáhkogirjje rj
boknafisk boahkkeguolle l
bokne boahkkot hkintr.; (~t) attr. boahkke; de hengte den opp for å ~ gatsostin båhkutjit
bokomslag girjjeskálmmá lm
bokomtale girjjeárvustallam
bokostnad årromgållo l
bokperm (girjje)skálmmá lm
bokrull girjjegoabrre br; en liten ~ girjjegoabrásj -goabrátj-
boksamling girjjevuorkká rk; verdifull ~ árvulasj girjjevuorkká
boks boaksa ks*, låda
bokse (slå med neven) tjårmmådit; (fl.ggr.) tjårmmåt rm
bokserie girjjerájddo jd
boksering biráldahka g
bokspråk girjjegiella l
bokstav bokstávva v
boksåpner boaksarabán
bokverk girjjetjoahkke; praktfullt ~ tjáppa girjjetjoahkke
bol biesse s; vepse~ væppsábiesse
bolig (hus) goahte d; leie ~ goadev lájggit; (tilholdssted) viesso s, årudahka g; jeg har egen ~ mujna le ietjanim årudahka el. viesso; sommer~ giesseårudahka; i de evige ~er ihkeva årudagájn; (ha ~) viessot, årrot; i de evige ~er ihkeva årudagájn; ordet ble menneske og tok ~ iblant oss (Joh 1,14) báhko almatjin sjattaj ja viesoj mijá siegen
boligfinansiering viessoruhtadibme m
boligsparing viessosiesstem; ~ for ungdom viessosiesstem nuorajda
boligtomt viesso- el. goahtedajvva jv
bolk oasse s; (innlednings~) álggooasse s
bolle (skål) gárre r; (hvetebrød) lájbásj lájbátj-
bolne båhtånit
bolster bålstår bålsstår- el. bånstår bånsstår-
boltit láhul (charadrius morinellus)
bom (skyte ~) bálldala vuohtjet
bom (stang) tsagge kk
bombe bummba mb
bombev. bummbit
bomme (med skudd) bálldala vuohtjet; (~ på, om vei, dør etc.)mållåt l +akk.; ( fl.ggr.)målådit
bompenger gæjnnotsaggamrudá
bomull bomhullo (l'l) ll
bomønster årromvuohke g
bonde båndor bånndur-
bondegård båndorsijdda jd
bopel åroj årruh-
boplass årudahka g; årromsadje j, årojbájkke jk, sijdda jd; goahtesadje j; telt~ låvdagoahtesadje; ~ fra jernalderen goahtesadje ruovddeájges
bor (verktøy) nábár, boarra (r'r) rr*
bord (tøykant) buttas buddas-; (pynt, dekor på samekofte) sádjá j; (sy fast kantband og/el. ~) buddit
bord 1(møbel) bievdde vd; (et lite ~) bævdásj bævdátj-; sette på ~etbævddáj biedjat; under ~et bievde vuolen;2(skåret trelast) bårdde rd; golv~ guolbbebårdde; (fjøl) fiello (l'l) ll; (side~ i båt) rabmo m el. bårdde; (side~ i pulk) lásta lásstag-; (øverste kant~ på en båtside, båtripe) bárda bárddag-
bordbakke vanntsatsagge kk
bordbønn biebbmolågos -låhkus-; lese ~biebbmolåhkusav låhkat
bordkniv jåŋŋgå ŋg
bordplate bievddediello l
bordtennis bievddetennis
bore boarrit (r'r); (~ med nábár) náberdit
borger boarggár, viesát viesád-; viesajdiddje; alle landets ~e gájkka rijka viesáda
borgerrett viesajdimvuohta d
borgerskap viesajdimvuohta d
borg laddne; inn i ~en laddnáj
bort adv. 1(på, til et annet sted, i en annen retning)reise ~ vuolgget lg, vuolgget ieret; er dere på vei ~? lihpit us vuolgátjit?;sette lengre ~ duoppedit, miehtjedit; sette noe lengre ~ dåbedit; 2(ut av syne, vekk) komme ~ gáhtot d; få ~ gádodit; få denne ~ gádodit dáv; somle ~ noe láhppet hp; (fl.ggr. el. fl.ting) láhpadit; sløse ~ skidárdit; gå seg ~ láhpput (+ill.),(om flere el. den ene etter den andre) láhppudit; gå ~ (dø) jábmet m, guodet; disse er gått ~ dá li mijáv guodám; gå seg ~ (forville seg) tjádjánit, láhpput; ta ~ (fjerne) gádodit tr.; (komme lengre ~ enn man hadde tenkt seg, fjerne seg) virddut, fjerne seg el. komme ~ fra sannheten sádnesvuodas virddut; (komme lengre ~ enn man tenkte seg, forville seg) villat (l'l) ll; ~ fra åvdås, ierit, ierin pp.,adv.; ~ fra (en gruppe, et selskap) sieges pp.; gå ~ ifra bilen mannit ierit bijlas; 3(lengre ~ enn; lengre ~, om bevegelse) duobbel(a) pp. adv.; (lengre ~(e) enn)duobbelin; pp. (til) lengre ~ enn duobbelij; pp. fra (en plass) lengre ~ enn duobbelis pp.; (lengre ~, om beliggenhet) duoppep duoppebu-; det huset lengre ~ duot duoppep goahte; lengre ~(e) på (en plass) lengre ~adv. duobbelin; dåppebun; ~ bort guhkebuj (ill.)adv.; guhkebun adv. (iness.); (i retning til) dåppebuj; som er lengre ~ dåppep dåppebu- el. dåbep dåbebu-; (lengre ~, f.eks. fra varmen) miehtjep miehtjebu-; litt lengre ~(e) duobbelattjan adv.
borte ierit, ierin; (langt ~)adv. guhkken, mælggadin; var du langt (~)? guhkken lidji?; Langt ~ ifraguhkket adv.; har du gått langt (langt ~ fra) i dag? guhkket la uddni vádtsám?; langt ~ framælggadis; har du vært ~ lenge? le gus mælggadav gáhtum?; lengre der borte dåbbelin; adv.der ~ fra, fra (en plass) lengre bort duobbelis; som er lengst ~ dåppemus ss s; den lengst ~ dat dåppemusán; (bli ~, være ~) gáhtot d; han har vært ~ fra jobb i to uker sån la bargos gáhtum guokta vahko; saksa er blitt ~ skárjjá l gáhtum; (bli ~, gå tapt) soaggot kk, dåssjånit (s'sj)
bortenforpp. duobbelin; (lengre ~) dåbbelin; (til stedet lengre ~) dåbbelij
bortenfra (fra stedet lengre ~) dåbbelis
borterst dåppemus ss s; vi bor i det ~e huset mij årrot dåppemus goaden; ~ i gangen dåppemusán boadáldagán
bortest dåppemus ss s; vi bor i det ~e huset mij årrot dåppemus goaden; ~ i gangen dåppemusán boadáldagán
bortforklare (dysse) dieddjit; (gå omveier) måhkudallat l; (forvrenge) giejddet jd*
bortføre vuolgadit, válldet ld; bli bortført vuolgaduvvat v, váldeduvvat v; folket ble bortført til Babylon álmmugav vuolgadin Babylonaj
bortgangen (avdød) ieritvuolgge
bortgang vuolggem, jábmem; uventet ~ hæhkkavuolggem el. hæhkkajábmem; hastig ~ gáhtjos vuolggem
bortgjømt tjiegadum; (avsides)ávtas ávttas- attr. ávtas, diedjam; et ~ sted el. område diedjam
borti (i berøring med) næjkkapp., adv.; komme ~ noen næjkka vádtset; støte ~ næjkkalit
bortimot adv. vargga; hun tjente ~ 300 kr. for timentjijnnij vargga 300 kråvnå tijmmaj
bortkastet adv. dåssjåj (s'sj), dåssjen (s'sj); alt strevet var aldeles ~ rahtjamus lij ållu dåssjåj; ~ tid dåssjåj ájgev gållådit; adj. dåssjedibme m attr. dåssjedis; ~ arbeid dåssjedis barggo
bortkommen lahppum; en ~ hund láhppum bena; de bortkomne sakene dine láhppum gálvo el. gálvo majt lidji láhppám; den bortkomne sønn i bibeltekst (egentlig, sønnen som sløste bort sin arv) skidárbárnne rn
bortover 1 milta, -rájge; gå ~ veien vádtset vedja milta, ~ stien bálgesrájge; 2~ under el. langs en bakke, et fjell vuolev; smyge seg ~ under bakkekanten dievávuolev njáhkat
bortre dåppep dåppebu- attr. dåppep el. dåbep dåbebu- attr. dåbep; på ~ side dåppep bielen
bortskjemtadj. vuonnak vuonnag- attr. vuonnak; (om f.eks. noen som ikke behøver å arbeide så mye) vuolodibme m attr. vuolodis; vuolok vuolog- attr. vuologis; (~ barn) vuonnak vuonnag-; (~ person) vuolok vuolog-; (være ~, leve i overflod) valjesvuodan viessot
bos. 1(i uttr.sette bo) årruhav dahkat, viesov ássat el. tsieggit; 2(jur.) oabme m; dødsbo árbbeoabme m; gjøre opp et bo åmijt juogadit; skifte et bo åmijt tjuolldet
bosatt: være ~ årrot r; registrert som ~ tjáledum årron
bosetningsområde årromguovllo vl; årudahka g; det samiske ~ Sábme m; i de samiske ~ne sámij årromguovlojn
bosette årrudahttet ht; (~ seg) årrut (r'r) (+ill.), årruhav dahkat; ~ i Musken Måsskåj årrut; (~, ofte i negativ kontekst) biedjadit
boss (f.eks. av skohøy, tøy)muojsse js
bostedskommune årromsuohkan, årojsuohkan
bostedsområde årrombájkke jk
bosted årromsadje j, årojbájkke jk, åroj årruh-; sette bo el. bosette seg (og bli boende) årruhav dahkat; (hus og heim) viesso s
bostyre oabmestivrra vr
bostyrer oabmeháldadiddje
bostøtte årromdoarjja rj*
botanikk botanihkka hk
botemiddel divá divvag-
botferdig buorrániddje pr.pt.
botn (i hav, sjø o.l.) båddne dn; (~ i kar, båt etc.) vuodo
botne båddnit
botnfryse tjihttat ht
bot sáhkko hk; (gi ~)sáhkkudit; (få el. pådra seg ~)sáhkkudallat l, sáhkov giesset; (~ og bedring) buorádus ss s; (gjøre ~, vende om) jårgijdit, buorádusáv dahkat
boutgift årromgållo l
bo årrot r, viessot s; hvor bor du? gånnå åro?; bo billig álbet viessot; (bo over en viss tid) årudit; (bo lenge på en plass) viesajdit; bo hos kjente oahppásij lunna årrot; bo i utlandet ålggorijkan årrot; (leve) viessot s;hvordan har du det? gåktus vieso?; bo sammen aktan årrot el viessot; en som bor et steds. årro (r'r); en som bor for seg selv el. alene aktuviesun
bra 1(god) buorre r attr. buorre; buorak buorag- attr. buorak; ~ forslag buorre oajvvadus; anse som ~ buorren adnet; ~ til en viss grad muhtem mærráj buorre; ~ til noejuonenik buorren; ~ folk buorre ulmutja; ganske ~ buorakláhkáj, buoragit; (bli ~ el. bedre)buorránit, (bli ~, bedre el. likere) bárránit; (viktig) mávsulasj ttj; (behagelig) vuogas vuohkas- attr. vuogas; (særlig ~, ved tvil el. nektelse) heva attr. heva; 2(helse) vieddje, buorak buorag-; jeg kjenner meg ikke helt ~ iv la ållu vieddje; bli ~ væddját, buorránit, bli ~ etter et anfall svijggat jg; 3adv. (tilstrekkelig) nuoges nuohkás- attr. nuoges; galle (l'l) ll; ~ med penger nuohkásav el. galle biednigijs; (temmelig) viehka, ~ sterk (om vind) viehka garras; være ~ trett liehket viehka vájbas; 4adv. (godt) buorre r, buoragit, buoret; det var ~ å komme hjem buorre lj sijddaj boahtet; jeg greier meg ~ buoragit mån bierggiv; ha det ~ vieso buoragit; (skikkelig) smidát, tjiehpet, arbeider ~ smidát barggá, hun leser riktig ~ riek tjiehpet låhkå
brake juhtsat ts; dudnat n; (~, om torden) ruossjket sjk, sjierggit, sjærggot rg; tordenen ~r átjá ruossjká; (~, om et tre som faller over ende) ruossjket sjk; (~ en gang, om et tre som faller over ende, om torden) ruosjkedit; (knake) ruohtjat tj
brak juhtsa ts; (på avstand) dudna n
brannbil jáddadimbijlla jl
brann buollem; dållå l; vi må slokke ~ hæhttup dålåv jáddit; (stå i ~) buollet l; (komme i ~) buollát; (sette noe i ~) buollidit; en liten ild kan sette den største skog i ~ unna dålåsj máhttá ålles vuomev buollidit
brannmann jáddijiddje
brannslange jáddadimsláŋŋa (ŋ'ŋ) ŋŋ
brannslukker jáddijiddje
brannsted (sted hvor det har vært skogbrann) roavve v; (~ i naturen) guorbba rb
brannsår buollemhávve v
brannvegg suoddjimsiejnne jn
brannvern buollemsuodjalibme m
brannvesen buollemdåjmadahka g
bransje suorgge rg, æládussuorgge rg
brattheng rádes rádás-; ned ~etrádásav vuolus
bratt rádes rádás- attr. rádes; opp den ~e liarádes buoldav bajás; (svært ~, loddrett) tsækko attr., (svært ~, loddrett) tsækkok tsækkog- attr. tsækkogis; (svært ~ parti) tsækkok tsækkog-; (~est)rádásamos rádásabmus-; ned gjennom det ~este partietrádásabmusav vuolus
brattstup tsækkok tsækkog-
bre 1 (dekke over) gåbttjåt btj, gåbtjådit; ~ noe over barnet mánáv gåbtjådit tr.; 2refl.(~ seg ut, om språk, sykdom etc.) intr. oabllot bl, oabllánit; (~ noe ut, gjøre kjent) oablodit tr., (~ utover) oabllit tr.; (~ seg ut, flamme opp, om f.eks. et rykte)låvgijdit; (~ seg, om vann o.l.) lassjkat sjk; (~ seg utover, om smeltevann) oavllot vl; (~ seg ut, f.eks om en dyreflokk) giejvijdit, bådestit; (~ seg ut i lengden etter hverandre, i en lang rekke) skánjgadit; 3(legge utover; ~ ut, fl.ggr. el. fl.gjenstander) luobbot pp; (~ ut, en gang el. en gjenstand) luobbit; (~ seg ut, om f.eks. væske, deig) luoppedit; (breie gress, høy, klær, bre ut, om bl.a. høy, klær) ladjot j; (~ ut slik at det blir slett) siejggit
bre 1(isbre) jiegŋa ŋ; (gammel is) goasstejiegŋa ŋ; 2(snøbre, som ikke smelter) jiehkke hk; (mindre snøbre som ikke smelter) jassa s; (snøflekk el. snøfelt på fjellet om sommeren) tsuobttsa bts; (gammel sammenføket og sammenpakket slett snø på fjellet om sommeren) dielle l
bre 1(tjærebre) darvvat rv; 2(smelte); ~ smør vuojav suddadit el. lånjgijdahttet ht; ~ snø salggadittr., siektet vt*, sagŋadit
bred 1(konkret betydning) gåbdde bd attr. gåbdes el. gåbddis; gåbduk gåbdug- attr. gåbdå; den ~e vei gåbdes gæjnno; (bli ~ere) gåbddot bd; (gjøre ~ere) gåbdedit; (~ere) gåbdep gåbdebu- attr. gåbdep; (~est) gåbdemus ss s; 2(om tøy, not, garn) vuoppsá attr. vuoppsás; (~t) vuoppsát adv.; 3(vidstrakt) vijdes vijddás- attr. vijdes; en ~ språklig kompetanse vijdes gielalasj máhtudahka; i det vide og ~e, vidt og ~t vijddát
bredbånd gåbddåbádde tt
bredd (i ~ med) buohta adv., pp.; bálldalin pp., prp. adv., ( i retning til) bálldalij pp., prp., adv.; (i ~ med hverandre)buohtalakkoj, sijddolakkoj el. sijddulakkoj, bálldabårruj adv.; snakke i munnen på hverandre bálldabårruj ságastit
bredde gåbddudahka g; måle husets ~ goade gåbddudagáv mihttit; fem meter i ~n vihtta mehtara gåbddudahkaj
breddeidrett sahtevalástallam
bredd s. 1(rand av fast land) gádde tt; ved elve~en jåhkågátten; ved ~en av Jenisej floden Jeniseja ædnogátten; på den andre ~en nuppe bielen; 2 (øvre kant) rabdda bd; fylle koppen til ~en dievddet gåhppårabddaj
bredt adv. gåbdugit el. gåbdugijt; gåbdet; snakke ~ gåbdet sáhkadit
bregne (skogburkne)gájtsagis ss s (athyrium filix-gemina,bregnesort som ble brukt som tilleggsfór for sauer og geiter)
breibeint (gå ~) ræhtánit
breibrystet (og sterk, om menneske og dyr) válmmá attr. válmmás
breiflabb gærdosnjálmme lm (Lophius piscatorius)
brei gåbdde bd attr. gåbdes el. gåbddis; gåbduk gåbdug- attr. gåbdå; (bli ~ere) gåbddot bd; (gjøre ~ere) gåbdedit; (~ere) gåbdep gåbdebu-; (~est) gåbdemus ss s
breiskuldret hárddu attr. hárddus, oalggá attr. oalggás
breke bæhkot g, mæhkot g; (~ en gang) bægádit, mægádit; sauene ~r sávtsa behku; de kom ~nde mægo båhtin
brekke (bratt bakke) vierra r
brekke 1(~ seg, kaste opp) båltåstit, (spy) vuokset vs; 2(om sjøen, bølger)márrat r, márajdit
brekke doadjet j; (~ fl.ggr. el. fl.ting)dådjalit; (~s) doaddjut; (~ en trestamme, om stormen) mårddet rd; (~, om is, skare, snøbro over elv) lábllat bl
brekkjern gadtsaruovdde vd
brekkstang gágga kk
brem (skygge, skjerm, brem på hodeplagg) gajbba jb; skyggelue gajbbagahper
bremse gåhtsat ts (3.p.sg.pres. goahtsá), (~ så smått el. f.ggr.) gåtsadit, (~ fort) gåhtsalit; ~band el. ~skive gåtsaldahka g
brems gåtsan, gåtsaldahka g, gåtsadis ss s; (fot~) juolggegåtsan
brenne 1 (være i brann) intr. buollet l; skogen ~r miehttse buollá; (~s, bli brent) buollet l; (~ seg på noe) buolatjit; (ta fyr, begynne å ~) buollát (l'l); (begynne å ~) buollegoahtet d intr.; sted hvor skog el. mark har brent buollám s.; 2(tilintetgjøre med ild) tr. boalldet ld; ~ rusk og rask rugijt boalldet; (~s, bli brent) boaldeduvvat v; dette rasket skal ~s dá ruge galggi boaldeduvvat; (begynne å ~) boalldegoahtet d tr.; 3(varme);(~, om solen) goarddet rd, (bli brent av solen) goardádallat l; (~ bål) dållit (l'l); (~ bål, fl.ggr. el. over tid) dållidit (l'l); (~ for oppvarming, fyre) barddit intr.; (~ fort el. lett, omk noe brennbart) snjirbbat rb; (~ sakte, om en vedkubbe el. en trestokk) jatsijdit;(~ sakte) njåssat s; (ose) loahkot g; 4(~ i begjær) usstodit, hálojs buollet; (~ for noe, for det gode) liehket sávre; buorráj barggat, viggat; ~ duovlle på huden, moxabrenning) duovllot
brennende buolle (l'l); ~ hat buolle vassje; med ~ iver buolle vájmujn; vær ~ i ånden bissut hárdesvuodan; ~ vedtre rádde tt
brennesle bastasjrásse s (Urtica dioica)
brennevin buollemvijnna jn
brenning buollem, boalldem; ~ av leire læŋŋgáboalldem; (bølger) bárro r, doajáldahka g
brennmanet svállásnuolgga lg (Cyanea)
brennoffer boalldemværro r; ~ og syndoffer brydde du deg ikke om boalldemverruj ja suddoverruj ittji lijkku
brennstoff boalldemus ss s
brensel (brennstoff) boalldemus ss s; (ved) dållåmuorra r, boalldemmuorra r
bresprekk jiegŋasálla l
brest (i hardt materiale) liejmme jm; (få et ~, om hardt materiale) liejmedit, læjmmot jm
brett (plate) svijlla jl; diello l; (noe som er ~et sammen)máhttse hts; (~ på klesplagg o.l.) mærŋos mærŋŋus-; ~en på buksa båksåmærŋos
brette máhtsastit tr.; (~ en kant) merŋastit; (~ fl.ggr.) máhttsot hts tr.; (~ seg) máhtsedit intr.; (~t) attr. máhtso; adv. máhttsot, (~ i kanten) mærŋŋot; (bli ~t) máhtsoduvvat v; (få brett på seg) máhttsasit
brettkjører fiellotjerastalle
brevavsender girjjesáddijiddje
brevforbud tjálatjimbuorgulvis ss s; fangen fikk brev- og besøksforbud fáŋŋga oattjoj tjálatjim- ja guossidimbuorgulvisáv
brev girjje rj; skrive ~ girjev tjállet
brevveksle tjálatjit
brevveksling tjálatjibme
briller tjalmmeglása pl.
bringe 1(~, hos levende dyr) válmme lm; 2(del av slakt) mielgga lg
bringebær gahpermuorjje rj (Rubus idaeus)
bringe doalvvot lv; hente og ~ viedtjat ja doalvvot; komme med, ha med seg buktet vt, fl.ggr. el. den ene etter den andre buktalit; ~ noe tilbake máhtsadit; ~ lys tjuovgadit; ~ på fall jårrålahttet ht; ~ i søkelyset tjalmostahttet ht; ~ videre doalvvot lv, diededit, guoddet tt; ~ ulykke buktet vuorbedisvuodav; ~ til taushet sjávvunahttet ht; ~ en til fortvilelse dármeduhtet ht; ~ en sak i orden ássjev rájddat
brink (bratt bakke) vierra r
bris (frisk ~) tjavve; (laber ~)rábttja btj; (lett ~) råda; (østlig lett ~) lulátråda, luládakråda; (vestlig lett ~) alátråda, aládakråda; (vindpust) svidá; (luftstrøm) suojgge jg
brist 1(revne) liejmme jm; brist i ribbein liejmme hiertikdávten; 2(mangel) vádne n
briste (brekkes) doaddjut; (~, om is) ruossat s, lábllat bl; (~, om skare, snøbro over elv) lábllat bl; (sprekke) ráhkat g, liejmedit; (slites over, brytes av) boarkkanit; tauet brast doahke boarkkanij; (om knopper) luorkijdit; (gå i stykker) tsuovkkanit; (~ i gråt) tjierrut (r'r)
bristing tsuovkkanibme m
brodd snjuhtje tj el. båsstemsnjuhtje tj
brodere hiervvit, girjodit; (med tinntråd) daddnit; (~ i sikksakk) viŋgodit, viŋgardit
broderkjærlighet vielljalasjgieresvuohta d, vieljatjij gieresvuohta d
broderlig adv. vieljalattjat
broder viellja lj
broket (spraglet) girjak girjag- attr. girjak ~ girjagis; (innfløkt) råntsak råntsag- attr. råntsagis
brokk broahkka hk*
bronsealder brånssåájgge jg
bronse brånsså ns; han vant gull og ~ sån vuojtij gållev ja brånsåv
bronsemedalje brånssåmedállja lj
brordatter (for 'tjiehtje' mann) tjiehtjev; (for 'siessá' kvinne) siessal
brorpart ienemus oasse; ~en av fangsten ienemus oasse bivdos
brorsønn (for 'tjiehtje' mann) tjiehtjev; (for 'siessá' kvinne) siessal
bror viellja lj; si til min ~ at han må kommegåhtjo vieljam boahtet; dette er til min ~ dát la vielljasim; jeg fikk denne fra ~en min oadtjuv dáv vieljastim; ~en hans var kommet vielljas lij boahtám; hun hadde lånt bilen til ~en sin vieljas bijlav lij luojkkam; ~en hans/hennes veljap; (liten ~) vieljasj vieljatj-; (brødre, seg imellom) vieljatja; de to er brødre såj libá vieljatja; brødrene Per og Ole vieljatja Piera ja Vuolli; kjær ~ vielljagieres -gærrás- el. gieres viellja; min kjære ~ vielljamgieres; til mine kjære brødrevielljagærrásijda
bro råvve v; ~løs råvedis attr.
brosme roassmo sm; loahkka hk* (Brosme brosme)
brott doajáldahka g
brottsjø goabrrebárro r, doajáldahka g
brudd (om f.eks. i telesambandet; ~ i en dike) boarkka rk*; (~ i hardt materiale) liejmme jm; (~ i en fotballkamp) tjiektjamboarkka rk*; (få et ~, om hardt materiale) liejmedit, læjmmot jm; de er anmeldt på grunn av ~ på loven sij li guoddaluvvam gå e lágav berusta
bruddstykke liejmme jm
brudebilde válldagåvvå v
brudebukett moarsse giedjektjanos -tjadnus-
brudekjole hedjatjåvllå vl, hedjavuolppo lp
brudepar gállasjguojmitja, válldárapl.
brudepike moarssenejtsusj -nejtsutj-
brudeslep moarssegesun
brudespore moarsserásse s (Gymnadenia conopsea)
brudgom irgge
brudgomstale irggehålla l
brud moarsse; en ~ pyntet for sin brudgom moarsse irggásis hiervviduvvam
brudulje sturra r
bruk (utsatt garnbruk) jåddo tt; (sette ut et ~) jåttådit
bruk 1(det å bruke) adno n, adnem; i ~ anon; komme i ~ adnuj boahtet; til vinter~ dálvveadnuj; gjøre seg ~ av el. nyttiggjøre seg avávkástallat l; ha ~ for dárbahit; jeg har ikke ~ for den mån iv dav dárbaha; gå av ~ hiejttet adnemis; 2(forbruk) gållådibme; penge~ ruhtagållådibme; 3(virksomhet) barggo rg, doajmma jm*; jord~ ednambarggo rg
brukbar dågålasj ttj; adv. dåhkkidahtte, dågålattjat, buoragit
bruke adnet n, bruvkkut; jeg ~r kniven mån anáv nijbev; (~s) aneduvvat v, hva ~s det til? masi dat aneduvvá?; (nyttiggjøre seg) ávkkit; (forbruke) gållådit tr., bruke el. sløse med penger biednigijt gållådit; han ~r alle pengene sån gållåt divna biednigijt; (~ opp) loapptet pt,han brukte opp alle pengene låptij divna biednigijt; (~ tid på noe) ádjánit; ~ munn njálmostit
brukelig anedahtte; (passende, dugelig)gávnas gávnnas- attr. gávnas
bruker addne
brukergruppe addnejuogos -juohkus-
brukerhåndbok (addnij)giehtagirjje rj
brukernavn addnenamma m
brukerprogram (addnij)prográmma (m'm) mm
brukerundersøkelse addnijguoradallam
brukerveiledning addnijbagádus ss s
brukervennlig álkke attr. álkkes; ~ oppslagsverk álkkes diehtogirjje
bruksanvisning adnembagádus ss s
bruksgjenstand adnogávnne vn, adnogálvvo lv
bruksområde adnosuorgge rg, adnemsuorgge rg
bruksrett adnemriektá, ávkkimriektá
bruksting adnogávnne vn, adnogálvvo lv
brukt 1(~ el. slitt, om gjenstand, ikke ny) oames oabmás- attr. oabme; ~e klær oabme biktasa; (mere ~) oabmásabbo pp attr. oabmásap; (mest ~) oabmásamos oabmásabmus- attr. oabmásamos; 2(ikke ren, skitten) duolvas duolvvas- attr. duolvas; anedum; håndkleet var ~ sigárdahka lij andum el. duolvas
bruktbil oabmebijlla jl
brumme, brumle mudárdit
brumme (om bjørn) råhkot g
brun (rød~) russjkat russjkad- attr. russjkis; (~ el. mørk om hudfarge) gábmat gábmad- attr. gábbmis; (bli ~ i huden) gámudit; (mørke~, om håret på en rein) rijmek rijmeg- attr. rijmek el. rijmegis
brune (om hud, tremateriale) gámudahttet ht; (brenne, grille) goarddelit
brunnakke snárdal snárddal- (anas penelope)
brunst (rein, elg) ragát ragád-; (om hest, ku, sau) stiblla bl; (om hund, katt, skogsdyr) giejmme jm
brunstlukt tjuovdda vd; (ha ~, lukte brunst) tjuovdijdit
brunsttid (om rein, elg) ragátájgge jg; (om hund, katt, skogsdyr) giejmmeájgge jg; (om hest, ku, sau) stiblla bl
bru råvve v
brus (brusende lyd) skåvva v; elve~et jågå skåvva; ~et av veldige vannmasser og drønnet av sterk tordenskåvvå tjátjijs ja jubma rámes átjárájdes
brus (drikk) bruvssa vs
bruse (om foss, vind, sjø) skåvvat v (3.p.sg.pres. skoavvá); bekken ~r jåhkå skoavvá; (~ om opprørt hav el. vannmasser) márajdit, márrat r; (~nde, om hav, sjø) márajdiddje; og røsten lød som ~et av veldige vannmasser ja jiedna degu márajdiddje tjátjij juhtsa; (syde)råhtjat tj (3.p.sg.pres. roahtjá); (skumme) burssjot rsj, bårssjot rsj; (~ opp, om person) moasjádit
brusende (brennende) buolle (l'l); (~ om opprørt hav, vannmasser) márajdiddje
brusflaske bruvssabåhtål
brushane tjehpurislådde tt (philomachus pugnax)
brusk njuorges njuorggá-; (den senete enden) tjagár tjahkar-; (nese~) njunnjenjuorges -njuorggá-
bruttoformue bruttoåbmudahka g, bruttoruhtaåbmudahka g
bruttoinntekt bruttosisboahto d, bruttoboahto d
brydd (bli ~, rådløs) vuorrástuvvat v, (bli ~, forlegen) hehpanit; (gjøre noen ~, rådløs) vuorrástuhttet ht, (gjøre noen ~, forlegen) hehpaduhttet ht
bryderi duojkke jk
brygge briggo kk; (kai) kádja j
brygg massta st
bryllup (ofte i pl. form) hedja j; feire ~ hejastallat l
bryllupsdag 1 hedjabiejvve jv; 2(årsdag for inngåelse av et ekteskap) válldabiejvve jv: feire 40-års ~ ávvudallat 40-jage válldabiejvev
bryllupsfeiring hejastallam, hedjaávvudallam
bryllupsfest hedjaávvudallam, hejastallam, jugálvis ss s
bryllupsfølge hedjaguosse
bryllupsgave hedjavattáldahka g, hedjavadda tt
bryllupsgjest hedjaguosse (s's) ss
bryllupsklær hedjabiktasa, hedjagárvo pl.; uten ~ hedjabiktasahtá
bryllupsnatt hedjaidja j
bryllupsreise hedjamanno n
bryllupssal hedjahuonaj -huodnah-
bryllupssang hedjalávla -lávllag-
bryllupsselskap hejastallam, hedjaávvudallam, jugálvis ss s; holde ~ hejastallat l
bryne s. dábttjá btj; sadjet j
brynev. dábttjat btj
brynje ruovddegárvvo r
bry s. vájvve jv, noade, barggo rg; dette ble til ~ for oss dát sjattaj midjij vájvven; til ~ for folk ulmutjijda noaden; du får dette for ~et oattjo dáv bargo åvdås
brysk råsjkas roassjkas- attr. råsjkas; du er altfor ~ mot kameratene dine dån la ilá råsjkas rádnaj vuosstij; (~ person) roassjka sjk*
brysom vájvve jv attr. vájves; ~me spørsmål vájves gatjálvisá; (innpåsliten, frekk) nierbak nierbag- attr. nierbagis; adv.det ble for ~t sjattaj ilá vájvven
bryst 1(kroppsdel mellom hals og mage) mielgga lg; radde tt; (skrått over ~et, f.eks. om en lasso som man har over skulderen og under armen på motsatt side) valágin iness., valagin ill.; slå seg for ~et rattev spettjudit el. tsabmatjit; 2 (på kvinne) njidtje ttj, tjidtje ttj; (gi ~) njamádit; 3(bringe) válmme lm; (del av slakt) mielgga lg; 4(del av klesplagg som dekker ~et) åhtså ts; åpent ~ rabás åhtså
brystbein mielggadákte vt; (~et på fugl) biksa vs
bryste (~ seg) bivtjudallat l
brystfinne (på fisk) áttsal ádtsal-
brysthule vuobdda bd
brystkasse mielgga lg
brystklede (løs krage som dekker bryståpningen i kofte) sliehppá hp
brystparti mielgga lg
brystside hiertik hiertig-
brystvorte njidtjeurbbe rb
bryte 1(knekke) doadjet j; ~ beinet juolgev doadjet; (~ av fl.ggr. el. fl.ting) dådjalit; (~s) doaddjut; doajeduvvat v; (delvis ~s, om grein etc.) smiessjkat sjk; (~ en trestamme, om stormen) mårddet rd; (~ en samtale o.l.) boarkkit; (~ fl.ggr. el. i fl. biter) bårkudit, boarkkot rk; (~s) boarkkanit; (~ over ende, felle)tr. lággit; (bakse, ~ og bende) gággat kk, (litt el. én gang) gákkastit; 2(om sjøen, bølger)márrat r, márajdit;3 (sport) fággádit, frekv. fággádallat l; (~ noen over ende, slenge på gulvet) slággit; 4(ikke oppfylle, ~ en avtale o.l.) doadjet j, dåssjidit; ~ loven lágav doadjet; ~ framihtet d; sola brøt fram biejvve idij; (om dag) sjuoludit; dagen brøt fram sjuoludij; (få fram, arbeide opp) ruoddit, råggåt kk; ~ mark (ednamav) ruoddit; ~ malm málmav råggåt; ~ inn gajkudit; tyver ~r inn for å stjele suollaga gajkudi suoládittjat; ~ med (gå bort fra)guodet, hiejttet jt*; han brøt med dem sån guodij sijáv; ~ opp (dra) vuolgget lg; når brøt dere opp? gallen vuolgijda?; det var natt da vi brøt opp idja lij gå vuolgijma; jeg vil ~ opp herfra sidáv dássta vuolgget; (~ opp, slite i stykker) gajkkot jk, gajkudit; ~ opp en dør uvsav gajkkot el. gajkudit; (~ opp med et rykk) gajkedit; ~ på(et språk) råhtot d +ill.;~ sammen vierrat r, doaddjut; brua brøt sammen råvve vieraj; ~ sammen i gråt tjierrut (r'r); ~ ut(om ild, krig, uroligheter etc.) buollat l'l); ilden brøt ut dållå buolláj; det brøt ut alvorlige uroligheter alvos stuojmme buolláj; (om epidemi, sykom) ællát (l'l); ~ ut i gråt tjierrut (r'r); ~ ut i latter tjajmmagoahtet d
bryter fággegievrra vr; elektrisk ~ bårkun
brytering biráldahka g
bryting fágge kk, fággádallam
bry v. 1(umake) árret r, muodástuhttet ht, vájvedit; jeg skal ikke ~ deg lenge iv de galga duv vuojga mælggadav árret; kan jeg ~ deg litt? máhtáv gå árrelit duv?; ~ hodet (hjernen) ájádallat l; 2(~ seg om noe el. noen)berustit (+elat), berustallat l, lágedit, vieledit; jeg ~r meg ikke om dere mån iv dijás berusta; bryr du deg ikk om at din søster lar meg gjøre alt arbeidet alene? i gus berusta gå oabbát muv aktu gájkka bargat?; han ~dde seg ikke om noe sån ittjij masstak berusta; han ~r seg ikke om den sån ij dav lágeda el. sån ij dassta berusta; (~ seg om, ta noe(n) høytidelig) jerudallat l; ingen ~r seg om han aktak e suv jerudalá; (~ seg om å, gidde) vissjat sj; (~ seg om slekta) bærástit; uten å ~ seg om berustahtek, vieledahtek
brøddeig dájgge jg
brøde mieddem
brød lájbbe jb, stummpa mp; små~ lájbásj lájbátj-
brødsbrytelse lájbbedoadjem
brødskive sjijvvo jv
brøkstrek tsuovkkasáhtso ts
brøk tsuovkka vk
brøle 1(om større dyr) sjierggit, (fl.ggr.) sjærggot rg; løven ~r lædján sjærggu; en ~nde løve sjærggo lædján; 2(rope) ruodjat j, ruossjket sjk, (~ plutselig) ruodjalit, ruosjkedit; (~ med grov røst) sjæhkot g; han brølte av smerte ruosjkedij báktjasijs
brøl sjiergge rg, ruodja j
brønn 1 (vann~) ruddne dn, tjáhtjeruddne dn; 2 (~ i båt) ruvve (v'v); 3 (hull boret i grunnen) rájgge jg; 4 (avgrunn) tjiegŋalis ss s
brøyte (snø på gårdsplass) sjålkkit
brøytekant muohtatjastas -tjasstas-
brøyte sállat l; (~ snø) muohttagav sállat
brådyp viebmal attr. viebmalis; runnda nd
brå hæhkka attr.; ~ død hæhkkajábmem; adv. (~tt) hæhkkat
bråk 1(larm) juhtsa ts; (leven, surrende støy) sjurra r; det er for mye ~ i den klassen dan klássan le ilá sjurra; (støy av mennesker som snakker) sjudde tt; 2(konflikt) rijddo jd; ~ og spetakkel rijddo ja stuojmme; (opprør, spetakkel) stuojmme jm; gjør du det, så blir det ~ jus dav dagá, de sjaddá stuojmme;(krig, slåsskamp) doarro r; egle el. yppe til ~ doarov hállsjedit; (ufred);skape uro og ~ ráfeduhttet ht; skape uro og ~ (skape store omveltninger på et sted) bájkijt gåmådallat
bråke 1(larme) juhtsat ts; (~ plutselig) juhtsalit; (ståke, herje) radjuhit, sjurrat r; 2(holde spetakkel) stuojmmit; (ha konflikt) rijddalit; ~ seg imellom rijddalit gaskasa; (yppe til slåsskamp) doarov hállsjedit
bråkebøtte dårun
bråkete (som vil slåss) dårun attr. dårunis; dårrulis; (larmende) sjurra r; en ~ klasse klássa gånnå le sjurra
bråkmaker (som gjerne vil slåss) dårun; (som skaper konflikt) rijddodahkke
bråsint hæhkkamoarrá (r'r) attr. -moarrás (r'r); (~ person) hæhkkamårak -mårag- attr. -mårak; (en som er ~) hæhkkamårak -mårag-
bråstoppe intr. hæhkkat ganugit, tr. hæhkkat ganugahttet ht; (~ av forbauselse) stardedit
budbringer sáhkaguodde; (utsending) rájadus ss s
bud budá; (befaling) gåhttjom; (~ til noen om å komme el. å gjøre noe) rávvak rávvag-; de ti ~ lågev budá; (sende ~ på el. etter noen el. noe) rávvit (v'v)
budbærer sáhkaguodde, (utsending) rájadus ss s
budsjett budsjæhtta ht*
budsjettere budsjehterit
budskap 1(bud, nyhet) sáhka g, budá; døds~ jábmemsáhka g; det glade ~ ávvosáhka; hoved~ oajvvesáhka g; (noe å si) javllamus ss s; (ordet) báhko g; (innhold) sisadno; filmens ~ filma sisadno; 2språkv. diehto d
bue (pilbue) juoksa vs; (~ i pilbørse) svæjbba jb*; (bøyning, senkning) sliegge kk; (stor ~ el. sving) svigge kk; (fot~, mediale ~ i foten) boarkka rk*
bueformet biktjot adv.; bivtjo attr.
buegang tjuolldahálla l; i Salomos ~ Salomoa tjuolldahálan
buestang ådnåris s ss
buet biktjot adv.;bivtjo attr.
BUFE BUVVE V, slidor slihtur-
bukgjord avudis ss s
bukhule vuollevuobdda bd
bukk (hanndyr) årek åreg-, åres årrås-; (geite~) hábres hábrrá-; (saue~) vierttsa rts; (rein~) sarves sarvvá-, (kastrert rein~ brukt som kløvdyr el. kjørerein) hiergge rg
bukke 1(gjøre et bukk) gåbmedit, gåbmerdit; 2(~ under, omkomme) soaggot kk; (overgi seg, gi tapt) vuollánit; ~ under for en sykdom jábmet m
bukkeblad njuohtso ts (Menyanthes trifoliata)
buksebak hijtam; det er hull i ~en rájgge le hijtamijn
bukse båkså vs (pl. brukt som nom.); (~ uten kile og med livbånd) fiehtarbåvså pl.; med ~ne nede nalás båvsåj; dra ~ne opp el. nednallat l, naládit; løse ~ne og dra de ned naládit; stoff til ~r båksåsa
bukser pl. båvså
buksesele silla l; nye ~r ådå silá; kjøpe nye ~r ådå silájt oasstet
bukseskritt (i underbukse) tsuohpe b
buksesmekk tsuohpe b
bukspyttkjertel guovsakradne n
bukte (bukte seg, om mark, orm)gissjvurit
buk tjoajvve jv, tjoajvevuolle l; hesten stod i vann til ~en hestan lij tjáhtje gitta tjoajvevuollaj
bukt luokta vt; (en liten ~)luovtastahka g; (kort og bred ~)vássjá (s'sj) ssj; (liten ~ for tilflukt for båt i vind) oagge kk; (innerste delen av en ~) luoktamåhkke hk; (~ som ligger aller innerst) dirvvo rv
buktre tjoajvevuolmuorra r
bulder sjiergge rg
bule s. (hevelse) båhte d
bule v. (svulne) båhtånit
buljong (koke ~ (av tang, fiskehoder o.l.) til fór el. matauke for husdyr i vårknipa) liebbmit
buljong liebma m; (fett) buonjustahka g
bulke joajmmodit, joajmodit; (~ her og der) jåjmudit;(bli ~t) joajmmot jm, joajmmasit, jåjmudit
bulket attr. joajmo; adv., adj. joajmmot
bulk joajmme jm
bulter (hulter til ~) hijoj hájoj el. háddjot
bumann dádtja ttj, ládde tt
bumerang (noe ufordelaktig som kommer tilbake) ædnádus ss s; virke el. bli som en ~ ædnáduvvat v
bunden tjanáduvvam; (bli ~) tjanáduvvat v; heim~ sijddaj tjanádum
bundet (om tilstand) tjadnasin; (bli ~) tjanáduvvat v
bunke s. hårre r
bunke v. hårrit; tjoahkkit; (~ seg opp) tjoaggut
bunn (i hav, sjø o.l.) båddne dn; (~ i kar, båt etc.) vuodo; (bunnfallet av matgryte o.l.) vuodos vuodus-; (med ~en opp, om f.eks båt)attr. gåmo, adv. gåbbmot; (nå ~en) båddnit
bunnfall vuodos vuodus-
bunnfryse tjihttat ht
bunnlag (bunnfall) vuodos vuodus-
bunnløs bådnedis attr.; ~ gjeld bådnedis vielgge
bunnvann (i båt) hávstar hávsstar-
bunte gimmpit; (~ el. binde sammen)gurppit
bunt gimmpo mp; (sammenrullet ~) gurppe rp; (~, med tøy, matter o.l.) gámmpá mp; (~, med sener, trevl o.l.) sváhttjo htj, (sene~) suodnasváhttjo tj
bur buvrre vr
burde bierrit (r'r); beras +lulu; man bør... ulmusj bierri...; tenk slik dere ~ tenke ájádallit gåktu beras lulujda ájádallat
bureiser ådåruoddár
bureisningsgrend ådåruoddársijdda jd
bursdag riegádimbiejvve jv; ~sselskap riegádimbiejvveávvudallam
buskap slidor slihtur-; BUVVE V
buskas (ved bekk el. i fuktig terreng) soavvo v
busk biesta biesstag-; bak ei ~ biesstaga duogen
busket (om hårvekst) barek; ~e øyenbryn barek gulmmeguolga; ~e hale barek siejbbe
buskskvett biestarástes -rásstá- (SAXICOLA RUBETRA)
buss bussa (s's) ss
busse (reise med buss) bussit (s's)
bussholdeplass bussaganudahka g (s's)
bussjåfør bussavuoddje (s's)
busskort bussakårttå rt (s's)
busstasjon bussastasjåvnnå vn (s's)
busstopp bussaganudahka g (s's)
bustet (med stritt og stivt hår) sjævssjá attr. sjævssjás; (noe(n) som er ~) sjævsják sjævsjág-
bust sjævssja vsj*
butikk oases oassás-, rámbuvdda vd; drive ~ i Musken oassásav Måsken jådedit
butt dulppat dulppad- attr. dulppis; blyanten er ~ blyánnta l dulppat; (bli ~)dulpedit, dulppot lp; (gjøre noe ~) dulppit; (~, om egg på øks, kniv) jålbbe lb, jålbås jålbbås-; (bli ~, om egg på øks, kniv) jålbbånit
buttet dulppat dulppad- attr. dulppis; (om egg på øks, kniv) jålbås jåjbbås- attr. jålbbå
by bivddit; (bli budt) bivddidallat l; vent til at du bli budt vuorde dasik bivddidalá; bli budt på kaffe káffaj bivddidallat;(tilby) fállat l; hva har de å by på? majt fálli? ta det som byr seg válldet dav mij fáladuvvá; refl.vi kommer en gang det byr seg boahtep mij akti gå hiehpá; det byr seg vel en anledning hiebasj má akti; (gi ordre, påby) gåhttjot tj; by en å gjøre noe gåhttjot juojddá dahkat; ta det som byr seg válldet dav mij gávnnu; det vil by på problemer sjaddá gássjelis
bydeform gåhttjomhábme m
bydesetning gåhttjomgárgadis ss s
bygd bájkke jk, sijdda jd
bygdefolk bájke ulmutja, bájke årro (r'r)
bygdemål bájke giella el. giellasuorgge
byge bålås bållås-; (kraftig ~) riebmo m
bygevær bålås bållås-; (kraftig ~) riebmo m
bygg (bygning) tsiekkadus ss s; ny~ ådå tsiekkadus; stats~ stáhta tsiekkadusdåjmadahka
bygg bivgge vg (Hordeum)
byggemelding tsieggimdiedádus ss s
byggetillatelse tsieggimloahpe b
byggetrinn tsiekkadusoasse s
bygge tsieggit, biggit; (~s) tsieggiduvvat v; (~ opp, styrke, grunnfeste) nannit (n'n); (~ på, ut, utvide) stuoredit; (~ opp, organisere) ásadit
bygging tsieggim; gamme~skurs gábmátsieggimkurssa
byggkorn bivggegårnne rn
byggmel bivggejáffo (f''f) f
byggryn bivggerievnna vn
byggverk tsiekkadus ss s
bygning tsiekkadus ss s, goahte d, viesso s, huonaj huodnah-; svære ~er stuorra huodnaha
bygsel (sum) ednamlájggo jg
byks (gjøre et ~) snjulltjit; (om bl.a. hare, frosk) sasskam; (hoppe ~) sasskat sk
bykse snjulltjit, tjiellit (l'l); (~ om flere el. fl.ggr.) tjællot l; (med samlede bein, om hare etc.) sasskat sk
byll náres nárrás-, náránis ss s; (~ som vokser) jiesska sk
bylt buduk budug-; (sammenrullet ~) gurppe rp, skurppo rp
bymenneske stádaulmusj -ulmutj-
byrd (ætt) máddo tt; av høy ~ allamáttok allamáttog- attr. allamáttok
byrdefull låssåt låssåd- attr. låsså, låssis (s's); et ~t ansvar låsså åvdåsvásstádus
byrde noade; bære tunge ~r låsså nådijt guoddet; (~ el. belastning for noen) fámmba mb; (til ~) noaden, vájvven; (legge ~r på noen) noadodit
byrå dåjmadahka g
byråkrat háldadiddje
by stáda; bo i en ~ stádan årrot
byttehandel lådnomoasestibme m
bytte s. 1 (det å ~) lånudibme m, lånudallam; godt ~ buorre lånudibme; ta noe i ~(i stedet for noe) válldet sadjáj; få i ~ sadjáj oadtjot; (skift, ombytte) målsudis ss s; ta nå med deg ~ (ekstra klær) vállduda målsudisájt maŋen; 2(noe som er erobret) vuojtto jt; krigs~ doarrovuojtto; (~, om dyr) bivddo vd, (om vilt, pelsdyr) návdde vd; (rikt ~) sálaj sállah-; tyvene delte ~t mellom seg suollaga juogadin suolludagáv gaskasa; (slå ned på et ~ om fugl) biksat vs, (om ørn, rovfugl) tjuolastit
bytte v. 1(~ noe med noen, ~ mot noe) lådnot n; ~ ting diŋgajt lådnot; ~ mot mel jáfoj lådnot; (~ med hverandre) lånudit; (~ med hverandre fl.ggr.)lånudallat l; 2(skifte, ~ om) målssot ls; (fl.ggr. el. fl.ting) målsudit; (skifte el. ~ til andre klær, kle seg om) målsudit; (~ el. skifte i all hast) målsudasstet st; (i hast ~ el. skifte til andre klær, kle seg om i all hast)målsudasstet st; (bli ~t, ~s) målsoduvvat v; 3(fordele) juohket g, juogadit
byttevare lånudis ss s
bytting (i folketroen) lånudis ss s
bærbar (~ PC) giehta-PCa
bærbusk muorjjebiesta -biesstag-
bære 1(holde oppe); guoddet tt; vi bar tunge bører guottijma låsså nådijt; komme ~nde(på noe) boahtet guotte; (~ i all hast el. et lite stykke) guoddelit; (~ fl.ggr. el. drive på å ~ el. ~ på noe)guottadit; (~ fram og tilbake el. i flere omganger)guottáldit, ~ ved muorajt guottáldit; (få til å ~, la ~) guottedit; (bli båret) guottedallat l (+ill.); (som ~r bra, om båt etc.) guoddel attr. guoddelis; (noe å ~ med) guottádahka g;(det å ~, bæring) guottos guoddus-, lang vei å ~ guhka guottos; (en som ~r noe) guodde; (~ fram) guoddet tt, buktet vt*; (~gods, saker og ting som må ~s) guoddámuhá; (~ frukt) sjattojt guoddet, vaddet el. sjaddadit; (~, la vokse) sjaddadit; jord som ~r torner og tistler ednam mij tjiesskislánjátjijt ja tistelijt sjaddat; (~ over med) guottadit gieddisvuodajn; vi får ~ over med dem guottadit sijáv gierddisvuodajn; 2(tåle trykket) lågŋånit, guoddet tt, gierddat rd; det var bare så vidt båten bar jurra de vanntsaj lågŋånijma; isen bar ikke jiegŋa ittjij guotte; (~ over med) gierddat rd; ~ over med hverandre gierddat nubbe nuppev el. liehket nubbe nubáj gierddisin; 3refl. ~ seg at dåmadit, dahkat g, dahkadit; hvordan skal en ~ seg at med dette? majt galggá dájna dahkat?; hvordan skal man ~ seg at for å få visum gåktu galggá visumav oadtjot; (~ seg at som en galning) skadjat j, bierigin dahkadit
bæreband (i ryggsekk) valás vallas-
bærebjelke vuolos vuollus-; (i overført betydning) tjårgge rg
bæregods guoddámuhá pl.
bærekonstruksjon (i gamme el. lavvo) ådnåris s ss
bærekraftig guoddel attr. guoddelis; nanos nannus- attr. nanos
bærer s. guodde; tradisjons~ dáhpeguodde
bær muorjje rj; (umoden ~) báhtjálahka g, gárggamuorjje rj; (plukke, sanke ~) muorjjit
bærplukker (person) muorjjetjoagge, muorjjár, (molte~) láddár, (tytte~) jåggŋår; (redskap) muorjjetjoakkán
bærskog muorjjemiehttse hts
bæsj bajkka jk; (løs ~) slåhtjo tj, slåtjos slåhtjus-
bæsje bajkket jk, bajkatjit
bøddel bievvil
bølge bárro r; ~ne slo mot stranda báro gáddáj dåjddin; (~ etter båt, og fisk som vaker) dilmma lm; (lage ringer el. ~r i vann) dilmmadit; (~, om vann) vábbulit, vábbálasstet st; (~t, om f.eks. hår) bárvak bárvag- attr. bárvak el. bárvagis; (falle i ~r, om hår) bárvadit
bølgedemper bárrovájdudahka g
bølgekam bárrogoabrre br
bølgekraft bárrofábmo m
bølgetopp bárrogiera -gierrag-
bønnebok råhkålvisgirjásj -girjátj-
bønnemøte rågos råhkus-
bønnerop råhkålvistjuorvas -tjuorvvas-
bønnested rågosbájkke jk
bønnfalletr. råhkådallat l, vájnnodit; ~ Hærren Hærráv råhkådallat; (tigge) ánodit; en som ~r råhkådalle (l'l), ánodiddje
bønnhøre gullat råhkålvisájt
bønn råhkålvis ss s, råhkålibme m; (stille ~) sjávoråhkålvis ss s; under stille ~ sjávo råhkådaládijn; (andakt) rågos råhkus-; (~ om f.eks. hjelp)vájnnodus ss s; (~ om tilgivelse) ándagisádnom; (holde ~) råhkådallat l
bør (seilvind) bårjådahka g
bør noade; bære tunge ~er låsså nådijt guoddet; (ta på seg ei ~)nådudit, noadodit; de tok på seg hver sin ~ nådudin guhtik noadev; (sette ei rygg~ på et menneske) noadodit; gå uten ~ guoron vádtset
børse birsso
børsekolbe birssostuohkke hk
børseladning skoahtta ht*
børseskudd birssoskoahtta ht*
børste s. (tann~ o.l.) skuorun, (hår~ o.l.) børssta rst
børste v. (skrubbe) skuorrot r; ~ tennene bánijt skuorrot; (~ av seg) sjavnnjet nj
bøte (lappe) duoggŋat gŋ; (~ garn) tjiktet vt, (~ i hast el. litt) tjivtestit; (rette på, gi vederlag) mákset vs, buoredit, njuolggit; ~ med livet hekkajn mákset; (betale i bot) sáhkov mákset
bøtelegge sáhkkudit; (bli bøtelagt) sáhkkudallat l
bøtenål gehpa b
bøtte skiello l; vann~ tjáhtjeskiello
bøttevis skieloj dievajt
bøydadv. såddjot; (~ på midten) biktjot; (i ~ stilling el. tilstand)moalkkot; (med ~ hode) guvnnjot
bøyd såjo attr.; (~ av naturen) såjok såjog- attr. såjogis; gávak gávag- attr. gávak; (~ oppover, nese, skitupp etc.) gavvar (v'v) attr. gavvaris (v'v); (~, passelig ~, om skiemne) bivtjok bivtjog- attr. bivtjogis; (~, med en form som en pukkel) tjånek tjåneg- attr. tjånegis el. tjågŋek tjågŋeg- attr. tjågŋegis; (stå ~ over noe) guggŋahit; (~ over noe) guggŋot adv.; (en som er framoverbøyd, med hodet ~ ned) guvnnje vnj; (gå el. sitte framoverbøyd, med hodet ~) guvnnjahit, guvnnjot vnj; (sitte med ~ hode og sture) gumssjahit el gumssahit
bøyelig såddjel attr. såddjelis; såjådahkes såjådahkká(s)- attr. såjådahkes; (smidig) másjkuk másjkug- attr. másjkugis; másjket másjked- attr. mássjkis; mássjket mássjked- attr. mássjkedis; (myk om lær, tre o.l.) suohpe b attr. suobes; (om materiale) dávŋas dávŋŋas- attr. dávŋas; (bli ~) másjkudit; dávŋŋot vŋ
bøye s. bådja j, gårvudahka g
bøye v. såjådit; (~s) såjåduvvat v; (~ seg, bøyes, la seg ~) sådjåt j; (~ seg litt) sådjålit; (få til å ~) såjådahttet ht; (~ av veien) svahkkat hk; (~ av el. unna) svahkadit,svahkastit, gávvat v; du ~r ikke av for noen dån i geŋga diehti svahkasta; (~ el. presse ned) niejddet jd*; (~ seg over, ned) guggŋidit; (~ seg framover, med nedbøyd hode) gåbbmidit; (~ seg ned, over) guggŋidit; (~ hodet) guvnjádit; ~ seg med ansiktet mot jorden) guvnjádit muohto vuolus; (~ kne for) buolvvedit; la oss ~ oss for ham buolvvedup suv åvdån;(~ knær) buolvajt såjådit el. buolvaj nali luojttádit; (~ seg, føye seg etter noen) vuollánit; (~ ski) tjiktet vt, (i hast, litt) tjivtestit; (få el. la ~, drive el. holde på å ~)moalkodit kaus., frekv.; (~ bakover, ~ en ski på midten slik at det blir en større bue) biktjot vtj; (~ seg bakover, slik at magen el. brystet står ut) bivtjadit; (plutselig ~ seg bakover, slik at magen el. brystet står ut) bivtjedit; (gjøre en bøy)moalkkot lk; (få en kraftig el skarp bøy) roaŋŋkot ŋk
bøyningsendelse såjådimgætjos -gehtjus-
bøyningsform såjådimhábme m
bøyningslære såjådimoahppa hp*
bøyningsmønster såjådimvuohke g
bøyningsparadigme såjådimvuohke g
bøyning sådjo j, såjådus ss s, såjådibme m; sliegge kk; ~ av ord báhkosåjdibme m; (skarp og nesten vinkelrett ~) roaŋŋke ŋk; (jevn ~) gávva v
bøy sådjo j, gávva v; (~ el. krumning på ski, båtkjøl, fremre bøyde del på kniv)tjibma m; (~ midt på en ski) roavve (v'v) vv; (~ el. bøyning, S-formet)moalkke lk; (gjøre en ~)moalkkot lk; (gjenstand med skarp ~)roaŋŋke ŋk; (få en kraftig el. skarp ~) roaŋŋkot ŋk
både sihke, tjabu; både... oggoappátjagá... ja, sihke... ja; både med tall og bokstavergoappátjagáj tállaj ja bokstávaj; ~ Gud og mammon goappátjijt, Jubmelav ja mammonav; han er ~ god og streng sån le buorre, valla sujna le aj moarre; han kan både redde og ødelegge sån máhttá gádjot ja biejsstet
båk el. båke (sjømerke som viser leia) stábbá pp
bål dållå l, sajijdållå l; tenne et ~ dålåv dahkat; brenne ~ dållit (l'l); plassen rundt ~et dållågádde tt; sitte rundt ~et dållågátten el. sajijdållågátten tjåhkudallat
bålplass dållåsadje j
bånd bádde tt; (~ til samekofte rundt midjen) avve v; (bredt ~) avudis ss s; (~, noe å binde med) tjanás tjadnas-;bundet, i ~ tjadnasin; (noe å binde med el. på) tjanástahka g;(~ som man binder teltduken til stengene med) bissjem; (avsluttende ~ i et belte) tsavekbádde tt; (vevd ~ til å skjørte opp kofte o.l. med) gehtsambádde tt; (~ med sikksakk- el. plukkmønster) viŋgok viŋgog-, viŋgokbádde tt; (~ til å binde fast pakning med) gárkas gárkkas-; (renne opp et ~) suohppot hp
båndvev snjissjkom; veve el. flette med ~ snjissjkot sj
båre (bæreredskap) guottádahka g, guottáldahka g, guoddemláhtjo tj, (leie) láhtjo tj; (likkiste) lihtte ht
båre (bølge) bárro r; (~ etter båt) dilmma lm
bås básse s
båteier vanntsaniehkke hk
båtfolkpl. vanntsaniehke
båtførerbevis vanntsavuoddjeduodastus ss s
båtfører vanntsavuoddje
båthvelv goalvva lv
båtkavle (stokk for å dra en båt på over land) dielle l
båtkjøl gielas giellas-; mielgas mielggas-; (~ i fremre del av båten) biksa vs; (bøy el. krumning på båtkjøl, fremre bøyde del på ~, slede)tjibma m
båtkvelv goalvva lv
båtmannskap vanntsagádtse tts
båtmotor vanntsamotåvrrå vr
båtripe rijppi jp, bárda bárddag-
båtskyss vanntsasáhtto ht
båtslipp slijppa jp
båtstake (for elvebåter) tjuojmma jm
båtstø stárffo rf
båtstøtte vanntsatsagge kk
båt vanntsa nts, vanás vadnas-
båtvett vanntsadájddo jd