Norsk-lulesamisk Ordbok   av   Anders Kintel . . . . . . .  Copyright © 2012 Sámediggi Sametinget

Dersom du har merknader eller forslag på ord som kan suppleres, kan du sende en e-post til denne adressen: lulesamisk.ordbok@samediggi.no

Tips om hvordan søke på ord Først velger du bokstaven du vil søke under og trykk "Ctrl" og "F", og en søkeboks vil komme til syne.

Eksempel Hvis du ønsker å søke hva ordet "ihtet" betyr på norsk: Velg bokstaven "I" og klikk Ctrl og F > skriv deretter søkeordet "ihtet" i boksen, og du får en norsk oversettelse. Du slipper nå å skrolle deg nedover skjermen.

NB: Dette er en foreløpig versjon med inkonsistent formatering. En korrekt formatert versjon kommer senere.


Norsk Lulesamisk
madrass madrássa (s's) ss; (~ av naturmateriale) bålstår bålsstår- el. bånstår bånsstår-
mafia máfia
magasin 1(lagerhus) ibnno bn; korn~ gårnneibnno bn; (lagringsrom) vuorkudahka g; gjenstands~ dávvervuorkudahka g; 2(lager for vann el. varme) magasijnna jn, bassæŋŋa (ŋ'ŋ) ŋŋ; 3(våpen) magasijnna jn; 4(ukeblad, tidsskrift) magasijnna jn
mageinnhold (føde som nylig er fortært) guomoj guobbmu-
mageknipe gåddulahka g, tjoajvvebånjådahka g
mager livák livág- attr. livágis; guojrra jr attr. guojras, skájlla jl attr. skájlas; (~ person) guojrre jr; (~ og bleik, pga. sykdom el. alderdom)rådje j attr. råjes; ~ og bleik I ANSIKTET RÅDJE MUOHTUJ; (bli ~)livvot v; (bli grå og ~) rådjåt j; han er blitt grå og ~ i ansiktetsujsta le muohto rådjåm; (~ og tynn, oftes om medfødt egenskap)skirvva rv attr. skirvas; (gammelt ~t arbeidsdyr) roanntjo ntj, roanntso nts; (gammelt ~t dyr) ruhtek ruhteg-; (~ el. utmagret) vájbasj vájbatj- attr. vájbasj
magesmerte tjoajvvebávtjas -báktjas-, (tjoajvve)gåddulahka g
magesyre tjoajvvesuvrre vr
magesår tjoajvvehávve v
mage tjoajvve jv; jeg har vondt i ~n tjoajvve gåddå; jeg har diaré mån lav tjåjvijs; sulten ~ nielggetjoajvve; (en med stor ~) tjåjvak tjåjvag- attr. tjåjvak el. tjåjvagis; (nett~n hos drøvtyggere) tjalmas tjalmmas-; (bli drektig) tjoajvvot jv; (gjøre ~) tjoajvvodit; (ligge på ~nog støtte seg opp med albuene) valátjij nanna vellahit; (krås, ~ hos fugl) birem el. birev; (luft i ~en) bienas biegŋas-; jeg har luft i ~en mujna le tjoajvve bieŋas; få luft i ~en bieggŋut
magnet magnehtta ht
magre (om person og hund) guojrrot jr
maile miejllit*
mail mæjlla jl*
mai moarmesmánno n, moarmes moarmmá-
mais májssa js
majestet majestehtta ht, allavuohta d; Hans Majestet Kongen Majestehtta Gånågis; Hans Majestet Kongens tale Majestehta Gånågisá hålla; Majestetens trone Allavuoda tråvnnå
majones majonessa s
majoritet ieneplåhko g
majoritetsspråk ieneplågogiella l
mak (i ro og ~)astot, astos; (uten å foreta seg noe) ájdá; når man får arbeide i ro og ~ gå astot bæssá barggat
makaroni makaråvnnå vn
make 1(han el. hun; ektefelle) gállasj gállatj-; den fant sin ~ gállatjav gávnaj; 2(om ting som utgjør et par) bielle; hvor er ~n til denne votten gånnå le dán fáhtsa bielle el. fáhttsabielle
makelig 1(komfortabel) vuogas vuohkas- attr. vuogas; en ~ stol vuogas ståvllå; adv. vuohkasit; 2(rolig) loajtto jt attr. loajtos; ~ person loajtos ulmusj; adv. loajttot, loajtoj; gå i ~ tempo loajtoj vádtset
makk mádo el. máhto d; (i kjøtt, fisk)suoksa vs; tre ~ el. mark på kroken mådeldit; bli ~spist, om kjøtt, fisk suoksat vs
makrell makrijlla jl (Scomber scombrus)
maksimum adv. ienemusát, ienebuv gå; guhkemusát, guhkebuv gå; jeg blir borte ~ fem minutter mån iv gádo guhkebiv gå vihtta minuhta
makte (klare) nahkat g; ~r du å løfte sekkennagá gus vuossav låggŋit; hun sprang så fort hun ~t viegaj nav jåhtelit majt juolge guoddin; (greie med noe el. noen) nagádit, ~er du med sekken, dvs. å bære dennagáda vuossajn; (være i stand til (med hensyn til helsetilstanden, orke, formå) viedjet j*; (klare seg, holde ut, stå (det) over) rijbbat jb; (~ med) rijbadit; (evne, formå) ájmmudit; (makte å få noen til å gjøre noe) bájttet jt, hunden ~t ikke å drive flokken ittjij bena bájte ælov vuojedit
maktesløs (kraftløs) fámodibme m attr. fámodis; (avmektig) hæsso s attr. hæsos, hæsodibme m attr. hæsodis; (bli ~) hæssot s, hæsoduvvat v; (gjøre noen ~) hæssodit, hæsoduhttet ht
maktesløshet (kraftløshet) fámodisvuohta d; (avmakt) hæsodisvuohta d, hæsso s, (en som er i ~) hæsodibme m attr. hæsodis, fámodibme m attr. fámodis; (stiv, støl) gasjkos gassjkus- attr. gasjkos
makt fábmo m, fábmogisvuohta d; (allmakt)vieksesvuohta d; (velde) viellde ld; ha ~ over ráddit; ta el. rive til seg med ~ rihpat b, ribádit
maktkamp fábmorahtjamus ss s, fábmorijddo jd
maktpåliggende ájnas ájnnas- attr. ájnas
makulere dåssjidit (s'sj)
mal (modell) málla l; den kan brukes som ~ máhttá mállan aneduvvat; (form) hábme m; (for å sy etter) skåvve v; (mønster) skánnda nd
male (kverne) goarnnit, jåråldit, jårådit; (~, om katt) jarrat r; (dekke med maling) mállit (l'l)
malekost vuojddamsåddå tt
maler s. mállijiddje
malespann málaspánnjo nj
maling mála mállag-; ~en tørker sent mála nuolet gåjkkå; kjøp en liter ~ oaste lihttarav mállagis
malingsboks málaboaksa ks*
malm málmma lm; ~bryting málmmaråggåm
malstrøm njieladahka g
malurt bihtjarásse s
mammadalt iedne tjånudis
mammaunge (barn som helst holder seg til moren) iednegis ss s, iedne vuonnak
mandag mánnodahka g; skolen begynner på ~ skåvllå álggá mánnodagá
mandagsmorgen mánnodakidet -ided-
mandatfordeling ájrasjuohko g
mandat mandáhtta ht, gåhtjodus ss s; (representant) ájras ájrras-
mandel 1 mánndel; brente mandler buollám mánndela; 2 guobmeráksá vs; hovne mandler båhtånam guobmerávsá
mane ávttjit, (kalle fram) loagget kk; (bli ~t fram) loaggasit
mange 1 moadda tt; ~ spørsmål moadda gatjálvisá; ~ kommuner har valg over to dager moatten suohkanin le válgga guovte biejve birán; fra ~ hold moattet guovlos;i ~ årmåttijt jagijt; jeg så ~ par sko måttijt skuovajt vuojnniv;~ ganger moaddi, moatten ájge, ienep gå akti; ~ slags moattelágásj -lágátj- attr. -lágásj; 2(mye) ednak ednag- attr. edna;enas; ållo l;~ takk edna gijtov; jeg har ~ ting å gjøre i dag mujna le ållo barggat uddni; 3(~ om personer)moattes moaddás-; ålos ållus-; ållo l; galles gallás- (l'l); ~ foreldre sier ... moattes æjgádijs javlli...; jeg traff ~ fra Tysfjord iejvvijiv moaddásav Divtasvuonas; disse spørsmål er viktige for ~ unge dá gatjálvisá li ájnnasa moaddásijda nuorajs; ~ forlot møtet moaddása guodin tjåhkanimev; ~ var samlet ålos lidjin tjåhkanam; du kan invitere så ~ du vil máhtá bivddit man ållusav sidá; ~ mennesker ållo ulmutja; kom han med ~ (personer)?gallásijn bådij?; det er ikke ~ som ser det e galles dav vuojne; hvor ~ jobber der? galles danna barggi?; 4(hvor ~)galla (l'l), galle, galli (l'l); hvor~ kroner har du? galla kråvnå li dujna? i hvor ~ biter deler du den i? galláj juogá?; handlet du for ~ kroner? el. hvor ~ kroner handlet du for? gallet kråvnås oasesti?; hvor ~ samer angår dette? man galle sábmáj dát guosská?; hvor ~ år er du (om barn)? galle jagák la dån?; hvor ~ ganger leste du? galli låhki?; med hvor ~gallijn; med hvor ~ hunder? gallijn bednagijn?; (hvor ~ personer) galles gallás- (l'l); hvor ~ traff du?gallásav iejvviji?
mangeartet (mange slags) moattelágásj -lágátj- attr. -lágásj; (om egenskap) moattevuogak -vuogag- attr. -vuogak; (om sort) moattetjerdak tjerdag- attr. tjerdak, moatteslájak slájag- attr. -slájak; (om dyr, fugler) moattenálak -nálag- attr. -nálak; et ~ dyreliv moattenálak juhtusa
mangedobbelt moattegerdak -gerdag- attr. -gerdak; ~het moattegerdakvuohta d; adv. moattegærddáj
mangedoble moattegerdagahttet ht, moaddi gærdodit
mangehodet moatteåjvak -åjvag- attr. -åjvak
mangekant moattetjiegak -tjiegag-; (~et) moattetjiegak -tjiegag- attr. moattetjiegak
mangel (~ på noe) vádne n; vánes vádnás-; vánesvuohta d; vánes vádnás- attr. vánes el. vádna; vádnunibme m; ~ på mat biebmojs vádne; manglende innsikt i lærdomsspørsmål åhpa vánesvuohta; (~ på omsorg)huvsodisvuohta d; (~ på økonomi) ruhtavádne n; (~ på penger) biednikvádne n; (~ el. feil, moralsk svakhet) mettulasjvuohta d; (bli ~ på) vádnunit
mangelfullhet vánesvuohta d
mangelfull vánes vádnás- attr. vánes el. vádna; ~e opplysninger vánes diedo; adv. vánet; være ~ vádnunit
mangelsykdom vádnadávdda vd
mang en moadda tt; vi har hatt mang en trivelig stund miján li læhkám moadda hávsskes båttå; mangt skal man semoadda galggá vuojnnet
mangesidig moattebelak -belag- attr. -belak
mangestedsadv. de kommer ~ fra båhti moattet sajijs
mangeårig moattejahkásasj ttj
mangfold (stor mengde) valjesvuohta d, valljudahka g; (rikdom) boanndudahka g; (mangesidig) moattebelakvuohta d, moattevuohta d; samfunnet skal ha rom for ~et sebrudagán galggá liehket sadje moattevuohtaj
mangfoldig (mangesidig) moattebelak -belag- attr. -belak
mangfoldiggjøre moattedit
mangfoldiggjøring moattedibme m
mangfoldighet (rikdom) valjesvuohta d, valljudahka g; boanndudahka g; (sammensatt av mange ulike deler) moattebelakvuohta d
mangle 1(ikke ha) vádnunit; hun ~r erfaring sujna åtsådallama vádnuni; (savne) åhtsålit; jeg har overflod og ~r ingenting mujna le vallje ja iv majdik åhtsåla; 2(være borte) gáhtot d; det ~r tre personer gålmås gáhtu
manipulasjon giejddem
manipulator giejdde
manipulere giejddet jd*; (~ med data, resultat o.l.; endre noe) ietjájduhttet ht
manke siehpe b, hárjje rj, (det lange håret, manke, svans etc. hos geit, hest, ku) sjávnnje vnj
mann (generelt) ålmåj ålmmå-; (ekte~) boaddnje dnj, (gubbe) boadnjásj boadnjátj-; (~sperson som ikke er same) dádtja ttj, ládde tt
mannekeng bivtasmåvttåvuosádalle (l'l)
mannfolkarbeid káránij barggo
mannfolkblad káránij bláde
mannfolk kárán
mannfolkklær káránij bivtas, pl. biktas-
MANNSKAP gádtse tts, vehka g
manntall almasjlåhko g, ulmusjlåhko g; (ved valg, avstemning)jienastuslåhko g; Sametingets valg~ Sámedikke jienastuslåhko
mansjett mansjæhtta ht*
manub.pron. ulmusj ulmutj-; ~ kan, hvis man vil ulmusj máhttá jus sihtá; et eller annet har ~ da erfart juojddá dal ulmusj åtsåfallam
manuskript giehtatjálos -tjállus-
manus mánus, giehtatjála -tjállag-; ~forfatter mánustjálle
mappe máhppa hp, skálmmá lm
maratonløp maratonviehkam
mardrøm tjárresniehko g; (få el. ha ~) tjárádallat niegon
mare (om bl.a. drøm) tjáres el. tjárres tjárrás- attr. tjárres el. tjáres
mareritt tjárresvuohta d; (drøm) tjárresniehko g; (få el. ha ~) tjárádallat niegon, dæddut; (prate i søvne) vuohpat b; (begynne (plutselig) å prate i søvne) vuohpalit
marflo givssa vs (Gammarus lacustris)
marg (margbein) adám; (~ i tre) vájmos vájmmus-
margarin vuodja j
margbein adám, (fremre nedre ~) tsabbe pp, (fremre øvre ~) dábba pp, (nedre ~ i bakbeinet hos rein) njiehtsagis ss s; (bakre øvre ~, ~et ovenfor 'tjievttje' i bakbeinet) tjuodtjomis ss s
marihøne tsåhppegåmmbå mb (coccinella septempunctata)
marikåpe vuolpporásse s (Alchemilla vulgaris)
mark 1(utmark) miehttse hts, duobdá el. duobddák duobddág-, ednam; øde~ åjdåmiehttse; utmarkssnæring miehttseæládus;jakt~ væjddo- el. bivddoduobddák; 2(grodd område) ednam, giedde tt; marka er tørr ednam la gåjkes; (slått~, gressgrodd mark) giedde tt; (tørr, gressløs ~ el. terreng) tjuorbba rb; (tørr og hard om ~) tjarggat tjarggad- attr. tjargga el. tjarggis; jakker attr.; (~ hvor det ikke vokser så mye gress pga. tynt jordsmonn el. som fort blir brent av solen pga. tynt jordlag, manglende væte)tjierre (r'r), tjierreednam (r'r); (~ dekket med stein og grus, og med relativt lite vegetasjon) ára árrag-; (myrlendt ~ på høyfjellet med spredte vier el. bjørkekjerr)ruohto d; (tørr, fast ~ flekkevis i myrlendt terreng) gárggo rg; (~ el. terreng med senkninger el. grop her og der) lægástahka g; (dyrket ~) sádjoednam; (frosset ~ med lite snø, dvs. dårlig føre pga. snømangel) biera bierrag-; 3(jordoverflate, bakke) ednam; sitte på ~a ednamin tjåhkkåhit; ~ under snøen båddne dn
marked (kjøpstevne) márnán
markedspotensial vuobddemvejulasjvuohta d
markere (sette merke) mierkkit; (~ fl.ggr.) mærkkot rk; mihttit
markering mihttá ht, mujttádahttem
marknad márnán
markoverflate ednamgiera -gierrag-, ednamláramus ss s
marsipan marsipádna n
marsjere gárgadit, gárggot vádtset; ~ ut vádtselit ålgus
marsj váttsos vádtsus-; det er fire timers marsj dit dåhku le nielje tijma váttsos; dags~ biejveváttsos
mars snjuktjamánno n
marsvin marsvijnne jn
marulk bajkkavitta bajkkaviddag- (av ordenen Lophiiformes)
mas diertjeguddam, diertjestibme m; ~ og strev diertjestibme ja rahtjamus
mase jahkutjit; man må alltid ~ på dere ulmusj hæhttu agev dijájn jahkutjit; hajitjit, nå er jeg lei å ~ på derevájbbam lav hajitjimes; (~ om, gnåle) smállat l; (stresse) diertjestit, diertjeguddat tt; (nøde og ~) nujvvot jv; (~ på noen) hástodit; ~ på noen om å slå følge el. å bli med hástodit fáron/fárruj el. ráddnan
maske 1(ansiktsmaske) másska sk; 2(garn~) viermmetjalmme lm; (strikke~) tjalm(me)oahtse ts; (vrang, om strikket ~) adv. bærmmot; strikke to rette og to vrange gådet guokta njuolgga ja guokta bærmmot
maskestokk (trestykke som brukes til binding av garnmasker) gálludahka g
maskinist masjinissta st
maskin masjijnna jn
massasje massássja sj
masse (mengde) ållo l; ~ mennesker ållo ulmutja;~ AV FOLKfuovva v; (~ om forekomst av bær i myr el. mark) suohkat suohkad- attr. suohkkis; (~ om forekomst av bær i myr el. mark) suohkadabbo pp; (~, som er sammenpresset) tjastas tjasstas-
massegrav hávddehårre r
massere maserit, ruvvit (v'v)
massevis ållo l; galle (l'l); de fikk gaver i ~ oattjojga ållo vattáldagáv; da var det ~ av ryper i fjellet dalloj lij galle rievsagijs váren; (~ om forekomst av bær i myr el. mark) suohkat suohkad- attr. suohkkis; (~ om forekomst av bær i myr el. mark) suohkadabbo pp
massiv 1(kompakt)tjalsas tjalssas- attr. tjalsas; nanos nannus- attr. nanos; 2 (kraftig, tung) garras garras- (r'r) attr. garra (r'r); ~ kritikk garra lájtto
mast (på båt) sivllo vl
masurbjørk bárvaksoahke g
masur musur
masurrot musur
masurved bárvakmuorra r
matauke biebbmolasádus ss s; (~ i vårknipa til små- og storfe, kokt av tang, fiskhoder o.l.) liebma m
matavfall biebbmobátsidis ss s, målla l
mat biebbmo bm, bårråmus ss s, båros bårrus-; tygg ~en godt el. ordentlig duggi biebmov lirmma; takke for ~en biebmoj åvdås gijttet; varm ~ liegga biebbmo; kvelds~ iehkedisbiebbmo; ~ og drikke bårråmus ja juhkamus; livet er mer enn ~en iellem la bårrusis ienep; ~ som er blitt til overs fra et måltid el. tidligere måltid ároj biebmo, árodis biebbmo, árudis ss s; legge igjen ~ etter måltid árodit; god ~ njálga biebbmo, velsmakende ~ ásvas biebbmo; sjelden el. spesiell ~,særskilt velsmakende ~ ieridisbiebbmo bm; ~ av god kvalitet ájvanbiebbmo; næringsrik ~ biektelis biebbmo; tilstrekkelig med ~ for et måltid bårråmnárre r; nok ~ for å bli mett gallánimnárre r; bli fri for ~ biebmoduvvat v; gi ~ biebbmat bm, du må gi ~ til katta biebbmuda gáhttov; gi ~ til fl., fl.ggr. el. over tid biebmadit; få ~ biebmadallat l; få i seg litt ~, spise litt båråstit; orge ~ til seg selv ruhtsuhit; hige etter å smake på (en viss sort) ~, spesielt om en gravid kvinne vuosvedit; (ha fått nok ~, være stappmett) dåhkkåhit
matbit bårråmus ss s; (til å stille sulten med) svarkka rk
matblod málle l
matbord biebbmobievdde vd
matdepot biebbmovuorkká rk
mate biebbmat bm; du må ~ katta biebbmuda gáhttov; (fl., fl.ggr. el. over tid) biebmadit; (~s) biebmadallat l; (~ med skje, gi flytende føde med skje) gattsadit; (gi melk el. vann til hund, katt) tjuogadit
matematikk matematihkka hk
materiale materiálla l; (innsamlet stoff) diehto d; samle ~ til en avhandling tjoahkkit diedojt tjálalasj bargguj; bakgrunns~ duogásjdiedo
materie (i sår) vuolssje lsj, siedja j; (sette ~) vuolssjot lsj; (renne, om ~ i sår) vuolsjedit, sájveldit; ~n renner siedja sájvelt; (være ~, materie som renner) siedjat j
materiell nævvo v; undervisnings~ åhpadimnævvo; (utstyr, verktøy) vettsa el. vædtsak vædtsag-, ræjddo jd, rustik rustig-
matfat biebbmofádi
matfisk bårråmguolle l
matforgiftning biebbmosælgganibme m
matforråd biebbmobiergas -bierggas-
matforsyning biergas bierggas-
matkjeller biebbmotjieller -tjællár-
matkostnad biebbmogålo
matlager (forråd) biebbmovuorkká rk
matliste biebbmotjálálvis ss s; (meny) biebbmofállo l; (handleliste) oasestimtjálálvis ss s
matlukt biebbmotsiehka g
matlyst bårråmmiella l
matmangel biebbmovádne n, biebmojs vádne
matmons (som er glad i mat) fuorkásj fuorkátj-, fuorkke rk
matmor biebbmoieddne dn
matoppskrift biebbmobagádus ss s
matpakke niesste st
matpapir biebbmopáhper -páhppár-
matpause bårråmbåddå tt, svarkka rk; ta seg en liten ~ svarkestit
matpotet bårråmberun
matrest biebbmobátsidis ss s
matsal biebbmoladnja nj, bårråmladnja nj
matsenter biebbmoguovdásj -guovdátj-
matskap biebbmoskáhppa hp
matskikk biebbmodáhpe b
matskål (for hund) tjuoktá el. tjuokte vt
matsmule biebbmosmålle l
matsopp bårråmguoppar -guobbar-
matt (dorsk) njuotsas njuohtsas- attr. njuotsas; bli ~ njuohtsat ts
mattebanker tsábmadahka g
matte máhtta ht
mattilbud biebbmofállo l, biebbmofálaldahka g
mattilsynet biebbmobærrájgæhttjo htj
mattradisjon biebbmodáhpe b
maturt ruddarásse s
matutgifter biebbmogålo
matvane biebbmodáhpe b
matvare biebbmo bm
matvarebutikk biebbmooases -oassás-
matvareforretning biebbmooases -oassás-
matvareprodusent biebbmobuvtadiddje
maur gårkkå rk (Formicidae); (kjempe~ el. ur~ i samisk folketro og fortellertradisjon) gårkåmáddo tt
maurtue gårkkåbiesse s
med (fiske~) made
med 1 (som prp. med komitativ-formen av nomen); ~ hunden bednagijn; ~ kaffe og mat káfajn ja biebmujn; ~ tre personer gålmmåsijn; vær forsiktig ~ denne várrogis dájna; 2med (deg, meg, seg) maŋen; ta kofta ~ deg válde gáptev maŋen; (sammen ~, ~ i en gruppe el. selskap) siegen, maŋen, fáron pp., adv., sæhkájpp., adv.; hun var sammen ~ oss sån lij mijá siegen; blir du ~ og leter etter skjell vuolgá fáron skáltjojt åtsåtjit; han hadde med seg Per (som kamerat) ja sujna lij Piera ráddnan; (være ~, slå følge ~) tjuovudit; hun fikk alltid være ~ mor og far sån besaj agev iednev ja áhtjev tjuovudit; (~ som følge, ~ seg) maŋŋáj, fárruj;de hadde tatt sakene sine ~ seg sij lidjin gálvojdisá maŋŋáj válldám; hun tok ~ seg váldij maŋŋásis;ta to andre ~ deg válde guoktásav maŋŋásit; 3(iberegnet) aktan; fem personer ~ sjåføren vidás aktan vuoddjijn; fra og ~ 24. april til og med 8. mai vuoratjismáno 24. biejves gitta moarmesmáno 9. bæjvváj; 4(til og ~, om noe uventet el. som om det ikke var nok) tjabu, vil; i og med han hadde vært der dajna gå lij juo mannam dåppe; 5(Gå ~ på)miededit; (gå ~ på et forslag om å gjøre noe) hihkalit +inf.; (få ~ på (noe), lokke) loagget kk (3.p.pret.sg. låkkij); 6(være ~, følge etter) tjuovvot v; (delta i) oassálasstet st +ill.; (ville ha ~, be noen om å bli ~) hásstet st; hun ville ha ham ~ seg hástij maŋen
medalje medállja lj
medaljevinner medálljavuojtte
medansvarlig oasálasj ttj
medarbeider barggoguojmme jm, bargge, guojmmebargge
medarrangør guojmmeásadiddje
medbakke miehtedievvá v; miedoj miehtuh- el. miehttu-
medbestemmelse mierredimoassálasstem
medbestemmelsesrett mierredimoassálasstem
medborger viesátguojmme jm
medbragt (uten noe ~) guoron adv.
medbør miehtemannam el. miehtemanno n
meddele diededit; (kommunisere) guládallat l; (kunngjøre) guládit; (uten å ~) diededik
meddelelse diededibme m, diedádus ss s; guládis ss s, guládus ss s; (åpenbaring) bigodibme m; (kommunikasjon) guládallam
meddelsom sáhkká attr. sáhkkás
medelev oahppeguojmme jm, guojmmeoahppe
medfange fáŋŋgaguojmme jm
medfølelse (vise ~) ármestit
medføre buktet vt, sjaddat tt
medgang miehtemannam el. miehtemanno n
medgift rádjo j
medgi miededit
medgjørlig miedek miedeg- attr. miedegis; (~ el. spak, om menneske) dimes dibmasa attr. dibma; (være ~) suohparaddat tt, (bli ~)suohparasstet st
medhjelper viehkediddje
medhold (i ~ av) milta pp.; i ~ av loven lága milta
medhårs (med el. etter håret) miehteguolgga lg; stryke en med, etter hårene miehteguolgav njávkadit
media media
mediatilbud mediafálaldahka g
mediekunnskap mediaoahppo hp
medikament dálkas dálkkas-
medisin 1(legevitenskap) medisijnna jn; ~skfaglig vurdering medisijnnafágalasj árvustallam; 2(medikament) dálkas dálkkas-; beroligende ~ el. middel oadjodim dálkas; (dose av ~er) dálkasmierre r; ~sk behandling dálkudibme m
medisinere dálkudit
medisinering dálkudibme m
medisinmangel dálkasvádne n
medisinmann dálkudiddje
medisinplante dálkassjaddo tt
medisinskap dálkasskáhppa hp
medisinsk medisijnalasj ttj; ~ ordbok medisijnalasj báhkogirjje; ~ avdeling medisijnalasj åssudahka; få ~ behandling dálkuduvvat v; ~e planter dálkas sjatto
medkjensle (vise ~) ármestit
medlemsavgift sebrulasjdivut -divud-
medlem sebrulasj ttj; stå som ~ i statskirken liehket sebrulasj stáhtagirkkon; nye ~mer ådå sebrulattja; bli ~ av sæbrrat br* (+ill.); hun/han ble ~ av den menigheten sebraj dan tjoaggulvissaj
medlemskontingent sebrulasjmákso vs
medlemsland sebrulasjrijkka jk, rijka ma li sebrulattja
medlemsmøte sebrulasjtjåhkanibme m
medlemsskap sebrulasjvuohta d
medlemstall sebrulasjlåhko g
medlidende ármes attr.; et ~ smil ármes mådje el. måjos; med et ~ smil ármes mådjusijn; (vise el. ha medlidenhet med) suttalussjat sj; (være ~, ha medlidenhet med) ármestit; (bli fylt med el. vise medlidenhet) ármestit
medlidenhet (vise el. ha ~ med) suttalussjat sj; (ha ~ med, bli fylt med el. vise ~) ármestit
medmenneske guojmmealmasj -almatj- el. guojmmeulmusj -ulmutj-
med- miehte-, -guojmme; ~vind miehtebiegga; ~tjener divnárguojmme
medregnet aktan, maŋen, siegen; ~ dem er vi 10 stykker aktan sijájn lip låges; han er ~ i tallet sån le maŋen dan lågon; (ikke ~) duodden, lassen; avgiftene er ikke ~ divuda båhti duodden
medreisende fárrulasj ttj
medskyldig oasálasj ttj; være ~ liehket oasálasj el. oasálattjan
medsols miehtebiejvve jv
medspiller (i fotball) tjiektjamguojmme jm
medstrøm miehtestrávve (v'v), miehtenjavve v
medstudent guojmmestudænnta nt*
medsøster guojmmenissun, nissunguojmme jm
medtatt (avkreftet) slibttsen
medtjener dievnárguojmme jm, guojmmedievnár
medvandrer guojmmevájaldiddje, vájaldimguojmme jm
medvind miehtebiegga kk; (bør, seilvind) bårjådahka g
medvirke (bidra med) oassálasstet st; (hjelpe) viehkedit; (støtte) doarjjot rj; (influere) vájkkudit
medvirkende oassálasste
medvirkning oassálasstem; elev~ oahppijoassálasstem
medynk ármme rm; (ha ~ med) suttalussjat sj
meg (kjenner du ~) dåbdå muv; (til ~) munji, gi den til ~ vatte dav munji; (til ~ selv) allasim; (fra ~) mujsta, fra ~ til deg mujsta dunji; (fra ~ selv) ietjastim; (hos, i ~) mujna el. muv lunna, bli i ~ bissut mujna; (med ~) mujna, sammen med ~ aktan mujna; (hos ~ selv) iehtjam lunna
megafon tjuorvun
meget (veldig) sieldes gradsadv.;hármmadit adv.; da ble de ~ bedrøvet dassta hármmadit hådjånin; (~ god) riek el. viehka buorre el. buoragit; ~ godt resultat riek buorre boados; bestått ~ godt rijbbam riek buoragit; du vet ~ godt hva jeg tenker dån diedá riek buoragit majt ájádaláv; ~ god kompetanse i faget viehka buorre máhtudahka fágan
megle (forlike) såbadahttet ht, såbadallat l; ~ i striden rijdon såbadallat; ~ mellom to ektefeller som skal skilles gállásjguojmijt såbadahttet
megling såbadahttem, såbadallam; tvungen ~ nággosåbadallam
meie (på kjelke, slede) mæjdda jd*; (bøy (oppover) på fremre del av ~)tjibma m
meieri mejerija
meieriprodukt mejerijabuvta -buktag-
meis (bæreramme) mæjssa js*
meisel miejssel
meis tsitsásj tsitsátj-
meitemark mádo el. máhto d (av familien Lumbricidae)
mekanikk mekanihkka hk
mekanisk mekánalasj ttj
mekle (forlike) såbadahttet ht, såbadallat l; ~ i striden rijdon såbadallat; ~ mellom to ektefeller som skal skilles gállásjguojmij såbadahttet
mekler såbadalle (l'l)
meklingsmann såbadalle (l'l)
mekling såbadahttem, såbadallam; tvungen ~ nággosåbadallam
mekre mæhkot g; geitene ~r gájtsa mehku
mektig 1(som har stor makt) fábmogis ss s, fámulasj ttj; (rik) boanndá nd attr. boandás; (all~) viekses væksás- attr. viekses; væksák vækság- attr. vækságis; (bli ~(ere) væksánit; 2(stor, overveldende) alvvá attr. alvvás; en ~ engel alvvás ieŋŋgil
melbær gárránismuorjje rj (arctostáphylos uva-ursi)
melde 1(opplyse, gi beskjed, kunngjøre) diededit; meld fra hvor du går diededa gåsi vuolgá; (~ seg på) diededit (ietjas); meld deg på kurset diededa ietjat kurssaj; ~ sin ankomst diededit ietjas boahtemin; (~ seg inn, skriftlig) tjáledit (ietjas); ~ seg inn som medlem tjáledit ietjas sebrulattjan; (~ seg til tjeneste) hihkalit +inf.; hun meldte seg for å skrive sån hihkalij tjállet; han meldte seg for å hjelpe til sån hihkalij viehkedit; er det noen som ~r seg til å dra? hihkal gus aktak vuolgget?; en kan ikke ~ seg ut av samfunnet ulmusj ij máhte sebrudagás ærránit; 2(~, gi en vurdering av, omtale)árvustallat l
meldeplikt diededimvælggo lg
melding diedádus ss s, diededibme m; Stortings~ Stuorradikke diedádus; (kunngjøring) guládis ss s, guládus ss s; (~sskjema) diededimsjiebmá m
meldingsbok diededimgirjje rj
mel jáffo (f'f) f; strø litt ~ jáffistit (f'f); strø litt ~på bordet jáffista bievdev
melke (i fisk) guoppsa ps
melkebeholder mielkkegáddno dn
melke båhtjet tj; ~ litt båtjestit
melkekar (i øseform, av tradisjonell samisk form) náhppe hp
melkeku båhttje gussa; melkekyr båhttje gusá
melkepakke mielkkepáhkke hk
melkeproduksjon mielkkebuvtadibme m
melkeprodukt mielkkebuvta -buktag-
melkeringe gahpagárre r
melkespreng (få ~, brøstet el. juret hardner)jarrot r; (få ~om jur el. bryst) tsarnnat rn; melkesprengt tsarnnot adv.
melk mielkke lk; miste ~en (sine) sadjanit
mellomdistanse (i idr.) gasskamierviegos -viehkus-; (på skøyter) gasskamiersjiejssim
mellomdistanseløp (i idr.) gasskamierviegos -viehkus-; (på skøyter) gasskamiersjiejssim
mellomfag gasskafáhka g; ~stillegg gasskafágalasádus ss s
mellomfolkelig álmmukgasskasasj ttj
mellomfornøyd biellemudduj el. muhtem mærráj dudálasj
mellomkirkelig girkkojgasskasasj ttj
mellomlag se mellomlegg
mellomlegg (legg, enkel el. dobbel) dieres dærrás-; (~ i skuldersømmen på samekofte) sádjá j; (sum, ytelse) belaj bellah-; han gav ti tusen i ~ da de byttet bil sån vattij lågev tuvsána bellahin gå bijlajt lånudijga; (gi el. betale ~, ved kjøp el. bytte) belajdit
mellommann gasskaålmåj -ålmmå-
mellommenneskelig ulmusjgasskasasj ttj
mellommåltid svarkka rk; spise ~ svarkedit
mellompp., adv. gasska sk (brukt i ulike kasus); ~ øya og fastlandet suollu ja gátte gaskan; ~ huset og fjøsen goade ja fievse gaskan; pendle ~ Drag og Kjøpsvik maneldit Ájluovta ja Gásluovta gaskav; ~ bergknausene báktegaskajn; sett deg ~ osstjåhkkida munnu gasskaj;seg imellomgaskasa dual., pl.; langt ~, sjelden vuorjját adv.
mellomrom gasska sk; ~ mellom tennene bádnegasska sk; (intervall) juovnna vn; (med ~, med kort intervall) juovnnát adv.; (med ~ mellom hverandre) juovnnalakkoj adv.; (ventetid) joavddo vd; med jevne ~ duolloj dálloj; (~ el. luke mellom biler i en kolonne) boarkka rk*; (~ mellom steiner) sválggo lg; (~ mellom snøen og marka)bievllaliehppa hp; (tettere, med mindre ~) lávddáp lávddábu-; adv. lávddábut
mellomstatlig rijkajgasskasasj ttj
mellomste gasskalamos gasskalabmus- attr. gasskalamos
mellomtid båddå tt, madi; han kan være her i ~en(imens) máhttá liehket dánna dan båttå el. madi
mellomtrinn gasskadásse s
mellomvei gasskagæjnno jn
melodi tjuojalvis ss s; (~ med ord) tsoabme m; (~, joik, uten ordene) vuolle l
melon melåvnnå vn
melsekk jáffovuossa ss (f''f, s's)
memorarer iellemmujtulvisá
memorere ålgolt oahppat
mene miejnnit, (formode) árvvalit, várodit, várudallat l; slik mente de nå nav gåjt de várudallin; (tenke) usjudit; (mistenke) gáddet tt
mengde (stor ~)ednak ednag- attr. edna; (mye, om ~)ållo l; mye folk ållo ulmusj, mange mennesker ållo ulmutja; (FOLKemasse) fuovva v; (~ mennesker) vehka g; (rikelig ~)vallje lj, valjesvuohta d, valljudahka g; (stor ~, rikt bytte) sálaj sállah-; (~, om forekomst av bær i myr el. mark) suohkat suohkad- attr. suohkkis; (tilstrekkelig ~ for å bli mett) gallánimnárre r (l'l)
menighetsblad tjoaggulvistjála -tjállag-
menighetshus biednadåhpe b
menighetsråd tjoaggulvisráde
menighetsskole biednaskåvllå vl
menighet tjoaggulvis ss s; hun ble medlem av den ~en sån sebraj dan tjoaggulvissaj; ~en reiste seg tjoaggulvis tjuodtjánij
menigmann sahtealmasj -almatj-
menig sahte attr.
mening miella l; etter min ~muv mielas; (av den ~en, karakteren) -mielak -mielag- attr. -mielak;ájádus ss s, vuojnno jn, ulmme lm, (fundering) árvvalibme m, (formodning) árvvalus ss s; en som søker ~ med noe miellavájnok -vájnog- attr. -vájnogis
meningsforskjell sierravuojnno jn
meningsfull mávsulasj ttj, ávkálasj ttj; (mest ~)mávsulamos mávsulabmus- attr. mávsulamos
meningsfylt mávsulasj ttj, ávkálasj ttj; (mest ~)mávsulamos mávsulabmus- attr. mávsulamos
meningsløs bierik bierig- attr. bierigis; dádjadahtes -ahttá(s)- attr. dádjadahtes; en ~ høy pris dádjadahtes alla hadde; det er ~ å gjøre dette ij gåjt dal dåhkkitja nav dahkat
meningssøkende miellavájnok -vájnog- attr. -vájnogis
menneskeetende ulmusjbårre (r'r)
menneskeeter ulmusjbårre (r'r)
menneskefisker almasjguollár
menneskeflokk ulmusj- el. almasjvehka g, slåhttå ht
menneskeføde ulmutja biebbmo; til ~ ulmutjijda biebbmon
menneskehandel ulmusjoasestibme m
menneskehet almasjvierrek -vierreg-; et lite skritt for meg, men et stort steg for ~en lávkásj munji, valla lávkkistahka almasjvierrega hárráj
menneskekjenner ulmusjdåbdde
menneskelig (~ natur, tankegang) almasjvuohke g
menneskelighet almasjvuohta d
MENNESKEMASSE ulmusjfuovva v, ALMASJFUOVVA V
menneskemengde ulmusjvehka g, almasjvehka g
menneskerett ALMASJRIEVTESVUOHTA D
MENNESKERETTIGHET ALMASJRIEVTESVUOHTA D; ~serklæring almasjrievtesvuodajtjielggidus ss s
menneskesinn ulmutja miella
menneskesjel ulmutja siello
menneskeskildring ulmusjmujttalibme m, ulmusjgåvvidibme m
menneskeslekt almasjvierrek -vierreg-, ulmusjvierrek -vierreg-
menneskesyn almasjvuojnno jn, ulmusjvuojnno jn
menneskesønn (Menneskesønnen, navn som Jesus ofte brukte på seg selv) Almatjabárnne rn
mennesketype ulmusjtjærdda rd*
menneske ulmusj ulmutj-, almasj almatj-; en mengde ~r ulmusjvehka g, ållo ulmutja; som et ~ ulmusjláhkáj; opptre ordentlig når en er ute å ferdes ulmusjláhkáj mannat
menneskeverd ALMASJÁRVVO RV, ulmusjárvvo rv
menneskeverdig ulmusj- el. ALMASJÁRVVusasj ttj
menneskeverk ulmutja dahko
mens madi, madin; bále, båddå tt; den korte stunden ~ du venter dav båttåtjav madi vuordá;~ jeg var ute madi ålggon lidjiv el. dan båttå gå ålggon lidjiv; ~ du lå på sofaen, vasket jeg opp dåv båttåv gå dån veludalli, de mån lihtijt bassiv; du må gå hjem ~ det er lyst mannuda sijddaj tjuovga bále; (forøvrig brukes gerundium I, med endelsen -dijn lagt til likestavelses verb og -(a)ttijn til ulikestavelses verb); jeg skjøt ei rype ~ jeg gikk på ski vuohtjiv rievsagav tjuojgadijn; ~ han kledde på seg revnet buksa gárvvunattijn rahtasij båkså
menstruasjon (dvs. ~sblod) liejbbe jb; ájggevarra r; ha ~ læjbbot jb
menstruasjonsperiode læjbbomájgge jg
mentalitet ájádallamvuohke g
men valla, val; (i nektende utsagn)ájnat; lite, ~ godt binná, valla njálgge; ~ du må ikke røre alluda val duohttu; den hører ikke til denne, ~ til den der dat ij gullu dási, ájnat duosi; (innledning i en forklaring) mavas, mavvas; ~ så visste han ikke hvordan den fungerte mavas galga ittjij diede gåktu doajmmá
meny fállo l; (om mat) bårråmusfállo l; dagens ~ udnásj bårråmusfállo
mer (større mengde; elat.) ienep ienebu- el. enap enabu-; han har vel ikke ~e vett ælla dávk sujna ienep miela; fikk du ~e? oadtju gå ienebuv?; adv. ienebut; (~ enn) ienep gå, ienebuv gå; den koster ikke ~ enn to hundre kroner ij dat mávse ienebuv gå guoktatjuohte kråvnå; (~ enn, lengre enn) guhkep gå, guhkebuv gå; det har bodd folk der i ~ enn tusen år ulmutja li danna årrum guhkebuv gå tuvsan jage; adv. guhkebut; (~ enn)bárep bárebu-,den var ikke ~ enn en meter lang ij lim bárep gå mehtara guhkke; adv. bárebut; jeg spurte ikke ~e (nærmere) ittjiv mån bárebut jæsko; (litt ~) ienebusj ttj; (litt ~ enn)badjelasj prp., pp., adv.; (enda ~) vil ienep, vil ienebu-; skal du ha enda ~ galga vil ienebuv; adv. vil ienebut; (tillegg) lasse s; slå ~ i den her koppen snjåra ájn lasev dán gåhppåj; (som 1. ledd i sms.) lasse-, duodde-; (med ~e) mahku, korn, kaffe med ~e gårnne, káffa ja mahku; (ved nekt.) das, des, desti, dasti; (bli ~, formere seg) lassánit; det er blitt ~e fisk i dette vannet guolle le lassánam dán jávren
merarbeid duoddebarggo rg
merd biebmadahka g, guollebiebmadahka g
merkbar viehka, vojnunagi; tilstanden har endret seg ~t dille le viehka rievddam
merkedag mærkkabiejvve jv
merkeklær mærkkabivtas -biktas-
merkelapp gilkor gilkkur-
merkelig (noe ~) imáj ibmah- attr. imáj, gåmbal gåmmbal-; gåmbal gåmmbal- attr. gåmbalis, gábmel attr. gábmelis, goavsos goaksu(s)- attr. goavsos; imálasj ttj; oavdos oavddus- attr. oavdos; åvdulasj;det er da ~ at dere ikke vet hvor han kommer fra imáj galla gå ehpit diede gåsstå boahtá; synes at noe er ~ unugasstet st; hva er det for noe ~ du har gjort? majt gåmbalijt la dahkam?; jeg syntes det var ~ at han/hun ikke kom unugasstiv gå ittjij boade; ~ ordåvdulasj báhko; hva i all verdenmij goaksusijt; adv. imálattjat
merkes. 1 (kjennetegn)mærkka rk*; bok~ girjjemærkka; bil~ bijllamærkka; (sette et ~) mierkkit; (markering) mihttá ht; 2(spor, avtrykk) sadje j; ~ etter fotspor luoddasadje j; finger~ tjuvddesadje j
merkev. 1(sette merke på) mierkkit; (~ fl.ggr., sette ~ på) mærkkot rk; ~ opp en sti bálggáv mierkkit; ~ sauer sávtsajt mærkkot; 2(legge seg på minne) mujttet jt; merk deg mine ord! mujte muv bágojt!; 3(bli var, oppdage) ájttsat jts; ielvvet lv*(1.p.sg.pres. ælváv), jeg ~t at han hadde drukket ielvviv sån lij juhkam; (~, finne spor etter) vuohttet ht tr.; (~ en lukt) háppset ps; (legge ~ til) gæhttjat htj*, vuojnnet jn; du skal legge ~ til hvordan de gjør det galga gæhttjat gåktu dahki; la du du merke til hvordan de gjorde det? vuojnni gus gåktu dahkin?; (legge nøye ~ til) gæhttjat dárkkelit; (~s) diehttut, vuohttut;det ~s ikke ij diehttu
merkevare mærkkagálvvo lv
merking mærkkom; reinkalv~ miessemærkkom
merknad tsuojggidus ss s, tsuojgudis ss s, tsuojgodibme m; mierkkidus ss s; jeg har ingen ~er ælla mujna makkirak tsuojggidusá; få ~ tsuojggidallat l; komme med en ~ tsuojggit
merkostnad lassegållo l
merkverdighet imájvuohta d, oavddo vd; dere med deres ~er diján dajt åvdijt
merkverdig imálasj ttj; åvdulasj; ~ ting el. handling, gjøren og laden oavddo vd
merutbytte lassevuojtto jt
merutgift lassegållo l, lassemávsos -máksus-
merverdiavgift(mva.) lasseárvvodivut -divud- (oaned. lád.)
merverdi lasseárvvo rv
meslinger smávas smávvas-
messe 1(marked) oases oassás-; 2(gudstjeneste) mæsso (s's) ss
messehagel skallimgárvvo rv
messev. miessit (s's); ~s miessiduvvat v
messing miessik miessig-; mássik mássig-; viejkke jk
mestepart ienemus oasse; ~en av elevene ienemus oasse oahppijs
mester (lære~) åhpadiddje; (en som er dyktig) tjiehppe hp; maler~ mállimtjiehppe; (~ i konkurranse) vuojtte el. gilposvuojtte; verdens~ væráldavuojtte
mesterskap gilpos gilppus-; verdens~ væráldagilpos -gilppus-
mest ienemus ss s, enamus ss s; adv. ienemusát, enamusát; for det ~eienemusát, enamusát; ~ av alt gájk ienemusát
mestre intr. rijbadit, (máhttet) doajmmat; tr. buktet vt, máhttet ht; ~ nye utfordringer rijbadit ådå hásstalusáj
metafor metafåvrrå vr
metall metálla (l'l) ll
meteor tjålånnásste st el. tjuolunnásste st
meter mehter
metode vuohke g; ~ for å lære oahppamvuohke g; ~ for å undervise åhpadimvuohke g; søke~ åhtsåmvuohke
metodikk åhpadimvuohke g
mette gallidit (l'l), (~ en fort) dåhkkålit; (gi mat) biebbmat bm; jeg har mange munner å ~ mujna li moaddása gev hæhttuv biebbmat; (~nde, som en blir fort mett av) dåhkås dåhkkås- attr. dåhkås; grøt er ~nde ráktsa le dåhkås biebbmo; (~nde, kraftig el næringsrik) biektel attr. biektelis; grunnen (marka) er ~t med vann ednam le tjáhttjá
mett gallas gallas- (l'l); jeg er allerede ~ mån lav juo gallas; (det å være ~) gallánibme m; spise seg ~ gallánibmáj bårråt; (propp~) dåhkås dåhkkås- attr. dåhkås; (~ende, som en blir fort mett av) dåhkås dåhkkås- attr. dåhkås; (bli ~) gallánit (l'l); (bli ~, den ene etter den andre el. om flere) gallánaddat (l'l) tt; (være stapp~) dåhkkåhit; (tilstrekkelig mengde for å bli ~) gallánimnárre r (l'l)
metthet gallánibme m (l'l)
middag 1(midt på dagen) gasskabiejvve jv; for~ idedisbiejvve jv, idet ided-; sove ~ gasskabiejvijt oadet; 2(mat) máles mállás-, når er det ~? goassa li mállása? spise ~ mállásijt bårråt; be noen på ~ gåhttjot el. bivddit mállásij; (lage ~) málestit; (begynne å lage ~) málestahtjat tj; (tid for å begynne å lage el. koke ~) málestimmuddo tt; (det å lage ~) málestibme m
middagsmat máles mállás-; tilberede ~málestit
middagsmåltid máles mállás-; nok til et ~ málesnárre r
middelalder gasskaájgge jg; tidlig ~ árra gasskaájgge
middelmådig biellebálduk -báldug- attr. -bálduk
middel nævvo v; (metode) vuohke g; (redskap) vædtsak vædtsag-; undervisnings~ oahppamnævvo, hjelpe~ viehkkenævvo; (penger) ruhta d, ruhtadoarjja rj*; søke midler rudájt åhtsåt; Sametingets midler til duodje Sámedikke ruhtadoarjja duodjáj
middels gasskamierre r; gasskamærrásasj ttj; mutták muttág- attr. mutták el. muttágis; ~ flink mutták tjiehppe; biellebálduk -báldug- attr. -bálduk; et ~ resultat boados lij gasskamieren; over ~ badjelin gasskamiere; adv. gasskamærrásattjat, muttágit, muttákláhkáj
middelverdi gasskamierre r
midje ålem; (på klesplagg) båhke g, getsastahka g; (omtrent ved ~n) gasskarádje j; omtrent opp til ~n gasskarádjáj; ha noe rundt ~n birán adnet
midlertidig båddåsasj ttj, gasskaájggásasj ttj; adv. båddåsattjat, gasskaájggásattjat; ~ stillinggasskaájggásasj virgge; ~ utgave båddåsasj almodus
midnatt idjaguovddel, gasskaidja j, idja j; ved ~ idjaguovddela, gasskaijá; dagsnytt ved ~ idjaådåsa
midnattsmesse idjamæsso (s's) ss
midnattssol biejvve idjaguovddela el. ijájt; idjabæjvásj -bæjvátj-; Nordkapp har ~ fra midten av mai til ut juli Nordkappan bájttá biejvve ijájt gassko moarmesmános gitta snjilltjamáno gæhtjáj; ~ens land rijkka gånnå biejvve ijájt bájttá
midnattstid gasskaidja j, idjaguovddel, idja j; ved ~ gasskaijá
midt (~ på, på ~en) guovddel; (~ på, ~ i, i ~en (av) gassko; i ~en av februar guovvamáno gassko; (~ etter, langs ~en) guovddelav pp., adv.;(til ~en, til ~ ut på) guovddelij pp., adv.; (noe som er i ~en) guovddelis ss s; (fra ~en (av), fra ~ i el. på) guovddelis pp., adv.; (~ i el. på, ~ inne i, i ~en (av) guovddelin adv., pp.; ~ på vannet jávre guovddelin; (~ på dagen) biejvveguovddela; midt (punkt)gasskamierre r; (midt- el. midtre- som 1. el. 2. ledd i sms.) gasska; (halvveis, ved ~en, ~ i mellom) gasskarájen; (til ~en, halvveis) gasskarádjáj; (fra ~en, halvveis) gasskarájes; (~ imot)buohta adv., pp.; (~ på, som er nærmest ~en el. mest i ~en) guovddelamos guovddelabmus-; (noe som er i ~en)guovdda-; (~ på sjøen, bredeste delen av et vatn el. en innjø)jarŋŋa rŋ; (om tid) gasskamuddo tt; i ~ av oktober gålgådismáno gasskamuttoj
midtbane gasskasalljo lj; ~spiller gasskasalljotjiektje
midterst gasskalamos gasskalabmus- attr. gasskalamos; perioden el. tiden midt på dagen el. den ~ delen av dagen biejvvetjårgge rg; perioden el. tiden midt på natten el. den ~ delen av natten idjatjårgge rg
midtfjords adv. guovddel; drive ~ gålggåt duov guovddelav; flyte ~ gårvvot duon guovddelin
midtlinje gasskasáhtso ts
midtpartiet (bredeste delen av et vatn el. en innjø)jarŋŋa rŋ
midtpunkt (stedet ved ~et) gasskarádje j; (fra ~et) gasskarájes; (til ~et) gasskarádjáj; (ved ~et) gasskarájen; (som noe el. noen kretser rundt) jålådahka g, (sentrum) guovdásj guovdátj-; verdens ~ værálda guovdásj
midtsommer mihttsamárra r
midtsommernatten mihttsamáridja j
midtstrek gasskasáhtso ts
midtstykke (ryggdelen på samekofte) tjårgge rg
midtukedag gasskavahkko hk
midtuke vahko gassko
midtveis adv. gaskan, gasskarájen; (til ~) gasskaj, gasskarádjáj
midtvintersadv. dálvveguovddela
migrene måstos måsstus-; man er tung i hodetoajvve l måstos
mikrofon mikrofåvnnå vn
mikroskop mikroskoahppa hp*
mikstur massta st
mild 1(myk, øm)lines lidnás- attr. lidna; adv. lidnásit; (~ til vesenet, folkelig) lágŋet lágŋed- attr. lágŋedis; (~, om sinnelag)libbogis ss s, adv. libbogisát; 2(som ikke er skarp) slájvve jv attr. slájves; ~ tobakk slájves dubáhkka; 3(~, om vind, vær, luft)bivval attr. bivvalis; (~t vær, om vinteren, men snøen smelter ikke) mádjális attr., pred., májes mádjás-; (~ vinterluft, vanligvis til fjells)láho attr. láho el. láhos; ~t om vinterluft láhot, det blåser ~t láhot bieggá; (~, om været på våren, sommeren el. høsten)lievnno vn attr. lievnos; (~t og varmt, skyet vær, da insektplagen er størst) tjusse s; (bli ~t el. ~ere) biváldit, biváldasstet st; (tø, bli ~ere, smelte) njáhtsot ts; (bli ~t el. ~ere om vinteren) májeldit; (bli ~t el. ~ere i luften på vinteren) láhodit; (bli ~t el. ~ere, om våren, sommeren, høsten) lievnnot vn; (~ere, om vær) bivvalabbo pp attr. bivvalap, (~est, om vær)bivvalamos bivvalabmus- attr. bivvalamos
mildhet linesvuohta d, libbogisvuohta d
mildvær bivval; (bli ~ el. bli mildere) biváldit; (~ om vinteren)mádjálahka g, májeldálkke lk; (tørr mildvær på vinteren, da snøen ikke smelter) mádjális dálkke; (tøvær) njáhtso ts; (~, spesielt om vår og høst med varm luft) lievnno vn attr. lievnos; (bli ~, om vinteren) májeldit; (bli ~, vår, sommer, høst) lievnodit
milepæl mihttomierre r, mærkkabiejvve jv, ájnas dáhpádus, mærkkaássje (s'sj) ssj
militærtjeneste doarrodievnno vn
miljøabeider birásbargge
miljøaktivitet birásdoajmma jm*
miljø birás birras-
miljøfag birásfáhka g
miljøfarlig birásvahágahtte; ~ avfall birásvahágahtte bálkudis
miljøgift birássælgga lg*
miljøparti birásbelludahka g
miljøskade birásvahágahttem
miljøskadelig birásvahágahtte; ~ avfall birásvahágahtte bálkudis
miljøskildring birásgåvvidibme m (v'v)
miljøtiltak birásdoajmma jm*
miljøtrussel birásájtto jt
miljøvennlig vuohkasa birrasij; ~ produkter buvta ma li vuohkasa birrasij
miljøvern birássuodjalibme m, birásgáhttim
milliard millijárdda rd
milligram milligrámma (m'm) mm
millilihtar -lihttar- milliliter
millimehter millimeter
million millijåvnnå jn; to ~er guokta millijåvnå
millionær millijonerra r
mil mijlla jl
milt (innvollsorgan) dábdde bd
mimre (minnes) mujttalit
mimrekveld mujttalimiehked -iehked-
mimring mujttalibme m
mindre 1(i antall, mengde)binnep binnebu- attr. binnep; (bli ~, om antall, mengde)binnot (n'n) nn; adv.(~ el. i ~ grad) binnebut;2(i størrelse) unnep unnebu- attr. unnep; smávep smávebu- attr. smávep; den der er ~ duola duot la unnep; til ~ steder smávep bájkijda; (gjøre noe ~)tr. unnedit; (gjøre litt ~, om størrelse) unnedasstet st; (gjøre noe ~ el. liten)uhtsedit; (gjøre noe litt ~ fl.ggr.) unnádallat l; (bli ~, om vekst, størrelse etc.) unnot (n'n) nn; adv.(~ el. i ~ grad) unnebut; 3(trangere) gártjep gártjebu- attr. gártjep; (bli ~ el. trangere, om areal) gárttjot rtj; våre landområder blir ~ mijá ednama gárttju
mindretall binneplåhko g, stortingets ~ stuorradikke binneplåhko; unneplåhko g; samene er i ~ (i minoritet) sábme l unneplågon
mindreverdighet iebdesvuohta d; ~sfølelse iebdesvuodadåbddo bd
mindreverdig iebdes æbddás- attr. iebdes; holde noen for å være ~iebdedit; anse noe(n) for å være ~ebdalussjat sj; (mest ~) æbddásamos -abmus- attr. æbddásamos
mindreårig (barn) mánná n; (tenåring, halvvoksen) gasskasjattuk -sjattug- attr. -sjattuk
mine (ha en sur ~) gujbbot jb, gujbbahit; (sette opp en sur ~) gujbedit; (med en sur ~) gujbbot adv.
mine (sprengladning) mijnna jn; sprenge en ~ mijnav bávkedahttet; land~ gáddemijnna; sjø~ nuorremijnna; drivende ~ gålgge mijnna; (~sprenging) mijnnabávkodibme m
minebelte mijnnagárges -gárggá-
mineral minerálla l; ~leting minerállaåhtsåma
minibrev girjásj girjátj-
minibuss (unna) bussasj bussatj-
minimal minimálla l
minimum adv. binnemusát; det koster ~ 70.000 kr máksá binnemusát 70.000 kråvnå
minimumsgrense vuolemus mierre
minimumskrav binnemus gájbbádus
minister minisstar
minke (om antall, mengde)binnot (n'n) nn; elevtallet har ~t oahppijlåhko le binnum; (~, om vannstand, byll, hevelse) tsoahkot g; om høsten ~r vannføringen i elvene tjavtjajt jågå tsåhku; (~, om vannmasser i ei elv etter flom) snjoaredit;vannmassen i elva ~r jåhkå snjoaret; (~, om måne, snø på våren etc.) guossnat sn, guossmot sm; (~nde) nåhkke; ~nde måne nåhkke mánno, mánno le guosnen
mink miŋŋka ŋk (Mustela vison)
min muv; ~ nye kniv muv ådå nijbbe; mi bok muv girjje; mitt bilde muv gåvvå; ~e klær muv biktasa; (med poss.suff.); ~ far áhttjám; han kom med bror ~ bådij vieljam fáron; til ~ bestemor áhkkusim; fra min ~ niejdastam; de for med bestefaren ~ på sykehus mannin ádjájnam skihppijviessuj; (~ egen) ietjam el. iehtjam; ~e egne sko (muv) iehtjam skuova
minnebok mujttogirjje rj
minnedag mujttobiejvve jv
minnelig såbalasj; ~ ordning såbalasj tjoavdos
minnelse 1(det å minne el. bli minnet om el. på) mujttádus ss s; 2(minne av el. fra noe, erindring) mujtulvis ss s; jeg har fortsatt ~r av sykdommen mujna li vilá mujtulvisá skihpudagás
minnemynt mujttobiednik -biednig-
minneord mujttohålla l, mujttobáhko g, mujtulvishålla l; (skriftlig) mujttotjála -tjállag-
minnes. mujtto jt, mujtulvis ss s; etter det jeg ~s muv mujtos; gamle ~r dålusj mujto; feste seg i ~t mujttuj tsieggat; legge på ~ mujttuj biedjat; til ~ om ham suv mujtulvissan el. mujtton
minnesamvær mujttotjåhkanibme m
minneskrift mujttotjála -tjállag-
minnesmerke mujttomærkka rk*, mujttogiergge rg
minnes mujttet jt, mujttalit, mujtustallat l, mujtudallat l; om jeg ~ rett jus riekta mujtáv; jeg vil ~ at han sa det slikmån mujtustaláv náv javlaj; (begynne å ~) mujttegoahtet d; (forsøke å ~s, ~ flere, flere ting og hendelser) mujtudallat l; vi ~ dem med glede og takknemlighet mujtudallap sijáv ávujn ja gijttevasjvuodajn
minnestein mujttogiergge rg
minnestund mujttobåddå tt
minnetale mujttohållå l, mujtulvishålla l
minnev. (~ en om el. på noe) mujttádit el. mujttádahttet ht; minn meg på at jeg skal ringe mujttádahte muv riŋŋgut; (~ på) huomájahttet ht, huomahahttet ht
minoritetsspråk unneplågogiella l
minoritet unneplåhko g; unneplågo álmmuk; samene er i ~t sábme l unneplågon
minske (antall, mengde)tr. binnedit, ~ risikoen binnedit vádáv; (~ litt, om antall, mengde)binnedasstet st; (om størrelse) unnedit;(~ litt, om størrelse) unnedasstet st; (~ litt fl.ggr.) unnádallat l; (~ om fart, tempo) nuollot l; (bli udryg) håhpot b
minskning (om antall, mengde) binnedibme m; (om størrelse) unnedibme m
minst 1(om størrelse) unnemus ss s, smávemus ss s;den ~e sekken unnemus vuossa; til de ~ unnemusájda; med de to ~e guovtijn unnemusájn; (~ el. ringest) uhtsemus ss s;(~, i det ~e)unnemusát; 2(om antall, mengde)binnemus ss s; adv. i det ~e edesik el. edisik, ij åvvånis; du kunne i det ~e ha ringt máhttet lidji edisik riŋŋgut; det anfekter meg ikke i det ~e dassta mån iv åvvånis berusta; (~ el. i det ~e, om antall, mengde)binnemusát
minstebarn nuoramus ss s
minstefradrag binnemusgæsos -gessus-
minstekrav binnemus gájbbádus
minstemann unnemus ss s
minutt minuhtta ht
minuttviser minuhttavuosediddje
mirakel oavddo vd
misbruke dåssjen adnet, dåssjidit; (bruke feil) boasstot adnet; ~ Guds navn Jubmela namáv dåssjen adnet; ~ tilliten luohtádusáv dåssjidit
misfarges gilgudit
misfornøyd duhtamahtes -ahttá(s)- attr. duhtamahtes, iehpedudálasj ttj; (være ~ med noe(n) gujddit; han klaget (sladret) til de andregujddij dåjda nuppijda; (være ~ el. sur) suvrrahit, moassket sk; (være ~ og klage) njimmurit
misforstå boasstot dádjadit
misforståelse boastodádjadus ss s, iehpedádjadus ss s
misfortrøstning iehpedårvvo rv
misfoster iehpesjivnnjádus ss s
misgjerning mieddem
mishag måstos måsstus-; (knurring) murkestibme m; (føle ~ mot noen) måsstot st
mishandle bijnedit, dierredit, sárjjit
misjon misjåvnnå vn
misjonsbefaling rájadusgåhttjom
misjonsreise (predikereise) sárnnemanno n
misjonær misjonerra r, rájadus ss s, rájadusulmusj -ulmutj-
miskunn ármmo rm, ármmogisvuohta d; (vise ~) ármmálasstet st; (en som viser ~) ármmálasste; adv. (med ~) ármmogisát
miskunne (~ seg over noen) ármmálasstet st, ~ deg over oss ármmálaste mijáv
miskunnelig ármmogis ss s
miskunnhet ármmogisvuohta d
mislike (nekt. formen av lijkkut); jeg ~r arbeidet mån iv dán bargguj lijkku; (synes ille om, finne feil på) moajttet jt; jeg ~r at de er så urenslige mån moajtáv sijáv gå li nav slintso
mislykkes (nekt. formen av vuorbástuvvat v); i dag ~ alt (for meg) udnni iv majnak vuorbástuvá; planen mislyktes (for oss) plánajn ejma vuorbástuvá
mismodig hæsso s attr. hæsos; (en som er ~) hæsodibme m, trøst de ~e jaskadit hæsodimijt; (bli ~) hæssot s, hæsoduvvat v, iblant blir man ~ulmusj muhttijn hessu; (gjøre noen ~) hæssodit, hæsoduhttet ht; (bedrøvelse)hådje j attr. håjes, håjen; gjøre ~ hådjodit, bli ~ hådjot j, hådjånit
mismot hæsso s, hådje j
misnøye duhtamahtesvuohta d, njimmuribme m; (klagemål) gujdalvis ss s; (irritasjon) assjme sjm, assme sm; (knurring) murkestibme m; (gi uttrykk for ~) njimmurit, njimmuraddat tt; (uten ~) njimmurahtek
misoppfatning boastodádjadus ss s, iehpedádjadus ss s
misoppfatte boasstot dádjadit
misskapning iehpesjivnnjádus ss s
mistanke gáddo tt; gáddem; (løsere ~) várudis ss s; (ha ~ om) várodit
miste 1(rote bort) láhppet hp; ~ nøklene tjoavddagijt láhppet; (~ fl.ggr. el. fl.ting)láhpadit, ~ pengene biednigijt láhpadit; 2(~, tape)masset (s's) ss, ~ språket gielav masset; ~ tilliten luohtádusáv masset; ~ alt en eier divna el. gájkka masset; ~ tålmodigheten gierddisvuodav masset; ~ interessen berustimev masset; ~ håpet dårvov masset; (~ livet, dø) hekkav masset, jábmet m; katta ~t en unge gáhttos tjivgga jámij; hun ~t foreldrene sine sujsta æjgáda jábmin; (~ oversikten)måjvvårit, måjvvårasstet st; (~ synet) tjalmeduvvat v; (~ hørselen) bieljeduvvat v; (~ motet, bli avmektig)hæssot s, hæsoduvvat v; (~ motet, bli lei seg) hådjånit; 3(~ noe og savne det)gádulmahttet ht; 4(~, når man ikke kan holde igjen el. fast noe) biesstet st*; jeg ~t en stor fisk biesstiv stuorra guolev, (~ fl.ting, fl.ggr. el. slippe ufrivillig fl.ggr. el. stykker) bæsstalit; 5(~, ved at noe faller ned)gahtjadit tr.; ~ på golvet gahtjadit guolbbáj; 6(komme for sent til) maŋŋunit; ~ bussen maŋŋuniv bussaj
mistenke gáddet tt, gáddalit; (gjøre noen mistenkt, forårsake mistanke) gáttedit; (bli mistenkt for noe) gáttádallat l; (~ noen for være utro) lållåt l
mistenkelig gáddalahtte; (synes at noe er ~) gáddalussjat sj
mistenksom gáddális; (bli el. være ~) gáddalussjat sj, inármasstet; (begynne å bli ~) gáddalussjagoahtet d, (begynne å bli ~) inármasstet
mistenksomhet gáddalibme m
mistillit iehpeluohtádus ss s
mistroisk gáddális
mistro s. gáddem, gáddalibme m
mistro v. gáddet tt, gáddalit, iehpedit
mistrøstig hæsodibme m attr. hæsodis; (bli ~) hæsoduvvat v, hæssot s; (henge med hodet) guvnnjahit
misunnelig udnodibme m attr. udnodis
misunnelse udnodisvuohta d
mjaue njávggot vg; katta ~r gáhtto njávggu
mjuke (~ opp, gjøre ~(ere) dibmadit; (~ opp skinnvarer med smurning evt. vann) låktet vt; (~ opp sko ved bruk) láktadit; (~ opp, trene opp) lásjmudahttet ht
mjukere dibmasabbo pp attr. dibmasap
mjukest dibmasamos dibmasabmus- attr. dibmasamos
mjuk se myk
mjølke guosasjrásse s (Epilobium montanum el.epilobium palustre)
mobbe givsedit
mobber givsediddje
mobbing givsedibme m
mobil(telefon)dekning mobijllagulludahka
mobiltelefon mobijlla jl, mobiltelefåvnnå vn; dekningsområde for ~ mobijllagulludahka
modellere muodugahttet ht; ~ en hund i leire muodugahttet bednagav læŋgás
modell modælla (l'l) ll*; (~ for å sy etter) skåvve v; (forbilde) åvddågåvvå v, åvddågåvve v; (måte) vuohke g; (moddelere, forme en ~ av noe) muodugahttet ht; (omtrentlig ~)gjør den etter den her (med den her som modell) dagá dán sjimov
moden 1(om grøde, sak, tid) láddam; moltebæra er ~ láttaga li láddam; 2(fullvoksen, klar) gárves gárvvás-; ålles ållås-, ållessjattuk -sjattug-; láddam; være modne nok til å delta liehket gárvvása oassálastátjit; i ~ alder ållessjattugin
modenhet ålles ållås-, ållesvuohta d, ållessjattuk -sjattug-; nå full ~ ållåsin sjaddat; (~ i noe) dádjadus ss s; vise ~ i skrivning dádjadusájn tjállet
moderasjon muttágisvuohta d
moderat mutták muttág- attr. mutták el. muttágis; adv. muttágit
moderforsamling ieddnetjoaggulvis ss s
moderhjerte iedne vájmmo
moderkirke ieddnegirkko
moderne ådåájggásasj ttj; ~ oppfinnelse ådåájggásasj gávnadis; ~ tid dálásj ájgge, maŋemus ájgge
modernisere ådåstuhttet ht, ~s ådåstuhteduvvat v
modernisering ådåstuhttem
modigere jálop jálobu- attr. jálop; adv. jálobut
modig jállo l attr. jálos; (gjøre noen ~) jállodit; (bli ~(ere) jállot l; adv. jálot
modigst jálomus ss s, adv. jálomusát
modne láddat tt; (gjøre moden) láddadit
modnes láddat tt; tyttebærene ~ i september jågŋå láddá ragátmánon; moltebærene holder på å ~ láttaga li láddamin; (utvikles) åvddånit; ~ i kjærlighet åvddånit giresvuodan
modningssak láddamássje (s'sj) ssj
modningstid láddamájgge jg
moff giehtamadda tt
molboaktig hubik hubig- attr. hubigis
molbo hubik hubig-
mold mållde ld, mulldo ld; (støv) måjvve jv; brytes ned til ~, formulde suossnot sn
molekyl molekyjlla jl
molo bárrobuodo, bárroduostun
moltebær láttak láttag- (Rubus chamaemorus); et enkelt ~øye láttaktjalmme lm; modent ~ láddamláttak -láttag-; gode forekomster av ~ dvs. mye ~ suohkkis láttak; spredte forekomster av ~ dvs. lite ~ bådos láttak
moltebærplukker láddár, láttaktjoagge
moltebærplukking láddim
moltebærtur (være på ~) láddit, láttagahttet ht; vi er på ~ mij lip láddimin el. láttagahttemin
moltebør láttaknoade; de bar tunge ~er guoddin låsså láttaknådijt
moltekart gárggaláttak -láttag-; (småkart, tidlig kart) jiejvak jiejvag-
moltemyr láttakjiegge kk
mo lænndo nd
moment momænnta nt*; viktige ~ ájnas momenta
monark monárkka rk
monitor sjærmma rm*, sæjnos sæjnnus-
monoftong monoftoaŋŋa (ŋ'ŋ) ŋŋ*
monolog hålla l, monologa
moped mopeda
moppestav bassamsoabbe pp
moral morálla l
moralsk morálalasj ttj; adv. morálalattjat; (moralsk ren, uskyldig) májnedibme m attr. májnedis, vigedibme m attr. vigedis
morbror ænoj æddnu; ~ og søsterens barn æddnutja
morder gådde, almasj- el. ulmusjgådde
morderisk mårågis ss s
mord gåddem; ulmusj- el. almasjgåddem; mårågisvuohta d; (~ på fl. el. fl.ggr.) gåddålibme m; (utryddelse) muorrodibme m; folke~ ulmusjmuorrodibme
mordlyst mårågisvuohta d
more hávsskudahttet ht; (~ seg) hávsskudallat l, suohtastallat l
morenerygg sjárratjavelk -tjavelg-
morene sjárra r
morfar áddjá dj; (min ~, som er død) áddjárávkke vk
morfem morfebma m
morfin morfijnna jn
morfologi morfologija, hábmeoahppa hp*
morfologisk morfologalasj ttj; adv. morfologalattjat
morgen 1(første del av dagen) idet ided-; idedisbiejvve jv; god ~ buorre idet;om ~en, på ~en, i morges idedis; fra ~ til kveld idedis iehkedij; tidlig om ~en, tidlig ~ árradis ss s; veldig tidlig ~ árrasjiella l; 2(neste dag) idet ided-; ihttásj; vi seesi ~ vuojnnalip idet; i går morges iektu idedis; til i ~ ihttátjij; fra i ~ av, fra (og med) i ~ ihttátjis; dagen i ~ ihttásj biejvve; hun reiser i ~ natt med nattoget sån vuolggá ihttásj ijá idjatågajn
morgenandakt idedisrågos -råhkus-
morgendag ihttásj biejvve; ~ens arbeid ihttásj biejve barggo; (~ens, hører til ~en) ihttásj ihttátj- attr. ihttásj
morgengry idedisguovsoj -guoksu-, tjuovgudibme m
morgengryning sjuoludibme m, (den svake lysranden ved horisonten) idedisguovsoj -guoksu-; det gryr, dagen gryr guovsoj vuolas; det første dagslyset vi ser om vinteren, morgenrøden gikk opp (biblelsk) guovsoj mårijdij
morgenkaffe idediskáffa (f'f) f
morgenkvist idedisidja j
morgenrøde idedismårididdje; ved ~ns oppgang idedismårididdje tjuovgudimen
morgensol idedisbiejvve jv
morgenstjerne (Stella matutina, planeten Venus når den er synlig før soloppgang) guovsojnásste st
mor ieddne dn; (min ~) æddnám,til min ~ æddnásim; hos min ~ ædnám lunna; til din ~ æddnásit, din ~ æddnát; din ~s ædnát; hans el. hennes ~ ieddnes; ~a kjøpte et par nye votter til sønnen sin ieddnes åstij ådå fáhtsajt bárnnásis; med sin ~ (om en person) iednijnis; med sin el. deres ~ (om to personer) iednijniská; uten ~ iednedis attr.; ~ og sønn el. datter iednitja; (som er sterkt knyttet til sin ~) iednegis; (min ~, som er død) ieddnerávkke vk; se om possesivsuffiks i grammatikken
morkake (etterbyrd) maŋebupl., (hos dyr) vuosa pl.
morken suossno-; (gjennom)morkent snøreel. band suossnobádde tt; (gjennom)morkent tre suossnomuorra r; (bli litt ~ innvendig) guovnaguvvat v
morkne (om tre, tøy, skinn) mårnnåt rn; (innvendig) guovnnot vn, (bli litt morken innvendig) guovnaguvvat v; (~, formulde) suossnot sn; (om tre el. brukket grein, ikke om gress) ássnat sn
morløs attr. iednedis; oarbes oarbbás- attr. oarbes
mormor áhkko hk; (min ~ som er død) áhkkorávkke vk
moro suohtas suohttas-; for ~ skyldsuohttasa diehti
morsdag iednebiejvve jv
morsk råsjkas roassjkas- attr. råsjkas; du er altfor ~ mot kameratene dine dån la ilá råsjkas rádnaj vuosstij; (~ person) roassjka sjk*
morsmål iednegiella l
morsmålslærer iednegiellaåhpadiddje
morsmålsopplæring iednegiellaåhpadus ss s
morsmålstalende iednegielak -gielag-
morsomhet suohtas suohttas-; (for ~s skyld)suohttasa diehti
morsom suohtas suohttas- attr. suohtas;~ person suohtas ulmusj; (noe ~t) suohtas suohttas-;fortell noe ~t subtsasta suohttasijt;(~mere) suohttasabbo pp attr. suohttasap; (~st) suohttasamos suohttasabmus- attr. suohttasamos; (ha det ~t) suohtastallat l; (ha det ~t på andres vegne som andre reagerer på)bæssjkodit
morsside iedne bielle l; forfedrene på ~n ájttega iedne bieles
morsslekt berraha iedne bieles
mort (småsei) muotsek muotseg-; (småfisk, ferskvannsfisk) siergga rg, (lakse el. ørretyngel) viejek viejeg-
morter (liten beholder til å pulverisere matvarer i, pepper o.l.) njuvdán
mosaikk mosaihkka hk
mose sæmol sebmul- (sphagnum papillosum); (eng~, myk ~ som brukes tørket bl.a. i gierkav/komse) darffe rf (rhytidiadelphus squarrosus); ælla ájn darfe badás gahttjam (eg om spebarn som har darffe/mose som underlag i gierkav/komse); ordtaket har betydningen være for liten, for ung, for umoden, og tilsvarer det norske ordtaket ikke være tørr bak ørene
mosjonere másjkudallat l, (røre på seg) labudit
mosjon másjkudallam; man trenger ~ ulmusj dárbaj labudit
mos suohko g; potet~ berunsuohko
moster (mors eldre søster) goasske sk; (yngre søster av mor) muohtá
mot 1(sinnstemning, humør, særlig i faste uttr.) måvtugisvuohta d, miella l; (som er ved godt ~) måvtuk måvtug- attr. måvtugis; være ved godt ~ liehket måvtuk; (med godt ~)adv. måvtugit; arbeide med godt ~ måvtugit barggat; være ille til ~e liehket håjes mielan; hvordan er du til ~e? gåktu le miella?; (miste ~et, bli avmektig)hæssot s, hæsoduvvat v; (miste ~et, bli lei seg) hådjånit; (bli ~et opp, fatte nytt ~, bli oppmuntret) måvtåstuvvat v; (~e opp, gi nytt ~, oppmuntre) måvtåstuhttet ht; (håp) dårvvo rv; 2(det å være modig, uredd) jálosvuohta d; (pågangsmot) hærddo rd; (~e opp noen, gjøre uredd) jállodit; (sette ~ i noen) jálusmahttet ht; (ta ~ til seg, våge seg til å) jálusmuvvat v; (få ~) bavredit; (gi ~ og selvtillit)bavrrit; (ha ~ til å gjøre noe) roaddut
motarbeide vuosteldit tr.; han ~t dem sijáv vuosteldij
motbakke vuosstebuollda ld, vuosstálahka g, vuostoj vuosstuh-
motbydelig (ufyselig) vasste st attr. vastes; ~ kryp vastes råbme; føle noe som ~ vastahit, vastalussjat sj, moajttet jt
motbydelighet (ha ~ for)vastahit, vastalussjat sj
motbør (motvind) vuosstebiegga kk; (motstand) vuosstemanno n el. vuosstemannam
mote (motbakke) vuostoj vuosstuh-
moteklær måvttåbivtas -biktas-
mote måvttå vt
motevisning biktasij váttsedit
motforslag vuossteoajvvadus ss s, vuossteárvvalus ss s
motgang vuosstemanno n el. vuosstemannam
motgift vuosstesælgga lg
mothake (på fiskekrok el. lign.) hállde ld
motig (bli ~) måvtåstuvvat v, bavredit
motivasjon arvusmahttem, måvtåstuhttem
motivere arvusmahttet ht, måvtåstuhttet ht; bli motivert arvusmuvvat v, måvtåstuvvat v; ~nde arvusmahttelis, måvtåstuhttem
motiv motijvva jv; (årsak) sivva v, oarre r
motkile (i trenagle) iridahka g, iridis ss s
motløshet hæsodisvuohta d, hæsso s; ~ og fortvilelse hæsodisvuohta ja dårvodisvuohta
motløs hæsso s attr. hæsos, hæsodibme m attr. hæsodis; (som ikke våger noe) hærdodibme m attr.hærdodis; (bli maktesløs el. avmektig) hæsoduvvat v, hæssot s; man blir fort ~ulmusj ruvva hessu; (miste pågangsmotet) hærdoduvvat; (gjøre noen ~) hæssodit, hæsoduhttet ht
motorkjøretøy motorvuoján
motor motåvrrå vr
motorvei rahte
motorvogn motorvuoján
motpart vuossteguojmme jm, vuosstebielle l; (~ i en sak) vuossteássjeoassálasste
motprp., adv. 1(i retning, i møte med, om tid) guovlluj; vuosstaj, vuosstij; niedjen;~ Musken Måske guovlluj; ~ vår gidá guovlluj; de kom gående ~ oss båhtin váttse mijá vuosstáj; (fram ifra ~ en) åvdålt vuosstáj; ~ hverandre vuosstálakkoj; 2(om kompassretning); ~ sør oarjás, ~ nord nuortas, ~ vest alás, ~ øst lulás; 3(i strid med) niedjen, vuosstáj, vuosstij; dette er ~ all fornuft dat le jerga niedjen; ~ min vilje niedjen muv sidoda; ~ fem stemmer vidá jiena vuosstij;4(om forhold til noe el. noen) vuoksjuj; god ~ dere buorre dijá vuoksjuj; (illativformen av nomen brukes også); være lydig ~ foreldrene liehket gullogis æjgádijda; 5(i forhold til) buohta; ~ henne blir du bare barnet suv buohta sjatta mánnán; 6(i sammensetning) mot- vuosste-; ~vind vuosstebiegga; ~gang vuosstemannam
motsatt nubbe, nuppe, vuosste; på ~ side av veien rahte nuppe bielen; gå i ~ retning vádtset nuppe guovlluj; det ~e av lyset er mørket vuosstebielle tjuovggaj le sjievnnjet
motsetning (kontrast) vuosstebielle l
motsette (~ seg noe) vuosstálasstet st; vuosteldit tr.; tsaggat kk tr.; være oppkjeftet njálmev tsaggat; (~ et giftermål) doarástallat l
motsols vuosstebiejvve jv
motspiller vuossteguojmme jm; (~ i en fotballkamp) vuosstetjiektje
motstander vuosstetjuodtjo, vuosstálasste, vuossteguojmme jm, vuosteldiddje; alle hans ~e ble skamfulle divna suv vuosstálasste skábmádin; forlike seg med sin ~ vuossteguojmijnis såbadit; Eu-~ Eu-vuosteldiddje; ~ av dødsstraff jábmemstráffa vuosteldiddje; (~ i en fotballkamp, ~lag) vuosstetjiektje
motstand vuossteháhko g, vuosstálasstem; ~ fra ikke-samisk hold vuossteháhko dáttjajs; (innvending) vuosteldibme m; (hat) vassje sj; (en som tvinger seg på el. gjør ~) nákkostalle; (gjøre ~) vuosstálasstet st; vuosteldit tr.; uten å gjøre ~ vuosteldahtek
motstrebende (være ~) æddot tt
motstridig vuossteháguk -hágug- attr. -hágugis; jf. tsarnik
motstrøm vuosstestrávve (v'v), vuosstenjavve v
motstykke vuosstebielle l
motsvare vásstedit, le sæmmi gå
mottak (det å ta imot) duosstom; (sted der en tar imot noe el. noen) duostudahka g; post~ poasstaduostudahka
mottakelse duosstom, vuosstájválldem
mottaker vuosstájvállde; duossto; (apparat, anordning) duostun
motta vuosstájválldet ld; (ta i mot) duosstot st; (bli ~t med) duostoduvvat v; (få) oadtjot ttj
motvekt viejinis ss s; veja vedjag-
motverge vuosstálasstem; (sette seg til ~) vuosstálasstet st
motvilje vuosstemiella l; iehpemiella l; muoladibme m; måstos måsstus-; (en som har ~ mot noe) vuosstemielak -mielag-;(vise el. ha ~ mot noen) muoladit; (føle ~ mot noen) måsstot st; (en som lett får ~ mot andre) måstossiehke g
motvillig vuosstemielak -mielag- attr. -mielak el. -mielagis
motvind vuosstebiegga kk; i motvind adv. vuostás
motvirke (motarbeide) vuosteldit, ~ fordommer gáttojt vuosteldit; (~s) vuostelduvvat v; (gå imot) duosstot st
motytelse mávsádis ss s
mudder dibák dibág-; gå seg fast i ~ dihpput
mugge mugga kk
muggen (kaka er ~) gáhkko le guohppum; (bli litt ~ innvendig, om matvarer) guovnaguvvat v
mugg guohpa guohppag-
muggsopp guohpa guohppag-
mugne guohppot hp; (~ litt innvendig om matvarer) guovnnot vn, (bli litt muggen) guovnaguvvat v
mukke (mest i nekt. uttrykk) njuvkedit; du må ikke gi en lyd (pip) fra deg alluda val njuvkedu
muld mållde ld, mulldo ld; (støv) måjvve jv; brytes ned til ~, formulde suossnot sn
muldvarp ednamgoassjke (s'sj) ssj (talpa europaea)
mule (munnparti på større dyr, hest o.l.) bavsev baksim-
muligens adv. márjju, soajttá; ~ ikkemárjju ij; (brukes ofte i ironiserende sammenheng) mak adv.; vår, eller muligens høst gidá, váj lik tjaktja
mulighet máhttelisvuohta d; ~ til svar vásstedimmáhttelisvuohta; gi ~ til máhttelisvuodajt gárvedit; (~ til noe) nuohpe b; (ha ~ til) máhttet ht; har du ~ å dra i dag? máhtá uddni vuolgget?; (grunn) oarre r;(utvei) dármme rm
mulig máhttelis ss s, vejulasj ttj
mulkt sáhkko hk; (døgn~)biejvvesáhkko hk
multikunstner moattedájdak dájddár
multimedia moattemedijá; ~presentasjon moattemedijávuosádus ss s
multiplikasjon gærddodibme m
multiplikasjonstabell gærddodimtabælla (l'l) ll*
multiplikator gærddodiddje
multiplisere gærddodit
multiplum buvta buktag-
munk muŋŋka ŋk
munk tjáhppisvitsur (SYLVIA ATRICAPILLA)
munnbruk njálmostibme m
munnfull njálmedievva v
munngodt (noe søtt i munnen) njálmmehálmásj -hálmátj-
munnhogges snarrat r, snarralit, rædostit
munnhulen njálmmerájgge jg
munning (innløpsos) njálmudahka g; (utløpsos) lusspe sp
munn njálmme lm; hvis du bekjenner med din ~ jus njálmijnat dåbdåsta; (vidåpen ~) tsakkasnjálmme lm; (bruke ~) njálmostit; (som bruker ~) njálmuk njálmug- attr. njálmugis;være stor i ~en njálmev tsaggat; snakke i ~en på hverandrebálldabårruj ságastit; få vann i ~en njálmme soavllu
munnspill njálmmetjuojan, njálmmetjuojanis ss s
munnspill njálmmetjuojanis ss s
munnstykke gáskástahka g
munnsår njálmmeruobbe pp, riebun
munnåpning njálmmerájgge jg
munter (artig) suohtas suohttas- attr. suohtas; muntre historier suohttasa; (livlig) arvuk arvug- attr. arvugis; være glad og ~ tjalluhit
muntlighet njálmálasjvuohta d
muntlig njálmálasj ttj; ~ språkbruk njálmálasj giellaadno; adv. njálmálattjat
mure muvrrit
mur muvrra vr
murre 1(knurre) murkestit; 2(verke, kjennes som ~nde smerte) surmestit
musebol snjierábiesse s
museum musea, dávvervuorkká rk; ~sutstilling museavuosádus ss s
musikant tjuojadiddje
musiker tjuojadiddje
musikkinstrument tjuojanis ss s
musikk musihkka hk; ~del el. ~innslag musihkkaoasse s
muskel diehkko hk; (nedre ~ i fram og bakbeinet hos dyr, leggmuskel hos menneske)váhkká hk; (som har faste muskler, fast i fisken) tjavdes tjavddás- attr. tjavdes; man er fast i fisken (har faste muskler) når man er ung ulmusj le tjavdes nuorran; (få faste muskler, bli fast i fisken)tjavddot vd; (som har slappe muskler, slapp el. løs i fisken) slibttse bts attr. slibtses; (få slappe muskler, bli slapp el. løs i fisken) slibttsat bts
muskelknute jarre r
muskelkrampe diehkkogæsádahka g
muskenværing, pl. muskenfolk måskek måskeg-
mus snjierrá r (Mus musculus, Microtus agrestis)
mustasje njunjevuolskávtjá pl.
musvåk snjierráboajmásj -boajmátj- (buteo buteo)
musøre gierunlassta st (salix herbacea)
mutt (være ~)gussjmahit
mye (stor mengde) ållo l,ednak ednag- attr. edna; enas; ~ folk ållo ulmusj; ~ arbeid edna barggo; du fikk altfor ~ oadtju ilá ålov; hvor ~ solgte de den for man ålluj vuobddi; (veldig mye) hármmat hármmad-; adv. ednagit, ednagijt, hármmadit; (forsterkende foran adj.) hármmat; (synes at det er for mye av noe) enalussjat sj; hvor mye er klokka gallen la kloahkko; såpass (mye)vierdde rd, så ~ at man har til mat biebbmovierdden; (ved nekt.) så ~vuojga,det var ikke så ~ regn ij lim vuojga rássjo
myggmiddel tjuojkkadálkas -dálkkas-
myggstikk: få ~ tjuojkkaj tjuokkudallat
mygg tjuojkka jk (Culicidae); det vrimler av ~ tjuojkkagissá; stikke~ snjággetjuojkka
myk dimes dibmasa attr. dibma; (bli ~(ere) dibmat m; (~, om stoff, hud) lines lidnás- attr. lidna, hendene var ~e gieda lidjin lidnása; adv. lidnásit; (gjøre ~ere, om stoff, hud ) linedit; (bli ~) lidnanit;(~, om lær, tre o.l.) suohpe b attr. suobes; (~, om metall) dájgge jg attr. dájges; (~, oppmyket, om sko)lávtas láktas- pred.; (bli ~, om sko) láktat vt; (smidig og ~) lásjmuk lásmug- attr. lásjmugis; lásjmak lásmag- attr. lásjmagis; adv. lásjmugit; (bli ~ og smidig) lásjmudit, lássjmot sjm; (~, om materiale) dávŋas dávŋŋas- attr. dávŋas; (bli ~, om materiale) dávŋŋot vŋ; (~ om slievar-snø) slievvo v attr. slievos; (~, om bær, frukt, fisk, kjøtt etc.) slibttse bts attr. slibtses; (bli ~, bl. a. om kjøtt som kokes for lenge, om fisk som har stått for lenge i garn, om tøy og lær etc.) slibttsat bts
myke (~ opp, gjøre ~(ere) dibmadit; (~ opp skinnvarer med smurning evt. vann) låktet vt; (~ opp sko ved bruk) láktadit; (~ opp, trene opp) lásjmudahttet ht
mykere dibmasabbo pp attr. dibmasap
mykest dibmasamos dibmasabmus- attr. dibmasamos
mykne lidnot n; (~ om sinnelag) njuorranit
mykner linádahka g
mylder suohkadis ss s
myldre (av mygg etc.) gissat s; (plutselig ~ av mygg etc.) gissalit; (om mennesker)lahpat b, mådat (3. p. sg. moadá); (om makk, biller etc.) lådat (3.p.sg. loadá); (plutselig ~, om makk, biller etc.) lådalit
myldring lådalibme m, gissalibme m; idé~ ájáduslådalibme m
myndig (etter alder) ållesjagák -jagág- attr. -jagák; (selvrådende) iesjráddijiddje, iesjrádálasj ttj, (selvrådig) iesjráduk -rádug- attr. -ráduk; (som vitner om makt, autoritet) fábmogis
myndighet (øvrighet) oajválasj ttj; oajvemusa pl.; (makt)fábmo m, fábmudahka g, fábmodus ss s, fábmogisvuohta d; gi ~ fábmodit; miste ~ fámoduvvat v
mynt biednik biednig-
myrde gåddet tt, sårmmit; (~ flere el. den ene etter den andre) gåddålit; (bli ~t om flere, med ill.) gåttedallat l; (bli ~t av) gåddudallat l (+ill.)
myrhauk jieggehábak -hábag- (circus cyaneus)
myr jiegge kk; (ei lita ~) jækkásj jækkátj-; (stor endeløs ~) áhpe b; (opphøyning i myr, pals) balssa ls; ~ hvor det er mye moltebær suohkkis jiegge; gå seg fast og synke i ~ dihpput
myrkant jieggerabdda bd
myrlende (sumpig terreng)sæmssa ms*, samssa ms
myrlendt (terreng)jækkástahka g; (~ el. sumpet terreng, tungt terreng å gå i)sæmssa ms*, samssa ms
myrområde (med vannhull og småe tjern) gieva gievvag-; (sumpmark) dævgádahka g; et lite ~ jækkástahka g
myrpors guohtsakrásse s (Ledum palustre)
myrsnelle jieggeoassje (s'sj) ssj (Equisetum palustre)
myrsnipe gieddetjuohkun el. gievatjoavtjoj -tjoaktju- (calidris alpina alpina)
myrull jieggehullo (l'l) ll (av familien Eriophorum)
myrvann jieggetjáhtje tj
myse misso (s's) ss
myseprim missárijmma jm
mysost missárijmvuosstá st
myssmør missárijmma jm
mysterium mysteria, tjiegosvuohta d
mystisk goavsos goaksu(s)- attr. goavsos; en ~ opplevelse goavsos dáhpádus
myte (skifte fjær) lábmot m
myte jahtto ht
møkkdynge muhkkoduvnne vn
møkkgreip muhkkorábjjá bj
møkk muhkko, lænjok lænjog-; spre ~ muhkkojt ladjot; spre ~ som gjødsel muhkardit, gjødsle dáddit
mølje mulljo lj
mølle millo (l'l)
møllestein millagiergge rg (l'l)
møll muohtse ts; ~ og mark muotse ja mádo
mønster 1(papir~, mal) skánnda nd; (~ el. mal for å sy etter) skåvve v; 2(eksempel) åvddågåvvå v el. åvddågåvve e; 3(måte) vuohke g, hábme m; bøynings~ såjådimvuohke; den følger same ~ tjuovvu sæmmi hámev; 4(figur, tegning) girjja rj, girjos girjjus-; (gjøre ~) girjjat rj, girjadit, girjjit; sikksakk~ el. plukk~ i band el. avve viŋgok vingog-; skrå~ i band el. avve vinjok vinjog-; veve med sikksakk~ viŋgodit; hoppe~ ved veving (det hopp som en el. flere tråd gjør over andre tråd ved veving) gahpadahka g
mønsterskisse skánndaskåvve v
mønstret girjak girjag- attr. girjak el. girjagis
mønsås hárjje rj
mør dimes dibmasa attr. dibma
mørk 1 sjævnnjat sjævnnjad- attr. sjievnnjis; det var stummende ~t ute ålggon lij gåmo sjævnnjat;~e høstkvelder sjievnnjis tjaktjaiehkeda; bli ~t sjevnjudit, (bli ~, formørkes) sjevnjuduvvat v; (bli ~t, falle på om ~e) loavddet vd; 2(farge) tjáhppat tjáhppad- attr. tjáhppis, ~t hår tjáhppis vuopta; (noe ~t) tjáhpuk tjáhpug- attr. tjáhpugis; (synes el. være ~, avtegne seg som ~t mot lysere bakgrunn) tjáhppahit; (bli ~ere) tjáhpudit, (bli litt ~ere) tjáhpudasstet st; (hudfarge, tremateriale etc.) gábmat gábmad- attr. gábbmis
mørkeblå gábbmisalek -aleg- attr. -alek; tjáhppisalek -aleg- attr. -alek
mørkebrun (om håret på en rein) rijmek rijmeg-attr.rijmek el. rijmegis
mørkegrønn tjáhppisruodná n attr. -ruodná
mørkegrå tjáhppisrávvat -rávvad- attr. -rávvis (v'v)
mørkerød tjáhppisruoppsat -ruoppsad- attr. -ruoppsis
mørke sjievnnjet sjievnnjed-, sjævnnjat sjævnnjad-, sjævnnjadis ss s, sjævnjádahka g; i ~t sjievnnjedin; (~re) sjævnnjadabbo pp attr. sjævnnjadap; sjievnnjedabbo pp attr. sjievnnjedap; (~st) sjævnnjadamos sjævnnjadabmus- attr. sjævnnjadamos; sjievnnjedamos sjievnnedabmus- attr. sjievnnjedamos; i ~t sjievnnjedin el. sjævnnjadin; (den ~ste delen av natta)sjævnjásj sjævnjátj-, sjævnjátjamos sjævnjátjabmus-; vi satt under helleren over den ~ste delen av natta sjævnjátjabmusav tjåhkkåhijma slabá vuolen;(bli overrasket av ~t) sjevnjuduvvat v; (falle på, om ~) loavddet vd, ~t falt på sjievnnjet låvdij; (bli hindret av ~) sjævnnjut
mørketid sjievnnjisájgge jg
mørkhudet gábbmismuodok -muodog-, gábmat gábmad- attr. gábbmis; en ~ utlending gábbmis ålggorijkak; pl. de ~e gábbmelahá
mørklegge sjevnjudahttet ht, sjevnjuduhttet ht; (bli formørket) sjevnjudit
mørkne (om nettene, om overflaten på f.eks. blanke kokekar) germudit; (om ansiktsfarge, overflate på tremateriale) gámudit; (bli svart, mørk) tjáhpudit; (bli natt) sjevnjudit; det holder på å ~ sjevnjudime l juo
mørkredd (~ person) biessegáma -gábmag- (s's) (eg. kommag av never); hárgesbuojda -buojddag- (reddrøyskatt); (være ~) sjievnnjedin ballat
mørne dibmadit tr., dibmat m intr.
møtebok tjåhkanimgirjje rj, tjåhkanimbievddegirjje rj;rett (utskrift) fra ~a njuolgga tjåhkanimgirjes
møtedag tjåhkanimbiejvve jv
møteledelse tjåhkanimjådedibme m, tjåhkanimjådedidje
møtelederskap tjåhkanimjådedibme m
møteleder tjåhkanimjådediddje
møteplan tjåhkanimpládna n
møteplass (generelt og bl.a. nettbasert) gávnadimsadje j; (plass hvor en møter opp fysisk) tjåhkanimsadje j, æjvvalimsadje j; det gamle huset ble en ~ for ungdommen dat oabme goahte sjattaj tjåhkanim- el. æjvvalimsadjen nuorajda; (plass dit man går for å ta imot el. komme i møte med noen) duostudahka g
møteprotokoll tjåhkanimbievddegirjje rj
møtereferat tjåhkanimreferáhtta ht
møterom tjåhkanimladnja nj
møte s. 1(ikke avtalt ~, tilfeldig ~)dejvadibme m; (treff, det å ~s) æjvvalibme m; et trivelig ~ hávsskes æjvvalibme; 2(avtalt ~)tjåhkanibme m; fire ~r i året niellja tjåhkanime jahkáj; foreldre~ æjgáttjåhkanibme; vi har avtalt et møte mij lip tjåhkanimev mierredam; 3 (samling, religiøst ~) biedna n, tjåhkalvis ss s; 4(sted el. punkt hvor en ~r el. stanser noe) duostudahka g
møtes intr. æjvvalit, iejvvidit; gávnadit +kom.; når kan vi ~? goassa máhttep æjvvalit?; vi møttes i byen æjvvalijma stádan
møtested (generelt og bl.a. nettbasert) gávnadimsadje j; (sted hvor en møtes fysisk) æjvvalimsadje j; (sted hvor en møter opp fysisk) tjåhkanimsadje j; Infonuorra er et ~ for samisk ungdom Infonuorra le gávnadimsadje sáme nuorajda
møtetidspunkt tjåhkanimájgge jg
møtetid tjåhkanimájgge jg
møte v. iejvvit tr.; jeg møtte henne i butikken iejvvijiv suv oassásin; vel møtt! buorisboahtem!; (~, støte på) dejvadit intr.; ~ motvilje vuosstemielajn dejvadit; ~ døden jábmemij dejvadit; (gå i ~) duosstot st tr., (fl.ggr.) duostudit; hun dro for å ~ sin far manáj áhtjes duostutjit, møt bussen! duosto bussav!; møt hva som ~ vil duosstus mij duosstu; bli møtt med glede ávujn duostoduvvat; (~ opp) boahtet d; hvor mange møtte opp? galles båhtin?
møy (jente, jomfru) niejdda jd, næjttso jts
møydom (~shinne) luonndotsuodtsa tts
møye (kval) muode; (plage) vájvve jv
møysommelig vájves vájvvás- attr. vájves
måfå (på ~) guovtegávnnáj; vi dro dit på ~ vuolgijma dåhku guovtegávnnáj
måke (grå~) skávlle vl el. skákle vl (larus argentatus)
måke goajvvot jv, (~, fort, i hast) goajvvolit; ~ snø muohttagav goajvvot
mål 1(stemme) giella l; grovt ~ ruobes giella; miste ~ og mæle gieladuvvat v; 2(språk) giella l; bok~ girjjegiella
målbevisst ulmmelasj ttj; adv. ulmmelattjat
måleband mihttimbádde tt, miehttimbádde tt, mihtun
måleenhet mihtto ht
måleglass mihttimglássa s
måleinstrument mihttár, mihtun
måle miehttit, mihttit, mállit (l'l); (få til å ~) miehttidahttet ht; (~ og avpasse en ting etter en annen) sulldet ld; (strekke ut armene for å ~ et favn) salástit
måler (strøm etc.) mihttár
målestav mihttá ht
målestokk mihtto ht, mæhtta ht*
målføre giellasuorgge rg, hållamvuohke g
målgruppe ulmmejuogos -juohkus-
måling mihttim; foreta ~er mihttit; temperatur~ temperatuvramihttim
målløs giela dagi; gieladibme m attr. gieladis; (bli ~) gieladuvvat v
målmann mållagáhttár
målrettet ulmmelasj ttj; adv. ulmmelattjat
målscorer målaj tjievtjastiddje
målsetting ulmme lm, ájggomus ss s, mihttomierre r; overordnet ~ bajemus ulmme; underordnet ~ vuolep ájggomus
målstruktur ulmmehábme m
måltid (holde ~) bårråt r; (mens de holdt ~) bårådijn; (middags~) máles mállás-; (mat) biebbmo bm; et godt ~ njálga biebbmo
måltrost vitserrástes -rásstá- (TURDUS PHILOMELOS)
mål ulmme lm, mihtto ht, mihttomierre r, mæhtta ht*; ~ for opplæringen åhpadusá ulmme el. mihttomierre; (~ for bevegelse, prosess, tillatelse) rádje j,mierre r; (~ bl.a. i konkurranse) måhkke hk; ~ el. ærend for en reise mannomåhkke hk; (~ i konkurranse, ~ som man skyter på) målla l; (målføre) hållamvuohke g; gå uten ~gieverdit
målvakt mållagáhttár
månedlig mánnusasj ttj; adv. mánnusattjat
måned mánno n; en ~ før mánnot åvddåla; fra ~ til ~ mános mánnuj; (~er gammel, om barn) mánuk mánug- attr. mánuk; fem ~er gammel vidámánuk; hvor mange ~er gammel? galle mánuk?
månedsgammel mánuk mánug- attr. mánuk; to~ guovtemánuk
månedskort mánnokårttå rt
månedslønn mánnobálkká lk, bálkkán mánnuj
månedsvis måttijt mánojt; det har regnet i ~ rássjodam la måttijt mánojt; adj. mánnusasj ttj; ~ fordeling mánnusasj juogadibme
måneformørkelse mánnobårrålibme m
måne mánno n; full~ dievvamánno n; voksende ~, ~n er i ny sjadde mánno; minkende ~, ~n er i ne nåhkke mánno; (gå opp, om månen) guojijdit, mårijdit
månesigd mánnogoabrre br
måneskinn mánnodihpe b; gå en ~stur mánnodihpen váttsatjit
månesyke (fallesyke) jámálguvvamvihke g
mår niehte d (Martes martes)
mårskinn niedenáhkke hk
måse (grå~) skávlle vl el. skákle vl (larus argentatus)
måseegg skávlemånne n
måsereir skávlebiesse s
måte 1(vis, fremgangsmåte)vuohke g; arbeids~ barggovuohke, leve~ viessomvuohke; noen vever fremdeles på denne ~en muhtema ájn dajna vuogijn snjissjku; láhke g (brukes ofte i sms. med adj. og adv. og står i ill. sing. -láhkáj); på best mulig ~ buoremusláhkáj; på den ~n, på en slik ~ dan láhkáj el. navti, nåvti; på samme ~ sæmmiláhkáj; på en annen el. annerledes ~ ietjáláhkáj; på en eller annen ~ juoŋgaláhkáj,soamesláhkáj; på samme ~ som før iemeláhkáj; på en ~, på en eller annen ~ juoktá; på en opprinnelig ~ oalleláhkáj; på en behagelig el. bekvem ~ vuogasláhkáj; på en spesiell ~ sierraláhkáj; på samme el. tilsvarende ~sæmmiláhkáj el. sæbbmiláhkáj; på mange (ulike) ~r moatteláhkáj; på to (ulike) ~r guovteláhkáj; på hver sin ~ iesj geŋga láhkáj; (på hvilken ~) gåktu; (på noen slags, som helst ~) gåktuk, det skal ikke endres på noen som helst ~ij gåktuk galga rievddaduvvat; 2(høvelig mengde, måtehold) mutták, muttágis; adv. muttágit; drikke med ~ juhkat muttágit; 3(forhold, henseende) hárráj, moahttáj; i så ~ er du ikke bedre dan hárráj illa dån bárep; på alle ~r (henseender) juohkka hárráj el. juohkká láhkáj; på en ~ (i én betydning) avtaláhkáj; hun arbeidet etter sitt eget tempo el. på sin egen ~ bargadij ietjas moahttáj; åvvånis, åbbånis (med negasjonsverb)på ingen ~, slett ikke ij åvvånis; over all ~ vuovnná attr. vuovnnás el. vuovnnájis
måteholdenhet muttákvuohta d
måteholden mutták, muttágis; et ~t pengeforbruk muttágis ruhtagållådibme
måtehold muttágisvuohta d
måtelig biellebálduk -báldug- attr. -bálduk
måtesadverbial vuohkeadverbiálla l
måtte hæhttut, vierttit; du må komme hæhttu el. viertti boahtet