Norsk-lulesamisk Ordbok   av   Anders Kintel . . . . . . .  Copyright © 2012 Sámediggi Sametinget

Dersom du har merknader eller forslag på ord som kan suppleres, kan du sende en e-post til denne adressen: lulesamisk.ordbok@samediggi.no

Tips om hvordan søke på ord Først velger du bokstaven du vil søke under og trykk "Ctrl" og "F", og en søkeboks vil komme til syne.

Eksempel Hvis du ønsker å søke hva ordet "ihtet" betyr på norsk: Velg bokstaven "I" og klikk Ctrl og F > skriv deretter søkeordet "ihtet" i boksen, og du får en norsk oversettelse. Du slipper nå å skrolle deg nedover skjermen.

NB: Dette er en foreløpig versjon med inkonsistent formatering. En korrekt formatert versjon kommer senere.


Norsk Lulesamisk
sabbat sábbát sábbád-
sabbatsreise sábbátmanno n
sabotasje sabotássja (s'sj) ssj
safari safári
saft sáffta ft
sage sáhkkut, ságut; (~ og hogge ved) muorrit (r'r); (~ tvers av, horn, grein etc.) nállat l
sagmugg ságmoahtta ht*
sagn (folke~) båvva v; det går ~ om disse hendingene ennå vilá subtsastuvvá daj birra; komme på ~ og legende sáhkan sjaddat
sag sáhka g
sagstol ságståvllå vl
sak ássje (s'sj) ssj; (~ som har betydning for hele samfunnet) sebrudakássje el. ássje mij guosská sebrudahkaj; dette blir deres ~ sjaddus ietjada ássjen; drive ~digguhit; knytte til en ~ ássjájduhttet ht (s'sj); (ting) diŋŋga ŋg; (ord som brukes som betegning for en ~ hvis navn man ikke straks kommer i hug el. vil bruke) áhta d
sakfører (advokat) ássjejådediddje (s'sj)
sakførsel ássjejådedibme m (s'sj)
sakke (på farten, bli treg) njoahtsot ts; (~ etter, akterut) báhtset ts
sakkunnskap ássjediehto d
sakkyndig ássjedåbdde (s'sj), ássjediehtte (s'sj)
saklitteratur ássjegirjálasjvuohta d (s'sj)
sakprosa ássjeprosá (s'sj)
sakrament sakramænnta nt*
sakristi sakristija
saksbehandler ássjegiehtadalle (s'sj, l'l)
saksbehandling ássjegiehtadallam (s'sj); ~småte ássjegiehtadallamvuohke g
saksdokument ássjepáhper -páhppár- (s'sj)
saksfelt ássjesuorgge rg (s'sj)
saksforberedelse ássjegárvedibme m (s'sj)
saksframlegger ássjeåvdediddje (s'sj)
saksframlegging ássjeåvdedibme m (s'sj)
saksfremstilling ássjetjielggidus ss s (s'sj)
saksgang ássjemannulahka g (s'sj)
saksliste ássjelissta st (s'sj)
saksomkostninger ássjegålo (s'sj)
saksområde ássjesuorgge rg (s'sj)
saksordfører ássjejådediddje (s'sj); (i plenumsmøter) ássjeåvdediddje (s'sj)
sakspapir ássjepáhper -páhppár- (s'sj)
saksrelevant ássjájguoskavasj ttj; ~ kompetanse ássjájguoskavasj máhtudahka
saks skárjjá rj (brukes vanligvis i pl.); har du ei ~ le gus dujna skárjá
saksutredning ássjetjielggidus ss s (s'sj)
saksøke ássjev vuolgadit
saksøker ássjevuolgadiddje
saksøkt (den saksøkte) ássjevásstediddje
sakte suojmma, nuolet; (~ og rolig) loajttot, loajtoj; kjøre ~ suojmma vuodjet; gå med ~ fart suojmma mannat; klokken går for ~ kloahkka manná ilá nuolet; gå ~ og rolig, steg for steg loajtoj vádtset; gå ~ om klokkemaŋedit; ~ av suojmmot jm; gå el. røre seg ~ og famlende i mørketjåssat s (3.p.sg tjoassá); få noe til å gå ~renuoledit
saktmodighet libbogisvuohta d; låjesvuohta d
SAKTMODIG libbogis ss s; (stillfaren) loabdde bd attr. loabdes; (snill) lådje j attr. låjes; adv. libbogisát, låjet
salat saláhtta ht
sale (~ av, om kløvdyr) luojttet jt
salg oases oassás-; salgs- oases-; ~et går strykende oassásijn manná huj buoragit; til ~s oasen, multer til ~s láttaga oasen; (billigsalg) álbesvuobddem; (utsalg) vuobddem, vuobddemus ss s; berede for ~ vuobddemij gárvedit; skjorter til ~s skirto vuobddemussaj; gevinst av ~ vuojtto vuobddemis
salgsfisk oasesguolle l
salgsgjenstand oasesgálvvo lv
salgskampanje oasesratjástibme m
salgspris vuobddemhadde tt
salgsprodukt oasesgálvvo lv, oasesbuvta -buktag-
salgsutstilling vuobddemvuosádus ss s, oasesvuosádus ss s
salgsvare oasesgálvvo lv; som ~ oasesgálvvon
salgsverdi vuobddemhadde tt, vuobddemárvvo rv
salgsvirke oasesmuorra r
saliggjørende sálukdahkke
salighet sálukvuohta d
saligprisning sálugin sárnnom; sáluksárnnom
salig sáluk sálug- attr. sálugis
sal ladnja nj, huonaj huodnah-
salmebok sálmmagirjje rj
salme sálmma lm; Salmenes bok Sálmajgirjje rj
salmesang sálmmalávllom
salmevers sálmmaværssa rs*; lære ~ på skolen skåvlån sálmmaversajt oahppat
salte sálltit; ~ litt, drysse litt salt på el. i sálltistit, måddjit; grav~ gibmasálltit
saltfisk sállteguolle l
saltflaske (av tæger) sálltetjåhke g
saltkjøtt sálltebierggo rg
saltlake sálltelåhka g
saltmat sálltebiebbmo bm
salt sállte lt; når ~et mister sin kraft gå sállte bájnos massá; (~ i smaken) sáltes sálltá(s)- attr. sáltes; denne er altfor ~ dát la ilá sáltes; først skal man spise noe som er ~ og så ... vuostak sálltáv bårråt ja de ...; (uten ~) sáltedibme m attr. sáltedis; (tilsette ~) sálltit; (lett~et) måjå-, lett~et fisk måjåguolle
saltsild sálltesilldá ld
saltsmak sálltenjadda tt; (med lite ~, utvannet)såjdde jd attr. såjdes
saltstein sálltegiergge rg
saltvann sálltetjáhtje tj; (sjøvann) sjevva v
saltvannsfisk nuorreguolle l
salvev. vuojddat jd
salve vuojdas vuojddas-
samarbeid aktisasjbarggo rg; i ~ med aktisattjat
samarbeide aktisattjat barggat, aktan barggat
samarbeidsavtale aktisasjbarggosjiehtadus ss s
samarbeidsevne aktisasjbarggomáhtukvuohta d
samarbeidsform aktisasjbarggovuohke g
samarbeidspartner aktisasjbarggoguojmme jm
samarbeidsutvalg aktisasjbarggonammadus ss s
samarbeidsvilje aktisasjbarggomiella l
samboer guojmme jm el. guojmmeårro (r'r), årromguojmme jm
sameby (reindriftsområde) tjiellde ld, (i nordligere områder) tjærro r
samedrakt gáppte pt el. gábdde bd; kle på seg en ~ gápptáj tjágŋat; ~ uten belte sjoavnjogáppte pt; (~ av beredt reinskinn)sválltjá ltj;(stoff til ~) gápptás; gábdás gábddás-; person kledd i ~ gáptegis ss s; (band el. belte til ~) avve v; (bredt belte) avudis ss s; (barm, plass el. åpning som finnes i en ~ ovenfor beltet) buogŋa ŋ; (midtstykke, ryggdelen på ~) tjårgge rg; (mellomlegg i skuldersømmen på ~; bord, pynt, dekor på ~) sádjá j; (bord, kantband i ~) buttas buddas-; (overkant, kantbord på ~) badjelbuttas -buddas-;(kantband nederst på en ~) lissto st; (nederste kant av ~) hielmme lm; (krage på ~, pels o.l.) goahkka hk*
samefolket sáme álmmuk; ~s dag sámij álmmukbiejvve jv; ~s sang sámij álmmuklávla -lávllag- el. álmmuklávlla vl
sameie aktisasjåbmudahka g
samekofte gáppte pt el. gábdde bd; kle på seg ~ gápptáj tjágŋat; ~ uten belte sjoavnjogáppte pt; (~ av beredt reinskinn)sválltjá ltj;(stoff til ~) gápptás; gábdás gábddás-; person kledd i ~, person som bruker samekofta ofte, koftekledd person gáptegis ss s; (band el. belte til ~) avve v; (bredt belte) avudis ss s; (barm, plass el. åpning som finnes i en ~ ovenfor beltet) buogŋa ŋ; (midtstykke, ryggdelen på ~) tjårgge rg; (mellomlegg i skuldersømmen på ~; bord, pynt, dekor på ~) sádjá j; (bord, kantband i ~) buttas buddas-; (overkant, kantbord på ~) badjelbuttas -buddas-; (kantband nederst på samekofta) lissto st; (nederste kant av ~) hielmme lm; (krage på ~, pels o.l.) goahkka hk*
samekonferanse samekonferánssa ns
Sameland Sábme m, sámeednam
sameleir sámesijdda j
samelov sámeláhka g
samelue gahper; (pull på ~) váppse ps; (topp på ~) tjuhppa hp;(kileformet tøystykke el. del på ~) årdde rd; (kant i ~) hålbbe lb
samemanntallet sáme jienastuslåhko g
samerett sámeriektá
samerettsutvalg sámeriektájuogos -juohkus-
samerådet sameráde
same sábme m; ~r og nordmenn sáme ja látte (dáttja); leve som ~ sábmen viessot; (såvel) ~ som nordmann) sábmek láddek; ~nes nasjonaldag sámij álmmukbiejvve jv; nomadiserende ~ jåhttesábme m; ikke-same dádtja ttj
sametelt låvdagoahte d, goahte d; (mindre ~) tjubuk tjubug-; (~ med buestenger) ådnårisgoahte d; plassen omkring ~et goahteguorra r
Sameting sámedigge kk; ~ets valgmanntall Sámedikke jienastuslåhko
sametingsparti sámediggebelludahka g
sametingspresident sámedikkepresidænnta nt*
sametingsrepresentant sámedikkeájras -ájrras-
sametingsråd sámedikkeráde
sametingsvalg sámediggeválgga lg
samferdsel jåhtulahka g, jåhtålus ss s
samferdselsdepartement jåhtulakdepartemænnta nt*
samfunnsborger sebrudakviesát -viesád-
samfunnsdeltakelse sebrudakoassálasstem
samfunnsdeltaker sebrudakoassálasste; de er aktive ~e sij li dåjmalasj sebrudakoassálasste
samfunn sebrudahka g; siebrre br; i stor~et stuorsebrudagán, en som engasjerer seg i ~et sebrudakberustiddje; (~ i trosbekjennelsen) siebrrevuohta d; (fellesskap) aktisasjvuohta d
samfunnsendring sebrudakrievddadibme m, sebrudakrievddam
samfunnsengasjement sebrudakberustibme m
samfunnsengasjert sebrudakberustiddje
samfunnsfaglig sebrudakfágalasj ttj
samfunnsfag sebrudakfáhka g
samfunnsforhold sebrudakvidjura, sebrudakdille l
samfunnsinteresse sebrudakberustibme m
samfunnskunnskap sebrudakdiehto d
samfunnslag SEBRUDAKdásse s
samfunnsliv sebrudakiellem
samfunnslære SEBRUDAKoahppa hp*
samfunnsnivå SEBRUDAKdásse s
samfunnsområde sebrudaksuorgge rg
samfunnsspørsmål SEBRUDAKássje (s'sj) ssj
samfunnssyn sebrudakvuojnno jn
samfunnstjeneste sebrudakdievnastus ss s
samfunnsutvikling sebrudakåvddånibme m
SAMFUNNSVITENSKAPELIG SEBRUDAKDIEDALASJ TTJ; adv. sEBRUDAKDIEDALAttjat
samfunnsvitenskap sebrudakdieda -diehtag-
samfunnsviter SEBRUDAKdiehtte
samhandle avtastallat l; ved å ~ med andre avtastaládijn iehtjádij
samhold (som én el ett) aktavuohta d; (enighet) semasvuohta d, avtamielakvuohta d; (fellesskap) aktisasjvuohta d
samifisere sámájduhttet ht; (bli samifisert) sámájduvvat v
samisk 1(som hører til samisk) sáme attr.;sábme m; ~e barnehager sáme mánájgárde; 2(språk) sámegiella l, sábme m; ~ er beslektet med finsk sámegiella ja suomagiella libá berajgiela; oversette fra ~ til norsk sámes dárruj jårggålit; tolke til ~ sábmáj dålkkut; presten prekte på ~ báhppa sárnnedij sábmáj; snakke ~ sámástit; han sluttet å snakke ~ i voksen alder hiejtij sámástimes ållesjattugin; (~ som fag) sámegiella l; (~ opplæring) sámegielåhpadus ss s; 3(~ person) sábme m; det ~e folk sáme el. sámeálmmuk -álmmug-; (ikke ~ befolkning) látte, (menn) dáttja, (kvinner) rivggo; (ikke ~ person) láddelasj ttj, (mann) dádtja ttj, (kvinne) rivggo vg
samiskhet sámevuohta d
samiskspråklig sámegielak -gielag- attr. -gielak
samiskstalende sámegielak -gielag- attr. -gielak
samkvem aktijvuohta d, sæbrástallam; (ha (selskapelig) ~ med) sæbrástallat l +kom.; få til å ~ hverandre semadit
samle (~ sammen, opp) tjoahkkit; ~ skatter dávverijt tjoahkkit; begynne å ~ tjoahkkigoahtet d; (~ inn, ta vare på) tjoahkkit, vuorkkit; (~ inn, opp, sammen i en fart) tjoahkkistit; (~, plukke sammen)tjoagget kk; ~ penger rudájt tjoagget; (~, plukke sammen i en fart)tjoaggelit; (noen som ~r inn noe)tjoahkkár; (~ forråd av noe)duksit; (~ never) biessit (s's); (~ riehppe) riehppit; (~ røsslyng) liggit; refl.(~s, ~ seg) tjåhkanit, (om flere el. den ene etter den andre) tjåhkanaddat; (hope seg opp) tjoaggut; (~s el. flokke seg rundt noe) girmmat rm, girmmodit
samlebegrep tjoahkkebáhko g, tjoahkkemoallánahkko, tjoahkkebuojkuldahka g
samlebetegnelse tjoahkkenamma m
samleie (ligge med noen, ha ~ med) vellahit; (ha ~, elske) iehttset hts*
samlekarakter tjoahkkekarakterra r
samlers. tjoahkkár, tjoagge
samle- tjoahkke-
samlet tjoahken; vi er ~ her mij lip tjoahken dánna; (som er ~, og ikke delt) tjoahkke-; adv. tjoahkkáj
samling 1(møte) tjåhkanibme m; kurs~ kurssatjåhkanibme m; 2(kristelig møte) biedna n;(stor~, kristelig sammenkomst, større enn biedna) tjåhkalvis ss s;(holde ~, gå på ~ el. kristelig møte) bieddnit; 3(noe som er samlet, forråd) vuorkká rk, tjoakkáldahka g; bok~ girjjevuorkká; gjenstands~ dávvervuorkká; det var den største ~ av runebommer dat lij stuorámus stuorámus tjoakkÁldahka goabddájs; (noe som er samlet sammen, sum) tjoahkke; novelle~ novællatjoahkke (l'l)
samlingsdeltaker tjåhkalvisguosse (s's) ss
samlingsfolk tjåhkalvisálmmuk -álmmug-
samlingsgjest tjåhkalvisguosse (s's) ss, biednaguosse (s's) ss
samlingsplass tjåhkanimsadje j
samlingssted tjåhkanimsadje j
samlingsstund tjåhkanimbåddå tt
samlingstall tjoahkketálla (l'l) ll; (~ for ti) lågegis
samliv aktanviessom, aktisasjiellem
samlivsform aktanviessomvuohke g, aktisasjiellemvuohke g
sammen (dra el. trekke ~)tjoahkkájgiesset s*; (legge el. sette ~) tjoahkkájbiedjat j, aktij biedjat; (til ~) tjoahkkáj; (samle ~)tjoagget kk, tjoahkkit; (samle ~ i hast)tjoaggelit; (komme ~) tjåhkanit, (komme ~, om flere el. den ene etter den andre) tjåhkanaddat; (~ med)siegen,sæhkájpp., adv.; hvem var du ~ med? gen siegen lidji?; hvem ble du ~ med? gen sæhkáj sjaddi?; (~, om hverandre) sæhkálakkoj; la dem vokse ~ til høsten kommer sjaddusa sæhkálakkoj gitta tjuohppamájggáj; (~ med, i lag) aktan; ~ med deg dujna aktan; være ~, henge i hop liehket aktan; være til ~ (med hverandre)sæbrástallat l; (holde ~ (med tjoahken) anodit; (knytte ~) tjadnat aktij, avtastahttet ht; (slå ~) avtastahttet ht; (slå seg ~ med)sæbrrat br* +ill.; (alle ~) gájka, gájkdivna; (alt ~) gájkka, gájkdivna; (kople ~) sjåpkadit, sjåptjadit; (sette el. føye ~ kant mot kant, med snøre, teger, vidjer, pinne o.l., både om hardt og mykt materiale) gårråt r; (sette ~ ved å spikre) duorudit; (klappe ~) sloahkkat hk; (klappe ~, om felle) báhttsat hts; (være ~ med noen)rádnastallat l; (trekke seg ~, krympe seg) sågŋåt ŋ; adv. tjoahkkáj
sammenblandes masstat st; flokkene ble sammenblandet ællo mastij; (om flere) mastadit
sammenblanding mastadis ss s, mastadibme m, segadus ss s, segadibme m, sægodus ss s; (krysning) massta st
sammenbrettet máhttsot adv.; máhtso attr.
sammendrag tjoahkkájgæsos -gessus-
sammenfallende aktisasj ttj, sæmmi; ~ interesser aktisasj berustime
sammenfatning tjoahkkájgæsos -gessus-, tjoahkkájgiessem
sammenfatte tjoahkkájgiesset s*; en ~nde framstilling tjoahkkájgiesedum åvddånbuktem
sammenfelling sjåpkadibme m, sjoappka pk*
sammenfuge lávggit, (fl.ggr.) lávgadit
sammenføres aktánit
sammenføye (forene) aktidit; ~s aktiduvvat v; (kople) sjåpkadit, sjoappkat pk*; (føye sammen kant mot kant, med snøre, teger, vidjer, pinne o.l., både om hardt og mykt materiale) gårråt r
sammenføying sjoappka pk*, sjoapptja ptj*
sammenheng aktijvuohta d, gasskavuohta d;(~ i en sak) vijor vidjur-; Dette kan ha ~ med ... soajttá dassta boahtá gå ...; adv. (med flyt og ~) duolla; lese med flyt og ~ duolla låhkåt
sammenhengende avtatraják -rajág- attr. -raják; ~ tekst avtatraják tæksta; (uten opphold, i ett)adv. avtatrajes, ájddagin; hvis man arbeider ~, da blir man ferdigjus avtatrajes barggá, de gærggá;du må gå i ett hele veien viertti ájddagin vádtset; (på rad, etter hverandre) maŋŋálakkoj
sammenholde buohtastahttet ht
sammenhuket adv. tjuvvot (v'v)
sammenkalle gåhttjot htj; ~ til et møte gåhttjot tjåhkanibmáj
sammenkalling (tjåhkanim)gåhttjom
sammenklemt tjáhkkot adv.; sitte tett ~ tjáhkkot tjåhkkåhit; (komprimert, sammenklemt lagvis) tjasstidum; en ~ eske tjasstidum æssko; bli ~ tjasstasit, tjastijdit; (bli klemt, presset sammen) dæbttjasit
sammenkomst tjåhkanibme m, æjvvalibme m; en festlig ~ hávsskes æjvvalibme;(samling, religiøst møte) biedna n, tjåhkalvis ss s
sammenkrøkt lubttsot adv.; (legge seg ~)lubttsat ts;(ligge ~ mot marka for å skjule seg) lubttsahit; (legge seg ~mot marka) lubttsidit; (sitte ~ for å skjule seg) labmahit; (~ med hodet ned) labbmot adv.
sammenkrøpet jåddnot adv.; (sitte el. ligge ~, være ~)jåddnåhit; (sitte ~ og småfryse) huhttahit; sitte ~ jåddnot tjåhkkåhit el. jåddnåhit
sammenligne buohtastahttet ht(fork. bs.), buohtastallat l; bli ~t med buohtastahteduvvat v
sammenligning buohtastahttem
sammenpakket tjáhkkot adv.; stå ~ (som sild i (en) tønne) tjáhkkot tjuodtjot; bli ~ (lagvis) tjasstasit, tjastijdit; bli ~ snø tsævvot v; ~ snø tsievve v
sammenpresset tjasstidum; (bli ~) tjasstasit, tjastijdit
sammenrullet (noe som er ~) goabrre br, gurppe rp, giesas giessas-; adv. goabrrot; ~ skinnbunt náhkkegurppe rp
sammensatt tjoahkkájbiejadum, sjåpkadum; (~e ord) sjoappkabáhko g; ord som 'fagbok' og 'barnhage' er ~e ord bágo degu 'fáhkagirje' ja 'mánájgárdde' li sjoappkabágo; (mangesidig) moattebelak -belag- attr. -belak
sammensetning 1tjoahkkájbiedjam, tjoahkkáj biedjat;2(sammensatte ord) sjoappkabáhko g, sjåpkadibme m; ord som 'fagbok' og 'barnhage' er ~er bágo degu 'fáhkagirje' ja 'mánájgárdde' li sjoappkabágo
sammenslutning aktidus ss s
sammenslåing avtastahttem
sammensmelting mastadis ss s, mastadibme m
sammenstimlet giemssen; (rundt noe el. noen) adv. girmmot
sammenstimling (tett klynge el. ~ av folk)giemsse ms, almasjvehka g; (stimle seg sammen)gæmssárasstet st
sammensurium sægodus ss s, tjoahkkájsegadibme m, ålles måjvve
sammensverge lihtudallat l, suolet rádudallat
sammensvergelse lihtudallam; gjøre en ~ lihtudallat l, suolet rádudallat
sammensvoren lihtudalle (l'l)
sammentreff 1(tilfeldig møte) dejvadibme m; 2(det å inntreffe på samme tid) dáhpádus ss s, soajtádahka g
sammentrengt adv. tjáhkkot, råtjegit; (trangt) nággásit; flyktningene lever ~ i flyktningleirer báhtariddje årru tjáhkkot báhtariddjijårruhijn; adj. råtjek råtjeg- attr. råtjegis; attr. råtjo; et ~ referat råtjegis referáhtta ht; ~ parti av en dal råhtje tj
samme sæmmi el. sæbbmi; akta vt; de åt alle av samme fat sij bårrin gájka avtat gáres; en og (den) ~ akta ja sæmmi; ~ dag sæmmi biejve; på ~ måte sæmmiláhkájel. sæbbmiláhkáj adv.;~, en og ~ avtagasj; ett og ~ avtajt; det er ~ hvor jeg spiser avtajt gånnå dal båråstav; danga, ~ dag som han kom så dro han til skogs danga biejve gå bådij, de manáj mæhttsáj; han fant den i den ~ kjelleren hvor han tidligere hadde lett gávnaj danga tjællárin gånnå lij åvddåla åhtsåm; av ~ årsak (med ~ ærend) kom hun til oss datga oares bådij mijá lusi; det ~ menneske sa... datga ulmusj javlaj...; han holdt på med (gjorde) det ~ davga gisjkadij; ~, det ~ avtagattjat adv.; når du gjør det ~ som den du kritiserer gå iesj dagá avtagattjat gå sån gev lájttala; (~ slags) avtalágásj -lágátj- attr. avtalágásj; den/det ~ (som omtales)dahtak pron.; det ~ løfte var til alle dahtak jáhtto lij gájkajda; ~ hva el. hvemvájku(ofte forkortet som vájk), vajk mij; (det el.den ~)dahtak pron.; det ~ løfte var til alle dahtak jáhtto lij gájkajda; med det ~ dalága, vallak; i ~ øyeblikk sæmmi båttå
samordne aktidit; ~t aktisasj; ~t lønnsoppgjør aktisasj bálkkásjiehtadus
samordning aktidibme m
samproduksjon aktanbuvtadibme m
samrøre sægodus ss s
samråd rádudallam; (i ~ med) aktijrádálattjat, avtajrádij, aktij rádij
samrå rádudallat l, rádodit, rádudit; ~ med hverandre gaskanisá rádudallat; (være ~dd om) avtan mielan
sams (bli ~) senadit, semadit; (få til å bli ~) semadit; (bli ~med noen, ty seg til noen) sebmat m
samsending aktisasjsátta -sáddag-
samstemme (erklære seg enig) guorrasit
samstemmig aktisasj ttj; adv. aktisasattjat, avtajn njálmijn
samstemmighet aktisasjvuohta d
samstundes avta bále, sæmmi båttå
samsvar (i ~ med) milta pp.; i ~ med reglene njuolgadusáj milta; i ~ med kravene gájbbádusáj milta; i ~ med godkjenning av staten gåktu stáhtta miedet
samsvare (passe) hiehpat b; ~nde syn sæmmi el. muodugasj vuojnno
samtales. ságastallam, ságastibme m; nødvendige ~r dárbulasj ságastallama; (innlede til en ~) álggusit
samtalestund ságastallambåddå tt
samtale v. ságastit, ságastallat l; de (to) samtalte hele dagen ságastalájga gætjo biejvev; under ~n ságastattijn, ságastaládijn; begynne å ~ om ságastallagoahtet d; bli samtalt om ságastaláduvvat v
samt duodden, ja vil duodden
samtid ájgge jg, ájgegávdda vd, ájggásasj ttj; i sin ~ ájgenis; han kjente til dette fra sin egen ~ sån diedij dav ietjas ájges; ~en foraktet henne ájgenis el. ájgegávdanis sån álbeduváj; Ibsen og hans ~Ibsen ja suv ájggásattja; han var en ~ av Wiklund sån lij ájggásasj Wiklundajn
samtidig 1(som faller sammen i tid) avta bále, sæmmi bále, sæmmi båttå, avtabuohta; begivenhetene var nesten ~e dáhpádusá lidjin vargga sæmmi bále; de to kom ~ såj bådijga avta bále; prøv ikke å si flere ting ~ ale moadda ássje avta bále tjielggi; redd, men ~ glad ballám, valla sæmmi båttå ávon; 2(som hører til samme tid) ájggásasj; han var en ~ av Isak Saba sån lij ájggásasj Isak Sabajn; blant sine ~e ietjas ájggásattjaj gaskan
samtlige divna; ~ gikk ut divna mannin ålgus
samtykke s. miededibme m, guorrasibme m, loahpe b; gi ~ miededimev vaddet el. miededit; gi skriftlig ~ miededimev tjállet; med rettens~ dikke el. riektá miededimijn
samtykke v. miededit, guorrasit (+ill.), loabev vaddet el. oadtjot
samvittighet oamedåbddo bd
samvittighetsfange oamedåbdofáŋŋga ŋg
samvittighetsnag oamedåbdo muode; gi ~ muodástuhttet ht; få ~ muodástuvvat v
samværsform sæbrástallamvuohke g
samvær sæbrástallam; (kameratslig ~) rádnastallam
sandal sandálla l
sandbakke sáttojdievvá v; (bratt åpen ~, ofte ved elv) mielle (l'l) ll
sandbanke gárggo rg, (sáttoj)njuorra r
sanddyne sáttojdievástahka g
sandflyndre sáttok sáttog- (platichthys flesus, Limanda limanda)
sandgrunne (sáttoj)njuorra r
sandjord sáttojednam
sandkasse sáttojkássa (s's) ss
sandkorn sáttojtjalmme lm
sandlo jullur (charadrius hiaticula)
sandpapir sáddupáhper -páhppár-
sand sáttoj sáddu-; grov ~ tjievrra vr,rájrre jr; strø ~ sáddit
sandstrand stráddu, bratt ~ viettar vieddar-; langgrunn ~ sáttojfiervvá rv
sandsvale dermusj dermutj- (RIPARIA RIPARIA)
sandørken sáttoj(åjdå)miehttse hts
sangbar lávlodahtte; melodien må være ~ tjuojalvis viertti liehket lávlodahtte; som gir bedre ~het mij buoret lávllomav
sangbok lávllomgirjje rj
sanger lávllo; liten spurvefugl vitsur
sangkonkurranse lávllomgilpos -gilppus-
sangkor lávllomkåvrrå vr
sang lávla lávllag-, lávlla vl, lávludis ss s; (klage el. sørge~) ármme rm; (det å synge) lávllom
sanglerke vitsur, gieddeurjjá rj (ALAUDA ARVENSIS)
sangstjerne lávllomtjiehppe hp
sangsvane snjuktja vtj (cygnus cygnus)
sanke (sammen) tjoahkkit; ~ sammen det som er blitt til overs (om mat) tjoahkkit árudisájt el. bátsidisájt; ~ sauer sávtsajt tjoahkkit; (om bl.a. poteter, men ikke om bær) doahpot b; (~ bær, frukt)tjoagget kk, muorjjit; (~ ugress) rássit (s's)
sanker tjoahkkár; fangstmenn og ~e væjddára ja tjoahkkára
sanndru duodalasj ttj, duohtahoalle (l'l), mij sáddnáv sárnnu; ~e hjerte duodalasj vájmo
sannelig adv. sáddnán, duodaj; ~ sier jeg dere sáddnan didjij javlav; jeg vet ~ ikke mån iv duodaj diede
sanne sáddnut
sannferdig sádnes sáddná- attr. sádnes, duodalasj ttj; han er alltid ~ sån agev sáddnáv hoallá; denne historien er ~ dát subtsas le sádnes
sannhet sádnesvuohta d; (det som er sant) sádnes sáddná-;duohtavuohta d; duohta d; et ~ens ord sádnesvuoda báhko; si ~en sáddnáv hållat; i ~ sáddnán, duodaj; hele og fulle ~ ålles duohtavuohta
sann sádnes sáddná- attr. sádnes; duohta d; duodalasj ttj; det er ikke sant ij la dat sádnes; snakke ~ sáddnáv hållat; jeg forteller det som er sant duodav el. sáddnáv mån subtsastav; én ~ Gud ájnna duohta Jubmel; en ~ fortelling duodalasj subtsas; adv. duohta d, duodalattjat
sannsynlig (til å tro på)jáhkedahtte pred.; en ~ forklaring tjielggidus le jáhkedahtte; (som en kan vente seg) vuordedahtte
sannsynliggjøre jáhkedahttet ht
sannsynligvis adv. jáhkedahtte, árvvedahtte
sans 1 dájddo jd, mielos miellus-, berustibme m; kritisk ~ lájttális dájddo; ha ~ for musikk liehket musihkkaj mielos el. berustibme musihkas; 2 dåbdudahka g: fem ~er vihtta dåbdudagá; 3være fra ~ og samling mielajs liehket; komme til ~ og samling almajda boahtet el. gahttjat
sarkasme delbastibme m, delbas el. dielbesbáhko g
sarkastisk bilkálasj ttj attr. bilkális; (være ~) delbastit
satan sáhtán
satellitt satelihtta ht
satellitt satelihtta ht
satire satijrra jr
satse (prioritere) vuorodit, viejedit, (fremme) åvdedit
satsingsområde (geografisk) doajmmaguovllo vl; (tiltakstype) åvdedimsuorgge rg, doajmmatjærdda rd*, doajmmasuorgge rg
satsing åvdedibme m; (prioritering) vuorodibme m, viejedus ss s
sats mierre r, máksomierre r, dásse s
sauebukk vierttsa rts
saueflokk sávttsaællo l
saueham sávtsahábme m; i ~ sávtsahámen
sauekjøtt sávtsabierggo rg
sauekve (innhegning for sauer) sávttsagådje j
sauelam sávttsalibba pp
saueskinn sávtsanáhkke hk; (et beredt ~ med ull) ráffe (f'f) ff
saueskinnsfell roavggo vg
sauesopp sávttsaguoppar -guobbar- (Albatrellus ovinus)
saueull sávtsahullo (l'l) ll
sau sávttsa vts (Ovis aries); ung~ ca. 1 år guppar gubbar-; ~ som ikke er el. blir drektig rådno n; (smale, småfe, særlig ~) gåhkes gåhkkå-
saus buonjustahka g
savn (det å kjenne lengsel etter noe el. noen) åhtsålibme m, vádja j
savne 1(mangle) åhtsålit; hun ~t moren iednes åhtsålij; (~s, bli ~t) åhtsåluvvat v; 2(oppdage at en har mistet noe, at noe er borte)gádulmahttet ht; hun ~t pengeboka gádulmahtij bursav
scene (i betydningen f.eks. spilleplassen på et teater) siedna n
scooterkjelke gevlas gævllas-, gevlasgieris -gierris-
scooterslede gevlas gævllas-, gevlasgieris -gierris-
score (sparke ballen i mål) bállov mållaj tjievtjasit; han ~t to mål i første omgang sån tjievtjastij bállov guokti mållaj vuostasj vuoron
se 1(oppfatte med øyet) vuojnnet jn; se godt vuojnnet buoragit; jeg ser en fuglvuojnáv låttev; dere får nå se vuojnitjihpit dij; mens de så på sijá vuojnedijn; (se så vidt, i forbifarten) vuojnestit; (uten å se) vuojnek; (som ser godt, har gode øyne) tjalmálasj ttj; (som ser godt på avstand, skarpsynt) tjalmmis; (som ser bedre) tjalmmisabbo pp attr. tjalmmisap; du som ser bedre dån guhti la tjalmmisabbo; (bli seende)tjalmájduvvat v; 2(rette blikket mot, stirre, kikke) gæhttjat htj*, guovllat vl; ge (kortform av gehtja); se ut gjennom vinduet gæhttjat ålgus vinndekrájge; (se el. titte som snarest) gehtjastit; se hitgehtjasta diehki; (se etter, om barn) gehtjastit, gehtjastallat l;se etter ungene gehtjasta mánájt; (se på, betrakte) gehtjadit; (se innom en) guovlastit; (kikke el. se ved å skygge for sola med hånden, kikke el. se gjennom et hull, mellom folk etc.) slieŋadit; (se etter fangst, bytte i garn, snare o.l.) oahppat hp*(1.p.sg.pres. åhpav), (ikke sett etter, om garn, snare) åhpak åhpag- attr. åhpak; (se til, påse) bærrájgæhttjat htj*; (se ned på)álbedit; (se ut, synes) vuojnnut,(frittstående i en setning; det synes som om, det ser ut som om)vuojnnu;(se ut som, som frittstående inf. i setninger) vuojnnet jn,det ser ut som han kommervuojnnet boahtá; (sees, se hverandre igjen)vuojnnalit; som ikke kan sees vuojnedihke; (late som å se, ved nekt.) vuojnnen dahkat, han lot som om han ikke så det ittjij vuojnnen dagá; la meg el. oss se gæhttju; la oss nå se gæhttjup dal ájn; 3(erfare); vi får se hvordan det går vuojnitjip gåktu manná; der ser du hvordan det går de vuojná gåktu manná; slik vi ser det er ikke kravet godkjent mijá mielas ij le gájbbádus dåhkkidum; 4(se, øyne, forstå sitt beste) tjuovgadit; de ser ikke noe (forstår ikke sitt beste) sij e tjuovgada
sedvane (árbbe)dáhpe b; gammel ~ dålusj dáhpe
seer gæhttje; rasende ~e ringte etter tv-programmet suhttam gæhttje riŋŋgujin tv-prográmma maŋŋela
seg ietjas; av ~ selv ietjastis; han satt for ~ selv tjåhkkåhij aktu allasis; de kjøpte en bil til ~ selv oasstin bijlav allasisá;for ~sierra attr. adj., adv.; flytte hver for ~jåhtet guhtik sierra; koke for ~ vuossjat sierra; ~ imellomgaskasa dual., pl.; like ~ godt soapptsot pts; sette ~ til rette tjåhkkidit; gå ~ en tur váttsatjit; stikke ~ tjuokkudit, vaske ~ basádit; (~ selv) ietjas; (til ~ selv) allasis; (til ~ selv, om to) allasiská; (til ~ selv, om fl.) allasisá, de kjøpte en bil til ~selv allasisá bijlav oasstin; (fra, av ~ selv, i ~ selv) ietjastis; (fra, av ~ selv, dual.) ietjastiska; (fra, av ~ selv, pl.) ietjastisá; (med ~ selv) ietjajnis; (med ~ selv, dual.) ietjajniska; (med ~ selv, pl.) ietjajnisá
segl (forsegling) sinidahka g; bryte ~et sinidagáv doadjet; sette ~ for sinidahttet ht
segl bårjås bårjjås-
segne ravggat vg, slábmat m; (~ el. falle sammen og sovne av, gjerne om en beruset person) båkkedit; (~ og dø) gåhppedit, jábbmot ravggat
segregasjon ieredibme m, ærádis ss s
segregere ieredit
seide (hellig stein) siejdde jd
seierherre vuojtte; ~ ved et valg válggavuojtte
seierskrone vuojtokråvnnå vn
seierspris vuojtobálkká lk
seierssang vuojtolávla -lávllag-
seier vuojtto jt, vuojttem; vidnik vidnig-; jeg har vunnet, ~en er min! mån lev vuojttám, vuojtto le muv!; ~ens dag, ~sdag vuojttema biejvve; ta ~en på forskudd, glede seg for tidlig vuojtástallat l
seifiske sájddeguollim
seig (hard og ~) tjavdes tjavddás- attr. tjavdes; (om materiale) dávŋas dávŋŋas- attr. dávŋas; bli ~ dávŋŋot vŋ; (hard og ~) tjalos tjallus-; tjalok tjalog- attr. tjalogis; bli hard og ~ tjavddot vd; bli hard og ~ tjallot l; ~ person tjalok tjalog-
seigarn sájddeviermme rm
seilas bårjåstibme m
seilbrett bårjåsvedur
seil bårjås bårjjås-;få vind i ~ene biekkajt oadtjot
seilbåt bårjåsvanntsa nts, bårjåsvanás -vadnas-
seile bårjåstit; ~ sin vei bårjjånit
seiling bårjåstibme m
seilvind bårjådahka g
seimølje sájddemulljo lj
sein 1 (langsom) nuolle l attr. nuoles; et ~t arbeid nuoles barggo; (treg, ~ i vendingen) njoahtse ts attr. njoatses; (være ~) nuolástallat l; adv. nuolet; arbeide ~t barggat nuolet; klokka går for ~t kloahkko manná ilá nuolet; 2(som lar vente på seg);det å bli ~ maŋŋunibme m; (~ el. ~t på, om tid)maŋŋe; ~t på høstenmaŋŋetjavtja; potetene er ~e i år dan jage sjaddi maŋŋe beruna; (komme for ~t) maŋedit, boahtet maŋŋet; kommealtfor ~t boahtet ilá maŋŋet;(Bli ~, være ~t ute, komme for ~t til) maŋŋunit; adv.(til ~t på dagen, kvelden)våke til ~t på kvelden maŋus gåhtset; 3(langt framskreden); i ~ jernalder maŋep ruovddeájge; ~e kvelden maŋŋeiehket -iehked-
seindrektighet nuolesvuohta d
seindrektig nuolle l attr. nuoles; gjøre en ~ nuollen dahkat
seinere 1 (langsommere) nuolep nuolebu- attr. nuolep; adv. nuolebut;2(den ~, som kommer etter) maŋep maŋebu- attr. maŋep; ~ slekter maŋep buolva;adv. (~, om tid) maŋŋel(a), maŋebut; tre år ~ gålmmå jage maŋŋela; ~ den samme kvelden maŋebut dan iehkeda; vi (to) møtes ~ på dagen æjvvalin maŋebut el. maŋŋela; ikke ~ enn ij maŋebut gå; kom ~ boade maŋŋela, du får disse ~ oattjo dajt maŋŋela; (til ~, om tid)maŋŋelij; legg den igjen til ~ guode dav maŋŋelij; (litt ~ enn) maŋŋelasj ttj; (~, om en stund) dássten; i de ~ (seneste) år dáj maŋemus jagij
seinest 1 (mest langsomme) nuolemus ss s; adv. nuolemusát; han var den ~e til å løpe sån lij nuolemus viegatjit el. viegaj nuolemusát;2(den ~e, om tid etc.) maŋemus ss s; den ~e uka dán maŋemus vahko; i de ~e år dáj maŋemus jagij; (~, siste) vásse (s's) attr., ~e vinteren vásse dálve;adv. (~, om tid) maŋemusát; ~ 1. mai maŋemusát moarmesmáno 1, biejve, ij maŋebut gå moarmesmáno 1. biejve
seinhøstes maŋŋetjaktja vtj
seinmiddelalder maŋŋegasskaájgge jg
seinsommer maŋŋegiesse s, tjaktjagiesse s
seire vuojttet jt
sei sájdde jd (Pollachius virens); (stor~) sláhkek sláhkeg-; (små~, mort) muotsek muotseg-; ~stim sájddebierggá rg
seistim sájddebierggá rg
sekk vuossa (s's) ss; pakke ~en vuossav tsåggåt; (liten ~) lávkka vk; (~ til å oppbevare matvarer i) diello l; (~ som sennegresset danner rundt foten i en kommag)loabme m; (strie~) hårssåvuossa (s's) ss el. hårsså rs
sekretariat dåjmadahka g; ~sleder dåjmadakoajvve jv
sekret vuotjos vuohtjus-; utsondre ~ sájveldit
sekretær tjálle (l'l)
seks 1(grunntall) guhtta d; av ~ gudás; til ~ guhttaj; (~ ganger) guhtti; 2(samlingstall, om personer) gudás guhttas-; (~ dyr) guhttagis ss s
seksdel gudádis ss s
seksdobbel(t) gudágerdak -gerdag- attr. -gerdak; adv. gudágærddáj
seksdoble gudágerdagahttet ht
sekser 1 gudák gudág-; ~en på laget spilte godt gudák lij tjiehppe tjievtjatjit; ta~en (buss el. trikk nummer seks) tjuovo gudágav; 2(deltaker som blir nummer seks) gudát gudád-; 3(tallkarakter) guhtta d; få en ~ i samisk oadtjot guhtta sámegielan; 4(gruppe på seks, f.eks. seks utespillere) gudás guhttas-
sekshundre guhttatjuohte d; jeg gav (betalte) ~ for den máksiv guhttatjuode dassta; de solgte den for ~ vuobddin dav gudátjuohtáj
seksjonsleder åssudakjådediddje
seksjon åssudahka g; fag~ fáhkaåssudahka
sekskantet gudátjiegak -tjiegag-
sekstall gudátálla (l'l) ll
seksten 1(grunntall) lågenanguhtta d; 2(samlingstall, om personer) lågenangudás -guhttas-
sekstende (ordenstall) lågenangudát -gudád-; fra den ~ lågenangudádis
sekstenåring lågenangudájagák -jagág-
sekstenårs lågenangudájahkásasj ttj
seksti 1(grunntall) guhttalåhke g; ~sju år gammel gietjavlåkgietja jage vuoras; 2(ordenstall)~ende guhttalågåt el. gudátlågåt; ~sjuende guhttalåkgiehttjit; 3(~ personer) guhttalåges; ~åtte personer guhttalåkgávtses -gáktsás-
seksualitet seksualitehtta ht
seksualundervisning seksualaåhpadibme m
seksuell seksualalasj; stå i forhold til, ha ~ forbindelse bielmmadit; (seksuelt overgrep) råhtsatjibme m; (begå seksuelt overgrep) råhtsatjit; adv. seksualalattjat
seksårig (som varer i seks år) gudájahkásasj ttj; (som er seks år gammel) gudájagák -jagág- attr. -jagák; en ~ jente gudájagák næjttso
seksåring gudájagák -jagág-
seksårs gudájahkásasj ttj
sektor suorgge rg
sekundant sekunndánnda nd
sekund sekunnda nd
sekvens sekvænssa ns*
sele (bog~ av skinn som ligger inntil bakre del av halsen) gæsás, pl. gæssása; bukse~ silla l
seletøy gæsás gæssás-
selger vuobdde; kjøper og ~ oasste ja vuobdde; bil~ bijllavuobdde
selge vuobddet bd; ~ noe billig álbet vuobddet, de solgte den for firehundre kroner sij vuobddin dav nieljetjuohtáj; (~ fl.ting el. fl.ggr.) vuobdadit, (~s) vuobdeduvvat v
seljefløyte bitjudahka g
selje sállja lj (salix caprea)
sellerirot sellerijruohttsa hts
selleri sellerija
sel nuorjjo rj (Phocidae)
selskap 1(omgang, samvær) sæbrástallam,rádnastallam; for ~s skyld sæbrástallama diehti,rádnastallama diehti; han viser seg ofte i ~ med henne sån álu sujna rádnastallá; (kamerat) ráddna dn, hunden er til stor ~ for meg bena le munji buorre ráddnan; 2 (sammenkomst, festlig lag) jugálvis ss s, ávvudallam; bli invitert i bursdags~ bivddiduvvat riegádimbiejvveávvudallamij; 3(følge) fárro r; hvem hadde du som ~ guhti lij fáron; med (i en gruppe el. selskap) siegen pp.,med (i selskap med)sæhkájpp., adv.; gi seg i ~med sehkanit, sæbrrat br; 4(foretak) vidnudahka g; underliggende ~ vuollásasj vidnudahka; aksje~ oasosvidnudahka; (forening) siebrre br; bibel~ rámátsiebrre; musikk~ musihkkasiebrre br
selskapssyk (rastløs) oahttjá attr. oahttjás
selskinn nuorjonáhkke hk, nuorjudahka g; veske av ~ nuorjudakvuossa (s's) ss
seltarm nuorjotjoalle l
selvangivelse værrodiedádus ss s
selvbebreidelse (det å bebreide seg selv) ietjas gájgodit; hun ~t seg selv ietjas gájgodij
selvbeherskelse mássjelisvuohta d
selvberging iesjbierggim
selvbestemmelse iesjmierredibme m
selvbilde iesjgåvvå v, iesjdåbddo bd
selvbiografi iellemmujttalus ss s
selvdisiplin mássjelisvuohta d
selverkjennelse iesjdåbddo bd; rett ~ rievtes iesjdåbddo
selvfinansiering iesjruhtadibme m; prosjektet er selvfinansierende prosjækta l iesjruhtadim doajmma
selvfornektelse iesjvuornnom, iesjgielldem el. iesjgielldemus ss s
selvforsakelse iesjvuornnom, iesjgielldem el. iesjgielldemus ss s
selvforståelse iesjdåbddo bd
selvfølelse iesjdåbddo bd
selvfølge diehttelisvuohta d
selvfølgelig diehttelis, diedon; ~ er du flink diehttelis le dån smidá
selvfølgelighet diehttelisvuohta d
selvgod (være ~) oajvástallat l
selvhevdelse ietjastallam, iesjgieresvuohta d
selvisk (være ~) ietjastallat l
selviskhet ietjastallam
selvmedlidenhet ietjas suttalussjat sj
selvmord iesjsårmmim; ta sitt eget liv ietjas sårmmit el. oajttet
selvrådende iesjráddijiddje, iesjrádálasj ttj
selvråderett iesjmierredibme m
selvrådighet iesjrádukvuohta d
selvrådig iesjráduk -rádug- attr. -ráduk; iesjrádálasj ttj; adv. iesjrádugit, iesjrádálattjat; være egen og ~ liehket iesjåjvak ja iesjráduk
selvsagt diehttelis, viertti má
selv selv- iesj-; iesj pl. ietja; jeg ~ mån iesj; vi ~ mij ietja; (settes foran subjektet i en setning, opptrer forsterkende) iehtja; du må ~ dra iehtja dån hæhttu mannat; (meg ~) ietjam el. iehtjam; hos meg ~ ietjam lunna; (deg ~), meld deg ~ på kurset diededa ietjat kurssaj; (seg ~) ietjas; ta vare på seg ~ietjas huksat; (til seg ~, til det normale) almajda, komme til seg ~ (bli normal) almajda boahtet; (~ om) vájku(ofte forkortet som vájk); juska, juska vil; ihka; jeg drar ~ om du frarår manáv mån vájku biehto; ~ om det ikke er et menneske ihka ij la ulmusj; (for seg ~ =ensom)aktu allasis; (til meg ~) allasim, jeg kjøpte nye sko til meg ~ oasstiv allasim ådå skuovajt; (til deg ~) allasit, til nistemat for deg ~ allasit niessten; (til seg ~) allasis, den var til seg ~ dat lij allasis; (til oss ~) dual. pl. allasimme; (til dere ~) dual., pl. allasihtte, kjøp mat til dere ~ oasstit biebmojt allasihte; (til seg ~, om to) allasiska, mat til seg ~ allasiska biebbmon; (til seg ~, om flere) allasisá, de kjøpte en bil til seg ~ allasisá bijlav oasstin; (i, hos meg ~) ietjanim; (i, hos deg ~) ietjanit; (i, hos seg ~) ietjanis; (i, hos dere ~) ietjanihtte; (fra, av meg ~) ietjastim; (fra, av deg ~) ietjastit; (fra, av seg ~, i seg ~) ietjastis; (fra, av oss ~,dual., pl.) ietjastimme; (fra, av dere ~, dual., pl.) ietjastihtte; (fra, av seg ~, dual.) ietjastiska; (fra, av seg ~, pl.) ietjastisá; (med meg ~) ietjajnim; (med deg ~) ietjajnit; (med seg ~) ietjajnis; (med oss ~,dual., pl.) ietjajnimme; (med dere ~, dual., pl.) ietjajnihtte; (med seg ~, dual.) ietjajniska; (med seg ~, pl.) ietjajnisá; det sier seg ~ (innlysende) dav dal juohkkahasj dádjat; (av seg ~, etter eget påfunn) iesjmujtolis
selvstendighet iesjrádálasjvuohta d; luojvvo jv
selvstendig iesjrádálasj ttj, iesjráddijiddje, sierra; adv. iesjrádálattjat; to ~e mennesker guokta sierra ulmutja
selvtilfredshet iesjdudálasjvuohta d
selvtillit iesjluohtádus ss s; gi mot og ~bavrrit
selvvalgt iesjválljiduvvam; luojvoj (gen.pl. el. akk.pl. med poss.suff.); fritt, etter egen vilje, frivillig, selvvalgt luojvojdis (3.p.sg.)
semantikk semantihkka hk
semantisk semantihkalasj ttj, semantalasj ttj
sement semænnta nt*
semester jahkebielle l, semester
semifinale semifinálla l
semikolon tsiehkestjuogga kk
seminar seminárra r
semje semasvuohta d, semalasjvuohta d; få til en ~ semadit
sen 1 (langsom) nuolle l attr. nuoles; et ~t arbeid nuoles barggo; (treg, ~ i vendingen) njoahtse ts attr. njoatses; (være ~) nuolástallat l; adv. nuolet; arbeide ~t barggat nuolet; klokka går for ~t kloahkko manná ilá nuolet; 2(som lar vente på seg);det å bli ~ maŋŋunibme m; (~ el. ~t på, om tid)maŋŋe; ~t på høstenmaŋŋetjavtja; potetene er ~e i år dan jage sjaddi maŋŋe beruna; (komme for ~t) maŋedit, boahtet maŋŋet; kommealtfor ~t boahtet ilá maŋŋet;(Bli ~, være ~t ute, komme for ~t til) maŋŋunit; adv.(til ~t på dagen, kvelden)våke til ~t på kvelden maŋus gåhtset; 3(langt framskreden); i ~ jernalder maŋep ruovddeájge; ~e kvelden maŋŋeiehket -iehked-
sende (~ i vei, ut el. bort)rádjat j; (fl. el. fl.ggr.) rájadit; (~ ifra seg, om levende el. overnaturlige vesener) rádjat j, (fl. el. fl.ggr.) rájadit; (~ til hverandre) rájadit; (~ gjennom radio, tv, internett)sáddit; (~ varer, gods, post)sáddit; (bli sendt) rájaduvvat v, (~s el. bli sendt til) rájadallat l +ill.;noe el. noen som er sendt rájadus ss s; (~ noe tilbake) máhtsadit
sendebrev rájadusgirjje rj
sendebud sáhkaguodde, rájadus ss s
sendemann rájadus ss s, rájadusålmåj -ålmmå-; (predikant) rájadussárnnediddje
sendereise rájadusmanno n
sendetid sáddimájgge jg
sending (fortrinnsvis varer, post, gods etc.) sáttak sáttag-; (fortrinnsvis radio, tv, internett)sátta sáddag-, dagens radio~ udnásj rádiosátta; i begynnelsen av ~en sáddaga álgon
sendrektighet nuolesvuohta d
sendrektig nuolle l attr. nuoles; gjøre en ~ nuollen dahkat
sene(tråds)bunt suodnasváhttjo htj
senefeste suodnatjagár -tjahkar-
seneknute jarre r
senekrampe suodnagæsádahka g
senere 1 (langsommere) nuolep nuolebu- attr. nuolep; adv. nuolebut;2(den ~, som kommer etter) maŋep maŋebu- attr. maŋep; ~ slekter maŋep buolva;adv. (~, om tid) maŋŋel(a), maŋebut; tre år ~ gålmmå jage maŋŋela; ~ den samme kvelden maŋebut dan iehkeda; vi (to) møtes ~ på dagen æjvvalin maŋebut el. maŋŋela; ikke ~ enn ij maŋebut gå; kom ~ boade maŋŋela, du får disse ~ oattjo dajt maŋŋela; (til ~, om tid)maŋŋelij; legg den igjen til ~ guode dav maŋŋelij; (litt ~ enn, noe ~) maŋŋelasj ttj; (~, om en stund) dássten; i de ~ (seneste) år dáj maŋemus jagij
senespinning suodnabånos -bådnus-
senest 1 (mest langsomme) nuolemus ss s; adv. nuolemusát; han var den ~e til å løpe sån lij nuolemus viegatjit el. viegaj nuolemusát;2(den ~e, om tid etc.) maŋemus ss s; den ~e uka dán maŋemus vahko; i de ~e år dáj maŋemus jagij; (~, siste) vásse (s's) attr., ~e vinteren vásse dálve;adv. (~, om tid) maŋemusát; ~ 1. mai maŋemusát moarmesmáno 1, biejve, ij maŋebut gå moarmesmáno 1. biejve
senestrekk suodnagæsádahka g; ~ i nakken ginálgæsádahka g
sene suodna n; rygg~savos savvus- el. savossuodna n; ruvtjos ruvttjus- el. ruvtjossuodna; den tykkeste og kraftigste ~n hos dyr (på baksiden av bakbeinet) gielda gielldag- el. gieldagis ss s; (strekksene, tynneste senen hos dyr (på framsiden av beinet) ánjes ádnjas-; (helsene, sene på bakfoten av et dyr; brukes ikke som senetråd) gadtsasuodna n
senetråd suodna n; det å spinne ~ suodnabånos -bådnus-
seng(e)klær pl. oadádagá, látjádagá
sengebotn sæŋŋgavuodo
sengekant sæŋŋgarabdda bd
sengeklær pl. oadádagá, látjádagá
sengelektyre sæŋŋgalåhkåmus ss s
sengeoverkast sæŋŋgagåbtjås -gåbttjås-
sengeteppe sæŋŋgagåbtjås -gåbttjås-
sengetid oaddámmuddo tt
sengetøy pl. oadádagá, látjádagá
seng sæŋŋga ŋg*; hun kledde av seg og gikk til ~s sån nuoladij ja sæŋŋgaj suoŋaj; under ~a seŋga vuolen; ved ~a seŋga guoran; du finner den ved ~a gávna dån dav seŋga guoran; (tett ved el. inntil ~a) sæŋŋgaguoran; vi stod ved ~a tjuottjojma sæŋŋgaguoran; (~ for ektepar) gállasjláhtjo tj
senhøstes maŋŋetjaktja vtj
senildement (person) hoavkke vk; hoavkát hoavkád-; (bli ~) hoavkkánit
senil hoavkke vk attr. hoavkes; hoavkát hoavkád-; (bli ~ el. ~dement) hoavkkánit
senilitet hoavkkánibme m
senke (la, få til å synke) vuodjodit; ~ en båt vantsav vuodjodit; (~s) vuodjoduvvat v; (~ i et hull, grav ol.) luojttet jt; (~, gjøre lavere) vuoledit tr., ~ prisen hattev vuoledit, ~ temperaturen temperatuvrav vuoledit; ~ kravene til eksamen vuoledit gájbbadusájt el. vuorddemusájt eksábmaj; (~ litt) vuoledasstet st; (~ seg over, om f.eks. mørket) loavddet vd; mørket ~r seg over byen sjievnnjet loavddá stádav; (~ vannstanden) tsoahkodit; (~ under vann)addjit; (~ farten) suojmmot jm, nuoledit
senkning (det å senke noe) vuodjodibme m, luojttem; (~ i terrenget)liehke g (ill. læhkáj); (~ i terrenget, rund men ikke vid)gåhpe b; (~ i midten av en dal) sliegge kk; (bred ~ mellom fjelltopper, over tregrensen) láhko g
senmiddelalder maŋŋegasskaájgge jg
sennegress suojnne jn (Carex aquatilis el. Carex vesicaria); tjukk ring av sammenrullet ~ suojnnevierra r; (legge ~ i kommager) dállit (l'l); (mengden av ~ man legger inn i en kommage) dállas; (skjære ~) suojnnit; sted der det vokser suojnne suojnnálahka g
sennep senáhppa hp
sennepsfrø senáhppagårnne rn
sennepskorn senáhppagårnne rn
sensitiv hielle (l'l) attr. hielles (l'l)
sensommer maŋŋegiesse s, tjaktjagiesse s
sensor sensor
sensurere sensurerit
sensur sensuvrra vr
senter guovdásj guovdátj-, guovdásjbájkke jk; kjøpe~ oasesguovdásj -guovdátj-; byen er et ~ i området stáda le guovdásjbájkke dan guovlon; livskraftige sentra nanos guovdásjbájke
Senterpartiet guovdásjbelludahka g
sentralbank rijkabánŋka ŋk
sentralbord telefåvnnåguovdásj -guovdátj-, resepsjåvnnå vn
sentral guovdásj guovdátj-; guovdálasj ttj; telefon~ telefåvnnåguovdásj -guovdátj-; (som står ~t el. hører til i sentrum, om virksomhet)guovdásj guovdátj-; de står ~t i virksomheten sij li guovdátjin dåjman el. dåjma guovdátjin; (som ligger ~t til el. i sentrum) guovdástahka g; huset ligger ~t til goahte le guovdástagán; ~e områder guovdásj guovlo; ~t spørsmål (tema) guovdásj el. guovdálasj ássje; ~e verdier guovdálasj árvo; (viktig)ájnas ájnnas- attr. ájnas; ~ person ájnas ulmusj; adv. guovdálattjat; saken vurderes ~t og lokalt ássje árvustaláduvvá guovdálattjat ja bájkálattjat
sentralisere guovdustit
sentralisering guovdustibme m
sentrere debatten har vært sentrert om tekniske spørsmål ságastallamin li teknihkalasj ássje læhkám guovdátjin
sentrifugering bivtasbåtjos -båhtjus-
sentrum 1(midtpunkt i sirkel o.l., i midten) guovdda vd, guovda guovddag-; finne ~ i sirkelen gávnnat guovddagav gievlen; (som noe el. noen kretser rundt) jålådahka g; 2(midtsted) guovdástahka g, guovddo vd; i ~ av byen stáda guovdástagán; 3(viktig sted, senter)guovdásj guovdátj-, guovdásjbájkke jk, guovdálasj ttj; (som står sentralt el. i ~, om en virksomhet) guovdátjin; byen er et ~ for oljevirksomheten stáda le guovdátjin el. guovdásjbájkke ulljodåjman
sentrumsparti guovddabelludahka g
sentrumsregjering guovddaráddidus ss s
separasjon sirádibme m, sierranibme m
separat sierra attr. adj., adv.
separatutstilling sierravuosádus ss s
separere sieradit; (bli separert) sirádit, sierranit
september ragátmánno n
serie rájddo jd; -serie -rájddo jd; foredrags~ lågådallamrájddo; ~kamp i fotball rájddotjiektjam
seriøs duodalasj ttj; de fleste er ~e deltakere ienemus oasse le duodalasj oassálasste; (mere ~) duodalabbo pp attr. duodalap; (mest ~) duodalamos duodalabmus- attr. duodalamos; adv. duodalattjat; (mere ~t) duodalappot; (mest ~t) duodalabmusit
seriøsitet duodalasjvuohta d
sersjant (befal) sersjánnta nt
sertifikat vuodjemkårttå rt
servere guossodit (s's) tr; ~ kaffe og mat guossodit káfajn ja biebmujn; (bli servert,~s) guossoduvvat v, båråduvvat v (med kom.); det ble servert kaffe guossoduvájma káfajn; ~s med kokte poteter båråduvvá vuossjadum berunij
servering guossodibme m; (bespisning) biebbmo bm; når begynner ~en (av mat)? goasse le biebbmo?; han ble nektet ~ (av mat) ittjij biebmojt oattjo; de (to) ble nektet ~ (av drikke) såj ejga besa juhkat
serveringsbrett svijlla jl
service dievnastus ss s; (som handlingsnomen) dievnastibme m
serviceinnstilt dievnastusmielak -mielag-
servicemann dievnastiddje
servicetiltak dievnastusdoajmma jm*
serviett serviæhtta ht*
servitør dievnastiddje
sesjon sesjåvnnå vn
sesong ájgge jg, gávdda vd
sesongarbeid gávddabarggo rg
seter giesseåroj -årruh-
setergråurt sválanjuovtjav -njuoktjam- (Gnaphalium norvegicum)
setermjelt sávttsarásse s (Astragalus alpinus)
sete sæhtta ht*; skyv ~t bak sjáhtjala sehtav maŋŋus
setning gárgadis ss s; fullstendig ~ ålles gárgadis; sideordnet~ jæbddásasj gárgadis; underordnet ~ vuollásasj gárgadis
setningsledd gárgadisoasse s
setningslære gárgadisoahppa hp*
setningstilsvar gárgadisvássta -vásstag-
setningstype gárgadistjærdda rd*
sett (i ett kjør el. ~, om det å snakke) avtatnjálmes adv.
sette 1 (plassere) biedjat j; ~ maten på bordet biedjat biebmojt bævddáj; ~ på sin plass sadjásis biedjat; (~ til å) biedjat j, ~ til å skrive biedjat tjálátjit; (~ ifra seg i hast el. midlertidig) biedjalit; (~s, bli satt til å) biejadallat l, biejaduvvat v; (få til å ~) biejadit, biejadahttet ht; (~ el. legge igjen) guodet; (~ el. plassere noe lengre bort) dåppedit, dåbedit, duoppedit, miehtjedit; (~ noe litt nærmere hit) dáppedasstet st; (~ noe litt lengre bort) duoppedasstet st; (~ i rekke el. høyde) bårddot rd; (~ opp, henge) gatsostit; ~ opp en plakat plakáhtav gatsostit; (~ opp, reise) tsieggit; (~ opp, et telt o.l.) tsaggat kk tr.; ~ opp en lavvo låvdagoadev tsaggat; (~ opp i rettstående stilling)tsæggot kk; (~ seg fast, f.eks. i veggen)tsiekkedit intr., den satte seg fast i veggen veggaj tsiekkedij;(~ seg) tjåhkkidit; ~ seg til bords tjåhkkidit bævddáj; (~ seg ned litt el. for en stund) tjåhkkidasstet st; (få noen til å ~ seg ned) tjåhkkidahttet ht; (~ seg inn i, bli kjent med) oahpásmuvvat v +ill.; (sette noe fast) dabrijdahttet ht, dæhppodit; (~ ut et garn) suohppit, (fl.) suohppot hp; (~ ut garn el. bruk) jåttådit; (~ baken i været)tjujnnit; (~ ned farten) nuoledit; (~ ned, redusere, om pris) vuoledit; (~ ned litt, redusere litt, om pris) vuoledasstet st; (~s tilbake, bli igjen) bátsádallat l; (~ el. skyte knopper el. skudd) urbbat rb; ~ navnet sitt under noe tjálestit namás; 2(begynne brått); (~ på sprang) viehkkát; (~ i å le) tjajmmagoahtet d; (~ i gang) álgget lg; (~ i gang med å arbeide) barggát; (~ i gang å skrive) tjállát; (~ seg til motverge) vuosstálasstet st
settepotet sádjoberun
sevje álos állus-; ~ som samles mellom barken og veden, så at det løyper njalle l
sevjetid njalle l, njalleájgge jg, njallemuddo tt
shorts ånibåvsåtja
sidebein hiertikdákte vt
side bielle l, sijddo jd; han kom fra den ~n som er imot elva bådij jågå bieles; kom på den her ~n boade dán bælláj; se på ~ fem gehtja vidát bielen; (~ el. kant av noe) rabdabielle l, rabddabællá (l'l), han kastet seg til ~n tjiellij rabddabælláj; kikke til ~n gehtjastit sijddobælláj; (~ mot land el. inner~, i forhold til f.eks. en holme, båt etc.) gáttásjbielle l; på den ~n mot land gáttásjbielen; (ytre ~ el. ytter~n av en holme, båt etc.) davásjbielle l; (ved ~n av) báldan pp., adv.; like ved kirka girkko báldan; ved siden av hverandrebálldalakkoj, sijddolakkoj, sijddulakkoj adv.;bálldalin pp., prp. adv.; buohtalasj ttj, bálldalakkoj adv., buohtalakkoj; (nær inntil) guoran pp. adv.; (nær inntil, om bevegelse el. ferd) guorav pp. adv.; (langs begge ~r av, på hver ~ el. begge ~r av) guoktel, guoktela pp. adv.; (på begge ~r av) guoktelin; (fra begge ~r) guoktelis adv.; (fra to ~r) guoktelis adv.; (~ om ~) sijddolakkoj el. sijddulakkoj, buohtalakkoj, bájkkálakkoj, bálldabårruj adv.; som er på den ~n bielek bieleg-, de på norsk ~ vuona bielega; be el. ta til ~ hásstet duobbelij; ta til ~ for en samtale hásstet ságajda; på den nedre delen el. ~n av noe vuolelt pp., prp., adv.; på hvilken ~ av goabbelin adv., prp.; på hvilken ~, av to, langs hvilken ~ goabbela adv.;på den her ~ndábbelin, til den her ~ dábbelij adv.; pp. fra den her siden dábbelis; kant el. ~ av noe rabddabællá (l'l), han kastet seg til ~n tjiellij rabddabælláj; som er på en viss el. noens ~ bællásasj ttj; side-, som kommer fra ~n doares-; (til ~n av el. inntil) guorraj; (sette el. stille til ~) tjuollit (l'l); bli satt til ~ (tilsidesatt) ålgoduvvat v
sidebord (~ i båt) rabmo m el. bårdde rd; (~ i pulk) lásta lásstag-
sidemål nubbegiella l; nynorsk som ~ ådådárogiella nubbengiellan
siden (senere) ~ har jeg ikke prøvd maŋŋela iv la gæhttjalam; for lenge ~ ådno, ájggá, láŋŋga; ~ du var så dum gå lidji nav jalla; ~ før i tiden åvdutjis; (fra el. ~, om tid) rájes pp.; ~ klokken seks gudá rájes; ~ nyttår ådåjak rájes; ~ da dat rájes; ~ i fjor dijmátjis, ~ i går ievtátjis, ævtátjis; (på ~ av (til stedet), til ~ av) bálldajpp.; (på ~ av det normale) tjuollot adv.
sidensvans bielljerástes -rásstá- (BOBBYCILLA GARRULUS)
sideordnet jæbddásasj ttj; ~ setning jæbddásasj gárgadis
sidestilt buohtalasj ttj
sidevind doaresbiegga kk, tjuolobiegga kk
siffer siffar
sigarett sigaræhtta ht*
sigar sigárra r
sigd tjuohpan, goanntsi nts*
sige 1(gli sakte ned, fram el. bakover) njessat s; buksene ~r ned båvså njessi; 2(bevege seg langsomt) njåssat s; skipet ~r inn i bukta háksa njoassá dirvvuj; 3(synke) vuodjot; 4(komme på); mørket seig på sjevnjudij, trettheten seig på henne nagerduváj
signal signálla l
signatur vuollájtjállem, vuollájtjálestibme m
signe buorissjivnnjedit, buorissjivnnjeduhttet ht, buorissjivnnjedahttet ht
signere tjálestit; vuolláj tjállet el. tjálestit
signing (velsignelse) buorissjivnnjádus ss s, buorissjivnnjedibme m
si javllat vl; jahttet ht (mindre brukt); sa du noe? javlli gus majdik?; (si noe, en gang fort) javlastit; (sies, uttales) javladuvvat v; (si, kommentere) moalgget lg, moalgedit; det var ingen som sa noe ittjij aktak moalge majdik; (si noe lavt og ivrig) tsubmalit; (si ved direkte anmodning, tale)hållat l (3.p.pres. hoallá); (si, framføre) sárnnot rn; hils, framfør el. overbring hilsninger sárno varrudagájt; som ikke kan sies el. uttrykkes med ord sárnodihke; (si, befale) gåhttjot tj; si til min bror at han må kommegåhtjo vieljam boahtet; (si ifra) diededit; si ifra hvor du drar og hvor lenge du blir borte diededa gåsi vuolgá ja guhkev gádo; (si noe, brukt mest i nektende form) tsuvkket vk;si ikke et ord alluda val tsuvkku majdik; (si, påpeke) tsuojggit; (si, røpe) iktet vt; (sies, ryktes, berettes) biegget kk*; (forutsi, spå) javllat vl; det kunne jeg ha forutsagt dav mån lidjiv máhttet javllat; (spå) tsoavttsot vts
sikkel (spytt) soalsse ls
sikker (pålitelig) åskeldahtte, váhke g attr. váges; attr. tjårggå, tjavgga; almma; jeg har ikkesikre opplysninger mujna ælla åskeldahtte diedo; en ~ hjelp váges viehkke; en ~ leser tjårggå låhkke; sikre tegn og varsler almma merka ja diedjima; (viss om noe) visses vissás- (s's) attr. visses; (viss)adj., adv. vissa; tjårggå, tjavgga; (~t, med visshet) vissásit (s's); almma; ~t vet dere almma dij diehtebihtit; almu; det er ikke ~t hun kommer ij la javladum sån boahtá; (trolig) árvvedahtte; den er ~t skremt dat le árvvedahtte ballám
sikkerhet (trygghet) oagge kk, oaggásvuohta d; rikets ~ rijka oaggásvuohta; bringe noe(n) i ~ oaggáj doalvvot; (fasthet) tjårggisvuohta d; (visshet) vissesvuohta d; adv. vissásit (s's), duodaj; vite med ~ duodaj diehtet; med større ~ vissásappot (s's)
sikkerhetsbelte (i bil) bijllagetsam -gehtsam-
sikkerhetsnål sággomnállo l
sikksakk: gå el. springe i ~ viŋgardit, viŋgardallat l; veien gikk i ~ oppover lia væddja viŋgardij buoldav bajás; (sy, brodere el. veve i ~ ) viŋgodit, viŋgardit
sikksakkband viŋgokbádde tt, viŋgok viŋgog-
sikksakke viŋgardit, viŋgardallat l
sikksakkmønster (i band) viŋgok viŋgog-; veve med ~ viŋgodit
sikksakksøm viŋgoksávve (v'v) vv
sikle (slippe spytt) soalssot ls
sikre tjårggit, nanostuhttet ht, sihkarasstet st; bisodit; ~ og utvikle språket bisodit ja åvddånahttet gielav; (skaffe) ássat s, åttjudit, háhkuhit; ~ seg noe ássat allasit juojddá; (trygge) oaggit,bærrájgæhttjat htj*; vi ~r vår fremtid bærrájgæhttjap iehtjama boahtteájgev
sikt (klar ~)sjærádahka g; (dårlig ~, dim) gæmos gebmus-, (dårlig ~, disig) savdda vd
siktbar (klar ~t vær)sjærádahka g
sikte (jur.) ássjájduhttet ht (s'sj); bli ~t ássjájduhteduvvat v
sikte 1(la gå gjennom sikt) sillit (l'l); ~ mel jáfojt sillit; 2(gå nøye gjennom) tjuolldet ld; søkerne til stillingen ble ~t nøye åhttse virggáj tjuoldeduvvim snivva
sikte 1(stile mot, ta ~ på, ~ seg inn på) rahtjat tj; (hentyde) gætjajdallat l; hva ~r du til masi gætjájdalá; 2(rette våpen el. apparat mot noe; ta øyemål) sivtostit; (holde på å ~ el. ta øyemål) sivtustallat l
siktelse ássjájduhttem (s'sj)
siktemål ájggomus ss s
sik tjuovttja vtj (Coregonus); (mellomstor ~) getjuk getjug-; (mindre ~)tjusska sk
siland vuopptagoalsse ls (mergus serrator)
sildefiske silldáguollim
sildegarn silldáviermme rm
sildemel silldájáffo (f'f) f
sildemåse silldáskávlle vl (Larus fuscus fuscus)
sildenotfisker silldánuohttár
sildenot silldánuohtte ht
sildestim silldábierggá rg
sild silldá ld (Clupea harengus); stå som ~ i (en) tønne tjáhkkot tjuodtjot
sile sillit (l'l), vuotjodit tr., vuohtjot tj intr.
silkeføre linádahka g
silkemjuk lines lidnás-
silke silkki lk
sil silles sillá- (l'l); helle melka igjennom en ~ gurgodit mielkev sillá tjadá
simle vátjav váhtjam-; (~ som har kalv el. er drektig) álldo ld; (~ som har kalv, ikke drektig) miesak miesag-; (~ i toårsalderen) vuonjal vuodnjal-; (~ som ikke er el. blir drektig) rådno n; (~ som aldri får kalv) stájnak stájnag-; (~ el. et annet dyr som avviser el. ikke ville ha sin nyfødte lam el. kalv) suohppá hp; grynte om ~ og kalv ruovggat vg
simulere dahkadallat l; person som er flink til å ~ dahkdalle (l'l); ~ syk skihppen dahkat
simulering (forstillelse) dahkadallam
sin 1 (han tok bøkene ~e og gikk) sån váldij girjijdis ja vádtsáj; hun traff broren ~ iejvvij vieljas; (hver ~) iesjgeŋga, på hver ~ måte iesjgeŋgaláhkáj; (~ egen) ietjas; med ~ egen nye bil ietjas ådå bijlajn; med ~e barn ietjasa mánáj; (gjøre til sitt) åmastit; 2(i faste forb.); i ~ tid ájgenis; til ~e tider muhttijn; 3(subst. og pron. i gen.)hvem ~ lue? gen gahper?; det er far ~ dat la áhtje
sindighet mássjelisvuohta d
sindig mássjel attr. mássjelis; -sindig -mielak -mieleg- attr. -mielak; et ~ menneske mássjelis ulmusj; være ~ liehket mássjelin, mássjat sj; adv. mássjelit
sine sadjanit; kua ~t gussa sadjanij
singularis (entall) singulárra r
sinke (felle sammen) sjoappkat pk*
sinke hárret r, nuoledit; (bli ~t) hárrusit
sinke suobjjá attr. suobjjás
sink siŋŋka ŋk
sinnelag miella l; (hjertelag) vájmovuohke g; (av det og det ~) -mielak -mielag- attr. -mielak; (hardne om ~) tjallot l; av det el. det ~ -luonduk -luondug- attr. -luonduk, med godt el. vennlig ~ buorreluonduk -luondug- attr. buorreluonduk; -nálán; vennligsinnet, godlynt buorrenálán
sinne suhtto ht, moarre r; jeg er sint suhton lav
sinn miella l; med lett ~ giehppis mielajn; være glad til ~s liehket ávon; med et ~ avtamielalattjat; (ha ~ til å)guoddut; jeg får meg ikke til å gjøre det (dvs. det bærer meg i mot) iv mån guoddu dav dahkat
sinnsforvirret (bli ~) skadjalit, gadjalit
sinnslidelse miellaskihpudahka g
sinnssvak mieladibme m attr. mieladis; kjøre ~t vuodjet degu mieladibme
sinnssykdom miellaskihpudahka g
sint moarrá (r'r) attr. moarrás (r'r), mårak mårag- attr. mårak; (mest ~) moarrámus ss s (r'r); suhton; han er ~ sån la suhton; (bli ~, opphisset, bli ~ på) suhttat ht; (bli ~, arg) moarádit; (bli ~ på hverandre, bli ~ om flere) suhtadit; (få til å bli ~, opphisset) suhttadit, suhttadahttet ht; (begynne å bli ~ på) suhttagoahtet d (+ill.); (være ~, fl.ggr.) mårrulit; (~, av sinne) suhtot adv.
sirene siredna n
Sirius Gállá (l'l) (Canis Majoris)
sirkel gievlle vl; finne sentrum i ~en gávnnat guovddagav gievlen
sirkle (i luften) girddet rd
sirlig hærvvá attr. hærvvás; adv. hærvvát
sirup siráhppa hp
sist 1(som kommer til til slutt) maŋemus; gå ~e året på skolen vádtset maŋemus jagev skåvlån; ~e frist maŋemus ájggemierre; et ~e brev maŋemus girjje; 2(forrige) maŋemus, vásse; ~ uke maŋemus el. vásse vahko; ~ sommer vásse giese
sistadv. 1(om tid: senest); til ~ vil jeg si maŋemusát sidáv javllat; vekt på den ~e dæddo maŋemussaj; komme ~ av alle boahtet maŋemussan gájkajs; til sjuende og ~ maŋŋutjissaj; (omsider) vijmak; til ~ ble hun sulten vijmak de nælggáj; 2(bakerst, til slutt); stå ~ i rekken tjuodtjot maŋemussan; bli ~ i konkurransen sjaddat maŋemussan gilppusin
sistemann maŋemus ss s
sitat sitáhtta ht
sitron sitråvnnå vn
sitteplass tjåhkkåhimsadje j
sitte tjåhkkåhit; ~ på en stol ståvlån tjåhkkåhit; vær så god og sitt! tjåhkkida!; hun satt alene tjåhkkåhij aktu; (~ en stund el. i ro og mak) tjåhkudallat l; sitter du her for deg selv? aktu allasit gus dån dánna tjåhkudalá?; (få noen til å ~) tjåhkkidahttet ht; (~ fast, ikke gå løs) bissot s, dabrrahit, slå i en spiker så den ~r duorrola spihkárijn vaj dabrraj; (~ utstrakt)gárggahit, ~ med føttene utstrakt juolgij gárggahit; (~ på huk el. ~ på en og samme plass)tjuvvahit; (~ på bakbeina om dyr, på knærne el. lign. om mennesker) nållåhit; (~ el. ligge sammenkrøpet)jåddnåhit; (~ sammenkrøkt el. på huk med hodet ned)labmahit; (~ sammenkrøpet og småfryse) huhttahit; (~ å sløve) njavvahit; (~ over (noe) gåbmedit, gåbmerdit; (~ med bøyd hode)guvnnjahit, guvnnjot vnj; (~ innesperret) tjivvahit; (~nde)adv. tjåhkkot; attr. tjåhko; (~nde el. fungerende) pr.pt. doajmme, ~nde regjering doajmme ráddidus; (bli ~nde fast el. feste seg) dabrijdit; (bli ~nde fast) bisánit
sitteunderlag tjåhkkåhimvuoládis ss s; (som holder på varmen) bahtabivádis ss s
situasjon dille l, vijor vidjur-; (sak) ássje (s'sj) ssj; være i en vanskelig ~ liehket gássjelis dilen; om dagligdagse ~er bæjválasj vidjurij birra; i hvilke ~er goassa ja gånnå; (økonomisk ~) ruhtadille l
sive (lekke el. ~ ut gjennom en mindre åpning) lissat s; (~ igjennom, om lys som lyser gjennom et hull, en sprekk, en tynn vegg etc.) sjuodnjat nj, lyset ~t gjennom en sprekk i veggen tjuovgga sjuonaj sálvo tjadá
sivhauk ruohkohábak -hábag- (Circus aeruginosus)
sivhøne ruohkovuontses -vuonntsá- (Gallinula chloropus)
sivilbefolkning sahteviesát -viesád-, sahteálmmuk -álmmug-
sivilombud sivijlaoahttse hts
sivilrett sivijlariektá
sivil sivijlla jl; ~ sak sivijla ássje
siv rásseruohko g el. ruohko g (Juncus); et ~ som svaier i vinden rásseruohko biekkan svahtjamin
sivsanger ruohkovitsur (ACROCEPHALUS SCHOENOBAENUS)
sivspurv ruohkotsihtse ts (EMBERIZA SCHOENICLUS)
sjakk sjáhkka hk
sjal lijnne jn, sjálla l
sjalu lålådahkes lålådahkkás- attr. lålådahkes, være ~ lållåt l, lålådit +akk.
sjalusi lålådibme m, lållå l
sjamanisme (den virksomhet som utøves av en noajdde) noajddudahka g
sjaman noajdde jd
sjampingjong sjampinjoaŋŋa (ŋ'ŋ) ŋŋ
sjampo sjámmpu
sjanger sjáŋŋar, sládja j; under~ vuolepsjáŋŋar
sjangertrekk sjáŋŋarmærkka rk*; karakteristiske ~ sierra sjáŋŋarmerka
sjangle slágut
sjanse máhhtelisvuohta d; ha gode ~r til å få seg en jobb buorre máhttelisvuoda bargov oadtjot
sjark sjárkka rk
sjárrahårre r grusdunge
sjau russa s
sjef oajvve jv
sjefredaktør oajvvedåjmadiddje
sjelden 1 (som forekommer mere ~)vuorjjá attr. vuorjjás; (~ og/el. særskilt velsmakende mat) ieridisbiebbmo bm; adv. (ikke ofte); álu (med neg.); jeg ser henne ~ iv suv nav álu vuojne; (relativt ~, bare nå og da)vuorjját; (bli mere ~)vuorjjot rj; (sjeldnere) vuorjjábut; 2(ualminnelig, spesiell) sierralágásj -lágátj- attr. -lágásj
sjeleangst sielomuode
sjelefiende sielovasjulasj ttj
sjelefred sieloráfe
sjelekval sielomuode
sjelenød sielonieda
sjelero sieloráfe
sjelesorg (omsorg for en person som er i sjelenød) sielohukso vs
sjeletilstand sielodille l
sjelselsker sieloiehttse
sjel siello l
sjenanse 1(sjenerthet) hebasvuohta d; være plaget av ~ hebastallat; 2(ulempe) vájvve jv; være til ~ liehket vájvven
sjenere 1(plage) vájvedit; ~r det deg at jeg røyker? vájvet (gus) duv gå suovastav?; 2(~ seg for noe) hebastallat l; (om barn) jieppadit, jiebbat pp
sjenert (blyg) hebas hehpas- attr. hebas; hun var ganske ~ sån lij viehka hebas; (være ~ el. blyg)hebastallat l; (om barn) jieppadit, jiebbat pp
sjenerthet hebasvuohta d
sjenerøs árvas árvvas- attr. árvas; (~t) adv. árvasláhkáj, (rundhåndet) ráhpadit
sjenerøsitet árvasvuohta d
sjettedel gudádis ss s
sjette gudát gudád-; ~ gang gudát bále; ~ gangen, for det ~ gudádis ss s
sjikanere nálsodit; (~ ved kalle noen med økenavn) nabdostit
sjikt gerda gærddag-, gierdde rd; (legge i ~) gærddodit
sjingel sjiŋŋal
sjiraff sjiráffa (f'f) ff
sjokkere alvaduhttet ht; bli ~t alvaduvvat v
sjokk sjoahkka hk*; komme som et ~ for noen ládat hæhkka fáddáj
sjokolade sjokoláda; koke~ biebbmosjokoláda
sjudel gietjadis ss s, giehttjidis ss s
sjudobbel(t) gietjagerdak -gerdag- attr. -gerdak; adv. gietjagærddáj
sjudoble gietjagerdagahttet ht
sjuendedel gietjadis ss s, giehttjidis ss s
sjuende giehttjit giehttjid-; på den ~ dag giehttjit biejve; (~ gang) giehttjit bále; (~ gangen, for det ~) giehttjidis ss s
sjuer 1 gietjak gietjag-; ta~en (buss el. trikk nummer sju) tjuovo gietjagav; ~en var banens beste spiller gietjak lij buoremus tjiektje; skyte en ~ og to åttere vuohtjet gietjagav ja guokta gávtsága; ~bane (i fotball) gietjak(tjiektjam)salljo; 2(deltaker som blir nummer sju) giehttjit giehttjid-; 3(gruppe på sju) gietjas giehtjas-
sju giehtja tj; (i oppregning) gietjav; (~ ganger) giehttji; 2(samlingstall, om personer) gietjas giehtjas-; (~ dyr) giehtjagis ss s
sjukdom skihpudahka g, dávdda vd, vihke g, (~ med sterk cellevekst) bårredávdda vd (r'r); (smittsom ~) gålggedávdda vd; (få tilbakefall av ~, primært influensa, virus o.l.; få influensa, virus på nytt) gerdudallat l
sjukdomstegn dávddamærkka rk*
sjukehjem skihppijsijdda jd
sjukehus skihppijviesso s
sjukeleie skihpaláhtjo tj
sjukelig skibássiehke g; barnet var ~ mánná lij skibássiegen
sjukemelde (~ seg) skihppen tjáledit
sjukepenger skihpamruhta d
sjukepleier skihppijsujtár el. sujttár, skihppijsujttijiddje
sjukeseng skihpaláhtjo tj
sjuk skibás skihpas- attr. skihpa; (den ~e)skihppe; barna er ~e máná li skihpasa; ~e barn skihpa máná; (en som er ~ el. har dårlig helse) skibek skibeg-; (være ~) skihpat b; (bli ~) skihppát; (bli ~, den ene etter den andre) skihppádit; (en aning ~) skibássiehke g
sjusket(e) slurjjot; gå ~ kledd slurjjot vádtset
sjusover ådisj åditj-
Sjustjernen sjuhtjunisá pl.
sjuårig (som varer i sju år) gietjajahkásasj ttj; (som er sju år gammel) gietjajagák -jagág- attr. -jagák
sjuåring gietjajagák gietjajagág-
sjuårs gietjajahkásasj ttj
sjy låhka g
sjø 1(innsjø) jávrre vr; (sjøkant, strandlinje) jávrregádde tt; 2(hav) nuorre r, merra r; ~en lå speilblank nuorre lij gahpaloadtjen; (sjøkant, strandlinje) nuorregádde tt; veien går langs ~en rahte manná nuorregáttev; (åpen sjø) áhpe b; 3(sjøvann) tjáhtje tj, sjevva v; lukte ~ sjevvan hapsijdit; 4(opprørt vann); tjáhtje tj, bárro r; høy ~ tjáhtje tj
sjøalge sjuodnjo nj; bli dekt med ~ sjuodnjot nj; dekt med ~ sjuodnjon
sjøbu fiervváskiedjá j
sjødrev tjavve v
sjødyr merraielle (l'l), nuorreielle (l'l)
sjøfarer merramanne (n'n)
sjøfart merramannulahka g
sjøferdsel merramannulahka g
sjøfinn merrasábme m
sjøfisk nuorreguolle l
sjøfly gåbdudakgirdde rd
sjøfolk merraålmmå
sjøfugl tjáhtjelådde tt, tjásjlådde tt
sjøkant nuorregádde tt; (innsjø)jávrregádde tt; veien går langs ~en rahte manná nuorregáttev
sjøkart merrakártta rt
sjøl se selv
sjømann merraålmåj -ålmmå-
sjømat merrabiebbmo bm, biebbmo meras
sjøorm merragermaj -gærmmah-
sjøorre skoarra r (melanitta fusca)
sjøpattedyr nuorrenjammelahá (sg. -njammelij)
sjøreise merramanno n
sjørøver merrarievvár
sjøsame merrasábme m
sjøsamisk merrasábme m; ~ språk merrasámegiella l; ~ dialekt merrasáme giellasuorgge
sjøsette nuorráj sjáhtjalit
sjøslag nuorredoarro r el. merradoarro r
sjøsprøyt tjavve v
sjøstjerne ruossaráppes -rábbá- (s's); nássteráppes -rábbá; merranásste st (av ordenen Asteroidea)
sjøstrekning (nært el. langs(med) land el. strand) gáttevuolle l
sjøvann sjevva v; bunnvann i båt hávstar hávsstar-
sjøvei 1 nuorrek adv.; de kom ~en båhtin nuorrek; 2(vei ned til sjøen) fiervvábálges -bálggá-
sjøvertsadv. nuorrek; transportere ~ suvdatjit nuorrek
sjøvett nuorredájddo jd
sjøvær nuorredálkke lk
sjøørret guvttja vtj (Salmo trutta)
sjåfør vuoddje
sjåk sjoahkka hk*; trekk ~en ut råhtti sjåhkav ålgus
sjå skiedjá j
skabb duvres duvrrás-
skadedyr (rovdyr) urudis ss s, (fugl) árnas árnnas-
skadeerstatning buohttim vahága åvdås, vahákbuohttim
skadefro illo l
skadegjørende attr. vahágahtte
skadelig attr. vahágis, vahágahtte; biejsste; noe ~ váhtá d, vahák vahág-; ~ emner vahágahtte el. vahágis ábnnasa; ~ virkninger vahágis vájkkudusá; ~ for barn vahágin mánájda
skade s. vahák vahág-, vahágahttem, skádá; til ~ el. ulykke vahágin; (komme til ~, bli skadet) vaháguvvat v; alvorlig ~t vastet vaháguvvam; (sår~) hávve v; han døde av de ~ne han fikk jámij dajs hávijs majt oattjoj; (som volder el. bringer ~ el. ulykke)vahágis attr.; (krenkelse) illastibme m; (skjending) biledibme m; en som gjør ~ vahágahtte; en som drar rundt å gjør ~ suojgga jg; (volde ~) vaháguhttet ht, vahágahttet ht
skadeskyte bátsan vuohtjet; skadeskutt bátsan
skade v. (gjøre ~ på) vahágahttet ht el. vaháguhttet ht; (bli gjort ~ på) vaháguvvat v; (ødelegge) biejsstet jst*; (skjende) biledit; (~, såre) hávvádahttet ht el. hávváduhttet ht; (bli ~t) hávváduvvat v; (knuse) tsuovkkit; (~ uten å drepe, om rovdyr el. hund) ávŋŋot vŋ, ávŋudit; (rein el. annet dyr som er ~t av et rovdyr, men overlevd) ávŋogis ss s; (bli ~t, komme til ~) vaháguvvat v; (~ seg) vaháguvvat v, fællat (l'l) ll*; ~ seg alvorlig vastet vaháguvvat; (~ seg ved å falle el. dette) jårådit; (~ seg, ved brenning el. varme) buolatjit, han ble stygt forbrent vastet buolatjij; (ta ~ av noe)bæjsstanit; (~s, forderves, ta ~) bæjsstut, billanit
skaffe (~ til veie) ássat s, ásadit, åttjudit, háhkuhit, áhkuhit; ~ seg allasis åttjudit, ássat, háhkuhit, åmastit; (forsøke å ~ seg)vidtjot ttj; (~, komme med)buktet vt; (~ vekk) sjuovvit (v'v); (~ klær til veie) bivtastit; (~ vekk) tjuollit (l'l)
skaft 1(håndtak) nahta d, navdda vd; rive~ rijfonahta; (sette ~ på øks o.l.) nahtadit, navddadit; orv (skaft på ljå) vuorbbe rb; 2(~ på støvel, kommage) bájas, bádjas-, ruojas ruodjas-
skafthull (i øks el. hammer) sjalmme lm, sjalmmerájgge jg
skake (riste) doargestit; (skremme) suorggidahttet ht
skakt væjmmotadv.
skald diktatjálle (l'l)
skalk skálkka lk
skall (vekst el. frukt)skádne n; (hardt ~) garra r; egge~månnegarra; (potetgress, del av potetplanten som stikker opp over jorda) skálla l; skjære ~et av frukt el. grønnsaker skáddnit
skalle (panne) gállo (l'l) ll; (kranium) oajvveskuvrre vr, skuvrre vr
skaller (vinterfottøy)nuhtak nuhtag-, nuvtak nuvtag-; gåjkek gåjkeg-; (av reinens pannehud)gállok gállog-; (barne~) måskok måskog-; (~ nordsamisk type, sydd av reinens bellinger) siebek siebeg-
skamfull (bli ~ over noe) skábmádit, skámádit
skamløshet skámodisvuohta d
skamløs skámodibme m attr. skámodis
skamme (~ seg) skábmádit (+elat.)
skammelig skábmogis ss s
skammel skámmal skámmal- (m'm)
skam skábmo m; det er ingen ~ å snu ij la skábmo moaddot; uten ~ skámodibme m attr. skámodis; til ~me skábmon; bli til ~me skámádit, hehpanit
Skandinavia Skádasasuoloj -suollu
skank ruojdda jd
skapelse (det å skape) sjivnnjedibme m; (det skapte) sjivnnjádus ss s
skapelsesberetning sjivnnjedimmujttalus ss s
skapergjerning (det å skape) sjivnnjedimdahko g
skaper sjivnnjediddje
skaperverk (det skapte) sjivnnjádus ss s; (det å skape) sjivnnjedimdahko g
skape sjivnnjedit; hvem skapte himmel og jord? guhti sjivnnjedij almev ja ednamav?; det skapte sjivnnjádus ss s; (~ f.eks. en tradisjon) sajájduhttet ht; (i uttrykk for kroppsbygning) sárrat r; (skapt, om lem, kroppsbygning) sárak sárag- attr. sárak; (forme) hábbmit; klær ~r folk bivtas hábbmi ulmutjav; ~ seg (gjøre seg til) dahkadallat l; ~ engasjement båktet berustimev; hvordan klare å skape nye arbeidsplasser? gåktu ájmmudit ådå barggosajijt ásadit?; ~ store vanskeligheter buktet stuorra gássjelisvuodajt; (~nde) sjivnnjediddje
skapning sjivnnjádus ss s, dahko g; (levende ~) viessok (s's) viessog- (s's)
skap skáhppa hp
skar (dalsøkk i fjellet) skárdde rd
skare (som bærer) tjarvva rv; (hard ~, hvor spor knapt synes) gadtsatjarvva rv; (hard ~, som er så sterk at den bærer en hest el. elg) ruovddetjarvva rv; (ujevn el. ru og isete ~, om våren) oarttjotjarvva rv; (~ el. føre som bærer) guottádahka g; ~ el. føre som bærer skiene sabekguottádahka g; (tynn ~ på snø, som ikke bærer) skávve v; (tynn ~) skåvdustahka g; (tynn ~ der skiene skjærer igjennom) doajádahka g; (tynn ~ som synker i flak under skiene) skoarrálahka g; (danne en tynn ~ på snø) skávvot v; (bli ~) tjarvvat rv; (kjøre på ~) tjarvastit
skare fuovva v; (~ av folk, folkemasse) ulmusjfuovva v, ALMASJFUOVVA V; (flokk av mennesker) slåhttå ht
skareføre guottádahka g
skareskorpe (tynn ~) skoavdde vd; (bli ~ på opptint snø, som senere fryser) skoavddot vd; (tynn ~ på snø, som ikke bærer) skávve v; (bli en tynn ~ på snø) skávvot v
skarn råsskå sk
skarp 1 (kvass) basstel attr. basstelis, en ~ kniv basstelis nijbbe; 2 (klar) girkes girkkás- attr. girkes;~ sol girkes biejvve; adv. girkkásit;(noe som lyser bra; ~ om syn)tjuovggel attr. tjuovggelis;~t syn tjuovggelis tjalme; komp. tjuovggelabbo pp attr. tjuovggelap; (om farge) tsahkkat tsahkkad- attr. tsahkkis, den rødfargen er altfor ~ dat ruoppsis bájnno l ilá tsahkkat; ~ blå tsahkkis alek; 3(gløgg) oajválasj ttj; oajvvá attr. oajvvás; 4(~, om torden, tale) rámes rábmás- attr. rámes;~ talerámes hålla; ~t adv., (om torden, om tale) rábmásit
skarpsynt tjalmmis; (som oppdager el. får øye på noe fort) ájttsis; (som letter kjenner igjen) virmmel attr. virmmelis; (mere ~) tjalmmisabbo pp attr. tjalmmisap
skarv (skjøt) sjoappka pk*, sjoapptja ptj*
skarve sjoappkat pk*, sjåpkadit; sjoapptjat ptj*, sjåptjadit
skarv skárffa rf (phalacrocorax carbo carbo)
skate (bunnfisk av ordenen Rajiformes) skáhtto ht
skateboard juvllastávtjor -stávttjur-
skatt 1(samling av penger el. verdifulle ting) davver; dere skal ikke samle ~er på jorden (Matt 6,19) allit allasihtte dávverijt ednama nanna tjoahkki; der din ~ er, der er også ditt hjerte gånnå duv dávver le, danna le aj duv vájmmo;(eiendeler) oabme m; (verdi, religiøst) árvvo rv; 2(avgift) værro r; (~ som betales) værro r, skáhtte ht; betale ~ værov mákset, skáhtev mákset; ~ til gode værrobáhtso ts
skattebegrensning værroráddjim
skatteberegning værromerustallam; foreløpig ~ båddåsasj værromerustallam
skattebetaler værromákse
skatteetat værroetáhtta ht
skattefogd værrosunnde nd
skattefradrag værrogæsos -gessus-
skattefri værodibme m attr. værodis; ~e ytelser værodis vaddusa
skatteinngang værrosisboahto d
skatteklasse værrodásse s
skattekommune værro(máksem)suohkan
skattekort værrokårttå rt
skattelettelse værrogæhpádis ss s, værrogiehpedibme m
skattelette værrogæhpádis ss s, værrogiehpedibme m
skatteliste værrolissta st
skattemyndighet værrooajválasj ttj
skatteoppkrever værrogájbbediddje
skattepenger værroruhta d, skáhttebiednik -biednig-
skattepliktig værrovælggogis ss s; ~ lønn værrovælggogis bálkká
skatteprosent værroprosænnta nt*
skattereform værroådåstus ss s
skattetabell værrotabælla (l'l) ll*
skattetrekk værrogæsos -gessus-
skatteyter værromákse
skatthule dávversluoggo kk
skattkammer dávversluoggo kk
skattkiste dávvergissto st
skattlegge værrodit; ~s værroduvvat v
skattlegging værrodibme m
skaut lijnne jn
skav (kjøttskav) tsábadis ss s
skavank májnne jn
skavejern (for å ta barken fra trær) skáhppe hp, (til å hule ut náhppe) gattsak gattsag-
skave tsáhpat b, (litt el. en gang) tsábastit; (gnage) gåddet tt; (~ bark av rogn til fór) skáhppit
skavl (snødrive med skarp kant) skáblla bl; (båre) goabrrebárro r; (danne ~er) skábllot bl
skavle skábllot bl; (~ hengeskavler) guobllot bl
skeis guoggot adv.
skeiv vinjok vinjog- attr. vinjok el. vinjogis; attr. hállo, vinjo, bånjo; (som skjeler) skielgo; (~t, på ~e)viddnjot, hállot (l'l), båddnjot, tjuollot, væjmmot, skielggot; slå seg ~, bli ~ viejmedit; fare på skrå el. skeive rákkedit; (på ~e, skeis) guoggot adv.; (bli ~,om tre) gæssut (s's), frekv. gæssudit (s's); sette på ~e tjuollit (l'l); noe som er ~ vinjok vinjog-
skepsis gáddalibme m, æhpádus ss s
skeptiker gáddális ulmusj
skeptisk gáddális; (være skeptisk)iehpedit, gáddalit
skibakke tjerastallambuollda ld, tjerasmiedoj -miehtuh-
skibinding juvssa vs; (spenne av seg skiene, eg. ~ene)juvsajt luojttet; (helreim i ~) juksa vs
skibindingsfeste sabekbierŋes -bærŋŋá-
skift (ombytte) målsudis ss s; ta nå med deg ~ vállduda målsudisájt maŋen; (ekstra klær) lijggebiktasa
skiftarbeid vuorrobarggo rg
skiftende gájmar attr., pred.; en ~ person gájmar ulmusj; et ~t sinn gájmarmiella l; person med et uberegnelig el. lunefullt lynne gájmarmielak -mielag- el. gájmarmielak ulmusj; (være el. opptre ~t) gájmardit, gájmardallat l, bli ~ gájmmárit; (~, om bl.a. landskap) målsudahkes målsudahkká- attr. målsudahkes
skifteprotokoll juohkotjála -tjállag-
skifte s. (ombytting) målssom, målssusibme m; (ombytte) målsudis ss s; regjerings~ ráddidusmålssom; (deling) juohko g; (skifte, om arv) tjuolldem
skifte v. 1 (bytte) målssot ls; ~ skjorte skirtov målssot; (~ el. bytte fl.ggr. el. fl.ting) målsudit; (kle seg om) målsudit; jeg må hjem og ~ først hæhttuv vuostak sijddaj målsudittjat; (~ el. bytte i all hast) målsudasstet st; (kle seg om i all hast) målsudasstet st; (~s) målsoduvvat v; (~s om av seg selv) målssusit; (~ i rødt) ruopseldit; (~ i gult) viskeldit; (~ i gult og rødt, om løv på høsten) roadeldit; 2(forandre) rievdadit, rievddat vd; (~nde) gájmar attr., pred.; et ~nde sinn gájmarmiella l; person med et ~nde el. lunefullt lynne gájmarmielak -mielag- el. gájmarmielak ulmusj; (være el. opptre ~nde) gájmardit, gájmardallat l; 3(dele)juohket g; (~ arv) tjuolldet
skiftevisadv. vuorrulakkoj, vuorrolakkoj
skiføre sabekfierdda rd, sabekjådådahka g, tjuojggamfierdda rd; (trått ~ pga. streng kulde el. nysnø som fryser fast under skiene) sagij sahkih-
skigåing tjuojgos tjuojggus-
skihopper sabeksasske
skihopp sabeksasskam
skikk dáhpe b; som er etter sed og skikk dábálasj ttj; (brukes mest i plur., og i negativ kontekst) koanssta nst*; ~ og bruk dáhpe b, ulmusjdáhpe b
skikkelig adv. smidát, riekta, tjiehpet; adj. riekta
skikkelse (form, skapelse) hábme m, vuohke g; i en ny ~ ådå hámen; i syndige menneskers ~ suttulasj almatja vuogen; (ess. av nom.); kom ned over ham i ~ av en dueduvvon suv nali luojttádij; (person) ulmusj ulmutj-; en framtredende ~ dåbdos ulmusj; en rank ~ várddás ulmusj; (ham) skåvve v; den kom i ulve~ bådij stálpe skåvijn
skikket dågålasj ttj; være godt ~ til liehket dågålasj
skikkethet dågålasjvuohta d; vurdere ~en árvustallat dågålasjvuodav
skikonkurranse tjuojggamgilpos -gilppus-
skildre 1(avbilde) gåvvidit (v'v), gåvvit (v'v); 2(fortelle om) mujttalit; i boka si ~r han barndommen sin girjenis mujttal mánnávuodas
skildrende pr.pt. gåvvididdje (v'v), tjielggididdje
skildrer gåvvididdje (v'v), mujttaliddje
skildring gåvvidibme m (v'v), mujttalibme m, mujttalus ss s; en realistisk ~ almma gåvvidibme;person~ persåvnnågåvvidibme
skillelinje juogádis ss s
skille s. (grense mellom eiendom) skilla l; (noe som skiller, forskjell) sieradus ss s, ieredibme m, ærádis ss s, juogádis ss s
skillestein (grensestein) skillagiergge rg
skille v. (fjerne fra hverandre) ieredit; ~ to som slåss ieredit guoktásav gudi doarroba; (~ rein) lárkket rk; (sortere, plukke ut) tjuolldet ld; ~ gutter og jenter tjuolldet báhtjajt ja næjtsojt; (~s ut el. fra, sorteres bort) tjuolldásit; (noe en ~r ut el. gjør til unntak) tjuoldos tjuolldus-; (gå fra hverandre, ta avskjed) sirrat r, sirádit, (i hast) sirralit; de vil ~s ájggoba sirádit; (~ noen fra hverandre, få til å ~s) sirádahttet ht; inntil døden ~r oss dasik jábmem munnuv sirádahttá; (~ seg ut el. fra, og gå for seg selv) sierranit; (danne grense, dele; danne forskjell, motsetning) sieradit; det skilte tre sekunder mellom første- og andremann gålmmå sekunda sieradin vuostatjav ja nuppádav; (~ el. holde fra hverandre, skjelne, ~ mellom) sieradit; hun kunne ikke ~ dem (ut) fra hverandre ittjij sierada; (~ seg ut, være ulik andre) ærránit; (~, forårsake et skille, skape et ~) sieraduhttet ht; (~ seg ved kokning, om melk) smarrit (r'r); (~ leddene fra hverandre) ladástit
skilnad sieradus ss s, ærádis ss s
skilning (av rein) lárkav lárkkam-
skilpadde galbbatsuopppoj -tsuobbu-
skilsmisse sirádibme m
skilt (vei, hus etc.) galbba lb
skilte galbbit
skiløper tjuojgge; en god ~ vales tjuojgge
skiløping tjuojgos tjuojggus-
skiløp tjuojggam; hvem vant skiløpet? guhti tjuojggamav vuojtij?
skiløype láhtto
skimle (skremme fisk inn i et garn el. ei not med duorbun) duorbbot rb
skimle s. duorbun
skimt (av noe) sjibmo m; så bare et ~vuojnniv dåssju sjimov
skimte (på avstand) jæddahit; (~ plutselig på avstand) jiettedit
skinke tjårbielle l
skinn (fra lys, ild, lampe) bájttanis ss s, bájttem, bájttelibme m, bájttulahka g; i ~et av månenmáno bájttulagán; (fra en lyskilde som også varmer) bájta bájttag-; (glans) guojttem, guojta guojttag-; (sol~) bæjvádahka g; (utseende) sjibmo m, hábme m
skinne bájttet jt, solen ~r biejvve bájttá; (~ el. lyse litt) bájtatjit; (sted HVOR noe (sol, måne, ild, lampe etc.) skinner)bájttulahka g; (glinse) guojttet jt, (glimre) slædjot j; (lyse el. ~ et kort øyeblikk, glimte) slierggit rg
skinnende guojtte, guojttel attr. guojttelis; guojttis; bájtte
skinnfell (av saueskinn) ráffe (f'f) ff; opp som en løve og ned som en ~ rabjjat bj
skinnklær skiddebivtas -biktas-
skinnleggen gåjkkedákte vt
skinnlue sassnegahper, náhkkegahper
skinn náhkke hk, oter~ tjævrránáhkke hk, reve~ riehpihanáhkke hk;(~ av hjortedyr, med hår)duollje lj; (~ som er garvet, garvet ~) sassne sn;(semsket ~) sassne sn; (kjøttsiden av et ~) asse s, assebielle l,tsuodtsabielle l; (hårsiden av et ~) árre r, árrebielle l; (~ som handelsvare) skidde tt; (~ på fisk o.l., hårløs ~, menneske~) tjuobma m; (hardt el. tørt ~, f.eks. fiskeskinn) oarttje rtj
skinnreim garttsa rts
skinnsekk sassnevuossa (s's) ss, náhkkelávkka vk
skinnskrape hálldamruovdde vd; (~ for bellinger, gábmasa) niesskemruovdde vd
skinnsmurning låvtås låktås-
skipe (~ inn) skihpput; (~ seg i lag med) skihpástit
skip háksa vs
skipsvrak hæjttoháksa vs; vrakgods el. gjenstander fra et ~ el. fra et forlist skip háksabátsidis ss s
skipulk muohtavedur -vehtur-
skirenn tjuojggamgilpos -gilppus-, tjuojggam; gå ~ tjuojggat jg
ski sabek sabeg-; (hopp~) sasskamsabek -sabeg-; (~ med kraftig spenn) tjåggŋesabek -sabeg-; (~tupp) sabeknjunnje nj; (bøyen framme på ~en el. skituppen) sabektjibma m; (bøy midt på en ~) roavve (v'v) vv; fotrede (fotsted) på ~ sabekbierŋes -bærŋŋá-; (stå på ~, renne på ~)tjerastit, tjerastallat l; (gå på ~) tjuojggat jg; på ~ i skogen miehtsen tjuojggamin; (gi seg i vei på ~) tjuojggát; (gå på ~ med lange glid) salostit el. vuoppsát tjuojggat; (hoppe på ~) sasskat sk el. sabegij sasskat; (få noen til å gå på ~, fram og tilbake el. så smått) tjuojgadit; (gå på ~ etter for å hindre el. nå noe el noen) tjuojgadit; (gå på ~ over en lang avstand, jevnt og trutt) niberdit; (falle, når en står på ~) bållurit; god til å gå på ~ valle tjuojgatjit; (gli lett, om ski) njallat l; (glippe, om ski, få glepptak) tjavllat vl; skiene ~r sabega tjavlli
skisko sabekskuovva v
skismurning buttjas budtjas-, sabekvuojdas -vuojddas-
skispor láhtto; (hardt ~) sjålkkå láhtto, (~ som ikke har rukket å fryse) sjuvájláhtto
skissere hábmedit
skisses. hábme m; (mal, modell) skåvve v
skistafett vuorrotjuojggam ; gull i ~ vuorrotjuojggamgålle (l'l) ll
skistavtrinse vierra r
skite bajkatjit, bajkket jk (+ill.), (om sau, geit, rein etc.) gáhkerdit
skitne duolvvit tr.; ~ ut buksa båvsåjt duolvvit; (~ til) bádet; (~ seg til) duolvvat lv, bádatjit
skitrekk sabekgæsán
skitt 1(smuss) duolvva lv; her er ikke noe ~ ælla gåjt dánna duolva; 2 (avføring) bajkka jk, slåtjos slåhtjus-; 3 (noe unyttig) dåssjedibme m, dåssje (s'sj) ssj, ruhke g; dette er ikke annet enn ~ dat ij la ietján gå ruhke
skitten duolvas duolvvas- attr. duolvva; skitne hender duolvva gieda; (bli ~) duolvvat lv, báddut
skittentøy duolvvabivtas -biktas-
skittentøyvask duolvvabivtasbasos -bassus-
skittunge bajkkatjivgga vg
skitupp sabeknjunnje nj; (bøyen framme på ~en) sabektjibma m
skive (skive av kjøtt, lever, brød) sárdde rd; sárgge rg; (brød~) sjijvvo jv; (plate) skierro (r'r) rr; (skjære i ~r) vadjat j
skje (hende) dáhpáduvvat v, sjaddat tt; bihkusit; det ~dde så mye nav ållo dáhpáduváj; la din vilje ~ sjaddus duv sidot; det skal ~ forferdelige ting alvos ihtanisá bihkusi; (gå i oppfyllelse) guodtjasit; drømmen gikk i oppfyllelse niehko guodtjasij; (~ tilfeldig, uventet)soajttet jt, det traff seg slik at han komsåjtij boahtet; la ~ suovvat v, la noe ~ el. hende dáhpáduhttet ht
skje bassti st; en liten ~ bastisj bastitj-
skjeblad bastidievva; ta et ~ gattsatit bastidievav
skjebne oasse s; (ulykkelig ~)vuorbedisvuohta d
skjefte (på gevær) stuohkke hk; (skaft) nahta d
skjeftev. nahtadit, navddadit
skjefull (en ~ av noe) bastidievva v, gattsastahka g
skjegglav slahppo hp (Usnea barbata)
skjegg skávttjá vtj; bli ~et skávttjut
skjele (med øyne) skielggat lg
skjelende attr. skielgo, adv. skielggot
skjelett sjelæhtta ht*; ~ el. stenger til låvdagoahte goadálvis ss s
skjell (grenseskjell) skilla l; ~et går langs fjellryggen skilla manná (varre)tjavelga milta
skjell 1(skall) skálltjo ltj; dekket med ~, som ~ skálltjon; plukke ~ skáltjojt tjoagget; dyrke ~ skálltjojt sjaddadit; 2(~ på fisk) tjuomas tjuobmas-; (rubbe ~ på fisk) tjuobmat m, tjuomastit; 3(små flak av hinne) tsuodtsa tts; det falt ~ fra hans øyne tsuottsa gahttjin suv tjalmijs
skjelldyrking skálltjosjattadibme m
skjelle (kjefte) bielkket lk* (+ill.); (som ofte ~r, kjefter) bælkkális adj.; (bli skjelt ut) bælkkut
skjelm skælmma lm*
skjelne (~ mellom, se forskjell på) sieradit; (holde ut fra) tjuolldet ld
skjelv doargestibme m, skielbbe lb
skjelve doargestit, skielbestit, skielbbit; ~nde skielbbe; (~ så smått el. nå og da) doargástallat l, (små~ av kulde) vievkestit
skjelving skielbbe lb
skjeløyd skielgok skielgog- attr. skielgok
skjema sjiebmá m, ~ for innskrivning tjáledimsjiebmá m
skjemme 1(ødelegge) biejsstet jst*; (skjemme ut) vasstodit; (bli skjemt,om fisk) dellat l; (bli skjemt) bæjsstut; (bli litt muggen el. skjemt innvendig, om matvarer) guovnaguvvat v; (~ bort et barn)vuonnadit, vuollodit; 2(bringe skam over) skámáduhttet ht; navnet ~r ingen namma ij avtak skámáduhte; (~ seg) skámádit
skjemmes skámádit; ~ for skábmádit (+el.); (få til å ~) skámáduhttet ht, skámádahttet ht
skjemt (om bær, frukt, fisk, kjøtt etc.) slibttse bts attr. slibtses, (om fisk etc.) delas dellas- attr. delas, (om f.eks. kjøtt) goastes goasstás- attr. goasste; (smake ~, om f.eks. kjøtt) gåstijdit; (bli ~) bæjsstut
skjende biledit; ~ en grav, en kirke; rábov/girkkov biledit; (bli ~t) bileduvvat v; (~s) billanit
skjender bilediddje
skjending biledibme m
skjenkebevilling vijnnavuobddemloahpe b
skjenke snjårrat r; (~ i en gang) snjoarrit (r'r); (~ i litt)snjoarristit (r'r); (være så snill å ~ i)snjoarristit (r'r); kan du være så snill å ~ meg litt kaffe snjoarrista káfas; (~ en full) jugádit; (~ el. selge) vuobddet bd; ~ brennevin buollemvijnav vuobddet; (gi, en gave o.l.) vaddet tt
skjenn bælkko lk; (få ~) bælkkut
skjenne bielkket lk* (+ill.); (~ så smått, ~ på hverandre) belkatjit; (~ på litt nå og da el. gjentatte ggr.) bielggeladdat tt; (~ i sinne) ruodjedit; (som ofte ~r) bælkkális adj.
skjennpreken bælkko lk
skjerding (jernkrok, stillbar jernkrok med hakk for å justere lengden) skierdik skierdig-
skjerme (beskytte) suoddjit; hekken ~r mot støyen biestabuodo suoddji juhtsás
skjerm sjærmma rm*, sæjnos sæjnnus-; ~ i hodeenden på gierkav el. ~ på pulk goahke g; ~ som legges over en del av røykhullet på vindsiden berjas bærjjas-
skjerpe tjårggit; (~s, bli ~t) tjårggiduvvat v; dommen ble ~t duobbmo tjårggiduváj; ~nde omstendighet tjårggijiddje dille
skjold 1(av plate, metall) galbba lb; 2 (beskyttelse) suoján
skjorte skirtto rt; ei skitten ~ duolvvaskirtto rt
skjulested tjiehká g, tjiehkamsadje j
skjule tjiehkat g; (~ fort, i hast) tjiehkalit; (~ over tid, holde skjult) tjiegadit; ~ sine følelser dåbdojdis tjiegadit; prøve å holde opplysninger skjult viggat diedojt tjiegadit; (~ seg) tjiehkádit; (gjømme el. ~ seg ved å huke seg ned) lamádallat l; (skjult) tjiegos tjiehkus- attr. tjiegos; ~e krefter tjiegos fámo; det var ~ for dem tjiehkusin lij sidjij; leve i det skjulte tjiehkusin viessot; adv. tjiegán, være skjult el. gjømt tjiegán årrot; i det skjulte tjiehkusit adv.
skjul tjiehká g; i ~ tjiegán, tjiehkusin; (skur) skuohtto ht, ved~ muorraskuohtto ht; (~ el. liten grop i snøen som fugler graver som skjul) tjiehppa hp, tjiehpas tjiehppas-; (ligge i tjiehppa) tjiehppadit
skjær (undervannsskjær) skierre r
skjærenål ájmme jm
skjæreredskap tjuohpan
skjærereir skiribiesse s
skjære skirri r (PICA PICA)
skjære suoddat tt tr.; tjuohppat hp; (~ i hast) suoddalit; (~s, bli skåret) suottaduvvat v; ~ kjøttet i biter biergov suoddat; (~ løs sidene fra ryggraden, ved slakting) ruodat; (~ el. lage flere snitt el. furer) sárggot rg; (~ seg)suottadit intr., tjuohpadit; (la ~)suottadit intr., tjuohpadit; (~ så smått)suottadit intr.; (hugge) tjuollat l; (~ i strimler el. biter) tsáhpat b; (~ et hakk) tsæhkkalit; (~ hakk) tsæhkkot hk; (~ til etter mønster, om tøy) vadjat j; (~ i skiver) vadjat j; (~ inn, gravere) girjjat rj; (~ i småe biter) smávvit (v'v); (~ til en innsnevring) bågedit; (~ spon) sárrat r; (~ ei fure el. lign.) tjállet l, tjáledit, tjálestit; bekken skar igjennom snødekket jåhkå tjálij muohttagav; (~ tenner) gitjárdahttet ht
skjærtorsdag skalloduorastahka g
skjød (fang) asske sk; sitte med hendene i ~et tjåhkkåhit gieda asken; (barm) buogŋa ŋ; i jordens ~ ednama buoŋan
skjødesløshet huolodisvuohta d; (slurv) slajesvuohta d
skjødesløs huolodibme m attr. huolodis, (bli ~) huoloduvvat v; (slurvete) sladje j attr. slajes, adv. slajet; (uaktsom) dierbik dierbig- attr. dierbigis
skjøge skieges skæhkás-, skieges nissun; (hore) huorrá r
skjønn (forstand) dájddo jd, etter ~ dájdo milta; (uten el. med manglende ~) dájdodibme m attr. dájdodis; utvise dårlig ~ liehket dájdodibme
skjønn adj. (pen) tjábbe pp attr. tjáppa; (vakker, om menneske) fávrro vr attr. fávros
skjønne dádjadit, árvvedit; jeg skjønte ingenting mån ittjiv majdik dádjada; dette er vanskelig, ~r du árvveda dån dát le gássjel; ~ at noe er på ferde árvvedit juoga le dáhpáduvvamin; (som lett ~r el. tar poenget) árvvedahkes árvvedahkkás- attr. árvvedahkes
skjønnhet tjábbudahka g; blomsten faller av, og all dens ~ er borte giedjek gahtjá ja tjábbudahka dåssjån; (om person) fávrrudahka g; miste sin ~ (når noen eldes) sjullot l
skjønnlitteratur tjáppagirjálasjvuohta d
skjønnlitterær tjáppagirjálasj ttj
skjønnskrift måhkketjála -tjállag-
skjønnsom dájdulasj ttj
skjønnsomhet dájddo jd; med ~ og innsikt dájdujn ja dádjadusájn; (uten ~) dájdodibme m attr. dájdodis
skjønt vájku(ofte forkortet som vájk); juska, ihka; jeg drar selv om du frarår manáv mån vájku biehto; hva jeg enn gjør så blir det feil vájku majt dagáv de sjaddá boasstot; hvor lenge som helst vájku man mælggadav; hva som helst vájk majt; ~ du nå ser ... ihka dálla vuojná ...
skjør (svak) rassje sj attr. rasjes; (sped) njuoras njuorras- attr. njuoras, njuorra el. njuorris; (sprø) smårås smårrås- attr. smårås; (~ om menneske, også om slekt der medlemmer ofte dør i ung alder)smårås smårrås- attr. smårås; (bli ~ el. sprø) smårråsit; (bli ~(ere) rassjot sj
skjørhet rasjesvuohta d
skjørte (~ opp, kofte o.l.) gehtsat ts, getsadit
skjørt vuolppo lp
skjøt (der to stykker ~es sammen) sjoappka pk*, sjoapptja ptj*; (tøystykke som ~es til et annet tøystykke) vuojvve jv
skjøte (ende mot ende) sjoappkat pk*, sjoapptjat ptj*;(~ på el. sammen) sjåpkadit, sjåptjadit; skjøtet sjåpkadum; (~ på) joarkket rk; (~, føye sammen kant mot kant, med snøre, teger, vidjer, pinne o.l., både om hardt og mykt materiale) gårråt r
skjøteledning sjoappkaliednik -liednig-
skjøtestykke joarkka rk*, sjoappka pk*; sette inn et ~ jårkav biedjat
skjøting sjåpkadibme m, sjåptjadibme m
skjøtsel hoajddo jd; skog~ miehttsehoajddo
skjøtte dåjmadit; ~ arbeidet sitt dåjmadit ietjas bargov; (ha omsorg for) huksat vs, sujttit, várajda válldet
sklie tjerastahka g
skli njalkedit; (~ av gårde) tjærránit
skoband (kommagband) vuotta vuoddag-; (kvinne~) suolluga;(kvinne~ med tre ulike fargefelt)tsavága; (kvinne~ med skråmønster) vinjokvuoddaga; (manns~)snjierága pl.; (tilstand når ~ er løst knyttet omkring ankelen) loabádahka g; (gå med ~ som er løst knyttet omkring ankelen) låbadit; (flamme ~) låhtåt d
skodde murkko rk, mierkká rk; (lett ~) murkádahka g; (~ som stiger fra vann i kjølig vær) russna sn
skog (~, utmark) miehttse hts; (tettere ~) vuovdde vd, furu~ guossavuovdde; (arbeide i ~en) miehttsit; (~slandet i motsetning til de ~løse fjellene) vuobme m; (som oppholder seg i ~en) vuovdek vuovdeg-; (der det vokser mye ~) vuovddá attr. vuovddás; (tettvokst, om ~) suohkat suohkad- attr. suohkkis; tettvokst ~ suohkkis vuovdde
skogbevokst vuovddá attr. vuovddás
skogbrann (ødelegges av ~) guorbbat rb
skogbruk miehttsebarggo rg
Skogburkne gájtsagis ss s (athyrium filix-gemina,bregnesort som ble brukt som tilleggsfór for sauer og geiter)
skogdrift miehttsebarggo rg
skogforvalter miehttseháldadiddje
skoggerle slæssjkodit; (en gang) sliesjkedit
skoggrense årddå rd
skogløs buolljat buolljad- attr. buolljis; snjiltjas pred.; (åpen) jerrat jerrad- attr. jierris (r'r); (~ plass)buoljadis ss s el. buolljadis ss s; (~ plass el. ~ topp i skogslandet) buollja lj, buoljas buolljas- attr. buoljas; (~ parti el. topp i skogslandet)buoljadis ss s el. buolljadis ss s; (åpen, ~ slette i skogslandet) vahta d; (terreng med åpne, ~e sletter, i skogslandet) vahtalahka g; (~ berg- el. fjellknaus) nulppe lp; (bli ~) buolljot lj, snjilltjat ltj
skogmester miehttsehoajddár
skogområde vuobmálahka g, miehttsebájkke jk
skogoppsyn miehttsegæhttjo htj
skogre slæssjkodit; (én gang) sliesjkedit
skogsarbeider miehttsebargge
skogsbeboer vuovdek vuovdeg-
skogsboer (en som bor avsides i et skogsområde el. dalstrøk) vuomek vuomeg-
skogsbygd miehttsebájkke jk
skogsdyr miehttsejudos -juhtus-
skogskjøtsel miehttsehoajddo jd
skogsland vuobmebájkke jk
skogsnar (av blandingsskog i fuktig terreng el. på begge sider av en bekk) ávttso vts
skogsnelle oassje (s'sj) ssj, oassjenjuohtso ts (s'sj) (equisetum)
skogsnipe vuovddetjoavtjoj -tjoaktju- (tringa ochropus)
skogssame vuovddesábme m
skogstjern (et lite vatn) jávrásj jávrátj-; (lite ~, med tilsig, og vegetasjon)jårem el. suojnnejårem; (lite ~ i myr) gieva gievvag-
skogstjerne miehttsenásste st, násstegiedjek -giedjeg- (Trientalis europaea)
skogstorkenebb gihpporásse s (Geranium sylvaticum)
skogvern miehttsesuodjalibme m
skogvokter miehttsegæhttje, miehttsegáhttár
skolearbeid skåvllåbarggo rg
skoleavis skåvllåavijssa js
skolebarn skåvllåmánná n
skolebibliotek skåvllåbibliotehkka hk
skoleboksamling skåvllågirjjevuorkká rk
skolebok skåvllågirjje rj
skolebuss skåvllåbussa (s's) ss
skoledag skåvllåbiejvve jv; i løpet av ~en skåvllåbiejve birán
skoleelev skåvllåoahppe
skolefag skåvllåfáhka g
skolegård skåvllåsalljo lj
skolekamerat skåvllåráddna dn
skolekjøkken skåvllågievkan
skoleklasse skåvllåklássa (s's) ss
skoleleder skåvllåjådediddje
skolelærer skåvlik skåvlig-, åhpadiddje
skoleløp skåvllåmannulahka g, skåvllåvádtsem
skolemann skåvlik skåvlig-, åhpadiddje
skolemat skåvllåbiebbmo bm
skolemester 1(lærer) skåvlik skåvlig-, 2(vinner av konkurranse) skåvllåvuojtte
skolenett skåvllånæhtta ht*
skolepenger skåvllåruhta d
skolereform skåvllåådåstus ss s
skolerute skåvllårukto vt
skolesekk skåvllåvuossa (s's) ss, skåvllålávkka vk
skolesjef skåvllåoajvve jv
skoleskip skåvllåháksa vs
skole skåvllå vl; (undervise)skåvllit, åhpadit
skolestue skåvllådåhpe b
skolestyre skåvllåstivrra vr
skoletid skåvllåájgge jg
skoletime skåvllåtijmma jm
skoletur skåvllåmanno n
skoleutvikling skåvllååvddånibme m
skolevei skåvllåvæddja dj*
skoleverk skåvllådåjmadahka g
skolevesen skåvllådåjmadahka g
skoleår skåvllåjahke g
skoltesame gålldåsábme m
skoltesamisk gålldåsámegiella l
skoreim gámagarttsa rts
skorpe (hard ~) garra r; (~ som setter seg fast i kar ved koking) skuovve v; (bli til en fast ~ el. hinne i bunnen av et kokekar) vavddat vd; (~ på sår) ruobbe pp, (~ etter utslett) ruobbeuddo tt; (få ~ på sår el. utslett) ruobbot pp
skorpion skorpijåvnnå vn (Scorpionidae); (stjernebilde) Skorpioen Skorpijåvnnå
skorsteinspipe suovvabåhttså hts
skorte vádnunit
skoskaft bájas bádjas-; (bakstykket) ruojas ruodjas-; sy fast ruojas ruojastit
sko skuovva v, gáma gábmag-, (vantette ~) tjátjek tjátjeg-; uten ~ skuova dagi, gábmagahtá; kjenne hvor ~en trykker diehtet gåggu gáma skuohppi; hvor ~ som er løst el. ikke knyttetel. som en bare stikker foten i loabádahka g; gå med ~ som er løst el. ikke knyttet låbadit
skosåle (kommag, sko) gámavuodo, skuovvavuodo
skott (i båt) skåhttå ht
skotte (~ rundt seg) vilssjot lsj; (~ med senkede bryn) guobbahit; (~nde, med senkede bryn) guobbot adv.
skotupp gámanjunnje nj, skuovvanjunnje nj
skov. skuovvit (v'v); ~ hesten hestav skuovvit
skove (skorpe som setter seg fast i kar ved koking) skuovve v
skramle skoalkkat lk; skállat l; skuollat l, (fl.ggr.) skuoladit; skuolkkat lk; skuollerdit; ~ med kopper og kar skuollerdit gåhpaj ja gárij
skrape (~ kjøttsiden av et skinn med et avlangt jern) hálldat ld; (~ kjøttsiden av bellinger, gábmasa) niessket sk*(1.p.sg.pres. næskáv); (~ av, f.eks. barken på ris, skrubbe av)tjallat l; (~ av skjell på fisk) tjuobmat m, tjuomastit; (~, gni) skuobbit; (krafse) ráhpot b, skåhpat b, (fort el. en gang) rábastit; ~ sammen rusk og rask råsskit; (~ bort, ut) vasskot sk; 2(rispe) sárgastit
skrape (refs) nuktalus ss s; en streng ~ rámes nuktalus
skrapebrett hálldamfiello (l'l) ll; (~ for bellinger, gábmasa)niesskemfiello (l'l) ll
skraping skåhpa b
skrap råsskå sk, ruhtse ts
skratte slehtjat tj, (om rype) bævkkot vk, bevkadit
skravle (om flere personer som snakker samtidig) sjuddit
skravling sjudde tt
SKREDDER (BIVTAS)GOARRO (R'R)
SKREDDERsy overf: snivva hiebadit
skredfar (bratt ~)njiráv el. njirram njirram-
skredfare ridovádá
skred rido, rihto d; fare for ~ ridovádá; snø~ muohtarido
skrekk 1(angst, frykt) ballo l; (ha ~ for noe) ballat l; få ~ ballát (l'l); stå lammet av ~ hekka dagi ballát el. hæggagæhtjáj ballát; 2(noe som virker skremmende) baludis ss s; til ~ og advarsel baludissan ja várrodussan; havets ~ mera baludis; ~skildring baludisgåvvidibme
skrekkelig tjiergget tjiergged- attr. tjierggedis; tjierggis
skrekkfilm baludisfilmma lm
skrekkskildring baludisgåvvidibme m
skrekkslagen (være el. stå ~) hekka dagi ballát el. hæggagæhtjáj ballát
skrell (skall) skádne n
skreller skáddnár
skrelle skáddnit, ~ poterer berunujt skáddnit
skremmende balldalahtte, baldedahtte, suorggidahtte, suorgganahtte; s. baldos; det var ~ for mine øyne (å lese det) muv tjalmijda lij baldos; (noe ~)baludis ss s; litt ~ hálvva suorgganahtte
skremme tr. balldet ld; han skremte oss sån baldij mijáv; (~ fl. el. flere ggr.) balldalit, suorggidahttet ht; drive å ~ folk balldalit ulmutjijt; (~ f.eks. dyr i en viss retning ved å vifte med armene el. et tøystykke) gabnnjit bnj; (~ bort dyr og fisk) irrodit; (noe man blir skremt av) baldunis ss s; (~ fisk inn i et garn el. ei not med duorbun) duorbbot rb; (bli skremt)ballát (l'l), suorgganit; jeg ble aldeles skremt mån ållu ballájiv; (bli skremt, om flere el. den ene etter den andre) balládit (l'l); folk ble skremt ulmutja balládin; (bli skremt, om dyr og fisk) irrot r; (bli litt skremt el. skvette) hielkedit; (bli skremt av daudinger, skrømt) rájmadallat l; (som er lett å ~) hárgge rg attr. hárges
skremsel 1(noe som en skremmer med) baldádis ss s; 2(noe man blir skremt av, som virker skremmende) baldunis ss s; (~, tøystykke, plastpose el. lign. til å skremme dyr, fugl o.l. med) gabnnja bnj
skreve intr. ræhttsahit; tr. riehttsit
skrevende adv. ræhttsot; gå ~ ræhttsot vádtset, ræhtánit
skrev s. riehttse hts
skrevs adv. ræhttsot; sitte ~ ræhttsot tjåhkkåhit
skribent tjálle (l'l)
skrifte s. suddodåbdåstibme m; den ~nde dåbdåstiddje
skrifte v. suttojt dåbdåstit; den som ~ dåbdåstiddje
skriftlesning tjáluklåhkåm
skriftlighet tjálalasjvuohta d
skriftlig tjálalasj ttj; ~ prøve tjálalasj gæhttjalibme; adv. tjálalattjat
skriftlærd tjálukoahpes -oahppás-
skriftord tjálukbiehkke hk, tjáluktæksta vts*; báhko tjálugis
skriftserie tjálarájddo jd
skriftspråk tjállemgiella l, girjjegiella l
skriftsted tjálukbiehkke hk
skriftsystem tjállemsystebma m
skrift tjála tjállag-, (~en, den hellige ~) tjáluk tjálug-; (dårlig el. uforståelig ~) rånntsetjála -tjállag-
skrifttype tjállemtjærdda rd*
skrike 1(gråte, vræle) ræhkot g; barnet ~r mánná rehku; (én gang, plutselig) rægádit; (få til å el. la ~)rægodit; hun lot barnet ~ mánáv rægodij; 2(~ gjennomtrengende, ill~) rihtjot tj, ræhtjot tj; (én gang, plutselig) ritjádit; hun skreik høyt av smerte ritjádij báktjasijs; (få til å el. la ~) ritjodit;3(brøle) ruossjket sjk, (brøle plutselig) ruossjkedit; (~, rope i sinne) ruodjat j; (plutselig ~, rope i sinne) ruodjalit, (~, rope i sinne, fl.ggr. el. til stadighet) ruodjedit; 4(~, rope, huie) gádjat j; (~ og skråle) gilljot lj;ungene ~r og skråler ute máná gillju ålggon; (drive å ~ og skråle) giljadit;man skal ikke ~ og skråle om kveldene iehkedijt ij galga giljadit; 5(~ til med med vrinskende el. kvinende stemme) snjitjádit; 6(~, om fugler og dyr, og også om noe overnaturlig) ræhtjot tj; hva er det som ~r i skogsnaret (krattskogen)? mij så ávtson rehtju?; (~ om kråke, ravn) ráhkot g; (om ravn) ruŋkadit; (~ om fugl) gágádit;lomen skreik gurtte gágádij; (~ om haren og ugla) vábidit; (~, om bl.a. rev) ræhtjot tj, vállot l; reven ~r oppe i lia riebij rehtju buoldán
skrikerunge rægák rægág-
skrikhals rægák rægág-
skrik ritjas rihtjas-, retjas rehtjas-, ritjos rihtjus-, ruodja j; unge~