Norsk-lulesamisk Ordbok   av   Anders Kintel . . . . . . .  Copyright © 2012 Sámediggi Sametinget

Dersom du har merknader eller forslag på ord som kan suppleres, kan du sende en e-post til denne adressen: lulesamisk.ordbok@samediggi.no

Tips om hvordan søke på ord Først velger du bokstaven du vil søke under og trykk "Ctrl" og "F", og en søkeboks vil komme til syne.

Eksempel Hvis du ønsker å søke hva ordet "ihtet" betyr på norsk: Velg bokstaven "I" og klikk Ctrl og F > skriv deretter søkeordet "ihtet" i boksen, og du får en norsk oversettelse. Du slipper nå å skrolle deg nedover skjermen.

NB: Dette er en foreløpig versjon med inkonsistent formatering. En korrekt formatert versjon kommer senere.


Norsk Lulesamisk
f.eks. fork. for for eksempel buojk.
fabel fábel
fabrikant dagádiddje; (produsent) buvtadiddje
fabrikasjon dagádibme m
fabrikat dagádahka g-; hel~ gárves dagádahka; halv~ biellegárves dagádahka
fabrikkere dahkat g; ~ biler bijlajt dahkat; (få noen til å ~) dagádit, dagádahttet ht; (~s) dagáduvvat v; (begynne å ~) dahkkát, dahkagoahtet d
fabrikk fabrihkka hk
fadder fáttar fáddar-, rist(a)æjgáda pl.
fader áhttje tj; himmelske ~ almenáhttje htj
faderlig áhttjelasj ttj
faderløs attr. áhtjedis
fadervår áhttje mijá
fadese jallasvuohta d; begå, gjøre en ~ jallasvuodav dahkat; jallat barggat, sáhkádit osv.
faen (djevelen) bærggal, riedas; (banneord) fuohttán; (~s) fuono attr., fuohttána
faenskap riedasvuohta d
fagarbeider fáhkabargge; fáhkaulmusj -ulmutj-
fagavdeling fáhkaåssudahka g
fagbok fáhkagirjje rj
fagbrev fáhkaduodastus ss s
fagdel fáhkaoasse s
fagdidaktikk fáhkadidaktihkka hk
fagdisiplin fáhkasuorgge rg
fagemne fáhkaoasse s
fager fávrro vr attr. fávros; tjábbe pp attr. tjáppa; ung og ~ nuorra ja fávrro; ~ ord og løfter tjáppa bágo ja loahpádusá
fag fáhka g; ~et norsk dárogielfáhka g
fagfelle (kollega) fáhkaguojmme jm
fagfelt fáhkasuorgge rg
fagfolk fáhkaulmutja
fagforbund fáhkasiebrre br
fagforening fáhkasiebrre br
faggruppe fáhkajuogos -juohkus-
fagkompetanse fáhkamáhtudahka g
fagkrets fáhka g el. fáhkasuorgge rg; lærere med samisk i ~en åhpadiddje sámegielajn fáhkasuorgen
fagkunnskap fáhkamáhtto ht
fagkyndig fáhkatjiehppe hp
faglig fágalasj ttj; adv. fágalattjat; ~ opplysningerfágalasj diedo, hun har utviklet seg ~ sån la åvddånam fágalattjat
faglitteratur fáhkagirjálasjvuohta d
faglitterær fáhkagirjálasj ttj
faglærer fáhkaåhpadiddje
faglærerutdanning fáhkaåhpadiddjeåhpadus ss s
faglært fáhkaåhpadum; de ~t el. ~ arbeidskraft fáhkaåhpadum bargge el. virgálattja, bargge el. virgálattja fáhkaåhpadusájn
fagmann fáhkaulmusj -ulmutj-
fagmiljø fáhkabirás -birras-
fagområde fáhkasuorgge rg, (~ innenfor et fag) fáhkaoasse s
fagopplæring fáhkaåhpadus ss s
fagopplæringsloven fáhkaåhpadusláhka g
fagorganisasjon fáhkaorganisasjåvnnå vn
fagpersonell fáhkaulmutja, fáhkabargge
fagperson fáhkaulmusj -ulmutj-
fagplan fáhkapládna n
fagpolitisk fáhkapolitihkalasj ttj
fagprøve fáhkagæhttjalibme m
fagrelevant fáhkajguoskavasj ttj
fagspråk fáhkagiella l
fagstilling fáhkavirgge rg
fagstoff fáhkaássje (s'sj) ssj
fagutdannelse fáhkaåhpadus ss s
fagutdanning fáhkaåhpadus ss s
faguttrykk fáhkamoallánahkko el. -moallánahka g, fáhkamoalgedibme m
fagønske fáhkasávadis ss s
fakke giddit
fakkel loavggá vg*; han kastet never~en biesselåvgav bálkestij
fakkeltog loavggágárges -gárrgá-; gå i ~ loavggágárggán vádtset
fakta (duohta)diehto d, fáktá; ~opplysninger fáktádiedo; se også faktum
faktabok diehtogirjje rj
fakte láhtar; ord og ~r bágo ja láhtara
faktisk almma, duohta;de ~e forhold almma dille; ~e utgifter duohta gålo; adv. ajtu; han kom ~ bådij ajtu
faktor (forhold) faktåvrrå vr
faktum almmavuohta d, duohtavuohta d, duohtadiehto d
fakultet fakultehtta ht
fall (det å falle) jårråm; gahttjam, jårrålibme m; dette fører til ~ dat gahttjamij doalvvu; bringe til ~ jårrålahttet ht; årsak til ~ el. forargelse jårråmoarre r; (synd) mæddo tt, gahttjam, jårrålibme; til ~ og oppreisning for mange jårrålibmen ja tjuodtjelibmen ållusijda; et stygt ~ jårådit vastet; fosse~ guojkka jk; (heng, naturlig fall) gahtjadahka g; pris~ haddevuollánibme m; i ~ jus; i hvert ~ gåjt de edesik, edesik; i alle ~ gåjt; jeg drar nå i alle ~ mån gåjt (de) vuolgáv; i så ~ jus nav; i verste ~ værámusát; i motsatt ~ jus ij nav, nuppe guovlluj
falle 1(~ fra en høyde, ~ ifra noe) gahttjat htj intr.; ~ ned fra hylla gahttjat hilldos; (fl.ggr. el. om fl.subj., la ~) gahtjadit tr.; (la ~, få til å ~) gahtjadahttet ht; 2(~ over ende) ravggat vg intr.;han falt på baken ravgaj badátjij nali; (fl.ggr. el. den ene etter den andre) ravgadit; (få til å ~ ned el. over ende) ravggit tr.; (få til å ~ fl.ggr. el. få flere til å ~)ravggot vg; (~ av) ravggat vg intr.; (~ over ende, dette) jårråt r, ~ på baken jårråt badátjij nali; (~ over ende, plutselig) jårrålit; (~ og slå seg) jårådit; (~ fl.ggr. el. om flere, ha noen (akk.) til å ~) jårådit; (få til å ~) jårrålahttet ht; (snuble el. ~ framover) snågårdit; (snuble el. ~ plutselig framover) snågurmasstet st, snuvredit; (~ hodestups) huvnjágit; 3(~ sammen, som død) ruossat s; (~ omog dø) gåhppedit; (~ fra, dø) jábmet m; (segne el. ~ sammen og sovne av, gjerne om en beruset person) båkkedit; (~ i krigen) gåddut; (~ el. ryke over ende, ~ om) lággat kk intr.;(få til å ~ el. ryke over ende) lággadit tr.,ruossat s; (~ på kne) buolvatjij nali luojttádit, buolvvedit; (~ ned på alle fire) luobddet bd, luobddelit, (om fl.) luobddedit; (~ ned el. sammen) slábmat m; (~ sammen el. ned)vierrat r intr.,(~, det ene etter det andre el. flere, få til å ~) vieradit; (~ sammen, om bygning, tak etc.)lábllat bl; (~ fra hverandre, om bygninger, båter, konstruksjoner o.l.) luoppedit; (~ sammen el. dekke) gåbttjåt btj; (~, når en stå på ski) bållurit; (~ om på rygg) gávtjerdit; (~ for noe el. noen, bli interessert i) mielastuvvat v; (~ om pris)vuollánit; (~ om vannstand) tsoahkot g, (~ litt, om vannstand) tsoahkolit; (~, om sjøen like etter at det har vært flo; ~ el. vende etter en kulminasjon) gerralit; (~nde, om nivå, hav) tsoahkkeattr.; ~nde sjø tsoahkke nuorre; (~ på, om mørke) loavddet vd, mørket falt på sjievnnjet låvdij; (~ en inn)guojedit oajvváj
fallesyke (månesyke, epilepsi o.l.) jámálguvvamvihke g
fallgrep (få ~ under bryting) slággit
fallhøyde gahtjadahka g
fallskjerm sæjvvomberjas -bærjjas-
falme (visne) buollnat ln; (miste fargen, blekne) gilgudit intr., gilgudahttet ht tr.; (som ikke ~r) buollnamahtes -ahttá(s)- attr. buollnamahtes
false fálssit
fals fálssa ls
falskhet vierrevuohta d, bæhttogisvuohta d
falsk vierre r; bæhttogis ss s, behtulasj ttj; ~ penger vierre biedniga; med et ~ hjerte bæhttogis vájmujn; ~ (urett) lære vierreoahppa hp*, ~ forestilling vierreájádus ss s, ~ vitne vierrevihtan; ~ forklaring vierretjielgadus ss s; ~ bror (eg. ~ trosbror i bibeltekst) vierreviellja lj; adv. vierret; skrive ~t vierret tjállet, sverge ~t vierret vuornnot
familie famillja lj, goahteulmutja, fuolkke lk, beraj berrah-
familienavn berajnamma m
famle (~ etter noe) gábjjot bj tr.; ~ etter fyrstikker stihkajt gábjjot; ~ i blinde (mørket) sjievnnjedav gábjjot; ~ etter ordene åhtsåt bágojt; (gå el. røre seg sakte og ~nde (f.eks. i mørket) tjåssat s (3.p.sg tjoassá); (~nde) giehtsuláj adv.; ~ seg fram,gå ~nde (i mørke el. om en blind person) giehtsuláj vádtset
famn fármme rm; (målenhet) salla l; ~et full av blomster fármedievva giedjegijs; et ~ ved muorrasalla l
fan (banneord) fuohttan; (bannskap) fuodno n
fanden (djevelen) bærggal; (banneord) fuohttán; (~s, faens) fuono attr.; fuohttána
fandenskap riedasvuohta d
fane (flagg) slávggá vg
fang asske sk, fármme rm; på mors ~ iedne asken; sett deg på ~et tjåhkkida asskáj; springe rett i ~et viehkat njuolgga fármmáj; en ~ ved fármedievva muorajs
fangehull fáŋŋgasluoggo kk
fangeleir fáŋŋgaåroj -årruh-
fangenskap fáŋŋgavuohta d, giddagis ss s
fange s. fáŋŋga ŋg
fange v. giddit; (bli ~t)giddiduvvat; (~ fisk med snare) svabástit; (~ i snare) gieladit; (~ med lasso) gierastit; (~ småfisk) viejegahttet ht; (som ~r interesse) miellagiddis
fangevokter fáŋŋgavákta vt
fangline (til å feste båten med) fássto st
fangst bivddo vd, væjdda jd*, væjddo jd; ~ og fiske bivddo ja guollim; (stor ~) sálaj sállah-; (noe som man får) oattjos oadtjus-; (drive ~)bivddet vd, viejddit
fangstgrop bivddorågge kk
fangstklær (som inuittene bruker) tjáhtjegárvvo rv
fangstmann bivdde, væjdár væjddár-; (pelsdyrjeger) návdár návddár-; (som jakter på fugl) låddår
fangstredskaper bivddovædtsaga pl.; (tane) bassta st
fangstsaks ruovdde vd; (~ for jerv) rihta d
fangstsamfunn bivddosebrudahka g
fantasere gåvådallat l, luommit (m'm); (være i ørske) dádjot j
fantasi gåvådallam, miella l; (konkret ~) gåvådus ss s, miellagåvådus ss s; (drøm) niehko g; (bruke ~en) gåvådallat l
fantasiutfoldelse miellasjuvesvuohta d
fantasiverden ájádusiellem
fantastisk oavdos oavddus- attr. oavdos; ~ fin sierralágásj tjáppa; ~ flink huj tjiehppe
fantestrek illatjerra r
far 1 (tråkk) jålås jållås-, (~ i snøen, spesielt etter rovdyr) joavnes joavnná-; 2(lei)elve~ jåhkårájgge jg
far 1 áhttje htj; (min ~) áhttjám, til min ~ áhttjásim, til din ~ áhttjásit, din ~ áhttját; hans el. hennes ~ áhttjes; med sin ~ (om en person) áhtjijnis; med sin el. deres ~ (om to personer) áhtjijniská; uten ~ áhtjedis attr.; ~ og sønn el. datter áhtjitja; (som er sterkt knyttet til sin ~) áhtjegis; (min ~, som er død) áhttjerávkke vk; se om possesivsuffiks i grammatikken;den himmelske ~ almenáhttje; 2(eldre mann, bestefar) áddjá j; den syvende ~ i huset giehttjit áddjá goaden; 3(forfedre) ájttek ájtteg-; landet som fedrene bygde lándav majt ájttega tsieggijin
farbar manádahtte, vuojedahtte; veien er ikke ~ rahte ij la vuojedahtte
farbror tjiehtje tj; (~, eldre enn far) iehke g
farefull várálasj ttj; ~ ferd várálasj manno
fare s. vádá, váhtá d, hiehte d; (nød) nieda; ~ for livet hæggavádá el. hægganieda; ~ for baládahtte; ~ for ras ridovádá; ~ for krig doarrovádá; ~n er over vádá le vássám
fareskilt vádágalbba lb
fare v. 1(reise) vuolgget lg, mannat n; på vei til å ~ vuolggemin; (~ sin vei) mannat n, vuolgget lg; (~ sin vei, den ene etter den andre) manádit, vuolgadit; (~ innom) goarrit (r'r); (~ ut, forlate) guodet, (~ el. dra opp) badjánit; (~ ned) luojttádit; (~ ned i snøen, gjennom skare etc.) tjalggat lg; (~ ned gjennom svak is, i dyp snø, sumpmark) dáhppat hp; (~ vill) tjádjánit; (~ rundt om noe ved bevoktning) birástit; (~ til siden, sette av sted på tvers av den opprinnelige retningen) doarestit; (~ for vidt omkring) vuovnnot n; (~ lengre ut fra land) davvánit; (~ utfor en nedoverbakke el. skråning) njuolvvot lv; (farende) manne (n'n) pr.pt.;2(~ forbi) vásset s, mieddel mannat; (la ~ el. passere) vásedit; (~ forbi i hast) vásselit; (~ el. gå lett og fort, ~ raskt av gårde el. forbi) sjuvgedit, (Om fl.) sjuvgadit; (~ i vei, med stor fart i begynnelsen, men senere slakke av) rabjjat bj; (~ opp,om fugl el. gjenstand, f.eks. kork av en flaske, gnist fra ild etc.) tjårnnåt rn; 3(befatte seg med, oppføre seg);(~ med sladder) skuoldardit, ~ med løgn gællásij mannat, gællásijt guoddet; (~ og herje)rájkestit, ~ og herje om nettene ijájt rájkestit
farfar áddjá dj; (min ~ som er død) áddjárávkke vk
fargebilde bájnnogåvvå v
fargeblind bájnnotjalmedibme m attr. -tjalmedis
fargeblyant bájnnoblyánnta nt
fargefotografi bájnnogåvvå v
fargekritt bájnnokrihtta ht, bájnnokrijtta jt
fargelav gadna n (vokser på stein og trestammer, parmelia saxatilis); samle ~ ganájt tjoagget
fargelegge bájnnit; ~s bájnniduvvat v
fargeløs bájnodibme m attr. bájnodis, bájnnovának -vánag-, savdda vd, savdas savddas- attr. savdas;(~ om menneske)slájvve jv attr. slájves
fargerik bájnos bájnnus- attr. bájnos el. moattebájnuk -bájnug- attr. -bájnuk; ~t fellesskap bájnos el. moattebájnuk aktisasjvuohta
farge s. 1(kulør) bájnno jn, ivnne vn; skifte ~ bájnov målssot; (med den el. den ~n) bájnuk bájnug- attr. bájnuk; rød~t ruoppsisbájnuk; (rødaktig ~ på himmelranden, i gryningen, bebuder snøfall) boaldánis ss s; (miste ~n, blekne) gilgudit; 2(preg) bájna bájnnag-; aviser med en bestemt politisk ~ avijsa vissa politihkalasj bájnnagijn; ta ~ av bájnnut
fargesvaksynt bájnnotjalmedibme m attr. -tjalmedis
farget bájnuk bájnug- attr. bájnuk; s. de fargede (om folkeslag) bájnuga el. bájnuk ulmusjtjærdda
farge v. 1(gi en annen kulør) bájnnit; ~ håret vuoptajt bájnnit; (~ garn, tekstiler) sihttset hts; (bli ~t) bájnniduvvat v,(bli ~t av) bájnnut; 2(prege, påvirke) bájnnet jn tr.; (~ av seg på noe, gi smak, lukt el. ~ til noe) bájnnet jn tr.; hennes politiske syn farger framstillingen suv politihkalasj vuojnno bájnná åvddånbuktemav; (bli ~t av noe, få smak, lukt el. farge av noe) bájnnut
farin farijnna jn
fariseer farisea
fariseisme fariseissma sm
fark 1(landstryker) gålggi el. gålggåvis ss s; 2(kjeltring) skælmma lm
farlig várálasj ttj, vádálasj ttj; adv. várálattjat, vádálattjat; det er ~ å klatre dervárálasj la danna guotsadit; de der er ~edale da li várálattja; (noe ~, ~ plass) váhtá d; (om sykdom) bahá attr. bahá el. bahás; (~ere) várálabbo pp attr. várálap; vádálabbo pp attr. vádálap; adv. vádálappot; (~st) várálamos várálabmus- attr. várálamos; vádálamos vádálabmus- attr. vádálamos; adv. vádálabmusit
farløs attr. áhtjedis; oarbes oarbbás- attr. oarbes
farmor áhkko hk; (min ~ som er død) áhkkorávkke vk
farsdag áhtjebiejvve jv
farsott hævvo v; (bli angrepet av ~) hævvut (v'v)
farsside áhtje bielle l; forfedrene på ~n ájttega áhtje bieles
farsslekt berraha áhtje bieles
fart 1(hurtighet) fártta rt, valludahka g, jåhto d; senke ~en binnedit fártav; i en ~ jåhtelit, gáhtjos adv.;med halv ~ njuolko adv.;bra å sette ~ på flokken, om hundbájttel attr. bájttelis; få ~ på, få i gangbájttet jt, hunden maktet ikke få ~ på (ikke å drive) flokkenittjij bena bájte ælov vuojedit;få ~ på seg goahppellávkijt oadtjot; senke ~en suojmmot jm; sakke på ~ennjoahtsot ts; senke el. sette ned ~en nuoledit; 2(bevegelse); være på ~en liehket manoj nanna; det er forbudt å åpne dørene under ~ ij la loahpe uvsajt manádijn rahpat; 3(reise, ferdsel) mannulahka g; lang~ guhkesmannulahka g, luft~ ilmmemannulahka
farte mannat n, gålggåt lg; ~ verden over gålggåt væráldav miehtáj
fartøy (skip) háksa vs
farvel hivás hivvas-; et siste ~ maŋemus hivvasav; (ta ~) hivástahttet ht; (ta ~ med flere el. flere personer som tar farvel) hivástahttalit; så tok vi ~ med hverandreja de guhtik guojmáma hivástahttalijma
fascinere giddit, mielav giddit, mielastuhttet ht; (~nde) miellagiddis, giddis
fascist fasissta st
fasinere se fascinere
fasit (svar) vásstádus ss s, (løsning) tjoavdos tjoavddus-, (resultat) boados båhtus-
fasitsvar (tjielgga)vásstádus ss s
fasong hábme m, fasoaŋŋa (ŋ'ŋ) ŋŋ*
fastboende (ikke innflyttere) bájke årro (r'r), iemeårro (r'r); (bofaste, som er lite mobil) stuovesårro (r'r)
fastedag fásstobiejvve jv
faster (tante på farssiden) siessá s
faste s. fássto st, fásstudibme m
fastetid fásstoájgge jg
faste v. fásstudit; ~nde (på tom mage) båråk
fast fássta adj.attr., adv., tjårggå attr.;tjårggåt tjårggåd- attr. tjårggis; adv. gitta; bundet fast tjanádum gitta; (så at noe er ~) dæhppagin vavddagin; (arm, menneske o.l.) tjårguk tjårgug- attr. tjårgugis; (varig) stuoves stuovvás-attr. stuoves; ~ stilling stuoves virgge; (~, om knute, tro, overbevisning etc.) nanos nannus- attr. nanos; adv. nannusit; stajguk stajgug- attr. stajgugis; tjarggat tjarggad- attr. tjargga el. tjarggis; (~, hard, stiv, om materiale, bl.a. barket lær; ~ i fisken) tjavdes tjavddás- attr. tjavdes; adv. tjavgga, tjargga, stuovvásit; (~ i kjøttet, om fisk, kjøtt når det er kokt) sávrre vr attr. sávres; (bli sittende ~, feste seg) dabrijdit;(få til å bli ~) dabrijdahttet ht;(få til å bli ~, sette seg ~)dæhppodit tr.; jeg fikk angelen til å sette seg ~ bak steinen dæhppodiv vuokkav gierge duohkáj; (gjøre ~) nanusmahttet ht; (hake ~) ruohkkot hk, ruohkodit; (sette ~, få ~)dabrrit; fest den med en spiker dabrri spihkárijn;(sette seg el. gå seg ~ i gjørme el. mudder (med ill.) dihpput; (sette seg ~, bli ~) dæhppot hp intr.; en trebit satte seg ~ i angelen muorrabæhkásj vuoggaj dæhpoj; (sette seg ~ gang på gang) dehpudit frekv.; (sette seg ~ i noe, med ill.) dabrijdit, dabridit; limet fester seg ikke i den dasi ij lijmma dabrijda; (sitte ~, om noe som fastner ved noe) dæhppahit; (sitte ~, om noe som ikke løsner) dabrrahit; (som fort setter seg ~) dæhppulis ss s; (ta ~) giddit; (ta ~,gripe) doahppit; (bli ~) tjadnasit, boahttut, dehpudallat l (+ill.), stuovvot v, stuovijdit; (bli ~ og beståend) bisijdit; (bli hektet) giddanit; (bli ~ , i klemme el. i noe; bli klemt ~) basstasit; etter to eller tre vitners utsagn skal enhver sak stå ~ guovte jali gålmå vihtana bágoj juohkka ássje nanniduvvá; (bli ~, hard, stiv, om materiale, bl.a. barket lær; ~ i fisken) tjavddot vd; (bli ~ i fisken, få ~e muskler) tjavddot vd; (bli ~ere) nanostuvvat v; (~ere) nannusappot, tjavgábut adv.
fasthet nanosvuohta d; tjårggisvuohta d; (stabilitet) stajgukvuohta d
fastlege stuovesdåktår
fastmark tjarggisednam
fastne dæhppot hp intr. + ill.; dehpudallat l +ill.; giddanit; (~ i noe som kan floke seg)snårrut (r'r) +ill., (om fl.) snårrudit (r'r) +ill.; vavddat vd;bukken hadde ~t etter hornene i buska hábres lij tjårvijs vavddam biesstagij; (~ i kramsnø) duhpárit; (så at noe ~r) adv. dæhppagij, vavddagin
fastrente fásstarænnto nt
fastsette mierredit; ~ møtedag mierredit tjåhkanimbiejvev; (om flere i samråd) merustallat l; ~ møtedag tjåhkanimbiejvev mierredit; møte til fastsatt tid boahtet mierredum el. merustaládum ájggáj; fastsatt ved el. av mierreduvvam
fastslå 1(slå fast) tjuottjodit, javllat vl; 2(presisere) mærostit, merustallat l
fat fádi, gárre r
fatle valáklijnne jn
fatt 1(tak, grep); få ~ i, på; få tak i åttjudit; ta ~ på, begynne álgget lg, validit; ta beina ~ vádtsát; ta kraftig ~, irettesette strengt nuktalit, sjierggit; 2; noe er galt ~ juoga l boasstot; hvordan er det ~ gåktu l vijor; nå, er det slik ~! ná, nav le gus!
fatte 1 (forstå) dádjadit, (få begrep om) buojkkát; 2(ta, få); ~ en beslutning mierredit; ~ nytt mot bavredit, måvtåstuvvat v
fatteevne dádjadus ss s
fattes vádnunit; meg ~ intet munji ij mige vádnuna
fattigdom hæjosvuohta d, hedjudahka g; leve i ~ hæjosvuodan viessot
fattigfolk hæjo
fattig hædjo j attr. hæjos, ~e folk hæjos ulmutja, kjenne seg ~ dåbddåt ietjas hædjon; adv. hæjot, folk lever et ~ liv ulmutja hæjot viessu; s. hædjo j; ~e og rike hæjo ja boandá; (gjøre ~ere) hæjoduhttet ht; (bli ~) hedjunit; (~ere) hæjop hæjobu- attr. hæjop; (~st) hæjomus ss s
fattigslig hædjo j attr. hæjos; et ~ hjem hæjos sijdda; adv. hæjot, leve ~ hæjot viessot
favn 1 fármme rm; (et ~ full av) fármedievva v; ~et full av blomster fármedievva giedjegijs; et ~ full av ved fármedievva muorajs; 2(lengdemål, rommål for ved) salla l; tre ~ ved gålmmå salá muorajs; måle et ~(lengdemål) salástit
favne (omfavne) fármastit
feber fiebar; (ha ~) fiebarin, báhkan buollet
februar guovvamánno n
fedme buojddudahka g
fedrearv ájttegij árbbe
fedreland ájtteklánnda nd, ájttegij lánnda
fegd svájgas svájggas-; (~efugl som varsler død) guottán, guottám el. guottálvis ss s
fei (i en ~)háhppelit, aktiga
feide rijddalibme m; føre en ~ rijddalit
feie (ovn, pipe, rør) suohttsit; (~ horn) tjallat l
feier suohttsár
feig (engstelig, lettskremt) hárgge rg attr. hárges
feil 1(lyte, mangel) májnne jn, vihke g; en ubetydelig ~ unna vigásj; (som har noe ~ el. lyte) -vigák -vigág- attr. -vigák el. -vigágis; en som har hjerte~ tsåhkevigák; (feiltrinn) mæddo tt, mettulasjvuohta d, vigálasjvuohta d; 2(noe ukorrekt) vihke g, boastovuohta d; det var min ~ muv vihke lij dat; det var ~ av henne å gjøre det sujsta lij boasstot navti dahkat; (som det er noe ~ på) vádna-; (uttale ~) boasstot jiednadit el. javllat; (uttale ~, ha dårlig språk) sjålbbit, sjålbåstit; (~trinn) mieddem
feil adj. (av adverbet) boasstot, attr. boasto; slå ~ nummer boasstot riŋŋgut; være på ~ spor boasto guovlluj vuolggemin
feil adv. boasstot; trå ~ boasstot duolmmit; tror du slik, tar du ~ jus nav jáhká, de boasstot jáhká; plutselig ta ~ mieddit; gå ~ vei, ta ~ (på, av)mållåt l, (fl.ggr.) målådit, jeg gikk inn ei ~ dør målliv uvsav; få noen til å gå ~ el. til å ta ~ på noe mållådit
feilaktig boasto; ~ oppfatning boasto dádjadus; fremstille ~ boasstot tjielggit
feile (mangle) fájllut; (~, gjøre en feil) mieddet tt* (1.p.sg. mættáv), iedjet j*(1.p.sg. æjáv)
feilende mettulasj ttj, vigálasj ttj
feilernæring boastobiebbmam
feilfri vigedibme m attr. vigedis
feilgrep boastovuohta d
feilmedisinere boasstot dálkudit
feilmedisinering boastodálkudibme m
feiltakelse (komme til å gjøre noe ved ~) mieddit
feiltolkning iehpedádjadus ss s, boastodádjadus ss s
feiltrinn mæddo tt, mettulasjvuohta d, mieddem
feilvurdere boasstot árvustallat l
feire (en festlig anledning f.eks. nasjonaldag, bursdag etc.) ávvudallat l, gildástallat l; (~ bryllup) hejastallat l; (~, slutte seg til) sæbrrat br*; vi ~r dette måltid mij sæbrrap dán mállásij; (~s) ávvudaláduvvat v
feiring ávvudibme m, ávvudallam; ~ av Samefolkets dag Sámij álmukbiejve ávvudallam
feit buojdde jd attr. buojdes; ~ matbuojdes biebbmo; ~, kraftig (mat) suvllá attr. suvllás; (~, om dyr; ganske ~ på ryggen) jålek jåleg- attr. jålek el. jålegis; (~ om person) buojdák buojdág-; (~, god fisk) sievtevguolle l; (bli ~(ere) buojddot jd, jållot l; (gjøre ~(ere) buojddodit
feite buojddodit
fekte (gestikulere) gæjvvot jv; (slå ut med armene) giejvvit; (veive) vædtsulit, ~ med knyttnevene tjårmåj vædtsulit; (gjøre ~ende el. svinsende bevegelser) sæjvvulit
fell (av saueskinn) ráffe (f'f) ff, roavggo vg
felle s. (person som en har el. gjør noe sammen med) guojmme jm; ekte~ gállasjguojmme, tros~ jáhkoguojmme; reise~ mannoguojmme jm
felle s. 1(for mus, røyskatt) gillar gillar- (l'l); (for fugl) sádim; (slag~) bærddom; (jerv~) rihta d; (revetane) bassta st; (fangstsaks) ruovdde vd; 2(i sms. som kan volde ulykke) vádá; døds~ hæggavádá
felles- (i sms.) aktisasj ttj; ~ nordisk prosjekt nuorttarijkalasj aktisasj prosjækta
felles aktisasj ttj; til ~ glede aktisasj ávvon; ~ samtale aktisasjságastallam
felleseie aktisasjåbmudahka g
fellesliste aktisasjlissta st
fellesmøte aktisasjtjåhkanibme m
fellesnavn aktisasjnamma m
fellesskap aktisasjvuohta d; (i ~) aktisattjat, sæbrrálakkoj; arbeide i ~ aktisattjat barggat; (i ~ el. i samråd med)avtajrádij; (sosial ~) sæbrástallam; (~ el. samfunn i trosbekjennelsen) siebrrevuohta d
fellesutvalg aktisasjnammadus ss s
felle v. (~ skog, trær) tr. vierddet rd*; (~, om stormen) mårddet rd; (~ el. bryte over ende, om noe som står oppreist) tr. lággit; (bli felt, også i fotball) lággiduvvat v; (drepe, skyte) vuohtjet tj; ~ en elg sarvav vuohtjet; (~ hår) snjilltjat ltj; (røyte) bilssat ls; (~ fjær) lábmot m; (miste) masset (s's) ss, ~ tenner bánjit masset; (~ inn et nytt stykke) sjåpkadit, sjåptjadit; (~ noen med noe, sette ut en ~) giellat l; (avsi) sárnnot rn, tjielggit; ~ en dom duobbmit el. duobmov sárnnot el. tjielggit
felt 1(slagmark, krig) doarrosalljo lj, doarro r; 2(område) salljo lj; (del av et område) dajvva jv; sadje j; skriv i eget ~ tjále sierra sadjáj; 3(avgrenset område bl.a. for dyrking) bælldo ld; 4(fag el. arbeidsområde o.l.) suorgge rg; 5(idr.) tjoahkke; hoved~et oajvvetjoahkke
feltarbeid ålggobarggo rg, diehtotjoahkkim
feltherre doarrooajvve jv
fem 1 vihtta d; klokken er ~ kloahkka le vidán; (~ ganger) vihtti; 2(samlingstall, om personer) vidás vihttas-; (om dyr) vihttagis ss s;3(ved sin fulle ~) iejnes æjnnás-; han er nok ikke ved sin fulle ~ ij littja dal sån ållu æjnnásin;
fembøring nieljek nieljeg-
femdel vidádis
femdobbel(t) vidágerdak -gerdag- attr. -gerdak; adv. vidágærddáj; jeg gir ~t tilbake vidágærddáj ruoptus vattáv
femdoble vidágerdagahttet ht
femhundrelapp vihttatjuodek -tjuodeg-
femhundre vihttatjuohte d; jeg gav (betalte) ~ for den máksiv vihttatjuode dassta; de solgte den for ~ vuobddin dav vidátjuohtáj
femkrone vidák vidág-
femkroning vidák vidág-
femmer 1 vidák vidág-; ta~en (buss el. trikk nummer fem) tjuovo vidágav; skyte tre sjuere og to ~e vuohtjet gålmmå gietjaga ja guokta vidága; 2(deltaker som blir nummer tre) vidát vidád-; 3(tallkarakter) vihtta d; få en ~ i norsk oadtjot vihtta dárogielan; 4(femkrone) vidák vidág-; veksle en tier i to ~e lågegav lånudit guovtijn vidágijn;5(gruppe på fem, f.eks. fem utespillere på et ishockeylag) vidás vihttas-; først~ vuostasjvidás
femtall vidátálla (l'l) ll
femtedel vidádis
femten 1(grunntall) lågenanvihtta d; klokken ~ kloahkko lågenanvidan; hun er ~ år sån la lågenanvidá jagák; 2(samlingstall, om personer) lågenanvidás -vihttas-
femtende (ordenstall) lågenanvidát -vidád-
femtenåring lågenanvidájagák -jagág-
femtenårs lågenanvidájahkásasj ttj
femte vidát vidád-; ~ gang vidát bále, ~ gangen, for det ~ vidádis
femti 1(grunntall) vihttalåhke g; lån meg ~ kroner luojka munji vihttalåk kråvnå; fylle ~ år vihttalåk jage ållit; en ~ år gammel mann vidálåk jahkásasj ålmåj; ~fem år gammel vihttalåkvidá jage vuoras; 2(ordenstall) ~ende vihttalågåt el. vidátlågåt; ~fjerde vihttalåknælját; 3(samlingstall, om personer) vihttalåges; ~seks personer vihttalåkgudás -guhttas-
femtid ved ~en vidán, vidá muttoj
femtilapp (seddel) vidálågek -lågeg-
femårig (som varer i fem år) vidájahkásasj ttj; (som er fem år gammel) vidájagák -jagág- attr. -jagák; en ~ jente vidájagák næjttso
femåring vidájagák -jagág-
femårs vidájahkásasj ttj
fenge (ta fyr) tsahkkát; (vekke interesse) giddit
fengende miellagiddis, giddis, miellagiddavasj ttj
fengsel giddagis ss s, fáŋŋgagoahte d; sette i ~giddagissaj biedjat; kaste i ~ fáŋŋgagoahtáj bálkestit; sitte i ~ giddagisán tjåhkkåhit, fáŋŋgagoaden tjåhkkåhit
fengselsvesen giddagisdåjmadahka g
fengsle giddit; (~s)giddanit; (bli ~t) giddidallat l; (sitte ~t) giddagisán tjåhkkåhit
fengslende giddis, miellagiddis, miellagiddavasj ttj
fenomen (foreteelse) dáhpádus ss s; (noe som kommer til syne) idá el. ihta ihtag-; et slikt underlig ~ har jeg aldri sett før dakkár imálasj ihtagav iv la goassak vuojnnám
ferdes maneldit, mannat n, jåhtet d, vájaldit; ~ på havet merajt maneldit; (~ med stort besvær i meget dyp snø, ferdes i åbådahka) buohkkit; (opptre) dåmadit
ferdigattest gárvvánimduodastus ss s
ferdigbehandle (bli ~t) gárvvánit
ferdig gergas gærggas- attr. gergas; rejdas; ålles ållås- (l'l) attr. ålles; (~ med noe som hindret) gærgos gærggus- pred.); (noe som er ferdig beredt) gárves gárvvás- attr. gárves; (noe som er gjort ~) gárvvidus ss s; (gjøre ~)gárvedit; (gjøre seg ~, lage noe ~, opplegg etc.) gárvvidit; (gjøre ~) ållit (l'l), ållidit (l'l); når blir du ferdig med denne jobben? goassa ålli dajna bargujn?; (gjøre el. få ~) ållidahttet ht (l'l); (gjøre seg ~)gærggat rg*;(bli ~) gárvvánit, ræjddanit; ållånit; (bli ~ med noe el. med å gjøre noe)gærggat rg* (+elat.); bli nå ~ gerga dal; når hun er ~ å spise gå gærggá bårråmis; når du er ~ med å snakke med Per gå gerga Pierajn ságastimes; adv. ræjdda
ferdighet tjehpudahka g; grunnleggende ~ vuodotjehpudahka g
ferdighus gárvesviesso s
ferdigkokt gimes gibmas- attr. gibma; (bli ~) gibmanit; ~ fisk gibmaguolle l
ferd manno n, mannulahka g; rom~ vuobmanmanno, lang ~ guhkes mannulahka; hva er på ~e mij la dáhpáduvvam el. mij dáhpáduvvá; det er fare på ~e várálasj le; det har vært tyver på ~e suollaga li årrum el. læhkám; ('i ferd med' konstrueres med endelsene -min lagttil likestavelsesordel. -me lagttil ulikestavelsesord); i ~ med å gå vádtsámin; i ~ med å spise bårråmin; i ~ med å sette ut garn viermijt suohppomin el. viermmimin; i ~ med å kle av seg nuoladime, i ~ med å kle på seg gárvvunime
ferdsel jåhtulahka g, mannulahka g, jåhtålibme, jåhtålus ss s
ferdselsvei válkav válkkam-; (som er oppmerket) gejnudahka g
ferdselsåre válkav válkkam-; (som er oppmerket) gejnudahka g; jådådahka g
ferge færjjo rj
fergekai færjjokádja j
ferie loahpe b; påske~ bæssásjloahpe, sommer~ giesseloahpe
ferievikar sadjásasj bargge; ~er for sommeren 2007 sadjásasj bargge gæssáj 2007
ferje færjjo rj
fersken persihkka hk
ferskfisk (usaltet fisk) varásguolle l
ferskmat varásbiebbmo bm
ferskvann 1(vann som ikke er salt, friskt vann) tjáhtje tj, varástjáhtje tj; 2(innsjø som ikke har salt vann) jávrre vr; 3(vann fra en innsjø, isbre) tjáhtje tj, sájvvatjáhtje tj
ferskvannsfiske jávrreguollim (l'l)
ferskvannsfisk jávrreguolle l
fersk varás varras- attr. varás; ~e spor varás luotta; ~t kjøtt varás bierggo; ~t vann varás tjáhtje, sájvvatjáhtje; (mens noe er ~t) varán; spise noe mens det er ~t varán bårråt; (nylig, frisk) áttjas; (~, om bl.a. spor og beiteplass i snø) sjuváj sjuvvag-; (~t skispor) sjuvájláhtto; (~ spor som ikke har rukket å fryse el. hardne) sjuvájluodda tt; (~ om vekst) njuoras njuorras- attr. njuoras, njuorra el. njuorris; (bli ~ere, om spor som man følger) buodjot j; (~ere) varrasabbo pp attr. varrasap; (~est) varrasamos varrasabmus-; adv. (~t) varrasit
fertil (om kvinner og hunndyr) sahkku attr. sahkkus
fe slihtura; folk og fe ulmtja ja slihtura
festantrekk gilldegárvo pl.
fest ávvudallam, fæssta st*; vinter~uka dálvveávvudallamvahkko hk; (drikkelag) jugálvis ss s
festdag ávvobiejvve jv, ávvudallambiejvve jv
feste (sette fast) dabrrit, dæhppodit; ~ med en spiker spihkárijn dabrrit; ~ med lim lijmajn dæhppodit; (~ seg)dabrijdit +ill.; ingenting ~t seg på den ittjij dasi mige dabrijda; (få til å ~ seg)dabrijdahttet ht kaus.;(~ hardt, stramme) tjavggit; (~ med nål, stift, pinne o.l. ~ med ságge) sággat kk, (fl.ggr.) sákkodit;(~ med tau, snøre) tjadnat n; ~ båten vantsav tjadnat; (~, føye sammen kant mot kant, med snøre, teger, vidjer, pinne o.l., både om hardt og mykt materiale) gårråt r; (~ skaft på øks o.l.) nahtadit, navddadit;ráktsat vts, ~ ljåen (ljåbladet) til orven lissjáv ráktsat vuorbbáj; (~ seg, og bli bestående i den form el. tilstand som noe er kommet i) bisijdit; (~ seg i el. trenge inn i)tsieggat kk, tsiekkadit, ~ seg i minnet mujttuj tsieggat, når skriftspråket ~r seg gå tjállemgiella tsieggá; (få til å ~ seg i) tsieggadit; (~ seg, om fett)njoarvvot rv; (~ seg, om kramsnø) duberdit; (~ seg el. klabbe) dåhpåt b, dåbadit; (~ seg, om kramsnø som ~r seg overalt, klær, pulk etc.) dehkot g; (~ lit, håp) dårvustallat l;fastsette mierredit; tid~ ájgev mierredit
feste fiesstit
feste s. (~ for foten) tsoapptse pts el. soapptse pts; miste ~ snuvredit; (skaft) nahta d, navdda vd; (oppheng) gatsostahka g; (nederste delen av et ~)mátta máddag-
festesmurning tsoapptsevuojdas -vuojddas-
festival festiválla l
festklær gilldegárvo pl.
festlig 1(høytidelig) hávsske attr. hávsskes; en ~ sammenkomst hávsskes æjvvalibme; 2(morsom) suohtas suohttas- attr. suohtas; vi hadde det ~ miján lij suohtas
festlighet 1(høytidelig) hávsskudallam, hávsskudahka g; 2(moro) suohtastallam
festmat hærsskobiebbmo bm, ásvas biebbmo bm
festmiddag fæsstamáles -mállás-, hærsskomáles -mállás-
festne (gjøre el. bli fast)dæhppodit tr., dabrijdahttet ht kaus.; (~ seg)dabrijdit +ill.
festskrift ávvotjála -tjállag-
fet se feit
fett (fast ~) buojdde jd; umettet ~ gallidahtes buojdde; flerumettet ~ moattegallidahtes buojdde; (flytende ~, smør) vuodja j; (~, saus) buonjustahka g; (~ som fester seg på hender og kniv o.l. ved matlaging, slakt o.l.) njoarvve rv, hendene et skitne el. klisset (av fett) etter at du har spist gieda li njoarvven gå la bårråm; gni inn med ~ (smurning) buttjestit
fetter vielljabielle l
fettet njoarvven, buojdden; (bli ~) njoarvvot rv
fettkul tjåssne sn
fiber sáradis ss s
fiende vasjulasj ttj; bli til en ~ vasjulattjan sjaddat
fiendskap vasjulasjvuohta d, vassje sj
fiendsk vassjá (s'sj) attr. vassjás (s'sj); ~ sinnelag vassjás miella
fiendtlighet vassjásvuohta d (s'sj), vassje sj
fiendtligsinnet vassjá (s'sj) attr. vassjás (s'sj), vassjásmielak -mielag- (s'sj)
fiendtlig vassjá (s'sj) attr. vassjás (s'sj); adv. vassját (s'sj); være ~ stemt mot noen vassjásmielav guoddet; (BLI ~)vassjot sj
figur figuvrra vr, gåvos gåvvus-; snirklet ~ rånntse nts el. råntsagis gåvos
fike (med et klesplagg el. lign.) sviddistit
fiken fijkun
fikentre fijkunmuorra r; ~et som ikke bærer frukt sjattodis fijkunmuorra
fikle (med noe) gábjjot bj tr.; han stod og ~t med låsen lásav lij gábjjomin
fiksjon fiksjåvnnå vn
fiktiv fiktijvalasj ttj
fil (melk) suohkkismielkke lk
fil (redskap) fijllo jl, svijllo jl; (kjørefelt, data~) fijlla jl
file svijllit, sadjet j
fille (klut) lurvvo rv, (istykkerrevet) rimsso ms, slimbar slimmbar-
fillete attr. rimsso, adv. rimssot; gå ~ rimssot vádtset; gå med ~ klær rimsoj vádtset; klesplagg som er ~, ~ klær rimssobivtas -biktas-; (som er slitt i filler el. istykkerrevet; om klær o.l.) sliggo attr.; (slitt og istykkerrevet) sliggot adv.; (bli ~ pga. at noe er slitt) sligganit
filme filmmit
film filmma lm
filmklipp filmmabeskudis ss s
filmprodusent filmmabuvtadiddje
filmsnutt filmmaoasásj -oasátj-
filolog filologa
filologi filologija
filosof filosofa
filosofi filosofija
filter silles sillá- (l'l)
filt fillta lt
filtre (~ el. floke) snårråt r tr.; (~ seg sammen, om garn, snøre etc.) snårrut (r'r) intr., (om fl.) snårrudit (r'r); (~seg sammen, om hår) duoggot kk intr.
filtrere sillit (l'l)
fin 1(ypperlig, god) tjábbe pp attr. tjáppa; tjáppak tjáppag-; buorre; ~e klær tjáppa biktasa; ~t vær tjáppa dálkke; ~t føre buorre fierdda; adv. (~t) tjábbát, tjáppagit; (bli ~ere) tjábbot pp; (~ere) tjáppáp tjáppábu- attr. tjáppáp, tjáppep tjáppebu- attr. tjáppep; (~est) tjáppámus ss s, tjáppemus ss s; (gjøre ~ere) tjábbit, tjáppedit; (noe som skal se ~t ut el. oppfattes som ~t) tjábbádis ss s; 2(ren) rájnna; ~t gull rájnna gålle; 3(nobel, edel)et ~t menneske buorre ulmusj; adv: behandle ~t giehtadallat tjábbát; 5(småkornet, findelt) fijna, asidasj ttj attr. asidis; ~ sand fijna sáttoj; ~ tråd asidis hárppo
finale finálla l
finansdepartement ruhtadusdepartemænnta nt*
finansiell rudálasj ttj; økonomiske midler ruhta d
finansiere ruhtadit, (~s) ruhtaduvvat v
finansiering ruhtadibme m; grunn~ vuodoruhtadibme
finansieringskilde (den som finansierer) ruhtadiddje
finansieringsplan ruhtadimpládna n
finanskrise ruhtahiehte d, ruhtavuorradis ss s
finans ruhta d, ruhtadus ss s; hvordan er det med ~ene dine? gåktu le dujna rudáj hárráj?
finfordele smávvit (v'v); ~s smájvviduvvat v
fingeravtrykk tjuvddesadje j
fingerbøl suormmagoahte d
fingerknok (tjuvdde)tjihtte ht
fingermerke tjuvddesadje j
fingernem giehtatjiehppe hp attr. -tjiehpes
fingerring suormas suormmas-
finger tjuvdde vd; tommel~ bielggetjuvdde vd, ring~ suormma rm, lille~ tjiehtjer, tjiehtjerasj ttj, peke~ tjutjuk tjutjug-; vise ~en tjuvdev giejggit; vise el. peke med ~en giejgget jg*
fingertupp tjuvddegiehtje tj, tjuvddegiera -gierrag-
fingre tjuvddit, goahpedit; (berøre) duohtadit, duohtadallat l; (beføle) njábbat pp; (~ med, grise med) dávkkot vk
finitt finihtta ht; ~ verbform finihta værbbahábme
finkornet (om snø) hiblle bl attr. hibles; ~ snø hibles muohta
fink se bokfink
finlandssvensk (språk) suomadárogiella l
finlender suobmelasj ttj
finlese dárkkelit låhkåt
finmasket (om garn) hiblle bl attr. hibles;basske sk attr. baskes el. baska
finne 1(bak~ på fisk) vitta viddag-; (fram~) áttsal ádtsal-; 2(kvise) tjásmagis ss s
finne gávnnat vn; (~ på, ~ ut) gávnadit; folk ~er på forskjellig ulmutja gávnadi duov dáv; (~ ut) gávnnat vn, gávnadit; (~ fram, lete opp; søke og ~) åhtsåt ts; finn fem feil! åtså vihtta vige!; (~ på løsninger el. utvei) sjuggit; (~ spor etter) vuohttet ht +akk.; (~s) gávnnut, (bli funnet) gávnadallat l; (noe som ~s) gávnos gávnnus-; (som lett ~r veien) diejddis attr.; som ~s her og der dajvak dajvag- attr. dajvagis; (~ seg tilrette ved at en trives) såptsijdit; ~ sted dáhpáduvvat v, sjaddat tt
finnerlønn gávnnambálkká lk
finnes gávnnut; det fins mat å kjøpe biebmo gávnnuji oasstet; (i nektingsuttr.) jeg ~ ikke redd mån iv balá; det fins ikke mat i huset ælla biebmo goaden
finnmarking finnmárkok -márkog-
finnmarkspors guohtsakrásse s (Ledum palustre)
finsk (nasjonalitet) suobmelasj ttj; (språk) suomagiella l, suobma m; (snakke ~) suomastit
finskspråklig suomagielak -gielag- attr. -gielak
finsktalende suomagielak -gielag- attr. -gielak
finsk-ugrisk suoma-ugralalasj ttj; finsk-ugriske språk suoma-ugralalasj giela
fintfølende hielle (l'l) attr. hielles (l'l)
fiolett sáhppat sáhppad- attr. sáhppis
firbeint nieljejuolgak -juolgag- attr. -juolgak
firedel neljadis ss s
firedobbel(t) nieljegerdak -gerdag- attr. -gerdak; adv. nieljegærddáj
firedobbel(t) nieljegerdak -gerdag- attr. -gerdak; adv. nieljegærddáj; jeg gir ~t tilbake nieljegærddáj ruoptus vattáv
firedoble nieljegerdagahttet ht
firehundre nielljatjuohte d; jeg gav (betalte) ~ for den máksiv nielljatjuode dassta; de solgte den for ~ vuobddin dav nieljetjuohtáj
fire luojttet jt; (~ ned, om flere obj.)luojttalit; (~ seg ned) luojttádit
fire niellja lj; ~ år gammel nieljejagák -jagág-; (~ ganger) niellji; (på alle ~) nieljegoanntsáj; krype på alle ~ biehket nieljegoanntsáj; 2(samlingstall, om personer) nieljes nælljás-; jeg så ~ personer vuojnniv nælljásav; (om ~ personer som er alene, sammen, bare el. kun ~ personer) neljuk; vi ~ ble igjen alene bátsijma neljuk; det er kun oss ~ hjemme mij lip neljuk sijdan; (om dyr) nielljagis ss s
firetall nieljetálla (l'l) ll
fireårig nieljejahkásasj ttj; (som er fire år gammel) guovtejagák -jagág- attr. -jagák; ~ utdanning nieljejahkásasj åhpadus
fireåring nieljejagák -jagág-
fireårs nieljejahkásasj ttj
firfirsle dædtjulahka g (Lacerta vivipara)
firfotet nieljejuolgák -juolgág- attr. nieljejuolgák
firfoting nieljejuolgák -juolgág-
firhjuling nieljejuvlak -juvlag-
firhjulskjøretøy nieljejuvlak -juvlag-
firkant nieljetjiegak -tjiegag-; (~t) nieljetjiegak -tjiegag- attr. -tjiegak
firmabil vidnudakbijlla jl
firma vidnudahka g
firmenning goalmátlávve v
firtoms nieljetåmbåk; ~spikernieljetåmbåk spihkár
fis buoskas buosskas-
fise (én gang) buosskit, (fl.ggr.) buosskot sk
fiskand goalsse ls (fellesbetegnelse for fiskender, Mergus)
fiskeart guollesládja j
fiskebil guollebijlla jl
fiskebåt guollimvanntsa nts (l'l)
fiskefangst guollebivddo vd
fiskefartøy guollimvanntsa nts (l'l), guollárvanntsa nts (l'l)
fiskefat guollesvijlla jl
fiskefilet guolletsuohppa hp el. tsuohppa hp
fiskeforedling guollebuvtadibme m
fiskegarn viermme rm; (~ som er satt ut, utsatt bruk) jåddo tt; (montere telner på ~) skuohttit
fiskegjell suovdde vd
fiske guollit (l'l), (guolijt) bivddet; ~ laks luosav bivddet; dra ut for å ~ guollitjit vuolgget; tjuv~ suollet guollit;(~ med dorg) viesstet st*, duorggit; (~ med stang, snøre) oaggot kk; (~ med stang, som snarest el. en gang)oakkádit; jeg drar i elva for å ~ vuolgáv jåhkåj åkkutjit; (~ el. drifte med garn) viermmit; (~ med garn under isen) ráhkustit; (~ med not) nuohttit; (drive ~ på havet) nuorrit (r'r); (~ i innsjø, vatn) jávrrit; (~ småfisk) viejegahttet ht; (~ med snare) svabástit; (bli ut~t, om fiskeplass) doabálguvvat v; (~ ut ved å lytte) gulldaladdat tt
fiskehank (guolle)giebmaris ss s el. giemar giebmar-
fiskehjell se hjell
fiskekake guollegáhkko hk
fiskekjøtt tsuohppa hp el. guolletsuohppa hp
fiskekokning guollemáles -mállás-
fiskekort guollimkårttå rt (l'l)
fiskekraft (guolle)liebma m
fiskekrok vuogga kk; (større ~, lineangel) luovnna vn; (tre makk el. mark på en ~) mådeldit; (mothake på en ~) hállde ld
fiskelever guolelirvve rv el. lirvve rv
fiskemed made
fiskemel guollejáffo (f'f) f
fiskemiddag guollemáles -mállás-
fiskemottak guolleduostudahka g
fiskemåltid guollemáles -mállás-
fiskemåse guolleskávlle vl (larus canus)
fiskeoppdrett guollebiebmadibme m
fiskeoppdrettsanlegg guollebiebmadimásadus ss s
fiskeoppdrettsnæring guollebiebmadimæládus ss s
fiskeoppkjøper guolleoasste
fiskeoppkjøp guolleoastos -oasstus-
fiskeplass guollimsadje j; (bra ~, med god sjøbotn med bra beite og god næring for fisk) sievtev siektim-
fiskeproduksjon guollebuvtadibme m
fiskeprodukt guollebuvta -buktag-
fiskerbonde guollárbåndor -bånndur- (l'l)
fiskeredskap guollimvædtsak -vædtsag- (l'l)
fiskerflåten guollárvantsa (l'l) pl.
fisker guollár (l'l), guollebivdde vd
fiskeriavtale guollimsjiehtadus ss s (l'l)
fiskeridepartement guolástusdepartemænnta nt*
fiskeri guollim (l'l), guolástibme m, guolástus ss s
fiskerik guollá (l'l) attr. guollás (l'l)
fiskerinæring guollimæládus ss s
fiskerisone guollimguovllo vl (l'l)
fiskermanntall guollárijlåhko g
fiskes. guollebivddo vd, guollim (l'l); ~ og fangst guollim ja bivddo; (~ med stang) oaggom; livnære seg av ~ guollimis viessot; guolástibme m, guolástus ss s
fiskesjy guollelåhka g
fiskeskinn guoletjuobma m; (hardt el. tørt ~) oarttje rtj
fiskeskive guolletjaskes -tjasská-
fiskeskjell tjuomas tjuobmas-
fiskeslag guollesládja j
fiskeslo njuovoj njuovvuh-
fiskespord biehtsek biehtseg-
fiskestang svihtjo tj
fiskestim bierggá rg el. guollebierggá rg
fiskestykke (avskåret stykke el. skive av fisk) (guolle)tjaskes -tjasská-
fiskesuppe guollejupptsa pts
fiskesø guolleliebma m el. liebma m
fisketorg guolleguovddo vd
fiskeutstyr guollimvædtsak -vædtsag- (l'l)
fiskevann jávrre vr el. guollejávrre vr
fiskeyngel (~ av ørret, laks) viejek viejeg-; (~ av lagesild) sjilásj sjilátj-
fiskeørn tjiektja vtj (pandion haliaetus)
fisk guolle l; (en liten ~) guolásj guolátj-; fersk~ varásguolle, stekt ~ bassemguolle; koke ~ guolijt málestit, ha ~ til middag guolle mállásin; (som liker ~, er glad i ~) guolegis; (feit, god fisk som har fått bra næring)sievtevguolle l; (som gir mye ~, om fiskeredskap) guollá (l'l) attr. guollás (l'l); (~ som har gytt, hunnfisk)skutják skutjág-; (~ som ikke gyter, ferskvannsfisk) márdok márdog-; (~ for salgs) oasesguolle l; (røkt ~) suovasguolle l; varmrøkt ~ gibma suovasguolle; (lettsaltet ~) måjåguolle l; (fast i ~en, som har faste muskler) tjavdes tjavddás- attr. tjavdes; man er fast i ~en når man er ung ulmusj le tjavdes nuorran; (bli fast i ~en) tjavddot vd; (fast i kjøttet, om ~ når det er kokt) sávrre vr attr. sávres; (slapp, løs i ~en, ha slappe muskler) slibttse bts attr. slibtses; (bli slapp el. løs i ~en) slibttsat bts; (stjernebilde) Fiskeneguole
fjell 1(i allmennhet) várre r; (lite ~) várásj várátj-; (over ~et) várrek; hun kom over ~et bådij várrek; (sti som fører til ~s) várrebálges -bálggá-; 2(vidde) várre r, duottar duoddar-; gå i ~et várijt vádtset; kjøre over ~et duoddarav vuodjet; 3(berggrunn) bákte vt; grave ned til fast ~ báktáj bállet; 4person som er, bor el. oppholder seg til ~s badjelij badjelahá
fjellaksel oalgge lg
fjellbjørk lagim (Betula pubescens tortuosa)
fjellbrun bajemus dartta, várrerabdda bd
fjellbygd miehttsesijdda jd; romanen beskriver livet i en ~ romádna gåvåt iellemav muhtem miehttsesijdan
fjellerke tjoarvvetsihtse ts (EREMOPHILA ALPESTRIS)
fjellflora várresjatto
fjellfolk várreulmutja; lytt til erfarne ~ ságasta várreulmutjij
fjellfot várevuolle l
fjellgress sidno n
fjellgård miehttsesijdda jd
fjelljo skájtti el. ribrri br (stercorarius longicaudus)
fjellkant várrerabdda bd
fjellkart várrekártta rt
fjellkjede gájse
fjellklatrer várregibttse
fjellklatring várregibttsom
fjellknatt (spiss ~) nibba pp
fjellkolle noallta lt*
fjellmann varreulmusj -ulmutj-
fjellmyrløper jieggetjoavtjoj -tjoaktju- (limicola falcinellus)
fjellnos (lavere ~) njunjes njunnjá(s)-
fjello láhul (charadrius morinellus)
fjellområde duottar duoddar-
fjellparti (bratt ~)gájsse js
fjellplatå (slett treløs ~ i fjellet) láhko g
fjellrev sválla l el. sválas svállas- (Alopex lagopus); bjeffe om ~ tsiellat l
fjellrygg tjavelk tjavelg-
fjellrype gierun (lagopus mutus)
fjellsamerpl. badjelahá
fjellside luohkka hk; fjellskråning várrebállde ld; li buollda ld
fjellskar (dalsøkk i fjellet) skárdde rd
fjellsko várreskuovva v
fjellskråning várrebállde ld
fjellstue várredåbåsj -dåbåtj-
fjellsyre hæbrro br (oxyria digyna)
fjelltistel njálanjuovtjav -njuoktjam- (Saussurea alpina)
fjelltopp tjåhkkå hk, várretjåhkkå hk, gájsse js; (sammenhengende ~er)gájse; (rund ~) oajvve jv; (rund ~ som stikker opp i et ellers jevnt landskap) jiertta rt
fjelltur várrevádtsem
fjellutløper (lavere ~) njunjes njunnjá(s)-
fjellvandrer várrevádtse
fjellvandring várrevádtsem
fjellvatn jávrre vr el. várrejávrre vr
fjellvegg bákte vt; en bratt ~ rádes bákte
fjellvei (sti som fører til fjells) várrebálges -bálggá-; adv. várrek, hun kom ~en (over fjellet) bådij várrek
fjellvettregel várrenjuolgadus ss s el. várredájddonjuolgadus ss s; husk fjellvettreglene mujte várrenjuolgadusájt
fjellvett várredájddo jd
fjellvidde duottar duoddar-
fjellvåk boajmásj boajmátj- (buteo lagopus)
fjellørret dábmuk dábmug- (Salmo trutta)
fjerdedel neljadis ss s, næljátoasse s
fjerde nælját næljád-; hvert ~ år juohkka nælját jage; ~ gangen næljádis, nælját bále
fjerdepart neljadis ss s, næljátoasse s
fjern (i det ~e) guhkken; (fjernt) guhkken adv.; fra ~ og nær guhkket ja lahka; ålgop, ~e slektninger ålgop berraha; (om tid) dålen, guhkken; en ~ fortid ållu dålen; i en ikke altfor ~ framtid ij la ájgge ilá guhkken
fjerne 1(ta vekk) gádodit, gájddadit tr.; ~ flekker dieblijt gádodit; bilen ble ~t av politiet bijlla gájddaduváj politijas; (få ~t, la noe bli ~t) gádodahttet ht tr.; (~ flass, hinne o.l.) skibllit; (~ ved å flytte noe fra et sted til et annet) sirddet rd; (~ fra hverandre) ieredit; 2refl. (~ seg) gájddat jd; (~ seg fra) ærránit, (forlate) guodet; (~ seg fra el. bort fra noe) virddut; (~ seg el. flytte seg til side el. unna) mæhtjánit, (om fl. el. den ene etter den andre) mæhtjánaddat tt
fjernundervisning guhkásåhpadibme m
fjert buoskas buosskas-; (lukte ~, råttent) guohtsijdit
fjerte (én gang) buosskit, (fl.ggr.) buosskot sk
fjes muohto d; midt i ~et njuolgga muohtuj; (kjent ~ el. person) oahpes oahppás-; det var mange kjente ~ lidjin ållo oahppása
fjollet (~ person) humbos hummbus-
fjols humbos hummbus-; stakkars ~ vájván humbos
fjon (fint hår) návva v
fjor (i ~) dijmmá; i ~ var vi i Finland dijmmá lijma Suoman; (som var i ~) dijmásj dijmátj- attr. dijmásj; (i for~) åvdep jage; (i ~ høst) dijmmá el. åvdep tjavtja; (siden i ~) dijmátjis, dijmásjrájes
fjordarm vuodnasuorgge rg, vuodnaguovllo vl
fjordbefolkning vuodnaårro (r'r)
fjordbotn vuodnabahta d, vuodnagiehtje tj, (avsides ~) vuodnasågge kk
fjordbygd vuodnasijdda jd
fjordende vuodnagiehtje tj, vuodnabahta d
fjordfiske vuodnaguollim (l'l); (heimfiske) sijddaguollim (l'l)
fjordfolk vuodnaårro (r'r); ~et i Tysfjord vuodnaårro Divtasvuonan
fjordgap vuodnanjálmme lm
fjordhull vuodnarájgge jg
fjording (person; endelsen -k lagt til svak grad) vuonak vuonag-; grunn~ rudnávuonak, sør~ gievsfierdak
fjordområde vuodnaguovllo vl, vuodnagádde tt
fjordsel jæbmá (Phoca vitulina)
fjordstrøk vuodnaguovllo vl, vuodnagádde tt; (indre ~) vuodnasågge kk
fjord vuodna n; her i ~en dán vuonan; Ste~en Áhkávuodna; (havet i en fjord) nuorre r; ~en lå blikk stille nuorre lij gahpaloadtjen; (en person fra ~ene) vuonak vuonag-; (enden av en ~) vuodnabahta d, vuodnagiehtje tj; (indre del av ~en) sisgiehtje tj; (ytre del av ~en) davvegiehtje tj; (langs ~en) nuorregáttev, vuodnagáttev; veien går langs ~en rahte manná nuorregáttev, vuodnagáttev; (ute på ~en, langt ute på ~en) davven, (i ytre delen av ~en, i ytter~en) davven; (lengre ut på ~en, bevegelse til) davvelij; (fra ytre delen av ~en, fra ytter~en, utefra ~en, i retning land) davvet; (fra et sted lengre ute på ~en) davvelis; (på et sted litt lengre (ute) på ~en) davvelattjan; (lengre ut på ~en) davebuj, (litt lengre ut på ~en) davebuttjaj; (lengre ut på ~en) davebun, (litt lengre ute på ~en) davebuttjan; (som er lengre ute på ~en) davep davebu-; (som er lengst ut på ~en) davemus ss s; (føre et lite stykke lengre ut på ~en) davedasstet st
fjorgammel dijmásj dijmátj-
fjorhøst dijmásjtjaktja vtj, vássetjaktja vtj (s's); ~en var mild dijmásjtjavtjav lij bivval
fjorsommer dijmásjgiesse s, vássegiesse s (s's)
fjorten 1(grunntall) lågenanniellja lj; 2(samlingstall, om personer) lågenannieljes -nælljás-; for ~ personer lågenannælljásij
fjortende (ordenstall) lågenannælját -næljád-
fjortenårig (periode) lågenannieljejahkásasj ttj; (alder) lågenannieljejagák -jagág-
fjortenåring lågenannieljejagák -jagág-
fjortenårs lågenannieljejahkásasj ttj
fjorvinter dijmásjdálvve lv, vássedálvve lv (s's); ~en var kald dijmásjdálvve lij tjoaskes; jeg traff ham i ~ iejvvijiv suv vássedálve
fjorvår dijmásjgidá, vássegidá (s's)
fjorår dijmásj dijmátj-, dijmásjjahke g; de siste fire månedene av ~et niellja maŋemus jage dijmásjjages; ~ets dijmásj el. dijmásjjage; noe som ble igjen fra ~et juoga mij dijmátjis bátsij
fjott ajek ajeg- el. ajik ajig-
fjottet ajek ajeg- attr. ajegis el. ajik ajig- attr. ajigis; (en som ganske ~) ajeksiehke g, ajiksiehke g
fjær (på fugl) dålgge lg; plukke ~ene av en fugl dålgijt bahket; (lengre ~ på fugl)gabme m; fugl som feller ~ lábmelådde tt; ~felling lábme m; (skifte ~) lábmot m
fjære 1(~ vann, lavvann) fiervvá rv, tsoahko; stor~, ekstremt lavvann stuorfiervvá rv; flo og ~ ulla ja tsoahko; ved ~ sjø tsoahkkon, tsoahkon; (~mål) fiervvavuodo; 2(del av stranda som er tørr ved lavvann) fiervvá rv, fiervvágádde tt; plukke skjell i fjæra fierván skáltjojt tjoagget; gå langs fjæra fierváv vádtset
fjæremakk fiervvamádo (fam. Arenicolidae)
fjæremål fiervvávuodo; vi skar tang i ~et dággijma fiervvavuodon
fjæreplytt fiervvátjoavtjoj -tjoaktju- (calidris maritima)
fjærestein fiervvágiergge rg; i ~ene fiervvágiergij sinna
fjøl fiello (l'l) ll
fjør se fjær
fjøs fiekse vs; (stelle i ~et) fieksit
fjøstid fieksemuddo tt
flaggdag slávggimbiejvve jv
flaggermus náhkkesoadje j, skoaddetsihtse ts (Vespertilionidae)
flagge slávggit
flagg slávggá vg
flaggstang slávggástággo kk
flagre lippsjot psj, lipsjodit; (dingle) libjastit, libjjahit; (slenge) slibárdit; (henge og dingle, f.eks.om vide og store klær) loavkkahit
flak (fiskestim) bierggá rg el. guollebierggá rg; (stor grunne) njuorra r
flakke (om blikket) jáddurit; (vandre) vuovnnot n; (~ i villrede) tjádjulit
flakkende (om blikk) jádduris attr.; ~ blikk jádduris tjalme
flakne (løsne av seg selv) njallásit el. njallasit; (sprekke og falle løs) lajggat jg
flakse sæjvvulit
flaks vuorbbe rb
flamme 1(ildtunge) dållåsnjibttjo btj, dållåsnjipptjo ptj, snjibttjo btj, snjipptjo ptj; gå opp i ~r buollet l; 2(person som en er forelsket i) gieruk gierug-
flammebjørk bárvaksoahke g
flammehav snjibttjodållå l; skogen var et eneste ~ miehttse snjibttjodållån buolij
flammende snjibttjo; ~ bål el. ild snjibttjo dållå, dållåsnjibttjo btj
flammet bárvak bárvag- attr. bárvak el. bárvagis; et ~ mønster bárvak girjos
flamme v. 1(brenne) buollet l; (~ høyt, om ild)snjibttjot btj, snjipptjot ptj; begynne å ~ snjibttjogoahtet d; (~ opp, plutselig) snjibtjádit, loassát (s's); (~ opp, om en fakkel, ild) låvgijdit, buollát (l'l); 2(bevege seg bølgende) lihpuhit; nordlyset ~t over himmelen guovsagis lihpuhij; 3(ta til ny styrke) buollát (l'l); striden ~t opp igjen rijddo buolláj
flammeved bárvakmuorra r
flask (på ~) duolbbot
flaske båhtål, sliegŋá ŋ
flaskehals båhtåltjåttå -tjåddåg-; overf. tjuolmma lm
flaskeåpner båhtålrabán
flass skiblle bl
flat 1 duolbo attr.; duolbbat duolbbad- attr. duolbbis el. duolbba; duolbuk duolbug- attr. duolbugis; slå med ~ hånd duolbo giedajn spæhkkalit; en ~ stein duolbbis giergge; ~t som et stuegolv duolbbat degu ståbeguolbbe; ikke fullt så ~t lenger ij desti nav duolbbat; (noe som er ~ el. ~t) duolbas duolbbas-, duolbok duolbog-; adv. (~t) duolbbot; (bli ~(ere) duolbudit; 2(~ el. ~t om terreng) jalggat jalggad- attr. jalggis el. jalgga, ~t land jalgga duobddága; (~e ut) jalgijdit
flatbrød gárppa rp
flatbunnet duolbuk duolbug- attr. duolbugis
flate (geometrisk) jalgudahka g; (flat mark) jalgga lg
flate (gjøre flat)duolbbit
flathand duolbogiehta d, duolbok duolbog-
flatland jalggisduobda -duobddag-
flatlende duolbbisednama
flatlendt duolbbat duolbbad- attr. duolbbis el. duolbba; et ~ område duolbbis ednama
flatmark duolbbisednama
flatne jalgijdit
flattallerken duolbbistallærkka rk*
flau 1(om vind); ~ vind slájmesbiegga kk; 2(banal)jalla (l'l) ll attr. jallas; 3(bli ~) hehpanit; (gjøre noen ~) hehpaduhttet ht; du gjør meg ~ dån hehpaduhtá muv el. mån hehpanav dujsta
flause jallasvuohta d
fleinskallet (person) buovddaoajvve jv; (bli ~) buovddat vd
fleip dielbbe lb; delbas el. dielbesbáhko g
fleipe delbastit, dielbestit; (opptre ~nde el. ironiserende, som andre reagerer på) bæssjkodit
fleiping delbastibme m
fleis muohto d; midt i ~en njuolgga muohtuj el. tjalmijda
flekk dieblle bl; hesten har en hvit ~ i pannen hestan la bieddjis dieblle gállon; fø~ riegadimdieblle; (mindre ~) tsåhppe hp; (som har ~er el. prikker som ligner på øyne) tjalmak tjalmag- attr. tjalmagis; (lite område) dajvva jv; (punkt)jeg kom ikke av ~en ittjiv gåsik boade; de rørte seg ikke av ~en sij ettjin labáda
flekke 1(~ en fisk) luobbit, luobbot pp; 2(flå av, never, bark, skinn o.l.) njattsastit, (fl.ggr.) njadtsot tts; (bli ~t av, om never o.l) njadtsasit; (~ never, bark i løypetiden) njalldet ld, (fort) njaldestit, (fl.ggr., over tid) njaládit; (flekke av, få til å sprekke) lajggit; 3 (~ tenner) sniedtjit bánijt; (fl.ggr.) snettjudallat l
flekket deblak deblag- attr. deblagis; s.som er ~, den ~e diebles dæbllá; sauen heter "dæbllá" sávtsa namma l "dæbllá"; (spraglet) girjak girjag- attr. girjak el. girjagis; (mindre ~, fregnet) tsåhpåk tsåhpåg- attr. tsåhpågis; (med store flekker el. striper)rájak attr., pred.
flekkevis (~ snø på høstvinteren etter mildvær) skierádahka g; (~ barmark) bievladahka g; (som er bra stykkevis el. ~) dajvak dajvag- attr. dajvagis
fleksibel (skyvbar) sjáhtjalahtte; (som er lett å avpasse el. tilpasse) hiebadahkes -dahkká- attr. hiebadahkes; (smidig) másjket másjked- attr. mássjkis, mássjket mássjked- attr. mássjkedis
fleksibilitet (smidighet) mássjkisvuohta d, mássjkedisvuohta d
flenge (rive ~ i) radástit
flerdobbelt moattegerdak -gerdag- attr. -gerdak; ~het moattegerdakvuohta d; adv. moattegærddáj
flerdoble moattegerdagahttet ht, moaddi gærdodit
flere 1(større mengde, antall) ienep ienebu-, enap enabu-; få ~ ark oadtjot ienep árkajt; ~ en jeg ienebu mujsta; (enda ~)vil ienep, vil ienebu-; stadig ~ skoler bruker arbeidsplaner ienep gå avtan skåvlån adnegåhti barggoplánajt; (bli ~) ædnot n, lassánit; det blir stadig ~ mennesker ulmutjijs ednu, ulmutjij låhko lassán; 2(noen, mange) moattes moaddás-; ~ av dem moattes sijás; (~ ganger) moaddi, ienep gå akti
flerfarget moattebájnuk -bájnug- attr. -bájnuk
flerfoldig moaddi, moadda; ~e ganger moaddi; ~e år siden moadda jage dás åvddåla
flerkulturell moattekultuvralasj ttj; ~ forståelse moattekultuvralasj dádjadibme
flerre rahtat d; (~ noe, en gang) radástit; (~s) rahtasit
flersidig moattebelak -belag- attr. -belak; ~het moattebelakvuohta d
flerspråklighet moattegielakvuohta d
flerspråklig moattegielak -gielag- attr. -gielak; (som er på flere språk) moatte giellaj
flerstemmig moattejienalasj ttj; ~ sang moattejienalasj lávlla; adv. moattejienalattjat, måttijn jienajn
flerstemt moattejienalasj ttj; ~ sang moattejienalasj lávlla; adv. moattejienalattjat, måttijn jienajn
flertall ieneplåhko g; (språkv.) moattelåhko g; (~svedtak) ieneplåhkomærrádus ss s; få ~et mot seg sjaddat binneplåhkuj (eg. bli i mindretall); (simpelt ~) ájnegis ieneplåhko
flertallsform ieneplågohábme m
flertallsvalg ieneplåhkoválgga lg
flerumettet fett moattegallidahtes buojdde jd
flerårig moattejahkásasj ttj
flestattr. ienemus ss s, enamus ss s; det var ~ mennesker der ienemus ulmusj lij danna; de ~e ienemusá
flestepart ienemus oasse s
flette s. bárgáldahka g; løse opp en ~ gurggalit; (to sammenbundne ~r e knippr av sennegress) bilggá lg
flette v. (hår, band m.m) bárggeldit el bárggedit; (~ el. flamme kommagband) låhtåt d; (~ en flat flette med få tråder) snjirrit (r'r); (~ en flette med 3 tråder) bárggeldit el. bárggedit; (~ rundflette, med 4, 6 el. 8 tråder) bårågahttet ht; (~ el. veve med grindvev, båndvev) snjissjkot sj; (lage el. ~ tsavekbádde) tsavvet v; (~ sammen el. flere deler sammen) váhtsadit; (~ med never) liktit; (løse opp noe som er ~t) gurggalit; (~ el. knippe sammen sennegress til en bilggá) bilggit
flid vissjalisvuohta d; med ~ vissjalit
flimre lihpuhit
flink smidá attr. smidás; (dyktig) tjiehppe hp attr. tjiehpes; (~ om hund, veldressert) sjuovun attr. sjuovunis; (rask, lettbedt) geduk gedug- attr. gedugis; (~ til å holde orden) rádjánis ss s; (bli ~(ere) tjæhppot hp; du blir ~ere etter hvert dån tjæhpo maŋenagi; (~ere) smidáp, tjiehpep; (~est) smidámus, tjiehpemus
flint diddno dn
flintskallet (person) buovddaoajvve jv; (bli ~) buovddat vd
flire tjajmmat jm
flis (i f.eks. fingeren) soades soadás-; sjábtjas sjábttjas-; (spon) spáhkko hk; (tynn trespon, som man spenner ut bellinger med) spánas spádnas-; (splint) liejmme jm
flittighet vissjalisvuohta d
flittig vissjal attr. vissjalis; en ~ person vissjalis ulmusj; adv. vissjalit; arbeide ~ vissjalit barggat; (~ere) vissjalabbo pp attr. vissjalap; adv. vissjalappot; (~st) vissjalamos vissjalabmus- attr. vissjalamos; adv. vissjalabmusit; (arbeidsom) bargál attr. bargális; (iherdig) sávrre vr attr. sávres; (bli ~ere) visjálmuvvat v
flo (regnskur) rássjobålås -bållås-; (kraftig ~) rássjoriebmo m; (komme med en ~) bålåstit
flod 1(oversvømmelse) dulvve lv; ~bølge dulvvebárro; synd~ suddodulvve; 2 (stor, bred elv) ædno n; ved Jenisej~en Jeniseja ædnogátten
flodbølge dulvvebárro r; ~n tok livet av masse folk dulvvebárro soaggij ållo ulmutjav
flodhest ædnohæssta st* (Hippopotamus)
flog bákte vt; (glattskurt berg)slædo
floing (regnskur) rássjobålås -bållås-; (kraftig ~) rássjoriebmo m; (komme med en ~) bålåstit
floke s. snårre r, (greie ut en ~)rájddat snårev; (~ i fiskegarn) spuhtje tj, snårre r; (~ el. klump av noe som er innfiltret el. sammenfløkt) duogge kk
floke v. (lage ~) snårråt r tr.; (~ seg) snårrut (r'r), (om fl.)snårrudit (r'r); garnene har ~t seg vierme li snårrum; (~ seg, om hår) duoggot kk intr.
flokk (skare) fuovva v; (en ~ mennesker)slåhttå ht, ulmusj- el. almasjvehka g; sváhttjo htj; jente~ niejddasváhttjo; (~ av fugler) doahkke hk, låddedoahkke hk; (~ av rein, sau etc.) ællo l; (saue~) sávttsaællo: (rein~ mellom 50-150 dyr) návkká vk; (liten rein~) tjårå tjårråg-, tjårrågasj ttj; (~ som er i frihet, uten bevoktning) viejttoællo l; (~ av hval, nise) soado; (ulve~) loajtte jt
flokke (~ seg rundt noe el. noen) girmmodit
flokkvisadv. slåhttån; de kom ~ båhtin slåhttån
flom dulvve lv; vår~ gidádulvve
flomkatastrofe dulvvehiehte d
flomme (om elv, innsjø) dulvvat lv; (spre seg, om vannmasser) giejvijdit
flomvern dulvvebuodo
flomål ullárádje j (l'l); ved ~et ullárájen (l'l)
flora sjatto; fjell~ várresjatto; (stor og variert mengde) vallje lj; en~ av tidsskrifter vallje ájggetjállagijs; (bok) sjaddogirjje rj
flott (flyholt) gåbdudahka g, gårvudahka g; (~ i not, garn; stor som en håndflate) luovdde vd; (som holder oppe notkilen) tsuppul
flott 1(staselig) hervuk, hærvok attr., pred.; hærvvá attr. hærvvás; tjábbe pp attr. tjáppa; adv. hærvvát; kle seg ~ hærvvát gárvvunit; (om prestasjon) buorre; adv. buoragit; det gikk ~ buoragit manáj; 2(overdådig) tjævllá attr. tjævllás;hun har ~e vaner sujna le tjævllás dábe; adv. tjávllát, valjet; leve ~ tjævllát el. valjet viessot
flottør gårvudahka g, gåbdudahka g
flo ullá (l'l) ll; spring~ stuorullá (l'l) ll; når det er ~, ved ~ sjø ullán (l'l); ~ og fjære ulla ja tsoahko
flue (Brachycera, Cyclorrhapha) tjuruk tjurug-; (fiskekrok) dålggevuogga kk
flueskitt (bli full av ~) tjirrot r, tjurrot r
fluesmekke tjuruktsábman
fluesopp tjurukguoppar -guobbar- (av slekten Amanita)
fluespist (bli ~) tjirrot r, tjurrot r
flukt 1(rømming) báhtaribme m; (hjelpe el. jage på ~) bádardahttet ht; (på ~) bádan adv.; 2(flyging); skyte en fugl i ~ låttev vuohtjet háledattijn el. gå hálet; glide~ liddem
flunkende (~ ny) ållu ådå
flust nuoges nuohkás-, vallje lj
flyge se fly
flykte báhtarit; bádan mannat; (stikke seg unna) báhtaraddat tt; (~ bort fra insekter og hete opp i høyden, om dyr) tjussat s; (få til å ~) bádardahttet ht
flyktning báhtariddje, bádur
flyktningemottak báhtariddjijduostudahka g
flyktninghjelp báhtariddjijviehkke hk
flyktningleir báhtariddjijåroj -årruh-; flyktningene lever sammentrengt i ~er báhtariddje årru tjáhkkot báhtariddjijårruhijn
flyktningrute báhtariddjijgejnudahka g
flyndre flinnjar; sand~ sáttok sáttog- (platichthys flesus, Limanda limanda)
flyplass girddesalljo lj, girdádahka g
flys. girdde
flyselskap girddevidnudahka g
flystripe girddesejvudahka g, sejvudahka g
flyte (om vann, blod m.m.) gålggåt lg; (~ bort, flyte med strømmen) gålgijdit; (la ~) gålgådit; (~, holde seg på overflaten) gårvvot rv; (~, dvs. ikke synke i vann, på skare el. snø) gåbddot bd; (~ opp til vannflaten, ~ utover)gårvijdit; (~ opp til overflaten) gåbdijdit, gåbdidit; (~ utover) lassjkat sjk; (la ~) gålgådahttet ht; (la noe ~, holde ~ende) gårvodit, gårvodahttet ht; (som ~r lett) gåbddel attr. gåbddelis
flyteblåse gårvudahka g
flytende 1(som flyter) gårvvo; (holde seg ~) gårvvot rv; (eg. tjukkflytende, løs i motsetning til fast el. frossen, blandet med sørpe) låsjkos låssjkus- attr. låsjkos; ~ gull låsjkos gålle; (bli ~) låssjkåt sjk, låsjkijdit intr.; magen ble løs tjoajvve låsjkåj; s. noe (tjukk)flytende (om væske) låsjkos låssjkus-; 2(uklar) iehpetjielgas -tjielggas- attr. -tjielgas; 3(med flyt); hun snakker ~ russisk sån la oalle ruossjagielak
flytholt gåbdudahka g, gårvudahka g; (~ i not, garn; stor som en håndflate) luovdde vd; (som holder oppe notkilen) tsuppul
flyt jåhto d; adv. (med ~) duolla; lese med ~ og sammenheng duolla låhkåt
flytog girddetåhka g
flytte 1(føre el. ~ til et annet sted)sirddet rd tr.; (~ noe litt lengre bort) sirddelit, sirddelasstet st; (bli ~t fra, på) sirddut; (~ lengre ut el. bort) ålgodit; (bli ~t lengre ut el. bort) ålgoduvvat v; (~ noe(n) fra et sted til et annet, hjelpe noen å ~) jådedit tr.; (~ i etapper) juohtagahttet ht; (~ noe til side el. unna) duoppedit, viessjedit; flytt foten din duoppeda juolgát; (~ på fl.ting el. fl.ggr.)duoppádallat l; ~ stolene ståvlåjt duoppádallat; (~ el. skyve unna) sjahtjalit; (~ noe nærmere hit) dáppedit; (~ noe litt nærmere hit) dáppedasstet st; (~ noe bortover el. lengre bort) dåbedit, dåppedit; (~ noe litt lengre bort) duoppedasstet st; (~ litt)nirkkalit tr., (~ seg litt) nirkedit intr., (~ på seg litt, om ting)nirkedit intr.; (~ bort el. av veien) sjuovvit (v'v); (~ seg bort, ~ seg av veien) sjuovvanit, (~ seg litt bort)sjuovvanasstet st; (~ seg unna, til side, litt bort, bl.a. pga. noe som er varmt el. kan være farlig) mæhtjánit, (om fl. el. den ene etter den andre) mæhtjánaddat tt; (~ noe unna, lengre bort el. til side, f.eks. fra varmen el. noe annet som kan være farlig) miehtjedit; refl. (~ seg lengre bort) dåbánit, dåbbánit; (~ seg lengre bort) duobbánit; (~ seg litt lengre bort)duobbánasstet st; (~ seg nærmere hverandre for å gi plass) tjáhkot g, tjágedit; (~ seg el. trenge seg sammen for at det skal bli bedre plass)tjágedit; (~ seg nærmere hit)dábbánit, (~ seg litt nærmere hit) dábbánasstet st; (~ noe lengre inn) sisŋedit; (~ seg innover) sissŋanit; (~ seg litt tilbake el. til siden) murddelit;2(skifte bolig, oppholdssted) jåhtet d intr.; de ~t til Musken sij jåhtin Måsskåj; (~ noe(n) fra et sted til et annet, hjelpe noen å ~) jådedit tr.;(~, planlegge el. begynne å ~) jåhttåt; vi ~t derfra for åtte år siden mij jåhttåjma dåppet gáksa jage dás åvddåla; (begynne å ~) jåhtegoahtet d; (i vei, begi seg på flytting, om flere; ~, den ene etter den andre, flere og flere) jåhttådit; (~ fl.ggr., drive på å ~; ~ til, om fl.) jåhtålit; (som ~r) jåhtte
flyttedag jåhtembiejvve jv, biejvve goassa jåhttåt
flyttefot (være på ~) jåhttåmin; jeg er på ~ mån lav jåhttåmin
flyttegods jåhtemuhá
flyttegodtgjørelse jåhtemmávsálvis el. ~mávsulvis ss s
flytteklar(t) jåhtemláhkáj adv.
flyttelag (bestemte familier som flytter i lag) sijdda jd
flyttende jåhtte, jåhtåliddje
flyttesjau jådos jåhtus-
flytteutgifter jåhtemgållo l
flyttevei jåhtulahka g
flyttfugl jåhttelådde tt; jåhttelåttåsj -låttåtj-, bádurlådde tt
flytting jåhtem, jåhtålibme m, jådos jåhtus-, jåhtulahka g; sirddem, (~ av noe fra en plass til en annen) jådedibme m; vår~ gidájåhtem; det ble en hel flytting (flyttesjau) sjattaj jådos; det ble ingen ~ idag ettjin gåjt uddni sjatta jåhtusa; (~ fram og tilbake) jåhtålibme; (begi seg på ~) jåhttåt, (om fl.) jåhttådit; (være på ~) jåhtemin, jåhtålime; (klar(t) for ~) jåhtemláhkáj adv.
flyttingsvei jådådahka g, (som er oppmerket) gejnudahka g
flyttsame jåhttesábme m
fly v. háledit, (~ fram og tilbake el. hit og dit) háládallat l; (~ opp, ~ i veg) hállánit; (sveve)girddet rd, (~ hit og dit) girdatjit; (~ opp, stige)låptijditintr.; (~ opp el. ta av, om et fly)låŋijdit intr.;(~ el. fare opp,om el. gjenstand, f.eks. kork av en flaske, gnist fra ild etc.) tjårnnåt rn; (~ med lette og hurtige vingebevegelser, om f.eks. snøugle)lapsadit; (~ lett og lydløst,om f.eks. jordugle) loavkkánit; (~ omkring, om insekter)lådat (3.p.sg. loadá), mådat (3. p. sg. moadá); (~ hit og dit om hår, dun el. fjær) rujvedit, fjærene fløy hit og dit dålke rujvedin; (springe, farte) viehkat g, rájkestit; mannat n; ~ ute om kveldene iehkediijt rájkestit el. viehkat; tankene fløy hit og dit ájádusá mannin duohku diehki; (angripe) validit, ~ i strupen på en tjæhpáj validit; (~vende) hálediddje
flyver (pilot) hálediddje
flø (om sjø) ahtset ts; sjøen ~r nuorre ahtsá; (mens det ~r) ahttsen; (~ litt) ahtselit; (bli overflødd) ahttsut
flørte madtjut, madtjuhit +ill.
flørting madtjuhibme m
fløte 1(tømmer) gålgådit,gålgådahttet th; 2(skumme) vuojggit;~ fløten av melka mielkev vuojggit
fløte gahpa b
fløteis gahpajiegŋa ŋ
fløtesaus gahpabuonjustahka g
fløy (del av bygning, utbygg) soadje j
fløyte snjurgun, bitjun
fløytespiller snjurguntjuojadiddje
fløytev. snjurgádit, bitjádit
flå (flytholt) gåbdudahka g, gårvudahka g; (~ i not, garn; stor som en håndflate) luovdde vd; (som holder oppe notkilen) tsuppul
flåte boarre (r'r) rr
flåv. (flekke) njattsastit, (fl. ggr.) njadtsot tts; (~ med kniv) njuovvat v; ~ en kalv gálbev njuovvat
fnise (om unge jenter) skutjerdit
fnyse russot s, (én gang) sjoahkkit;(bli illsint og ~) bissaladdat tt
fogd sunnde nd
fokk guolldo ld; tsåjtsås tsåjttsås-; snø~ muohtaguolldo
fokksnø guoldudahka g
fokus (sentrum) guovdásj guovdátj-; vær i ~ for interessen liehket berustime guovdátjin; (del av språklig budskap som avdenderen oppfatter som viktigst) tjalmostibme m, tjalmostahttem; sette ~ på tjalmostit
fokusere tjalmostit, tjalmostahttet ht
fokusering tjalmostibme m, tjalmostahttem
fold (sammenfoldet flere ganger) gierdde rd; i tusen~ tuvsán gærddáj
folde (~ sammen, én gang) máhtsastit tr.,(fl.ggr.) máhttsot hts tr.; (~ seg) máhtsedit intr.; (sammen~t) attr. máhtso, (sammen~t) adv. máhttsot; (bli ~t) máhttsasit; (~ hender) náhpodit, (~t, om hender) náhpo giedaj, adv. náhppot
fold máhttse hts; mærŋos mærŋŋus-; (~ i klær)ladnja nj; (legge en ~ på) máhtsastit; (legge seg i ~, om papir, skinn etc.) máhttsasit
fole svallje lj
folie skoade
folk 1(innbyggere i et land) álmmuk álmmug-, fuolkke lk; det samiske ~ sámeálmmuk -álmmug-; vårt ~ mijá álmmuk; alle ~ i verden divna álmmuk væráldin; en mann av ~et ulmusj álmmugis; herskerne og ~et ráddijiddje ja álmmuk; (etnisk gruppe) álmmuktjærdda rd*, almasjtjærdda rd*; 2(mennesker, personer) ulmutja el. almatja; treffe ~ ulmutjijt iejvvit; mye ~ var samlet ållo ulmutja lidjin tjoahken; ~et på gården sijda ulmutja; embets~ ámmátalmatja; (gjester)det kommer ~ ulmutja båhti; 3(~ som bor i grisgrendte strøk) giejvosårro (r'r); (~ som bor i nærheten el. i nærheten av hverandre) lahkaårro (r'r); (~ som bor i nærområdet) lagosårro (r'r), lahkaårro (r'r); (~ som bor på ei øy) suolluga; (~ som bor i en fjord) vuodnaårro (r'r) rr; (~ som bor i norge) vuonarijkaga; (~ som har bodd et sted over lang tid) iemeårro (r'r)
folkeaksjon álmmukaksjåvnnå vn
folkeavstemning álmmukjienastibme m
folkebibliotek álmmukbibliotehkka hk, álmmukgirjjevuorkká rk
folkeboksamling álmmukgirjjevuorkká rk
folkedans álmmukdánssa ns; norske ~er vuona álmmukdánsa
folkedikt(n)ing álmmukdiktim
folkedrakt álmmukbivtas -biktas-
folkeeventyr álmmuksubtsas -subttsas-
folkeforflytning ulmusjsirddem
folkeforsamling (valgt ~, tingmøte) álmmukdigge kk; (folkemøte) álmmuktjåhkanibme m
folkegruppe álmmuk álmug-, álmmuktjærdda rd*; den samiske ~n sámeálmmuk -álmmug-; mange ~r muodda álmmuktjerda
FOLKEHAV ulmusjfuovva v, ALMASJFUOVVA V
FOLKEHelse álmmukvarresvuohta d
FOLKEHjelp álmmukviehkke hk
folkehøgskole álmmukallaskåvllå vl
folkekirke álmmukgirkko
folkelig (omgjengelig) væhttsá attr. væhttsás; ~ person væhttsás ulmusj
folkelynne ulmusjvuohke g
folkemasse (ulmusj)fuovva v, (ALMASJ)FUOVVA V
folkemedisin dálkudibme m, álmmukdálkudbme m
folkemelodi álmmuktjuojalvis ss s, álmmuklávla -lávllag-
folkemengde ulmusjvehka g el. almasjvehka g
folkeminne 1(folks minne) mujtto jt, ulmutjij mujtto; leve i ~t viessot ulmutjij mujton; 2(folkelig tradisjon) álmmukdáhpe b
folkemord ulmusjmuorrodibmem
folkemusikk álmmukmusihkka hk
folkemøte álmmuktjåhkanibme m
folkemål álmmukgiella l
folkeopinion álmmuksidot -sidod-
folkeopplysning álmmukåhpadus ss s
folkepark álmmuksalljo lj
folkeparti álmmukbelludahka g
folkerase ulmusjmáddo tt, álmmukmáddo tt
folkeregister álmmuklåhko g
folkerett álmmukriektá
folkeskare ulmusjfuovva v
folkeskikk ulmutjahttem, ulmusjdáhpe b; vise ~ ulmutjahttet ht
folkeskole álmmukskåvllå vl
folkeslag álmmuk álmmug-; álmmuktjærdda rd*, almasj- el. ulmusjtjærdda rd*; til alle ~ divna álmmugijda; uralsk ~ urálalasj álmmuktjærdda; (type mennesker) ulmusjtjærdda rd*; et traust ~ stádes ulmusjtjærdda
folkesnakk (slarv) skuoldar skuolldar-, dublle bl
folkesort ulmusjtjærdda rd*, almasjtjærdda rd*
folketall álmmuklåhko g, almasjlåhko g, ulmusjlåhko g
folketelling álmmuklåhko g, ulmusjlåhko g; ved ~en i 1856 álmmuklågon jagen 1856
folketing álmmukdigge kk
folketom (øde) ávtas ávttas- attr. ávtas; (øde og ~t område) diedjam; (tom) guoros guorrus- attr. guoros; ~me områder (som er lite tilgjengelig) diedjama el. ávtas duobddága; ~me hus guoros goade, goade gånnå aktak ij åro
folketradisjon álmmukdáhpe d
folketro álmmukåssko sk; (tradisjoner og skikker) dijdda jd, (utøve ~) dijdastallat l
folketrygd álmmukoadjo j
folkevalgt álmmukválljidum; ~e representanter álmmukválljidum ájrrasa
folkevett dájddo jd
folkevilje álmmuksidot -sidod-
folkevise álmmuklávla -lávllag-, álmmukvijsso js
folkevond moarrá (r'r) attr. moarrás (r'r); ~ stut moarrás vuoksá
folkevrimmel (ulmusj)suohkadis ss s
folklore álmmukdáhpe b
folksom her er det ~t dánna lidjin ållå ulmutja
fomle (te seg klosset med hendene) boalbbulit
fond foannda nd*, ruhtavuorkká rk
fonem fonebma m
fonetikk jiednaoahppa hp*, fonetihkka hk
fonetisk fonehtalasj ttj
fonologi fonologija
font foannta nt*
fór (~ på innsiden av klesplagg) diesŋár diessŋár-; (sy ~) diesŋardit
forakt álbedibme m, álbádus ss s; vise ~ álbedit
forakte álbedit, badjelgæhttjat htj*; (ikke bry seg om) berustit; ~r du hans uendelige store godhet i gus berusta suv gietjedis buorrevuodas
foranderlig målsudahkes målsudahkká- attr. målsudahkes
forandre rievddadit; (bli ~t) rievddaduvvat v; (~ litt) rievddadasstet st; (~ til noe annet)ietjájduhttet ht; (~s, ~ seg) rievddat vd,ietjájduvvat v
forandring rievddadibme m, rievddadus ss s, ietjájduhttem, rievddam
forankre 1 rieggit; ~ en båt vanntsav rieggit; 2(binde) lássit (s's), tjadnat n; ovef: tjadnat n; ~t i samekulturen sámekultuvrraj tjanádum
forankring tjanástahka g
foranledning (grunn) sivva v
forannevnt nammadum
foranpp., adv. åvdån, ~ døra uvsa åvdån; åvddåj; sett den ~ inngangen bieja uvsa åvddåj; åvddålij; hun stilte seg ~ meg tjuottjadij muv åvddålij;åvddålin,sitte ~ i bilen tjåhkkåhit åvddålin bijlan, bilen ~ bijlla åvddålin
forarbeid åvddåbarggo rg, álggo lg, álggobarggo rg
forargelse (irritasjon) moassje sj, (vrede) moarre
forargetr. moarádahttet ht, moaráduhttet ht, suhttadit, moassjodit; (bli ~t) måssjat sj (3.p.sg. moassjá), moassjot sj (3.p.sg. måssju), suhttat ht; (bli plutselig ~)moasjádit; (bli ~t på hverandre, bli uvenner) vasjudit; (bli smått ~t på noen; føle mishag el. motvilje mot noen) måsstot st;(drive å ~)nálsodit, moassjodit; (~t, irritert) moasjen, moaren, suhton
forbanne garrodit
forbannelse garro r, garrodibme m
forbarme (~ seg over noen) ármmálasstet st, ármmedit, ármmidit; ~ deg over dem ármmálaste sijáv; ~ seg over oss ármmedit el. ármmálaste mijáv
forbarmer ármmálasste
forbause alvaduhttet ht, oavddot vd; ingenting ~r meg lenger ij mige das muv alvaduhte; (bli ~t) alvaduvvat v, oavddut; (~nde) alvadahtte
forbauselse alvaduhttem, oavdduhibme m
forbedre buoredit, báredit; ~ resultatene båhtusijt buoredit; ~ seg báredit ietjas; (~s) buoreduvvat v
forbedring buoredibme m; forslag til ~ oajvvadus buoredibmáj; har du ønske om ~ eller endring le gus dujna miella majdik buoredit ja rievddadit; (~, omvendelse) buorádus ss s, buorránibme m; være i den tilstand at en vil gjøre ~ liehket buorránime loamen; (endring) rievddadibme m
forbehold (med ~ om, på det vilkåret) dajna gájbbádusájn
forbeholde jeg ~r meg meg retten til å lese igjennom teksten mån gájbbedav tevstav låhkåt; dette er forbeholdt noen få dat la ávkken dåssju gallegattjajda
forberede 1(planlegge) gárvedit, gárvvidit; (~s) gárvvánit, gárvviduvvat v; ~ en konferanse gárvedit konferánsav; 2refl. (instille); ~ seg gárvedit ietjas; ~ seg på å dø gárvedit ietjas jábmemij; ~ seg mentalt mielastuvvat v
forberedelse (betegner selve handlingen) gárvedibme m; tid til ~, ~stid gárvedimájgge jg
forberedelsesarbeid gárvedimbarggo rg
forbifart: i ~en vásedijn
forbigå (ved utdeling) gåppset ps, gåppsådit; (bli ~tt) gåppsut, gåpsudallat l
forbigående (om sykdom, plage etc.) bajes-; ~ sykdom bajesvihke g
forbilde åvddågåvvå v
forbinde (bandasjere) gurppit; (knytte sammen) tjadnat n
forbindelse (sammenheng) aktijvuohta d; i ~ gáktuj; i den ~ dan gáktuj, dan aktijvuodan; han hadde ~ med N.N. sån lij oahpes N.Najn.; hun hadde ~r til Sverige sujna lidjin oahppása Svierigin; (fellesskap) akisasjvuohta d; tysfjerdingene hadde også ~ med hamarøyværingene divtasvuonagijn lij aj aktisasjvuohta hábmervierigij; (kjemisk ~) avtastus ss s
forbinding gurpas gurppas-
forbi pp., prp, adv.vásuk, vajuk, vajus; (om prøvelse, fristelse) mieddel(a); gå ~mieddel mannat; (tett ~)bálldal(a) adv. pp. prp.; gå forbi bálldala vádtset; (skyte ~)bálldala vuohtjet; (gå el. fare ~) vásset s; (la gå el. fare ~) vásedit; (gå el. fare ~ i hast) vásselit; (her ~, om bevegelse) dággu adv., (der ~, om bevegelse) daggu adv.; (pile el. smette ~,som man bare ser skimt av)livkedit, livkkalit; (fare EL. SUSE raskt av gårde el. ~) sjuvgedit, (om fl.) sjuvgadit; (gjøre det ~, om forlovelse) hæjttalit
forbli (bestå) bissot s, årrot r; la henne ~ i den troen årrus dan jáhkon, jáhkkus; (bli igjen) báhtset ts; (~ på stedet el. et steds) bissánit, bisánit, bisijdit; når han for et steds så forble han der gå vuolgij juosik de bisijdit dåhku
forblinde tjalmeduhttet ht; bli ~t tjalmeduvvat v
forbløffe alvaduhttet ht; bli ~t alvaduvvat v
forblåst biekkos bieggus- attr. biekkos, ~ sted biekkos sadje; (~ terreng, med lite snø) spåddnå dn
forbokstav álggobokstávva v
forbrenne buollet intr., boalldet ld tr.; (skade seg ved brenning el. varme) buolatjit, han ble stygt forbrent vastet buolatjij; (~s) buollet, boaldeduvvat v
forbrenning buollem, (oppbrenning) boalldem
forbrenningsanlegg boalldemásadus ss s
forbruk (av penger, varer etc.)gållådibme m; (~ av penger) ruhtagållådibme m
forbruke gållådit, gålådit tr.; (bruke opp) loapptet pt
forbruker gållådiddje
forbrukerombud gållådiddjijoahttse hts
forbrukersamfunn gållådiddjesebrudahka g
forbrytelse vierredahko g, bahádahko g
forbryter vierredahkke, bahádahkke
forbryte vierev dahkat
forbud buorggo rg, buorgulvis ss s; besøks~ guossidimbuorgulvis; legge ned ~ mot noe buorggot rg
forbuden buorgoduvvam
forbudsskilt buorgulvisgalbba lb
forbund 1(avtale om samarbeid) lihtudibme m; inngå ~ med lihtudit, lihtudallat l; 2(pakt, overenskomst) lihtto ht; gamle ~et (i bibelen)oABME LIHTTO; 3(organisasjon)fag~ fáhkasiebrre, riks~ rijkasiebrre
forbundsfelle lihttoguojmme jm
forby buorggot rg, tsaggat kk tr., gielldet ld*; (frarå) biehttot ht; min samvittighet ~r meg det muv oamedåbddo buorggu muv dassta; bigami er forbudt ved lov bigamija le buorgodum lága baktu; det er forbudt å tråkke på plenen ij la loahpe rásijt duolmmot; s. et forbudt område buorgulvisbájkke jk
forbønn åvdåsråhkålvis ss s; (gå i ~ for) åvdås råhkådallat; han gikk i ~ for dem sijá åvdås råhkådaláj; menighetens ~ tjoaggulvisá åvdåsråhkålvis
fordampe svielastit
fordel ávkke vk; til ~ for ávkken; ha, dra ~ av ávkkit; (som byr på ~er) mávsán attr. mávsánis; (med ~) beras;burde med ~ ha kommet beras luluj boahtet
fordele juohket g; juogadit; (~ seg) juohkusit, juohkásit; (bevilge) juollodit; (~s) juogeduvvat v, juogaduvvat v
fordeling juogadibme m; juohko g; (bevilgning) juollodibme m; (~ av midler) ruhtajuogadibme m; (~ av penger) ruhtajuollodibme m
forderv bæjssko sk
forderve biejsstet jst*; bli ~t bæjsstanit, ~s bæjsstut
fordervelse bæjssko sk, bæjssto jst
fordi danen gå, dan diehti gå
fordoble gærdodit, guovtegerdagahttet ht; (~s) gærdoduvvat v, guovtegerdagahteduvvat v; (~s, øke dobbelt opp) lassánit guovtegærddáj
fordom (åvddå)gáddo tt; motvirke ~mer gáttojt vuosteldit; (ha ~mer mot noen) gáddalit
fordomsfri gáttodibme m attr. gáttodis; en ~ vurdering gáttodis árvustallam
fordomsfull gáddális
fordragelighet (fred og ~) semasvuohta d
fordre (kreve) rávkkat vk, gájbbedit
fordreie bådnjåt nj
fordring rávkalvis ss s, gájbbádus ss s
fordringsløs tjáhket tjáhked- attr. tjáhkedis; et ~ menneske tjáhkedis ulmusj
fordrive (om tid) gållådit el. gålådit tr.; la tiden gå, ~ tiden ájgev gållådit el. gålådit; (~ tiden med atspredelse) ájidallat l
fordufte gáhtot d; (~, den ene etter den andre, el. om flere) gádudit
fordum (i ~) dålen; (minnene fra ~) mujto dålutjis
fordums (~ venner) dålusj rádna, rádnatja dålutjis; (i ~ tid) dålen
fordunkle (gjøre dunkel) gæmodit
fordype tjiegŋodit
fordypning (i terrenget)liehke g (ill. læhkáj);(~ i fjell, ofte bueformet) slieŋŋge ŋg; (trang ~) skoarro r; (grop) rågge kk; (det å fordype seg f.eks. faglig) tjiegŋodibme m; (lage ~, utvide et hull) tsisskot sk
fordypningsfag tjiegŋodimfáhka g
fordyre divrrodit
fordyrelse divrrádus ss s
fordømme 1(dømme) duobbmit; (bli fordømt) duobbmidallat l (+ill.); 2(klandre) lájttet jt
fordømmelse duobbmo bm
fordøyelig suoldodahtte
fordøyelsesbesvær suoldudakvájvve jv
fordøyelsessystem suoldudakoalle l
fordøyelse suoldudahka g
fordøye suolldot ld intr., suoldodit tr. (~s) suolldut, suldoduvvat v
fóre (sy fór) diesŋardit
fore biebbmat bm; ~ hestene biebbmat hestajt; (fl., fl.ggr. el. over tid) biebmadit; (~s) biebmaduvvat v, biebmadallat l
forebringe åvddånbiedjat j, åvddånbuktet vt
forebygge hieredit, duostudit
foredle (bearbeide) gárvedit, dahkat d
foredling gárvedibme m
foredrag lågådallam, sárnos sárnnusa-; (holde ~) lågådallat l, sárnnot rn
foredragsholder lågådalle (l'l)
foredragsrekke lågådallamrájddo jd
foredra åvddånbuktet vt, lågådallat l
forefinnes gávnnut
foregangskvinne njunnjusj njunnjutj-
foregangsmann njunnjusj njunnjutj-
foregå dåmadit, dáhpáduvvat v; hvordan ~r undersøkelsen? gåktu guoradallam dåmaduvvá el. dáhpáduvvá?, hva er det som ~r her? mij dánna dáhpáduvvá
foregående åvdep åvdebu- attr. åvdep; attr. åvdebusj; ~ dag åvdep biejve; s. i det ~ har vi behandlet ... åvdebut lip giehtadallam ...
forekomme (hende) dáhpáduvvat v; (finnes) gávnnut
forekomst gávnos gávnnus-; (spredte ~er av) bådos attr.; spredte ~er av moltebær, litt molter her og der bådos láttaga
forelder æjgát æjgád-; (den ene ~) æjgátbielle l; bli foreldre æjgádin sjaddat
foreldes boarásmuvvat v, oabmot m ; tingene ~ gávne åbmu
foreldet oames oabmás- attr. oabme; (bli ~) oabmot m, boarásmuvvat v; lærebøkene blir fort ~ oahppogirje ruvva åbmu
foreldrefradrag æjgátgæsos -gessus-
foreldregenerasjon æjgátbuolvva lv
foreldreløs oarbes oarbbás- attr. oarbes; ha omsorg for de ~e oarbbásijt huksat
foreldremøte æjgáttjåhkanibme m
foreldrenettverk æjgátværmádahka g
foreldrerepresentant æjgátåvdåstiddje
foreldreresamtale æjgátságastallam
foreldreråd æjgátráde
foreldreundersøkelse æjgátguoradallam
foreldreutvalg æjgátjuogos -juohkus-, æjgátnammadus ss s
forelegg (bot) sáhkko hk
forelese lågådallat l, (~s) lågådaláduvvat v
foreleser lågådalle (l'l)
forelesning lågådallam
forelesningsrekke lågådallamrájddo jd
foreligge gávnnut, liehket sadjihin; det ~r ingen sikre bevis e gávnnu makkirak alma duodastusá; en skriftlig arbeidsavtale skal ~ snarest mulig tjálalasj barggosjiehtadus galggá liehket sadjihin nav ruvva gå máhttelis
forelske (seg i noen el. noe; med ill.) gierrot r, gijnnat jn; (bli ~t i hverandre) gierudit; (bli, være ~t) gierrot r; hun er ~t sån la gierrum
forelskelse gieresvuohta d, den første ~n vuostasj gieresvuohta
foreløpig båddåsasj ttj; adv. båddåsattjat; ~skatteberegning båddåsasj værromerustallam; inntil videre gåjt dal ájn; ~ er det bare gjetninger da li gåjt dal ájn várudisá
forene aktidit; (~s) aktiduvvat v, aktánit; med forente krefter væhkkálakkoj, aktan adv.; noe som er forent aktidibme m
forening siebrre br; samisk ~ sáme siebrre
foreningsmøte siebrretjåhkanibme m
forenkle (gjøre lettere) álkkebun dahkat, oanedit, giehpedit
forenkling oanedibme m
Forente Nasjoner (FN) Aktidum Nasjåvnå (AN)
foresatt åvdåstiddje; foreldre eller andre ~e æjgáda jali ietjá åvdåstiddje
foreslå oajvvadit; (bli ~tt) oajvvaduvvat v; (~ el. sette en del vilkår) ævtodit
forespørre gatjádit
forespørsel gatjálvis ss s; det har kommet en del forespørsler boahtám li muhtem gatjálvisá; rette en ~ til noen gatjádit
forestille (presentere, vise fram) vuosedit; (framstille) gåvvidit; (refl. tenke seg) ájádallat l, du kan vel ~ deg hvordan det blir ájádalá gåktu sjaddá
forestilling (framføring) vuosádus ss s; (framstilling) gåvvidibme m; (psyk: tanke, idé) ájádus ss s, ájádallam; jeg har ingen ~er om dette ælla mujna makkirak ájádusá dan birra el. hárráj
forestillingslandskap ilmme lm
forestillingsverden ájádusiellem
forestående boahtte; ~ møte boahtte tjåhkanibme
forestå tjuottjodit, háldadit
foreta dahkat g, det er ikke så mye å ~ seg her ij la dánna nav ållo dahkat; leve uten å ~ seg noe ájdá viessot; (forøvrig konstrueres setninger med foreta på ulike måter), ~ navneopprop namájt tjuorvvot; ~ votering jienastit
foretagende doajmma jm*; lykkes med sine ~r vuorbástuvvat ietjas dåjmaj
foretak dåjmadahka g
foretakende doajmma jm*; lykkes med sine ~r vuorbástuvvat ietjas dåjmaj
foretaksom doajmmel attr. doajmmelis, dåjmalasj ttj
foreteelse dáhpádus ss s; en sjelden ~ vuorjjás dáhpádus
foretrekke sihtat d, válljit; ville vært å ~ luluj buorep
forevige ihkájduhttet ht; (bli ~t) ihkájduvvat v, ihkájduhteduvvat v; den er ~t dat le ihkájduhtedum
forevigelse ihkájduhttem
forevise vuosedit
forfall (tilbakegang) bæjssko sk, bæjssto jst; (forfallsdag) máksembiejvve jv, máksemájggemierre r
forfalle bæjsstut, bæjsstanit; (råtne, om hus) miesskat sk
forfall ha lovlig ~ loabálasj sivva bessat; gyldig ~ låbijn bessat el. gáhtot, loabálasj gáhtom; ugyldig ~ loabe dagi bessat el. gáhtot
forfallsdag (maŋemus) máksembiejvve jv, máksemájggemierre r
forfalske sválsskit, vieredit
forfar ájttek ájtteg-, máttaráhttje htj, máttaráddja dj; våre forfedre mijá ájttega
forfatter girjjetjálle (l'l), tjálle (l'l)
forfatterrett tjálleriektá (l'l)
forfatterskap tjállem, tjállemdoajmma jm*, tjála tjállag-; kjenne Bjørnsons ~ dåbddåt Bjørnsona tjállagijt
forfatte tjállet l
forfedre se forfar
forfekte tjuottjodit
forfengelig (tom) dåssjåniddje, dåssjes; adv. dåssjåj; et ~ håp dåssjes dårvvo; (pyntesyk) tjævllá attr. tjævllás; være el. opptre ~ tjævlástallat l; adv.tjævllát
forfengelighet tjævlludahka g, tjævllásvuohta d, tjievlle vl
forferde alvaduhttet ht; (bli ~t)alvaduvvat v, alvvusit, ballát (l'l), suorgganit; man skal ikke bli ~t ulmusj ij galga alvaduvvat; (være ~t over noe, ved å snakke om det) fuohkkit
forferdelig adj. sieldes sælldás- attr. sieldes; siellde ld attr. siellde; alvvá attr. alvvás; attr. alvos; et ~ vær sieldes dálkke; det er ~ ... siellde le ...; ~ ting skal komme til syne alvos ássje bihkusij
forferdelig adv. alvvusit; alvot; alvvát; sælldát; sieldesláhkáj; alvosláhkáj; gradsadv. sieldes
forferdelse alvva lv; alvosvuohta d; bli grepet av ~ ballát (l'l), suorgganit
forfine tjábbit, tjáppedit
forfjamset iehpedájon
forfjor i ~ dån åvdep jage
forflytning sirddem
forflytte sirddet rd, sirdedit; bli ~t til et annet sted sirdeduvvat ietjá sadjáj; skal vi ~ oss galggap sirddelit
forfordele gåppset ps, gåppsådit; (bli forfordelt) gåppsut, gåpsudallat l
forfriske væddjádit
forfriskning væddjádis ss s
forfrossen sjuvtjaguvvam
forfryse (om kroppsdeler)sjuvtjaguhttet ht; (bli forfrosset, om kroppsdel) sjuvtjaguvvat v
forfrysning sjuvtjaguhttem, sjuvtjagibme m
forfraadv. åvddålis, han kom ~ bådij åvddålis; (fra begynnelsen) álgos, vi begynte ~ álgijma álgos
forfølge doarredit, doarrádallat l; doalvodit; de forfulgte de kristne ristagisájt doarrádallin; (bli forfulgt) doarrádaláduvvat v; (~,om hund, ulv) oagodit; (~ fl.ggr. el. til stadighet, om hund, ulv) oagodallat l; (~ hit og dit)ågudallat l frekv.; (~ på ski) tjuojgadit; ~ en sak, bringe for retten ássjev riektáj doalvvot
forfølgelse doarrádallam, doalvodus ss s
forfølger doarrádalle
forførelse tjáddjidus ss s, tjáddjidibme m; mange slags ~r moattelágásj tjáddjidime
forfører tjáddjididdje, tjáddjijiddje
forføre tjáddjit, tjáddjidit; (la seg ~) loaggasit, tjáddjidahttet ht; (~nde) tjáddjididdje, tjáddjijiddje
fór fåvrrå vr, biebbmo bm; (~ i vårknipa til små- og storfe, kokt av tang, fiskhoder o.l.) liebma m
forgangen: minner fra en ~ tid mujto ájges mij le vássám; lengst forgagne tider ájge ma li vássám
forgifte sielggit; bli ~tsielggiduvvat v, sælgganit
forgiftning sælgganibme m
forgjengelig dåssjåniddje; ~e verdier dåssjåniddje árvo
forgjengelighet dåssjånibme m (s'sj); alt ble lagt under ~en gájkka dåssjånime vuolláj biejaduváj
forgjeves dåssjedibme m attr. dåssjedis, vi arbeidet ~ dåssjedibmáj bargajma, et ~ forsøk dåssjedis gæhttjalibme; adv. dåssjåj (s'sj), dåssjen (s'sj), dåssje diehti; han har ikke levd ~ sån ij la dåssjåj viessum; han er ikke dø ~ sån ij la dåssje diehti jábmám
forglemmelse vajálduhttem
forglemme vajálduhttet ht; (legge igjen el. ~ bort noe)hælbbadit; (~s, bli glømt) vadjáluvvat v +ill.; vajálduhteduvvat v
forgodtbefinnende gávnadit, buorren gávnnat; handleetter eget ~ dåmadit gåktu iesj gávnat
forgreine (~ seg) suorggot rg, suorgudit; ~t suorek suoreg- attr. suoregis
forgreiningsrør suorggebåhttså hts
forgreining suorgge rg; suorek suoreg- attr. suoregis; suorre r
forgripe (antaste) illastit, vahágahttet ht el. vaháguhttet ht; (~ seg seksuelt) råhtsatjit
forgylle gållit (l'l), (la ~, få forgylt) gålledit (l'l)
forgå dåssjånit (s'sj), håhkkånit, jábmet m; himmel og jord skal ~ almme ja ednam galggá dåssjånit, vi holdt på å forgå av tørst vargga jámijma gåjkos; noe som aldri tar slutt el. ~r nåhkåmahtes nåhkåmahttá(s)- attr. nåhkåmahtes
forgårs i ~ åvdep biejve
forhale (drøye ut) vihpadit,vibádit; (bremse) gåtsadit; (forsinke) maŋedit
forhale njuohpat b
forhandler sjiehtadalle
forhandle sjiehtadallat l, sjiehtadit
forhandling sjiehtadallam; (~sresultat) sjiehtadallamboados -båhtus-, (~sleder) sjiehtadallamjådediddje
forhaste (~ seg) gáhtjadit el. ilá gáhtjadit
forhekse skieddit; hvem har ~t dere? guhti le dijáv skieddim?; (bli ~t) skieddiduvvat v, ijmmut, ijmmudallat l
forheng åvddågåbtjås -gåbttjås-; ~t i tempelet tiempellåvda -loavddag-
forhenværende åvdep, hans ~ kone suv åvdep áhkká
forherde garrastuhttet ht; (bli hard el. ~t) garrastuvvat v
forherdelse garrastuhttem
forherlige herlugahttet ht; bli ~t herluguvvat v
forhindre hieredit; jeg ble ~t fra å komme hiereduvviv boahtemis; jeg ble heftet og derfor ble jeg forsinket árrusiv ja dajna maŋŋuniv; ~ ved å gå i møte el. ta forhåndsregler duostodit
forhindring hieredus ss s, (noe som oppholder el. hefter) (h)árenis ss s el. (h)árinis ss s
forhistorie åvddåhiståvrrå vr, álggo lg
forhjul åvddåjuvlla vl
forhold 1(omstendighet) dille l, vijor vidjur-; hvordan er ~ene nå? gåktu l dille dálla?; jeg vet ikke hvordan det ~er seg iv diede gåk le vijor; få en bedre oversikt over ~ene oadtjot buorep gåvåv vidjurijs; i ~ til samisk språk sámegiela vidjurij gáktuj; (sak) ássje (s'sj) ssj, det ~et berører jeg ikke dav ássjev iv duohta; en del ~ som fremmer undervisningen muhtem ássje ma åhpadimev åvdedi; (i en sak, mulighet) máhttelisvuohta d, legge ~ene til rette máhttelisvuodajt gárvedit; 2(forbindelse); de har et dårlig ~ seg imellom sij e rat ájgás boade; ha et godt ~ til arbeidskameratene sine buoragit ájgás boahtet barggorádnaj; de to har et avhengighets~ såj libá tjanádum nubbe nubbáj; stå i ~ til (ha seksuell forbindelse) bielmmadit; de har hatt et ~ (seksuell samkvem) såj libá bielmmadam; 3(proporsjon, samsvar); i ~ til vuoksjuj, gáktuj pp.,det passer for dere (deres ~) dát hiehpá dijá vuoksjuj;jeg vet ikke hva jeg skal gjøre med dere dijá gáktuj lav árrusam; resultatet står ikke i ~ til innsatsen boados ij le mige rahtjamusá gáktuj; (som hører til et ~ mellom noe(n) gasskasasj ttj; (~ mellom) gasskavuohta d
forholde (opptre, handle); det ~r seg slik ássje l nav; ~ seg taus årrot sjávot; hvordan det enn ~r seg (med det) vájku gåktu ássje le; hvordan ~r det seg med ... gåktu le ...; hvordan ~r det seg med dette? gåktu le dán ássje hárráj?; hvordan skal vi ~ oss til dette? gåktu dájna ássjijn dåmadit? gåktu dán ássjen el. ássje hárráj dåmadit; dette er en realitet vi må ~ oss til dát le almmavuohta/ássje majt hæhttup vieledit; vi må ~ oss til den saken hæhttup dav ássjev vieledit; i et moderne samfunn er det nødvendig å kunne ~ seg til ulike medier ådåájggásasj sebrudagán le dárbulasj máhttet dåmådit duov dáv mediav
forholdsvis viehka (fork. viek); huset er ~ stort goahte l viek stuorak
forhud åvddånáhkke hk, åvddåilltje ltj
forhøre åtsådit, gatjádallat, jæsskot sk, guláskuddat tt; ~ seg om noe vidjurit åtsådit
forhøye aledit tr.; ~ prisen hattev aledit; (~ litt) aledasstet st; (øke, forlenge) guhkedit; straffen ble ~t stráffa guhkeduváj
forhøyelse aledibme m, lasádus ss s, lassánibme m
forhøyning (platting o.l.) låptudis ss s; (liten ~ i terrenget) dievástahka g; (~ på fjellslette)noallta lt*; (ryggformet ~) tjårro r; (pukkel, pukkelformet) tjåggŋe gŋ; (kul) tjåssne sn
forhånd (på ~) árabut, åvdebut; ~sstemme árabut jienastit; ~sutfylt åvdebut dievdedum; (tidligere) åvddåla, ådno, åvdebut, (i god tid) ájge bále
forhåndsbestille ájge bále el. árabut diŋŋgut
forhåndsstemme árabut jienastit
forhåndsstemmegivning árabut jienastibme
forhåne bilkkedit, dielbestit, delbastit
forhåpentlig: det tar ~ ikke så lang tid iv má guhkijt dárbahittja vuorddet, doajvov iv guhkijt dárbaha vuorddet
forhåpentligvis doajvodahtte, má (+potensialis); ~ vil den beste vinne vuojtisj má buoremus; ~ kommer de ikke e má båditja
forhåpning (håp) doajvvo jv, dårvvo rv; (forventning) vuorddemus ss s; det knytter seg store ~er til prosjektet stuorra vuorddemusá li prosjæktaj; (uten ~) doajvodibme m attr. doajvodis, dårvodibme m attr. dårvodis; (ha ~ om) doajvvot jv, vuordatjit; (gjøre seg ~er) vuorddet rd; gjør deg ingen ~er ale majdik vuorde
forjette jáhttet, det ~de land jáhtedum lánnda
forjettelse jáhtto ht, loahpádus ss s
forkant (i ~), overf. åvddålin, være i ~ liehket åvddålin
forkaste hilggot lg, hilgodit; (~s) hilgoduvvat v; noe som er ~thilgodus ss s el. hilgudis ss s
forkjøle (være forkjølt) snuobas liehket; (bli forkjølt) snuobas sjaddat
forkjølelse snuohpa b
forklarelsesberg tjielggidumvárre r
forklarer tjælggár; bibel~ rámáttjælggár
forklare tjielggit; kan du ~ dette máhtá (gus) dav tjielggit; hun er flink til ~ sån le tjiehppe tjielggitjit; (gjøre noe begripelig for noen) buojkodit intr.; buojkodahttet ht tr.; (~ nøye) dárkkelit tjielggit, bagádallat l; (bli forklart, ~s) tjielggiduvvat v; det kan ikke ~s dat ij máhte tjielggiduvvat; (~ del for del,~ i minste detalj) smájvvit, smájvváj tjielggit; (~s del for del,~ i minste detalj) smájvviduvvat v
forklaring tjielgadus ss s, tjielggidus ss s; (begrep) buojkuldahka g
forkle (klesplagg) firkal firkkal-
forkludre måjvvit
forkontor åvddåkontåvrrå vr
forkortelse oanedibme m, oanádus ss s
forkorte oanedit; ~soaneduvvat v
forkorting oanedibme m, oanádus ss s
forkrympet snarrek snarreg- attr. snarregis
forkunnskap åvddåmáhtto ht, iememáhtto ht; ~skrav iememáhttogájbbádus ss s
forkurs åvddåkurssa rs
forkynne 1(kunngjøre) sárnnot rn, guládit, guládahttet ht; ~ dommen duobmov sárnnot; 2(preke) sárnnedit; ~ evangeliet evangeliumav sárnnedit
forkynnelse sárnne rn, sárnnedibme m
forkynner sárnnediddje; (Forkynneren tidl. Predikeren, bok i Det gamle testamente) Sárnnediddje
forlag girjjealmmudahka g, almmudahka g; ~ssjef almmudakoajvve jv, ~svirksomhet almmudakdoajmma jm*
forlange (kreve) rávkkat vk; (om pris)tsæhkkat hk; hvor mye forlangte han/hunman ålov tsehkaj; (~ en pris) tsæhkkalit
forlangende rávkalvis ss s; framsette et ~ buktet rávkalvisáv
forlate 1(dra bort fra) guodet, mannat n, vuolgget lg; han forlot alt og fulgte ham gájkka guodij ja tjuovvolij suv; han forlot kone og barn guodij áhkáv ja mánájt; han forlot stedet manáj badájnis; dere skal ikke ~ byen, men vent ... allit stádas vuolge, ájnat vuorddit ...; 2(skille lag) sirrat r intr., han forlot dem der og reiste tilbake til Finland danna sijás siráj ja Suobmaj máhtsaj; 3(tilgi) luojttet ándagis(saj), forlat oss vår skyld luojte midjij suttojdimme ándagis(saj)
forlatelse ándagisluojttem; tilsi en syndenes ~ sárnnedit suttojt ándagissaj, få ~ oadtjot ándagis(saj) luojtedum, be om ~ ándagis råhkålit el. ádnot
forlatt guodeduvvam, hiejteduvvam; hiejttet jt*; hun var forlatt av sin mann sån lij hiejteduvvam ålmmåstis; et ~ skip háksa majt lidjin guodám, hæjttoháksa vs; (ensom og ~, foreldreløs) oarbes oarbbás- attr. oarbes; kjenne seg ensom og forlatt dåbddåt ietjas oarbbásin; (øde og forlatt) ávtas; et sted som er øde og ~ ávtas bájkke
forlede hullit (l'l); (føre på avveie) tjáddjit, tjáddjidit; (lokke) loagget kk (3.p.pret.sg. låkkij); (la seg forlede, bli lokket) loaggasit, hullármasstet st
forleden dån biejve; ~ dag åvdep biejve
forlegen hebas hehpas- attr. hebas; (bli ~) hehpanit, (gjøre noen ~) hehpaduhttet ht; (føle seg forlegen, om barn) jieppadit
forlegenhet 1(knipe) vuorrádis ss s, vuorrádisvuohta d; sette en i ~ vuorrástuhttet ht; komme i ~ vuorrástuvvat v; 2(sjenanse) hebasvuohta d; rødme av ~ ruopsudit hebasvuodas
forlegge (legge bort) biedjalit
forlegger (utgiver) almodiddje
forlenge (gjøre lengre) guhkedit; (~s) guhkeduvvat v; (videreføre)joarkket rk; (~ ved å føye til el. felle inn et nytt stykke) sjoappkat pk*, sjoapptjat ptj*; (~s, videreføres) joarkkasit, joarkeduvvat v; (noe å ~ med) guhkádis ss s; (~de arm) giehtaguhkádis ss s; være en annens ~de arm liehket nubbáj giehtaguhkádissan
forlengelse guhkedibme m, (stykke, lengde) joarkka rk*
forlenger (noe å forlenge med) guhkádis ss s
forlike såbadit; kaus. såbadahttet ht; (bli forlikt) såhpat b; (person som ~r) såbadiddje
forliksråd såbadimráde
forlik såbadibme m, såbadahttem; (resultat) såbadus ss s; få i stand ~ såbadahttet ht
forlise (grunnstøte) tsoahkkut, (synke) vuodjot j
forlokke hullit (l'l), det virker ikke særlig ~nde ij dat åvvånis hulli
forlove (~ seg)giládit; (~t) giládum
forlovede (mann) irgge; (kvinne) moarsse
forlovelse giládus ss s
forlovelsesgave gille l
forlovelsesring giládussuormas -suormmas-
forlyste (~ seg) hávsskudallat l
forlystelse hávsskudallam, hávsskudahka g, suohtastallam
forlystelsessted hávsskudallamsadje j
forløp (gang; konstrueres med verbene vásset, mannat); etter en tids ~ gå ájgge lij vássám; kurven har et rett ~ kurvva manná njuolgga; (utvikling) åvddånibme m (konstrueres også med verbene åvddånit, mannat); sykdommens ~ skihpudagá åvddånibme; handlings~ dáhpádusá åvddånibme
forløpe (gå) vásset s; noen år var forløpt nágin jahke lij vássám; (~ hastig, om tid) vásselit; (gå el. ~ litt, om tid)duobbánit; (utvikle seg) mannat n, åvddånit; alt forløp som ventet gájkka manáj gåktu vuordedahtte
forløpen (det forløpne år) vásse jahke
forløse 1(frelse) lånestit; (~s) lånestuvvat v; 2(bli forløst dvs. føde) guoktánit
forløser lånestiddje; k